Skip to main content

Full text of "Bidrag til den danske folkeskoles historie 1784-1818"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



Bidrag 



den danske Folkeskoles 



Historie 



1 7 r^ -4- — 1 r^ 1 .- 



Joakim Larsen. 



Ki)I>ei)lmvi}. 
Porlaict af V. Tbnntng & Appel. 

r.-. (i. KhUlUcKIU rliljltl.tliktrl. 



570.9489 
L334 




SCHOOL OF EDUCAJ 
. ' " WARY 




Bidrag 



til 



ien danske Folkeskoles 



Historie 



17'84 — 1818. 



Af 



f 



Joakim Larsen. 



y 






'-1 



•• ,•• ••- •", 






^ ^ j 



>» • » j 



* -3 






København. 

Forlagrt af V. Thaningr &; Appel. 

» Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri. 

1893. 



,^> -• 



.\- 



318897 



: .••.••\.-SC::i.:. '.i/sMt ?:.•■■. ; -;.• 




Uet danake Skolevæaena Hiatorie i Slalaingen af forrige og 
Begyndelsen af dette Aarbundrede har Interease i dobbelt Hen- 
seende, dels fordi Folkeskolen i dette Tidaruoi modtog den ydre 
Ordning, som den i Hovedsagen har bevaret til vore Dage, og 
dels fordi hin Tids levende Sans for Opdragelse fremkaldte en 
Dreflelse af pædagogiske Sjisrgamaal , der rummer meget af 
blivende Betydning. Dette bar man været tilbøjelig lil at 
overse i den berettigede Oitposition, som det følgende Tidarum 
rejste mod Oplysningstidens Overgreb og Fejlsyn. En Kends- 
gerning er det imidlertid, at naar luan undtager den grundt* 
vigske Sk olebevægelse og Tanken om Kvindens Anvendelse i 
Skolen jævnsides Manden, er der i hele det 19de Aarbundrede 

kke fremsat en eneste pædagogisk Tanke hos os, som ikke 
allerede har været (remme i Oplysningstiden, og mange af dens 
berettigede Krav til Opdragelsen vente endnu paa at blive 

'irkeliggjorte. Derfor er dette Afsnit af Skolens Historie særlig 
lærerigt, ferst og fremmest for den, der selv er knyttet til 
Skolens Gerning, men tillige for euhver, der interesserer sig for 
humane Spergsmnal; thi Tidens ledende Tanker komme ikke 
mindst frem i Bevægelserne paa Skolens Ororwide. Og naar 
engang faa den Reform af vort SkulevKMen, der er talt saa 
mflgU om, men gjort su lidt tor, vil her være meget at Ian. 



I den efterfølgende Fremstilling er det forsogt a 
Folkeskolens Udvikling uden for Hovedstaden i hin Kelorn 
med stadigt Hensyn til de almindelige Stronininger , ( 
de forskellige Reformforslag frem. Det hidtil bekem 
er paa ikke faa Punkter suppleret med nyt, især af 
Kilder (f. Eks. Afsnit IX). Af disse er der gjurt fyld 
drag, for at Bogen kunde blive et Magasin for dem, d 
vanskelig Adgang til selve Kilderne. Ved talrige Henv 
og en omfattende Fortegnelse over den herhen horend' 
ratur er det gjort let for den, der maatte onske det, 
sig paa ferste Haand kendt med dette Stykke dansk 
historie. 




ta)lev«seneta Tilstiitui 1784, De itoiiservHtive Venner af en 
Skoleforbedring-. Guldberg. SpinUeskolernH. Balle ; Tisi- 
tatser; FomnstaltniDgcr til en bedre Undervisning; Pne- 
roier; Enkekasse. Andre konsorvntlve Skolevenner og deres 
Reform fonls g. Lukale S maaforbed ringer. SeininnrietiTøndor. 1 

II. De liliintropiatiske Reform venner. Tyske Pædagiiger i Dan- 
mark. Forhold til Nationalitet vs KriBtendurn. Ruchows 
Skoler. Seminariet i Kiel. BfterslBBgtaeUkabet. L. Ee- 
vontlowi Skoler pon Brahetrolleborg, Stbimmelmnnns puu 
Lindenliorg og Clir. Reventlows piin OhrialiansBiudo. Andre 
Godsejeres Reformer 26 

III. Forslag om en almindelig SkoleordnJTig. Biillef Torslsg. 
Den lille LandbokotiiiiiisEion. Forhandlinger mellem L. Re- 
ventlow og Balle. Reform paa. Kronborg og Frederiksborg 
Amter. Forhandlinger i Litteraturen: Cramer, Stoenvinkel, 
Moohlenborg, Trant. Sanim en ligning mellem de to Hoved-* 
rotningers Reformplaner. Nedsieltolse af den store Skole- 
komniission !>'2 

IV. Blaagaatd Seminarium. Forhandling om dets Ordning. 
Riber, Clitussen og andre Seminarielærere. Undervisningen. 
Angreb paa Seminuriet og BemirtBristernc. Brahetrolleborg 
Seminarium. Oest. VillauMo. Ij. Reventlow, Prekvents. 
Undervisning. Bemetorfs minde PensiooMnstalt. Undervis- 
ning, Opdragelse, Lærere 69 

V. Den Btore Skolekommissions Forhandlinger om en Anordning 
for Lundsbyskoteme. Undervisningen. Skolebøger, Dcgno- 
embcdernes Nedlæggelse. Forskellige Forslag af Chr. og 
L. Beventlow. KommisBionens endelige Foralag 1TB9 . . . 



VI. Reformforslag i Litteraturen: Hennings, Forchhammer, ^ 
laume. Reform venner blandt Bisper og Præster. Stift< 
af Legater og Opdragelsesanstalter. Biii'ens. ()i)lysnin 
selskaber. Søndagsskoler. Laanebogsamliiiger. Pædiigogi 
Litteratur: Almindelig Pædagogik, Læreboger i Religi 
og Bibelhistorie, Læseboger, Almueskrifter, Børnebog« 
Lærebøger i andre Fag 

VIL Omslaget ved Aarhundredets Begyndelse. Pestaloz/ianisme 
Strøm og Torlitz til Svejts. Den pestalozziske Prøveskol 
Angreb og Forsvar. Den store Skolekommissions Dom. 
Gymnastikken. Nachtegall og hans private Institut. Vennc 
af Gymnastiksagen. Militært gymnastisk Institut. Uddai 
nelse af Lærere i Gymnastik til Skoler og Scminarie 
Svømning 

VIII. Præstegaardsseminarierne. Boisens Forslag. Seminariet 
Vesterborg. Det nye Princip for Læreruddannelse. Sem 
narierne i Brøndbyvester (Hammond) og i Skaarup (WcdeP 
Reformer paa Blaagaard. Jydske Betænkninger i Semi 
nariesagen. Seminariefonden. Seminarierne i Borris (Kra 
rup), Snedsted, Lyngby og Ranum. Alm. Karakteristik a 
de jydske Seminarier. Landvæsen og Haandarbejde. Kursu; 
for ansatte Lærere. Seminarierne paa Samsø og Bornholm 

IX. Forhandlinger om Landsbyskoleanordningen. Colbjørnsens 
-Ændringer. Hertugen af Augustenborgs Angreb og Revent- 
lows Forsvar. Provisorisk Reglement af 1806. Forandring 
i Bestemmelserne om Undervisning og Tilsyn. Amtsprovster. 

X. Reform af Købstædernes Skolevæsen. Forslag i Littera- 
turen. Foreløbige Skridt af Regeringen. Reglement for 
Fattigvæsenet. Nedlæggelse af residerende Kapellanier. Sla- 
•gelses og andre Købstæders Skoleforbedringer. Kommissioner 
i Købstæderne. Odense. Den store Skolekommissions Forhand- 
ling om en almindelig Anordning for Købstadskolevæsenet. 
Lovudkastets Indhold 1809. Forhandling mellem Kancelli 
og Kommission. Omændring af det provisoriske Reglement. 
Udstedelse af begge Anordninger 1814. Paatænkt Semina- 
rium for Købstadlærere 

XI. Gennemførelsen af Skolelovene. Befolkningens Klager. Kan- 
celliets Erklæring af 1816. Indskrænkende Bestemmelser 



Side 

om Udgifterne til Skolevæsenet og om Sommerskolegangen. 
Mangelfuld Udførelse af Lovens Bestemmelser. Hjælpekasser. 280 

XII. Forslag til almindelige Bestemmelser for Seminarierne. Ned- 
sættelse af Kommission. Seminariereglementet af 1818. For- 
slag til privat Uddannelse af Lærere. Miinters og Boisens Ud- 
talelser om Seminarierne. Oversigt over de ved Skolere- 
formen vundne Eesultater 292 



I. 

V el er det Pietismens Fortjenesle at have gjort Begyndelsen til 
at organisere FolkeBkoleTæsenet, men det blev dog ferst Oplya- 
ningetiden, der gennemforte denne Sag. Kristian den Sjette 
har Æren af at have givet den forate almindelige Skolelov i 
Danmark; men Virkeliggorelsen af Lovena Ttinker var forbeholdt 
Frederik den Sjette; thi forat ved Gennem fe reisen af de sociale 
Aeformer i Slutningen af det ISde Aarhundrede tilvejebragtes 
de nedvendige ydre Betingelser for en g«d Folkeoplysning. 
Bationalismen kommer derved til at fuldfore det, som Pietiatnetl 
har paabcgyndt. 

Ma'rkeaaret 1784 betegner ogsaa i Folkeskolens Udvikling 
Begyndelsen til pt nyt Tidsrum. Med dette Aar kom den Rege- 
ring til Roret, der aopte at virkelisgoi'e Oplysningstidens Tanker 
<na Folkelykke, og omtrent Gamtidig tik den forbedrede Folke- 
skole to virksomme Talsmtend, der forelobig indtoge de ledende 
Stillinger i Re form bevægelsen. Bnlle, der enskede at forbedre 
Skolen pan det bestanende Grundlag, blev Sjællands Biskop 
I 783, og Ludvig Reventlow, Filantrop ismens Banebryder i den 
danske Folkeskole, opretter enmme Aar de furste reformerede 
Skoler paa sit Oods, 

Det ofientlige Skolev3;«en var dengang i en sargelig For- 
-fatning baade paa laudet og i Kobsticdeme. Der var nit- for 
faa Skoler, og derfor var Bometallet til brer af dem enten for 
stort for een Lterer, eller } saa Iniig, at< stadig 

Skolegang var umulig. Om de fleste Lundsby- 

jskoler helt Uumoo. ^^Jl^^^^^^^^^^^^^etle, ok StaMvia. 



• • • 



I 

1 
2 i 

rekruteredes derfor af Personer, der hverken havde ahoindd 

pædagogisk Dannelge.***- ¥or at leve maatte de drive 

Næringsvej, foA^tJfe derved deres egentlige Kald og 

• *• • • 
desuagtet i;A|-ili6d og Foragt. Skolebygningerne våj 

Regel ele/idigé.* Tilsyn savnedes næsten ganske. Kun 1 

Præst ••pllei» Godsejer tilfældigvis interesserede sig for I 

v^rp'jSWholdene bedre. 

'•'•Men uagtet Skolevæsenet sora Institution var i 

*•• * 

•\ Vmaadelig Tilstand, har man dog derfor ikke Ilet til t 

*- » • * 

* * hele Almuen for nedsænket i et aandeligt Morke, saaledi 
Oplysningstidens Neologer holdt af at fremstille det. \ 
undervisningen, Aftenlæsningen i Byerne, Katekisatk 
Kirkerne og endelig Konfirmationsforberedelsen vare inga 
uden Frugt, og endelig var Hjemmeundervisningen 
afsides Egne af ikke ringe Betydning. Besindigere Mæn 
vare mindre indtagne af den nye Tidsaand, fandt derfcnr 
ikke Folkeoplysningen saa slet*). Men selv om man fra 
betydeligt i de morke Skildringer af Bondens »Dorskhi 
Uvidenheds Tilstand«, vare Forholdene dog saa slette, j 
ønskede en Forbedring. 

Til Dobbeltheden i Opfattelsen af Folkeoplysningei 
stand svarer ogsaa et dobbelt Sæt Mænd, hvert med s 
skellige Ideal af en forbedret Folkeskole. Som der paa L 
spørgsmaalenes Omraade vare Reform venner baade af gamoo 
og nymodens Retning, saaledes var det samme Tilfæld< 
Skolevæsenets Enemærker. 

Vi vende os forst til de Mænd, der med en konsc 
Tænkemaade i Regelen forenede en af Nationalitetsfele 
gammeldags Kristendom præget Livsanskuelse. Flere ai 
vare afgjcwte Modstandere af Oplysningstankerne, men de 
dog Nødvendigheden af at forbedre Skolevæsenet, og fr 
udgik de ferste og meget beskedne Forsøg paa at fjerne 
af de værste Ulemper. Til denne Kreds herte Gul db er i 
ingenlunde var nogen afgjort Modstander af en bedre 

*) En nærmere Vurdering af disse to Rækker af niodst 
Vidnesbyrd kræver en Fremstilling af Skolevæsenets Ud 
før 1784 og maa derfor forbigaas her. 



opljsning. Hans Eaform program finilea i et ftf BreTene til 
BUlow '. I Kobatiidskoleroe vilde han udvide Undervisningen 
med Geografi 'ig kvindeligt Haandnrbejde , fordele Bernene i 
Klasaer paa 30 hver og oprett« FoTakoler for dem under 7 
Aar. Skolepligten skulde bestemt gennemføres, og Lærerløunen 
forbedres med en faat Sam, ydet af Kirken eller Byen. I 
hver Købstad skulde der være en Spindeskole, og i hvert 
Stift en Handelsskole. Paa Landet vilde Guldberg forbedre 
Lærerionnen ved nt nedlægge Degne em bederne. Benderaonner 
vilde afgive de bedste Læreremner og skulde uddannes af 
Præsterne*). "At tænke paa Seminarier fonnaar Staten ikke, 
og jeg hader Seminarier, fordi den ene Metode, som der bruges, 
passer sig ibke til alle Hoveder; kun i det militivre, hvor 
Legemets maskinmæssige Bevægelse er Sagen, lykkes sligt. 
Sjælene, de frie Sjæle, staa under andre Love. VajsenhiiHe og 
Opfostringshuse frembringe de usleste Legemet og de slappeate 
Sjæle. Seminarier due da ikke.« Bonderbern skulde kun 
lære deres Kristendom samt Læsning, Skrivning, Hegning og 
Havedyrkning. > Apden Videnskab behove de ikke og ere ikke 
tjent« med. Jeg gyser her for det videre, som vore vindige 
Tider have tænkt og kun muatte fordærve all ved. Mere 
Kundskab ger Bonden hans Stand ufordragelig og udbringer 
kun Lede og Kedsomhed for det haarde og onsdaone Arbejde. 
hvortil hans Duge man brages, og Staten m«,-i og altal bruge 
haus Dage. Det bele menne.tkelige Ken tualer kan et vist 
Maal af Kundskab, og enhver Stund mua derfor have sin egen 
visse Andel. Det mere ger drukken.« Denne Bornerthed 
Hod i Forbindelse med (ioldbergs Angest for »de mange lyske 
vindige Projekteri ; hun vilde ikke stille sig et bojere Maal, 
end man havde Midler til nt naa. 

*) >Uan kunde, for at det militnre ej skulde tabe, netto et vist 
Maal, ovar hvilket Breiigen ci maatto ages.i tJvf. Beskr. aF 19. 
Joli 17B0 forKurge, nt idvilu Ombudsharlc*, derunder indbefuttat 
Skoleholdere, skulde vslges af de (il A.r[illerikuEke antegnede, da 
der havde imlsneget sig den Misbrug, at de dmukkesl« (^ 
ariselJgBte Folk udtogea til Skoleholdere. Postkarle, Skyds- 
riaflltoa re. m. 



Hvis Guldberg havde bevaret sin Stilling i Kege 
vilde han have sogt at virkeliggøre disse Planer. Soi 
beredelse hertil udvirkede han en Kabinetsbefaling til Kai 
af 17. December 1783. I denne kræves der Oplysnii 
Skolevsesenet i alle Danmarks Kebstæder til Brag : 
Kommission , der skulde nedsættes til de danske Skoler 
bedring *). Beretningerne indkom i Løbet af Vinteren 
13. Marts 1784 fik Kancelliet Befaling om at forelæg 
Udtog af dem for Kongen*. Men i den folgende I^ 
skete Kegeringsforandringen, og dermed lagdes denne 8o{ 
lebig til Side. 

Som Stiftamtmand i Aarhus virkede Guldberg ikk 
med Iver for det lokale Skolevæsen, men fik tillige 
Gange Lejlighed til at udtale sig om en almindelig Skole 
i Erklæringer til Kancelliet^. I disse viser hnn sig alti 
Ven af en maadeholden Forbedring. Fremfor alt vil han 
dueligere I^ærere, faste og større Lønninger, mindre 



*) Følgende Spørgsmaal skulde besvares: 

1. Hvor mange Skoler er der i hver Kobstad, og hvorlec 
de indrettede, samt tvilke ere Skoleholderne, og hvad vare de, 
de bleve Skoleholdere ? 

2. Har Skoleholderen i den og den Købstad vis Lon, og di 
meget og hvorfra? Er der Fundationer, da hvilke? Ligesaa Doiia 
hvilke? Kopier af ^Fundationer og Donationer indsendes. Har 
holderen frit Hus eller Husleje, og da hvorfra? Har han frit 1 
eller andet frit? Dersom Skolen paa en eller anden Maa 
beneficeret, hvad Skoleløn nyder da Læreren, og hvor mé| 
Barnet? Hvor meget kan omtrent hans samtlige Løn udgøre? 

3. Dersom Skolen ikke ér beneficeret, hvad Løn har da 
holderen af Barnet, og hvad er da hans Løn omtrent aarligen? 
ledes nyder han samme, og hvorledes hjælpes han dertil? 

4. Hvorledes vælges og beskikkes paa hvert Sted Skolernes' 
Hvorledes prøves de, og hvilket Tilsyn er paa hvert Sted baad« 
Læreren og med Forældrene, at Børnene virkeligen gaa i SI 
Hvad Anstalter er der for de Børn, hvis Forældre aldeles intc 
betale i Skoleløn? . - 

6. Taales andre til at holde Skole end de, som ere prøv« 
beskikkede? • 

, 6^ Hvad læres paa hvert Sted i Skolerne, og hvor vidt b 
Børnene i Almindelighed? 



distrikter, ru mni eligere Lokaler og stadigere Skolegnng. Hen 
netop pun disse Fuakter var det især, at der skete Forbedringer 
ved Anordningerne af 1814. 

Faldt det end ikke i Guldbergs Lod at gennemfore nogen 
Skolereform, saa begunstigede han dog Oprettelsen af Spinde- 
ekoler*; Anstalter, der mere sigtede til nt freume filantropiske 
og økonomiske Formaal end at fremme Opl^'sningen. De fleste 
Forseg psa al forene Manufaktnrrirksombed med Skole- og 
Opdragelsesgeming ligge forud for dette Tidsmin*. Sidst vare 
de prevede ved den nye Ordning af Kobenfaavns Fat ti g væsen, 
»den almindelige Plejeanatalti , 1771 — 81. Konlérentsraad 
Ryberg var en af Direktarerne for denne. Han indkaldte en 
Pabrikmester Gordon fra Skotland for at lære de fattige Spind, 
Herhegling og Lærredsvævning, loil unge Mennesker rejse for 
at lære Tilvirkning af Lærred, udgav Anvisninger til Horrens 
Behandling og foreslog Regeringen at give Bern Spinde- 
undervisning for at hemms Tiggeri og vænne dem til Arbejde. 
I Hovedstaden mislykkedes denne Virksomhed; men fra 
Roinerne af iPlejeanslallens reddede Uyberg Tanken om at 
sætte den i Gang yiaa Landet og i Kobstsederne. Ved Hjælp 
af Sachseren Voelker begyndte Kyberg et Li »ned væveri paa sit 
Gods Øbjerggaard, og her oprettedes 1778 i Keng den første 
Spindeskole paa Landet. 1780 stiftedes i Næstved idet 
patriotiske Selskabi med del Formaal at anlægge Linned- 
apinderier og udbrede Heravlen Landet over. Man havde 
store Forhnabninger om, nt Spindeskolerne skulde udbrede 
Arbejdsomhed, Orden og Sædelighed blandt de mange Hus- 
mænd og tnder^ter (man anslog dem til 30 000), hvis Familier 
for en stor Uel levede af Tiggeri. Amtmand Bielke var Sel- 
skabeta Formand, og det lykkedes atfaa en Mængde indflydelses- 
rige Mænd, især Godsejere og Embedsmænd, til nt indtræde i det'*'). 



•) I Medlenialieteii iiævnPE Benngskjold, Bucl.walJ , Classeii, Eich- 
stedt, Iscliii, Lev(>nEkjuIJ, Moltke. It3'!)erg. 8cliiiniiielin»iin og 
Thott bianiJt OudsejernH og deiiidon Agent Erit^haen, Ktntsvaad 
Honnings, Fysikiie Hnngor, 'Etatsraod Uartafeldt, Or. Milnter, 
t Beienen, Abbed Hwwwit«. IVi* ~ <»h. 8u.\vm. 



6 

Om Oprettelsen af Selskabet underrettede man ikl 
Regeringen, men ogsaa Sjællands Biskop, for at han 
interessere Gejstligheden for denne Sag; ligeledes Li 
holdningsselskabet, som stettede de første Spindeskok 
Penge. Snart fandtes der en hel Del af disse Skoler 
og Midtsjællands Landsbyer og Kobstæder. Selskabet I 
dem Inventar, lennede Lærerinden, betalte Spindelen til I 
og gav de flinke af dem Præmier*). Over Skole] 
fertes Dagbog. Man tog Sagen saa alvorlig, at det 
forbydes at undervise længer end til Kl. 9 om Aften 
Skolernes Inventarielister nævnes ogsaa Lygter til Bn 
Bernene ved Hjemgangen om Vinteraftener. Voelkc 
Inspektør over Skolerne; men Selskabet havde ikke R 
at lønne ham, hvorfor han i 1782 søgte Økonomi- og Kom 
kollegiet om en Understottelse, fordi han »tilvejebragte 
nyttige Borgere og Lærreder, som ellers inaatte kobes 
lands.« Lærerinden skulde være en fornuftig og ubf 
Kvinde, der kunde omgaas Børnene med Venlighed, tage 
deres Opdragelse og udrydde Overtro og Spogelsehistoriei 
gode Fortællinger. Sømmelige Viser vare en passende 
spredelse under Arbejdet, og i H. C. Bunkeflod fandt 
den Digter, der kunde skrive disse i Tidens Smag. 
Medlem af et æstetisk Selskab, der samledes i Rybergs < 
i København, kom han i Forbindelse med Konferentsw 
Denne lod det første Oplag af Bunkeflods Spindeviser t: 
paa sin Bekostning 1783 og uddele til de sjællandske Sf 
skoler. Disse Viser oplevede 4 Oplag og bleve i Særtryk 
Belønninger til Børn spredte i vide Kredse. 

Imidlertid havde Begeringen ikke indskrænket sig t 
erklære, at det var Kronprinsen angenemt at hore om Sp 
skolernes Fremgang paa Sjælland. Den vilde fremme 
Oprettelse over hele Landet. En Skole for Uddannels 



*) Disse anføres i Regnskaberne med Beløb fra 4 f? til 4 j.". X 
Nøjsomhed tillod dog endnu tarveligere Præmier. Saaledes h< 
det i Baarse Skoles Regnskab for 1781: Købt 48 Kridthui 
Belønninger 4 y 8 g. 



I.aereriutler i Hegling og Spinderi blev oprettet i Kobeuhavn, 
og den 4. August 1 780 udstedtes en Ojifordring lil Proprietærer 
og Kobatædet om at benytte den. Ststen Tilde understøtte 
Lærerinderne i Læretiden og efter deres Ansrettelae give et 
fnst Bidfng til deres Lou. Men Virkningeu af disse Lofter vnr 
kun ringe. Mnn slog derfor ind i et nyt Spor. Slotspræst 
KroU, der Iiavde været Inspektor ■ved PI ej en nsl altens Skoler, 
inspicerede samme Anr Skolerne paa Statetis Godser pna 
Lolland-Fcilster og fik der indiort Spinderi i flere ftf de 
bestauende Lasseskoler. Nu benlultede Begeringen at prere 
denne Kombinution ngfna andre Steder, saa at Ungdommen 
paa eet og samMie Sted kunde oplæres i Kristendom og vejledes 
til at blive nyttige Borgere- Økonomi' og KommercekoUegiet 
udkastede enVlnn, hvis Udforelae 1781 overdroges til Etatsraad 
Hennings, Justitsraad Westermann og Slotspnest Krell, der 
udgjorde den kgl. Land fabrik-Sk o!«- Kommission. Efter Krølls 
Dod det folgende Anr benlagdes Kommissionens Forretninger 
under Landfabrik- og Spindeskoledirektionen. I denne sad 
baade Ctassen og Schimmelmaun. Mnu tilbod nu nt Inde 
iSpindemesteriuden« eller iSpiudemodereni ved hver Skole 
blive gratis oplært enten i KebeohaTn eller ved omrejsende 
Spindersker og at give hende fast Len og visse Procent af 
Arbejdsfortjenesten. En Del bernf fik dog Skolelæreren Ibr at 
fore Kegnsbabet, og man mente, nt ved denne Forbedring af 
hans maadelige Vilkaar skulde ban faa Interesse for Spinderiet. 
Helst nan loan, at hans Hustru overtog Bestillingen, saa at 
Manden kunde læse med Børnene, og Konen lære dem at 
spinde. Redskaber vilde man give gratis og desuden Præmier 
til flinke Bern og Lærerinder. Stedets Præst og Skolelærer 
skulde paase, at ingeik forsomte Spindeskoleii uden gyldig 
Grund; ibi man var ikke ganske vis paa, at alene Udsigten 
til Fortjeneste vilde goro Forældrene villige til at sende deres 
Born derhen. Paa de kongelige Qodser lod Bentekammeret 
straks oprette Spiudeakoler ved de derværende Læseskoler, og 
I paa Jægerspris log selv Arveprinsen sig med Iver af denne 
I Sag. Proprietærerne bleve ■" at foige dette 



8 

en Del af Udgiften. Men disse fornyede Opfordringer : 
dog heller ikke meget. Fabrikskolekommissionen bekl«! 
til Økonomi- og Kommercekollegiet over de Hindring 
medte den ved Godsejernes Uvillighed*). Man prevech 
paa at vinde Gejstlighedens Bistand, og efter Kommi 
Forslag satte Økonomi- og Kommercekollegiet sig i For! 
med Kancelliet, fra hvilket der 1782 og 84 udgik g 
Paalæg til Bisperne om at opfordre Præsterne til at 
sig »Ungdommens Opdragelse til arbejdsom Vandel i 
virksomme Kristendom.« Naar Almuen under sin Slo 
lærte at arbejde samtidig med at læse, vilde den anse j 
somhed for en væsentlig Del af sand Kristendom, 
visningen vilde ogsaa vinde ved, at de Born, som Lærere 
havde »for sig«, kunde henvises til Arbejde, medens de 
gabede eller stejede af Kedsomhed. Provsterne sk uld 
deres Visitatser ogsaa efterse Spindeskolerne og uddele Pi 
til Bernene: en Bestemmelse, der bragte Biskop Ba 
stadig at besege Spindeskolerne paa hans Visitatser. 

Efterhaanden opstod der en Del af disse > Vindskibeli 
skoler«, især i Købstæderne^. Blandt dem, der interes 
sig for dem, vare Stiftamtmand Hellfried i Ribe, Guldbc 
Biskop Janson i Aarhus, Baron Lehn i Fyn, Baronesse ] 
krantz i Jylland og endelig Schimmelmann paa Linde 
Gods. Ved Gudumlund oprettedes endog en Lærredsf 
hvor 12 Lærlinge ad Gangen uddannedes for at fremi 
bedre Vævningsmaade. Ogsaa Præster arbejdede for • 
Sag. Saaledes nævnes Pastor Birch i Glostrup for sin pri 
Omhu med at oprette fire Spindeskoler ved Læseskole 
hans eget Sogn og Nabosognet, og Sognepræsten paa Fred 
berg fik baade her og i Valby sat Spindeskoler i Gang f» 



*) I Aarhus Stift sendte saaledes Stiftamtmanden et Cirkulær 
Spindeskolerne til alle Godsejerne; men »de fleste afProprietæ 
have ikke svaret andet herpaa, end det om Aftenen sildig 
komne Cirkulære var Morgenen derefter tidlig bortsendt«. 1 
udtalte dog, at Indførelsen af Spindeundervisning i Skolerne 
skade Religionsundervisningen og hindre Børnenes Deltage 
Markarbejdet. 



TDnngfbldige tiggeotle Bom. Aliuiodelig Udbredelse fuadt disse 
Skoler dog aldrig. Interessen for åem vnr ikke stor nok til nt 
overvinde de okonomiske Vnnakeligheder. Selv om Staten 
lønnede Lærerinden, vare hverken Godsejere eller Købstæder 
fiom Regel villige til at skaffe Lokale og Brændsel. Endog det 
fristende Tilbud, nt eobvev Borger fik Ret til ai seude Elever 
til Spindeskolen, frugtede ikke. Man niaatte derfor bjælpe poa 
derea Bkonomiske Forhold ved ekstraordinære Midler, enten 
frivillige Bidrag eller Tilskad frn gamle Velgereiihedsfonds, 
undertiden endog Indlægten af Tavle og Bosse i Kirken. 1790 
tiJlodes det, at der til Spindeskolerne i Kobstæderue i Aarhus 
Stih niHatte aurlig anvendes 450 Bd. af Hos]ii talernes Midler, 
deraf 150 Rd. til Skolen i Aarhns. Af Reglementet for denne 
Skole, der blev udarbejdet af Guldberg og Jansen 1793 frem- 
gaar det tydelig, at det filantropisk'okonomiske Hensyn til at 
hindre Tiggeri og Vagabouderen langt overvejede det pædagogiske, 
I Skolens Sjiindestue modtoges baade Born af skikkelige Borgere 
og tillige Tiggerbern. Ȯdelmodige Velgorere* kunde for 10 
Kd, aarlig indsætte et Barn og made over, hvad det fortjente, 
>Dea ene Afdeling i Spindestuen skal alene bruges til Beltel- 
bornene, indtil disse ere bragte til saudau Renlighed og Sæder 
lighed, nt de kunne tage Plads blandt de andre. ° Tiggende 
Bern skulde optages af Fattigfogderne og sæltea i Spinde- 
skolen ; betlede de pna ny. fik de Vand og Brod, og fremturede 
de i Tiggeri, kunde Politimesteren domme dem 
stna i Gabestokken ellev sendes til Arbejde 
Mannfak turhas. Det synes heraf, ut Spindeskolerne ikke have 
været meget yndede af Bornene. I Aalborg havde man heller 
ikke stærkere Tillid lil Spindeskolerne som Modvægt mod 
Betleri, end nt man bestemte, al den, der tiggede gentagne 
Gange, skulde hove Itia af Futtigfogdeme , staa i Gabestokken 
Kn ejendommelig Forening af 
Iresunds Toldkammers Fri- 
kole i Hebiogor. Allerede tidligere havde Toldkammerets 
Fattigkasse understattet Byens Fattigskoler, 178(i oprettede 
lærlig Skole med Underst o ttelae af Frimurerne og 
ntlige Stifter var GftViKiawraa^ 



at piskes, 
nærmeste 



eller »gaa med Fiddelen.t 
Læse- og Spindeskole fandtes i 



10 

Numsen, som havde lagt Mærke til den store Fattigdoa 
Helsingørs Almue og vilde raade Bod herpaa ved ea 
Denne var bestemt for Born, »hvis Forældre vare dodi 
fattige eller moralsk fordærvede.« De fik Bopæl, I 
Klæder paa Skolen. En Lærer underviste dem d 
Timer i Kristendom, Skrivning og Regning, »af hir 
sidste Videnskaber Pigebernene maa lære saa meget, m 
beheves for en Tjenestepige, men Drengene gaa saa vi^ 
som de have Evne til.« I de ovrige af Dagens 10 i 
timer underviste en Læremoder Bern ene i at strikke og 
og Pigerne tillige i at sy. Ligesom i Aarhus vilde mai 
en Arbejdsstue for Byens fattige i Forbindelse med 
Det viste sig imidlertid, at Skolen ikke svarede til sii 
sigt. De private Bidrag toge af, og der var moralske TI 
ved at have Bornene under eet Tag. Forsogsvis satt 
derfor nogle af Bernene i Pleje paa Lovenborg Gods, 
man var vel tilfreds med Udfaldet, bleve alle Bomene 
udsatte hos Plejeforældre, Skolen hævet og dens 
solgt. 

Paa lignende Maade gik det de andre Spindeskol 
Skolen i Næstved var der 1798 kun 5 Spinderaker »til 
Glæde for Kontribuenteme. < Kfler en kort Levetid si 
Skolerne hen eller gik over til at meddele en rent skolet 
Undervisning i kvindeligt Haandarbejde. Adskillige K 
fik dog i Spindeskolerne en Færdighed, der kom dem til 
i Fremtiden, ligesom nogle Lærere hist og her ad denn 
fik et Tillæg i deres usle Lon; men storst Betydnir 
Spindeskolerne ved at modarbejde det omflakkende Ti§ 
og vænne Forældre og Born til den med stadig Skol 
følgende Tvang. Balle bemærker ogsaa i sine Visitåtsbøg 
paa de Steder, hvor der var Spindeskoler, plejede Ungdo: 
at være flinkest i Kundskaber. 

At Balle med Hensyn til Skolesagen hyldede lig^ 
Anskuelser som Guldberg, lagde han for Dagen, allerede ] 
fer han blev Biskop. Da der i Marschlin i Svejts opret 
et Filantropin i Lighed med det dessauske, og dets Best^ 
overdroges til Bahrdt, hvis Forelæsninger Balle havde h 



Iieiiizig, fik denne 1775 en Opfordring til st være Anatnltens 
Agent i Kebenhavn. Han sagde imidlertid nej og motiverede 
offentlig sit Afslag derved, nt Fil an tropinerne sogte at omstyrte 
kristelig Dyd og Eeligion og at fremkalde Ufordrogeligbed og 
Bmoden Kritik lioa dei-ea Elever. Tidens »rasende Reform- 
eygei nnsua lian for et Djævelens Værk. Skole vfese net trængte 
ingenlunde til en revolution ær Omkiilfutring. Ho ved mnn gelen 
m natte seges i Lterernes Faltigdou og ringe Dygtighed, og 
paa disse Pnnkter burde der ske Forbedring. En sand an 
TenCede lian dog ikke af Basedows Planer, og skout han godt 
undte Buaedow de 800 Ild., han ftk om Aaret af den danske 
Statskasse, bemærkede han dog, at mange fandt det paafuldende, 

Kongen understottede en Mand for at anlægge Skoler i 
Dessnn '. 

Efter nt Balle var bleven Biskop, fik ban Lejlighed Cil at 
adrette nogel for Skolevæsenet^. Ferst og fremmest var han 

nidkær Tilsyiismund, der finsaa Yisitatserne for en saare 
Tigtig Del af en Biskops Embede. I de 25 Anr, han var 

:op, visiterede han sit Stift 5 tionge igennem. Fra April 
til Oktober var han paa Visitats, saafrenit Vejret eller hans 
ovrige Gerning ikke hindrede ham, og i sin Iver itnaede han 
ikke engang Sygdom, saa at han endog boldt Skolevisitats en- 
gang, da ban pan Grund af stærk Tandpine maatte have 
Krydderpose i et Klæde oin Hovedet. Han var den futsCe 
Biskop, som besugte hver enkelt Skole i Sjnllund; hans For- 
gængere havde overhort Skolebornene i Kirken samnien med 
den voksne Ungdom. Vel provede han især Bornene i 
Religion og Lajsning, men han var ogsaa villig til nt se deres 
Skrive- og Betskrivningsprover, og havde de lært andre Fag, 
horte hnn gerne derpan, Undersogelsen akete efter hans For- 
mening >med den redeligste ug mest npurtiske Nojagtigbedi, 
at han kunde erklsere: >gom Skolemester har jeg selv 
prevet og undervist alle Born fra dem, der lære ABt", til de 
fitorsLe udeti nt »lippe ringere nogensteds eud 2 — 3 Timer ■. 
I de Dagboger, han førte over sine Vlsitatser, optegnede han 
omhyggelig Undervisningens Standpunkt i hver Skole og 




12 

resumerede sine Bedommelser ved Aarets Udgange). 
dadlede Balle .i givne Tilfælde Bomenes Kamseri og Li 
Efterladenhed, ja kunde give skarpe Irettesættelser ti 
hvis Levned var forargeligt**); men helst rost« han de 
og Skolelærere, der havde vist Flid og Dygtighed, q 
Ungdom, der gav selvstændige Svar, for at han ved sin ^ 
Optræden kunde faa Lærere, Bom og Menighed til at 
at han snart kom igen. »Det er ikke ved larmende Bebn 
eller bitter Klage eller støjende Raab om Forbedring, m« 
skaanende Mindelser og kærlig Opmuntring og mild Tilfn 
med den Flid, som allerede er brugt, at Mennesker, 
Mennesker, skulle bevæges og opflammes til at fordoble 
Iver og Virksomhed.« Men unægtelig stillede han ogsai 
meget beskedne Fordringer til Lærerne. 

Paa forskellige Maader segte han at fremme e d b 
Undervisning, især i Religion, og at modarbejde den Mekan 
som havde sin Aarsag i Lærernes mangelfulde Dannels 
Pontoppidans uheldige Forklaring. Hvor han traf dy 
Kateketer, var han rede til at lære af dem. Han undsaa 
ikke ved offentlig at takke Degnen i Kong, af hvem 
havde lært mere i en halv Time end af hele Beger 
Katekisation. Men overfor de mange tarvelige Lærere fl 
han ved Samtale med Beraene at vise, hvorledes man b 



*) 1789 fandt han saaledes, at Skolebørnene vare meget vel ui 
viste i 18 Skoler, havde gjort antagelige Fremskridt i 36, s 
meget tilbage i 30 og laa dybt i Vankundighed i 21 Skoler 
1790 havde Skolebørnene gjort ypperlig Fremgang i 14 Sfa 
god, haabefuld Fremgang i 32, maadelig Fremgang i 28 og * 
vankundige i 20 Skoler. 

**) Højst kuriøs er den i Kirkehist. Saml. I R. 2 B. 111 og HI I 
B. 646 givne Skildring af Balles Visitats i Gyrstinge, hvor 
Student Gerhard af Navn var Lærer, men i Virkelighe 
Dranker, Dobler og Lediggænger. Da Balle visiterede 1786, 
Gerhard en Irettesættelse, men forbedrede ikke sit Levned. 1 
kom Biskoppen der atter. Nu lukkede Gerhard Skolen af, kast 
Nøglen i Gadekæret og gik til Sorø. Balle maatte holde Visi 
i Kirken og var meget vred over Ungdommens Vankundigl 
Den ynkelige Præst, bag hvis Kyg Foi*søm melsen var sket, 6 
af Forskrækkelse. 



[atekisere, Sporgsmnnlsboger og lignende Hjæljiemidler for 
Dagelige Lærere vilde Lnn ikke vide af, Selvatæadighed og 
Psenksomhed skulde præge Skolena Arbejde''). Balle aogte 



*) Hvorledes liun optratidte i SkQlema, nnar lian selv overliørte 
BornciiG, skildrer han soaledua: »Jeg forosnskker nldrtg, end ikke 
det mindste Bncn ot Ord, hvis Lyd Barnet akul efterabe uden at 
vide, hvad det eiger. Jeg staver hun med Barn Ord og Linier, 
som indeholde Begri-ber, hvilke Bnrnot Etraks knn futte, og disse 
Begreber søger jeg ved Suinlnle og Spergemiin] nt udlede 
fra Burnets Eftertniike. Og det slaur nldrig fejl, at Bnrnet 
kommer i Samtalo med mig. Det fuur Etraka Lyst til nt atave 
videre. Pan lige Mande gaiir jeg frem med dem, dor læse rent, 
og dem, der bave liert udenad. Ikke et Ord maa passere, ingen 
Sentens gna forbi uden nt ransage, hvad Begreb man har derom. 
De, som Icese udenad, faa Lov, bnadi) i Kirke og Skole, til at 
fremsige hole Stykker nf Katekismus, Lærebog og bibeUk Historie, 
ti til tolv paa een Gang. Under Losningen agter jegnøjo paa, um 
nogen lader Munden løbe uden at udsige kluro Ord. Straks maa 
den atter uptnse det samme Stykke for sig alene. Derefter 
spørger jeg om Indhold, fra Mening tii Mening, Tra Ord til Ord 
paa mungefoid Maade, under idol Afveksling, og nu svarer en- 
hver, Bom kan, med Frihed og Liv. Aldrig retter jeg selv et 
urigtigt Svar. Den fejlende ledes ved Samtale til at rotte sine 
Fejl. Kan ikke hun, mno de andru gøre det. Ved Indennas- 
liesning bave de alle een og samme Bog for Øjne og mas folge 
don højtlsesende med stille Aglsumhed. Ved mindste Fejl spørger 
jeg dem. Har ingen Fejl indløbet, sparger jeg dem, hrad de 
eyntes om Låsningen. Om det kunde vuere bedre læst Hndnu? 
Saa begynde vi med Ordforklaringen, som enhver efter sin £vne 
ttger Del udi. Og nu hnr nt mindelig OpmEorksombed, fnlles 
Virksomhed og Deltagelse sysselsat os nllo i belo Timen uden at 
nogen fik Stander til at gabe eller slumre eller kede sig. Vore 
Born og unge Mennesker skulle ikke vtere Papegøjer, som kunne 
eftersnakke, hvad der ennkkes denn for. Do skulle fra spiedo 
Barndom vKiines til at agte pun Ting og tænke over Ting uden 
at hænge af Lyd alene. 

Læreren skal stedse være aktiv for at lede Barnot fil egen 
Aktivitet og rykke det iid af den ptusive Tankeløshed, hvuri det 
henslumtar ved mokanisk Frempbipren eller ved Ht l«re udenad, 
hvad det ikke Unii sauimcnknytto ved Begreb og ForesliJliiig. 
Hvad dor leres udenad, maa forst være blevet klart for Barnet 
ved roregaaeiide Sairitale (Erklæring om don jieetnloxxisko Prove- 



14 

ogsaa at genoplive den kirkelige Katekisation og 
Katekisationsjournaler^ som skulde fremvises ved Yisitat 
At det ogsaa har skortet Præsterne i)aa kateketisk Dygti 
ses af de nærmere Bestemmelser, som blevo trufne angå 
den Katekisationsprove for teologiske Kandidater, som Ba] 
indfort 1792. Om Behandlingsmaaden af det Afsnit, Kandi 
skulde gennemgaa, bestemtes det nemlig: »Kateketen maa 
here Lektie eller lade Stykker opramse, som er en hejM 
dærvelig Slendrian, der alt for længe har været nndeni 
med det magelige Spergsmaalshaandværk i de forrige I 
beger, men selv af hver Linie og hvert Ord i Stykket, 
foretages, udvikle passende Spergsmaal. Kateketen maa tm 
for han er i Stand til at gore Sporgsmaal. I>en unge 
tænke, for han er i Stand til at svare. Af Svaret, om di 
urigtigt, maa Kateketen atter forstaa at gere nye Sperga 
til bedre Vejledning. Er Svaret rigtigt, maa han vide at 
drage Formaning, Opmuntring, Advarsel deraf. Og hei 
bliver Katekisationen frugtbar og opbyggelig baade for unge 
gamle. « Senere tillodes det Balle i Stedet for de Forelaesnin, 
han hidtil havde holdt, ugentlig at holde en offentlig Katekisa 
med Friskolebern i Trinitatis Kirke. 

Balle gav ikke blot Pengelgælp til fattige Lærere 
forældrelese Bern, men segte ved Præmier at opmuntre bei 
Parter til Flid i Skolen. Allerede 1786 begyndte han at g 
Bernene Præmiebeger.- Det var enten Skolebeger, praki 
nyttige Skrifter (om Bondens Pligter og Rettigheder, Anvisn 
til Brevskrivning o.' lign.) eller Morskabsbeger (den Gutmaam 
Families E«jser, Bunkeflods, Hjorts og Prams Viser m. 
Indtil 16 Beger uddeltes i hver Skole, og Biskoppen sk] 
selv Barnets Navn i Bogen. Det er med ejensynlig Fomøjel 
at Balle omtaler, hvor glade Modrene blev, naar deres Bi 
kom til at læse for Bispen og derpaa fik en Bog med de 
Navn i. I 1786 brugte han kun 50 Rd. til disse Prcemi 
men ved Aarhundredets Slutning 6 Gange saa meget om Aar 
og heri saa han et Vidnesbyrd om Skolevæsenets Fremgai 
Paa sin Qerde Visitatstur, der varede 6^/2 Aar, uddelte h 



ikke mindre end 9703 Beger*). Til Hjælp ved den fortsatte 
Boguddeling tibtod Regeringeo ham 1788 400 Rd. af Fonden 
tid uaos publicog. Men paa bans eget li'oralng fik han Aaret 
efter Lov til at uddele denne Saui i Præmier til Skolelærere. 
Naar man horer, at den forslog til 60 Lærere, faar uitin en 
Forestilling om disses okunomiske Forfatning**). Ogsaa for- 
skellige Ilaaud beger uddeltea af Balle som Belonninger til 
Lærere, Han gennemgik sine Viaitutsboger fur at iinde de 
flinkeste, og de fik saa Gaverne. Bernenes Præmier betalte 
lian helt og holdent nf sin egen Lomme. 

Balies Arbejde for at forbedre Lærernes Kaar tilhorer 
hans Virksomhed i den store S kolakom mission. Men nafhæogig 
heraf sogte han at fanen Enkekasse oprettet for Skolelærerne 
i Sjællands Stift, da disse ikke som Degnenes Enker havde 
Adgang til Gejstligheden s Enkekasse. Han fremlagde Sagen 
pal St. Huns Landemode i Roskilde 1792 og bad Provsterne 
forhere sig om Skolelærernes Mening, Da der viste sig god 
Lyst til at indtræde, blev EnkekaMen oprettet næste Anr***). 

•) Uddelingen skete efter bestemte Begier. I. Af Bom i 10~U 
Anr« Alderen og derover fordreda liuii sgoå Fretugnng i Lierebag 
og Katekismus, smi nt de ivare med Forstiind, vido iiugot uf 
don bibelske Historie, Ixse godt i Bog, huvo begyndt hI skrive, 
gaa leoiineJig flittig i Skole og vise Lyst til videre Forfremuiel&o 
umt tan Vidnesbyrd af de re; Lærer om ot iiiialnndigt og 
upaaklugcligt Furbold. c II. Af Bom i 7 — 10 Aars Alder 
knevedes, >ut de hnve Iwrt Kntekianien til Gavns, begyndt paa 
Lienbog og Bibelhistorie, liese vel i Bog, gna Sittig i Skole, ere 
heviake, vide nogle Salmer og tage Del efter deres Alder i 
UnduTvisning i Geografi m. v.k III. Af Barn, der vare endnu 
yngre, fordredes der kun stadig Skolegang. 
••) Fordelingen nf det første 100 Rd, i 8 Præmier skete — i .Stals- 

***; Fundats af 2. Åug. 1T93. AUe fltst ansatte Skulelnrero og 
Kjrkesangeru lamt de Degne, der boldt Skole, vare pligtige 
at indtrwde, for aaa vidt de vare gifte, Kontingentet var ordcnt. 
ligvis 1 Rd. sårlig for en Skolelærer og 2 Itd. for den, der 
tillige vnr Kirkesanger eller Degn. Pensionerne skulde forelobig 
være paa 10 Kd. iwrlig eg slige til 30 Kd., naar KaHen blov 



16 

Balle skænkede den Indtægten af de periodiske Meddeleli 
Kirke- og Skolesager^ som han udgav 1793 — 96 under 
af > Pligt an keret«, og hvori han offentliggjorde Kassens 
skab. Herved indkom hen ved 1000 Rd. aarlig. Efter ] 
Forslag fik ICnkekassen 1799 et Belob af 5516 RdL, tillM 
Proselytfonden til Underst otlelse for Joder, der gik of 
Kristendommen. Ligesaa Overskudsindtægten af va 
Degne«, og Skolelærerembeder ^. 

Endnu maa det fremhæves som karakteristisk' for ] 
at han i Hjertelag for de smaa og fortrykte i Samfundet 
ud stod ved Siden af Reventlowerne og andre af Tidens 
Filantroper. £n enkelt Udtalelse i denne Betning maa 
være nok. I en Betænkning over Omordningen af Skolevm 
i Rudkøbing skrev han 1805: »At fattige Bom afsondi 
særskilte Skoler fra de formuende Born, er mig en ufordn^ 
Indretning. De fattige Born bor i deres ringe Klæder 
holdes til Hoviskhed. Mon da den rige Mands Bern se 
deres finere Dragt?« 

Af de øvrige Biskopper vare især Tonne Bloch i Od 
og Jan son i Aarhus af samme Tænkemaade som Balle. Bl 
vare nidkære Visitatorer. Janson lod ved Skolerne indi 
Protokoller over Bornenes Skolegang, Forhold og Frenigang, 
xiisse Protokoller skulde Provst og Præst lade sig forevise 
deres Skolebesøg^®. Enkekasser for Lærere oprettedes i 'Pi 
Yiborg og en Del af Ribe Stift ^^ En Række Præster Jfa 
i Bispernes Spor som konservative Skolevenner, saaledes Thoi 
Rasmussen i Grevinge, Fleischer i Kalundborg, Faber i Joi 
liqved o. fl. En af de virksomste varJ. Chr. Steen vink 
Som Præst i Svendborg oprettede han en Spindeskole" og : 
fattede en Plan til at forbedre Byens Fattigvæsen. 17 
offentliggjorde han et Forslag til at forbedre Almuens Opl 
ning, tilegnet Landhusholdningsselskabet^^. Efter en eki 
Kritik af det bestaaende Skolevæsen raader han til at anlæj 
Seminarier for Bonderkarle, eet i hver Provins. Men 1 
turde ikke foreslaa dem oprettede paa anden Maade end ^ 
Hjælp af milde Gaver. Forst efter at den værste Oplysnings] 
var overstaaet, bleve Steenvinkels beskedne, men i mange R 



iiiiiger siiniie Tniikcr virkeliggjorte gennem de boisenske Bonde- 

Ikke niindal betegnende for Reform onskerne ho9 den 
gammeldags Retning ere de Foislng, der fremkom samtidig med 
IndberetniDgerne af 1790 til den store Skolekommission. Her 
skal anforea Hovedpunkterne af disse Forslag fra Gejstlig- 
heden i Ribe Stift,'''. 

Forat og fremioest vilde mau Lave den asie Lærerloti 
forbedret. >I>et, de nu have at leve af«, hedder det fra Andst 
Herred, ler ej andet end Hunger og l-llendighed, bvorfor ej 
heller nogen uttnar at blive Skoleholder, men nian nodes til 
at lage nogle usle Stympere, sum ere gebrækkelige, have ålet 
Indsigt i deres Kristendom, ikke kiinne katekisere, skrive og 
legne maadelig. Vare de derimod bedre aflagte, vilde mange 
Pnester og andre honnette Folk lade deres Bern fra Ungdommen 
yræfiarere til at viere Skoleholdere, da de ved saadnnne Skoler 
kunde leve lige saa luniojede Eum ved et riuge Præstekuld, < 
Og Provsten i (inrding Herred mener, at »saaledes som Skole. 
holderne nu ere aflagte, er det ikke at vente, ut Kmbedet af 
dem forretlea med den lilburlige lyer og Flid, thi 2 a 4 og i 
det hojeste 6 Rd- aarlig er langt fra tilstrækkeligt til det nod- 
vendigste.i De ugentlige Skolepenge burde bortfalde for ikke 
at friste Forældrene til at bolde Bornene hjemme for at apare 
Betalingen, og Lonnen lignes paa Hartkornet, dog saaledea, al 
noget udredede.s af Herredskassen for ikke at bebyrde enkelte 
Sogne for stærkt. 

Ogsaa Lærernes Kaldelse skulde ske paa en anden Mande, 
Bonderne maaite ikke antage Læreren ; thi >de tragte gemenlig 
alleneale efter al faa den til Skoleholder, der vil paatage sig 
dette Arbejde for mindst Lon, enten hau saa er duelig dertil 
eller ikke. Amtmanden skulde heller ikke som hidtil sætte 



*) Uagtut Stcenvinkcl vnr en temmelig ædruelig Mand, undgik han dog 
ikke at blive smittet af Oplyaniiigsfebaren. I aaføtte Skrift ud- 
bryder hnn : »Ogsan din Timo er kommen, benaadede Piedrelaud! 
Rmidt om din Synskreds flammer Morgenakæret og lover don 
gtadeMO Dsg.« 



18 

Skoleholderne, thi vi se na Skolerne opfyldte med K^ 
Gaardskarle, aldeles uduelige til Skoleholdere, men de \ 
foreslaas af Præsten, eksamineres og beskikkes af ProvsM 

Skolegangen maatte selvfolgelig udvides; men h¥É 
var der delte Meninger om. Nogle onskede SkoIehoU 
Aaret : om Sommeren for de yngre, om Vinteren for de ; 
Born. Andre fandt, at der kun burde holdes Skol 
Mikkelsdag til* Majdag, saa kunde »Stavelsebomene« nndi 
alene fra Mikkelsdag til Mortensdag og fra Pedersdi 
Majdag; thi de store Born kunde ikke undværes fra | 
arbejdet længer end fra Mortens- eller Allehelgensdag ^ 
Pedersdag. Paa sine Steder fandt man Sommerskolegang ijl 
uigennemforlig, »da Bern fra 7 til 8 Aar kunne til Lgl 
for fattige Forældre fra Foraaret til sildig om Hesten fof 
Føden og 4 — 6 % i Len for at vogte Faar, og enhver B 
skal have een og de fleste to saadanne Hyrder.« I4| 
hævdes Nødvendigheden af Omgangsskoler i de vidtsli 
Hedesogne. Saaledes erklærer Provst Stephansen i Ba 
»Her er i Bølling Herred for nærværende Tid 26 Sfc 
Deraf ere 8 Skoler hos Degnene, og de øvrige 1 8 ere omgaai 
Skoler, der ofte ere de nyttigste i disse vidtløftige SognOi 
Forældrene undertiden afgøre det imellem sig selv, at ml 
af Børnene følge med Skoleholderen fra een Bondegaard til 
anden og altsaa ej hindres formedelst ondt Vejrlig fira 
komme til Skolen. Saadanne Skoleholdere nøjes med en Ij 
Løn om Vinteren og faa deres Kost med videre, hvor de 
har intet andet at sørge for end Børnenes Undervisning og 
dagligen med Børnene under Forældrenes Opsigt. Skulde 
enhver af disse 18 Skoleholdere have et Skolehus (der ku 
blive bekvemt for nogle, og ej for andre), og der serge 
deres Underholdning med videre, vilde Husbekymringer 
alene forlede dem til ofte at forsømme Børnene, men ti Ga 
saa meget i Løn vilde være utilstrækkeligt.« 

Kun yderst faa havde Øje for Betydningen af en b( 
Læreruddannelse. >I ethvert Sogn burde være en Hovedsk 
hvorfra burde dimitteres unge Skoleholdere, som kunde fore 
de smaa Skoler, naar de ved Eksamen af Præst og Pr 



19 

fundne duelige.' Kiler >der kunde udtages af Lægderne 
Bonderkarle, som deri,!] vare bekvamme, hvilke skulde tjeae fra 
deres 15 — 16 Aar som Lærere i 8 Aar og aaaledes være be- 
friede fta al Sgidatertj eneste. Mange Bender vilde dn lade 

s Drengeborn vel oplære for at nudgaa Soldalertj eneste. • 
Med slige Lærere mente man at kunne hjælpe sig. 

Ogsna uden for Gejstlighedens Rækker træffes Eksempler 
pan konservative Reformvenner, selv blandt dem, der rare paa- 
virkede af det 18de Aarhundredes Tænkeniaade. Tyge Rothe 
dattede sig fuldstændig til 8 tee uv in kels S emin arieplan og 
ønskede ved en Reform af SkoIeTaasenet, at der udtrykkelig 

■ skelnet imellem, hvad der forelebig utider Bondens da- 
værende Forhold kunde gennemfares, og det, som senere barde 
komme til, naar Boodens Stilling var forbedret med Agerbrugets 
Fremskridt. Tauber spottede over den Vigtighed, hvormed de 
tyske Filantropis ter fremsatte Sandheder, som allerede fandtes 
hos Raticb, og han lindt, at det \ilde være en haanf Straf at 
læse blot Tiendeparten af det, de havde skrevet. iVi behove 
Just ikke af Armod og Trang paa egne Landsmænd at anraabe 
vore Naboers medlidende Bistand og Ha andledning pnu hin 
Bide Elben«. Herved maa dog bemærkes, at han regnede 
Grnmer og Kesewitz til danske Pædagoger. Selv Landhus- 
holdningsselskabet interesserede sig for en bedre Under- 
visning, og fra 1781 udsatte det i nogle Aar Præmier for 
Landsbylærere, der lærte Bøndersonner at skrive og regne, og 

r for dem. der uden at forsomme TJodervianingen i Kristen- 
dom tillige lærte Børnene at forstaa de Læreboger om Ager- 
og Havedyrkning, sum Selskabet lod uddele til Almuens 
Nytte ' *. 

Sluttelig skal her anfores nogle Træk af lokale Skole- 
forbedrioger i gammeldags Stil. De vedrore næsten alle den 
økonomiske Side af Skolevæsenet. 

Da Beboerne i Vangede havde over en Fjerdingvej til 
Skolen i tientoAe. fik Sognepræsten Hoegh^ Guldberga Broder, 
en ny Skole oprettet i Vangede. Sognels Ejer Grev Bernstorff 
gav 400 Kd. tit den, Gaardmændene i Byen sammen s kede 
fonden en Sum ; men da dette endnu ikka Tir nofc, wllodeBdet 



20 

1785, at en Tavle hver Helligdag blev ombaaren i Gentl 
Kirke til Fordel fur Skolevæsenet, og at der efler Forordni^ 
af 1739 maatte paalægges Haandværkere, Hiumiænd» Kario 
Piger en Afgifl til Skolen. I Vestermariæ paa Ba 
holm oprettedes 1786 »en dansk Indenadslæsningaskolec øl 
Forslag af Sognepræsten. Midlerne hertil tilvejebragtes f 
følgende Maade: Staten skulde give 6 — 8 Td. Land af H 
marken og Egetommer til Skolehuset. Dette skulde opfin 
for 200 Sldlr. af Sognets Skolekasse, der ejede 700 SM 
Skolelæreren skulde lonnes med Renten af Restkapitala 
Skolens Tavlepenge Mikkelsdag og Fastelavn, en Del af Kirkel 
Tavlepenge samt Skolepenge af Forældrene*). 

I Kobstæderne skete der i Slutningen af Firserne • 
Række Lenningsforbedringer. Tillæggenes ringe Belob vin 
bedst, hvor tarvelig Lonnen var. Betegnende er det <>g8M 
at man i mange Tilfælde endnu lader Kirken udrede Udgifta 
og kun ' nedig ligner den paa Beboerne. Baade i Stor« 
hedinge og Ringsted forhojedes 1787 Lærerens Lon É 
Kirken fra 20 til 50 Rd. 1 Ringsted erklærede Skokv 
Inspektorer, at ingen kunde leve af den tidligere Lon, og 
Stiflsovrigheden udtaler, al »Lonnens Ringhed har gjort del 
umuligt for dem at forsyne Skolen med en Lærer, som i aOe 
Dele, fornemmelig i Skrivning og Regning, besad den fomodm 
Duelighed. Hvorfor de have maattet lade sig noje med den 
nærværende (en forhenværende Underofficer), som vel er flittig 
og arbejder efter Evne, men forstaar ikke hverken at regne 
eller skrive.« Han maatte derfor holde en Medhjælper. Fof^ 
gæves onskede man i Ringsted at faa Tilskud til Skolevæsenei 
af den nedlagte Latinskoles Midler; herpaa vilde Stiftsevrig- 
heden ikke indlade sig. Heldigere var Slagelse i saa Hen- 



*) 2 g om Ugen for hvert Barn, naar Læreren i Sommcrmaanodeme 
Maj — August læste for Børnene i Skolehuset, men 1 § om Ugeo, 
naar han i de øvrige Maaneder gik omkring i de 8 Sognekredse, 
4 Uger i hver, og læste 5 Dage hver Uge, »da han i samme 
Tid har Kost og Logis hos Beboerne i Kredsen efter Omgang 
og lader sig nøje dermed efter Lejlighed uden at forlange Kaflé, 
Te, Vin eller nogen aparte Lækkerhed.« 



Btende, Fler lannedes Lcerereo, en forhenværende Kobmand, 
med 30 ItiJ, !tf Fiittigkassen, 2 Rd. uf St. Miltkela Kirkeblok 
og desuden Bornenea Ugepenge. >Fiirraedelat Fnttigdom og 
liltogende Sinds- og LegemaBvagbed kan hun ikke eller liur 
nogensinde kunnet beaLride at informere det Antal Bovn, der 
er her i Byen.i Saaledes hed det 1783, Tilstanden var ikke 
bedre tre Aar efter, da Byen fik Lov lil nt faa 100 Rd. 
sarlig af Slagelse Hospitala og Latinskoles fælles Kasse til at 
lonne en dansk Skoleholder for. Borgerne vilde selv lægge snn 
meget tii, ut hnu kande holde »eii Karl" til Hjælp. I Nibe 
fik Skoleholderen 1787 el Tillæg paa 20 Rd. af Byena Knaae, 
dog kun "saa længe de eligerede Mænd derom ere enige«. 
Læreren i Nyborg Sk samme Aar tiistanet to Favne Brænde' 
aarlig af Byens Skove. I Præato luvdo man tidligere betalt 
Skolena Brændsel af et Legat, senere ved frivilligt Snnimensknd. 
Men 178-i klagede Skolens Inspektorer til Stifisovrigheden 
over, at der ikke kunde holdes Skole om Vinteren af Mangel 
paa Brændsel, hvorfor Sti ftsovrigh eden pnalngdeByen at udrede 
15 Rd. aarlig til 5 Fv. Brænde til Skolens Brug; tbi >som 
Skolen er til det almindeliges Nytle, og enhver nf Byens Ind- 
vannere har Rettighed og Adgang dertil, er det billigt, at Byen 
i Almindelighed bidrager til dette liojst fornodue Værks Ved- 
ligeholdelse.« I Nekso havde Borgerne hidtil frivillig givet 
Skolen Brændsel; men da denne Ydelse ophorle pon Grund af 
Dyrtid, saa al Undervisningen standsede om Vinteren, tillodes 
det 1798 at ombære en Tavle i Menigheden nogle Oange om 
Aaret tii Indkob af Skolebrænde. Kirkeværgen besorgede 
Indkobet, da Kirken havde opfort og vedligeholdt Skolen. Ved 
Oprettelse uf en Skole i Hasle anvendte wnn en Snui af 
200 Sldlr., som en Borger i Byen skænkede, desuden Kirkens 
Lysepenge og Indtægten af en Tuvle, som hver Søndag blev 
ombaoren . i Kirken. Udgiften til Brændsel blev lignet pna 
Beboerne, og alle formuende Forældre skulde betale Uge- 
penge'*. 

I enkelte Kobslæder sogte man al forbedre selve Under' 
visningsforholdeoe. Et Par Eksempler vil vise hvorledes. 

Om Kalnndborn oplyser SoKoepræsteo 1783. 



22 

Del af den rinirere Almue der i Byen viser sig skodedi 
deres Berus O] id ragelse, da de lade dem uden Skolegang 
vokse i Uvidenhed, saa de blive vante til allehaande Rygi 
leshed ug Betleri, og uagtet mange givne Advarsler og alvorl 
Formaninger blive dog Forældrene bestandig i deres Yra 
villighed.« Det tillodes derfor, at Bestemmelserne om Straf 
Skoleforsommelser i Forordningen af 1739 bleve udstmkte 
Kalundborg. 1785 fik Sognepræsten f*leisoher oprettet 
Spindeskole, til hvilken Borgerne sammenskude 400 Rd., < 
Kommereekollegiet gav 100 Rd. aarlig de to første Al 
Desuden fik man 178H Lov til at ombære en Tavle i Kirke 
hver Aftensang, og en Bosse 4 Gange om Aaret til Hjælp fi 
de fattigste Bern. Men uagtet disse Foranstaltninger klaged 
Sognepræsten Aaret efter over. at fattige Bom forsomme a 
Vrangvillighed Skolen f;r at stime paa (laderne, . hænge ve( 
Lediggang og i)lage ved Tryglen og Betleri baade Stadens egoc 
Indvaanere f»g fremmede rejsende.* For at hemme den til- 
tagende :" Rygges! oshed« foreslog Fleischer, at Foi ældre, som levede 
i Drukkenskal) og Lediggang og forgæves vare advarede om at 
sende deres Bom i Skole eller i)aa -Vindskibelighedsanstalten«, 
skulde straffes med at have deres Borgerret forbrudt, at staa 1 
il 2 Timer i Gabestokken og derefter forvises Byen eller hen- 
sættes i nogle Maaneder eller Aar efter Foi*seelsens Beskaffen- 
hed og Politirettens Kendelse enten i Rasp- eller Bomehuset, 
og Bornene imidlertid underholdes af Byens Fattigkasse. Stifts- 
øvrighed og Kancelli billigede dog ikke disse drakoniske For- 
holdsregler, saa det forblev i den gamle Gænge ^". 

I Aarhus erklære Magistrat og Sognepræster 1786, 
»at Skolevæsenet der i Byen er i en saa forfalden Tilstand, 
at den storste Del af Ungdommen opvokser i den yderste 
Vankundighed, da faa af Stedets Indvaanere have Evne til 
enten at sende deres Børn til andre Steder eller holde private 
Informatores, og de adskillige Skoleholdere, som ere der i 
Byen, ere dertil aldeles uskikkede.« Det tillodes derfor, at der 
af Frue Kirkes betydelige Kapital blev aarlig henlagt 200 Rd. 
til Skolevæsenet, der ogsaa fik adskillige Legatmidler. Des* 
'iden opfordredes Menighederne til at yde frivillige Gaver. 



le Indtægter rare dog ikke tilstrækkelige til de b oye 

ike Skoler, som (!>uldberg og Janson oprettede, og der biev 

fra 1791 lignet Skot tii Skolevæsenet pati Grund- 



For disse 5 Skoler af.p rokeredes 1791 en uf Stifts- 
Orrigheden atfaltet Undervisningsplan, der tillige skulde være 
fbrelabig Rettesnor for de danske Skoler i Stiftets nudre Kob- 
■ Skoie sknlde deles i 3 opadstigende Klasser; 
åog flynea det, som om disse nndervistea samtidig. Forinden 
Optagelsen i Skolen maatte Bernene i Forberedelsesskoler bave 
lært at læse. Uden for den egentlige Skoletid skulde der 
undervises i (jreogmfi, Historie og Matematik, dog kmi bvis 
Lærerne vare i Stand dertil, »som det herefter enskes meget 

; faa saadanne Snbjeeta.« Der var efter gaimuel Sæd Hel- 
dagsundervisning. Om Formiddagen sluttedes med Oplæsning 
nogle Artikler i Lorbogen, om Eftermiddagen med et 
Kapitel af Bibelen. Bornene skulde .mode i Kirken om Ons- 
dagen til Kutekisiition og om Sondagen til Gudsljenesle, led- 
sagede af Lærerne, for saa vidt de ikke fulgte lued deres For- 
ældre. Bornene skulde vænnes til at gore Rede for det, de 
læste og liorte, »I bele Undervisningen bave Lærerne at 
ia^ta^re, at de ikte lade Bomene lære noget mlenad, uden de 
tillige forklare det og soge at bibringe de unge saa meget 
Begreb om Tingene, sum enhvers Fatteevne kan tillade.« 
Lærerne skulde ogsaa lade Berneiie læse Bo^er, >som lede lU 
Menaeskekundskab, Dyd og gode Sæder.« Byens fem Præster 
skulde fure Tilsyn hver med sin Skole, vejlede Lærerne ag 

arbejde med fælles Baad og Overlæg derpaa, at Bemene ved 
en kærlig og god Omgang kan upmuutreB til Lyst og Flid. 
Og ligesom Skolebolderen ikke bor aflade ut igentage For- 
klaring, Oplysning ag Sporgsmaal for de unge, indtil do have 
fattet hvert Stykke, saa bor han ogsua for des mere at op- 
vække deres Lyst og Opmærksomhed væune dem til, at de 
selv spørge bnm om, Iivad de ikke forstan, bvorpaa lian med 
miighed giver dem Svar.i Dette er tien forbedrede Skole, 
soaledes som Guldberg og Janson forstode den*^', 

gammeldaga Reformretning afiiedta eodog 



24 

Seminarium ; men det var rigtignok ogsaa derefter. Det vi 

Seminariet i T onder, der blev oprettet af Konsistorialnai 

Balthasar Petersen, Præst og Provst i Tønder fra 1746 ti 

sin. Død 1787. Ved tyske Universiteter havde han erhvervel 

sig en saadan Kundskabsfylde, at han i sit Has i flere An 

havde et Slags Akademi, ved hvilket han alene var Lærer og 

holdt Foredrag baade over Teologi, Jura og Medicin, og 

de unge Mennesker, der udgik herfra, bleve endog ansatte i 

offentlige Embeder, som om de havde génnemgaaet Universitetet. 

Senere begyndte han at uddanne Skolelærere, da han scna 

Provst havde set, hvor haardt der trængtes til bedre Lærere. 

For at denne Virksomhed kunde fortsættes ef^er hans Ded« 

besluttede han at oprette »ein Schulmeisterinstitutc. Af sin 

betydelige Formue gav han til Seminariet 8000 Rd. Cour. og sin 

Gaard Gørrismark med anseligt Jordtilliggende. Fundationen, der 

konfirmeredes 17. Novbr. 1786, vidner ved sin hele Tone om 

Stifterens Aandsretning , afgjort kristelig, men bomert i 

pædagogisk Henseende. Seminariets hele Virksomhed skulde 

tage Sigte paa »die Ehre des grossen Gottes und das Heil der 

Jugend« , for at der ved de derfra udgaaede Lærere kunde 

fremkaldes »ein rechter Erkenntniss der Wahrheiten zur Gott- 

seligkeit in der Schule und bei den Seelen der Jugend, c Det 

skulde optage 18 unge Mennesker, mindst 17 Aar gi., baade 

fra tyske og danske Distrikter, især dog fra Tønder, Aabenraa 

og Haderslev Amter samt fra Als. Degnesønner skulde have 

Fortrin. Hver af dem fik 40 Rd. aarlig til sit Underbold. 

De skulde bo rundt om i Byen og modtage Undervisning af 

Lærerne ved de to Almueskoler og af Latinskolens Hektor. 

Hos de første skulde de lære Religion, Skrivning og Regning^ 

medens Rektoren skulde lære dem at skrive ortografisk og tillige 

saa meget Latin, at de kunde oversætte og analysere Cornelius 

Nepos. I Katekisation skulde de ove sig i Almueskolerne, i 

Kirken og mellem sig selv indbyrdes. Om Realier og Pædagogik 

var der ikke Tale. Den hele LTndervisning var paa Tysk. Om 

Undervisningen i Dansk hed det blot: >Es kann auch an diesem 

dånischen Orte nicht mangeln, sich durch Besuchung der Frtth- 

predigten in der dånischen Sprache zu liben«. Ved Religions- 



25 

undervisningeQ skulde brages to af Konsistorialraad Petersen 
forfattede Boger; en Samling af Skriftsteder til Berns Under- 
visning og en i Spørgsmaal og Svar affattet Religionslærebog 
(Brkenntnis Gottes far Katecheten und Schulm eister), som 
Seminariets Direktion lod trykke 1788. Det mangelfalde ved 
denne Uddannelse laa saa klart for Dagen, at da den For- 
trinsret til Skolelærerembeder, der tilstodes de kielske Semina- 
rister, 1792 blev udvidet til Seminaristerne fra Tonder, gjaldt 
den forelobig kun til Embeder paa Landet, da Tonderanerne 
nødvendigvis maatte staa paa et lavere Trin af Dygtigbed. 
Forst ind i dette Aarhundrede blev Seminariet i Tonder nogen- 
lunde sideordnet de andre Seminarier ^^. 



II. 

Ue konservative Venner af Skolens Forbedring havde dog o 
alt for indskrænket Syn paa Oi »gaven. Kun i ringe Orad havdi 
de Øje for Betydningen af en bedre LæremddaDnelse og ei 
metodisk Undervisning, og kun aldeles undtagelsesvis vovede de 
at tænke i)aa den Grundforbedring af Bondestandens StillioA 
uden hvilken det var umuligt at lofte FolkeoplysningeD. 1 
Modsætning til dem stod den anden Gruppe Reformvenner, 
der havde* knæsat Oplysningstidens nye Ideer, og som, hvid 
Skolen angik, helt og holdent sluttede sig til de tjrske Fi- 
lantropister. 

Af de pædagogiske Strømninger, der efter ReformationeD 
vare gaaede gennem Europa, havde kun Pietismen afkat varige 
Spor hos os. Langt større Betydning fik dog FilaDtropismen, 
der blev lyst i Kuld og Køn af de dannedes store Flertal 
Som sædvanlig kom de nye Tanker til os fra Tyskland. 
Rousseaus »Emil« lagde man næppe Mærke til i Danmark; det 
var Basedow, der ogsaa hos os blev Filantropismens Banehrydefi 
og først gennem Tyskerne lærte vi herhjemme at hetngte 
Rousseau som »Børnenes Frelser« og Skolevæsenet som »Gmiid- 
volden, ikke alene til hele Statens, men ogsaa hver énkdt 
Statsborgers Vel, det vigtigste Formaal for Regeringens Virk- 
somhed« ^ 

De Mænd, der sloge til Lyd for en Skolereform i 
filantropistisk Aand, vare for største Delen indvandrede Tysken 
eller stode dog den tyske Koloni meget nær. Omkring Bern* 
storif, Schimmelmann og Brødrene Reventlow grupperer sig en 






27 

Kreds af indkaldte Tyskere, som gennem Skolen vilde bane 
Vej for den nye Tids Ideer. Hovedmændene fandtes i den af 
Friederike Brun skildrede Vennekreds ved Petri Kirke, der 
paa den ene Side stod i Forbindelse med tyske Pædagoger, paa 
den anden med de tyskdannede Statsmænd. Cramer var 
ikke blot Talsmand for Oplysningen som Hofpræst og teologisk 
Professor i København, men som Kansler ved Kiels Universitet 
fik ban oprettet det ferste Seminarium i det danske Monarki, 
skrev en Pjece om Skolereformen og havde endnu efter sin 
Død Indflydelse gennem L. Reventlow og P. O. Boisen. Den 
sidste kaldte endog Cramer sin Lærer, Raadgiver og anden 
Fader. Resewitz interesserede sig levende for Fattig- og 
Skolevæsenets Forbedring, deltog som Direkter for Plejeanstalten 
i Vajsenhusets Omdannelse under Struensee og udgav »Die 
Er/iehung des Blirgers«, der bevirkede, at han blev kaldet fra 
Petri Kirke til Bestyrer af en højere Skole i Klosterbergen ved 
Magdeborg. Ogsaa her vedblev han at staa i Forbindelse med 
sine A åndsfæller i Danmark. Balthasar Mtinter ind- 
skrænkede vel nærmest sin pædagogiske Vil'ksomhed til Skole- 
væsenet i Petri Menighed, men hans Sen Frederik M tinter, 
der helt og holdent havde sin pædagogiske Dannelse fra Tysk- 
land, fik som Medlem af den store Skolekommission og senere 
som Sjællands Biskop megen Indflydelse paa forskellige Skole- 
forhold. Trant, der var ansat i Rentekammeret og senere i 
Generaltoldkammeret, skrev en af de fyldigste Afhandlinger om 
Skolereformen, blev Medlem af Skolekommissionen og havde 
væsentlig Del i Oprettelsen af Seminariet paa Trolleborg. 
Digteren Sander, der havde været Lærer ved Filantropinet i 
Dessau og siden Huslærer for Grev C. Reventlows Bom, blev 
Professor i Pædagogik ved Seminariet for Latinskolerne. Han 
skrev Sange til Festerne paa Blaagaard og leverede jævnlig 
pædagogiske Afhandlinger i Minerva og Iris. Villaume for- 
lod af pædagogisk Interesse Berlin og opholdt sig Resten af 
sit Liv i Danmark, hvor han især var L. Reventlows Raad- 
giver i Skolesager. Ved de to første Seminarier for Danske 
vare begge Førstelærerne Tyskere. Claus sen ved Blaagaard 
var en Kieler, som havde rejst i Tyskland og Frankrig og faaet 



28 

sin afsluttende Uddannelse paa Kiels Seminarium. Som 
skrev han dog Dabsk. Hans Medlærer Zinck var fra Hosoaii 
havde uddannet sig i Hamborg og Meklenborg og kunde, 
han selv siger, næppe tre Ord Dansk, da han blev Syngb- 
mester ved det kongelige Teater. I 20 Aar underviste hii 
ved Seminariet, men naaede kun et hojst ufuldkomment Hene* 
demme over det danske Sprog. Hans Skrivelser til Skole* i 
kommissionen ere paa Tysk eller barbarisk Dansk*). Oesfc 
ved Trolleborg Seminarium var fra Angel og staderede vel 
ved Kobenhavns Universitet, men var afgjort tysk i sin hele 
Dannelse og skrev tyske Afhandlinger i Christianis Beitrige. 
Rækken kunde fortsættes med Massmann, Chris ti ani o. fl. 
Men det fnar være nok at henvise til selve den store Skole- 
kommissions Arkiv med sine ikke faa tyske Breve og Er- 
klæringer fra Schimmelmann , Trant og Bredrene Reventlow« 
Vel benyttede disse sidste nærmest det tyske Sprog ved Med- 
delelser af ikke-of&ciel Natur; men det flod dem dog lettest i 
Pennen, og L. Reventlow synes især at have hafl Vanskelighed 
ved at undgaa tyske Ord og Vendinger. Endelig er det den 
mer end halv tyske Hertug Frederik Christian af Augosteiiborg, 
som supplerer Skolekommissionens Arbejde ved sine Betænkninger 
over Skoleloven. Om de her nævnte Pædagoger gælde ogsaa 
Rists Ord om deres adelige Velyndere : »Sie waren alle Deutsche, 
wenigstens durch Abkunft, Sitten und Sprache*«. 

Men foruden de tyske Skolemænd, som toge Ophold i I 
Danmark, fik alle de store og smaa Profeter blandt Filantropisteme 
i selve Tyskland megen Indflydelse paa vore Skoleforhold. Tid- 
ligst Basedow, der fra sit Ophold i Soro og Altona havde 
baade Beundrere og Modstandere, dog flest af de ferste, og 
som vedvarende oppebar Pension af den danske Regering. 
Hans Efterfølger i Dessau Wolke, som 1784 besegte IJan- 
mark paa sin Rejse til St. Petersborg, var gift med en dansk 



*) Endnu 1806 skrev Zinck i et Brev: »Da jeg anlagde de mig for- 
endte Hauge (paa »Blauhof«) og med min Familie flyttede he^ 
bid, skrev jeg i mit Dagebog: Her ønsker jeg at ende mine 
Dage!« — 



Dame og gjorde den store Skotekonamissioii et Tilbnd, »im dog 

e blev modtaget, om at oprel le et hojere Seuiioariutu i 
Danmark. Endnu ftorre Belydaiog fikSalzmann og Campe, 
der begge havde vieret Lærere i Dessau. Den forsie, som i 

»len en Menneskealder styrede Opdragelsesanstalten i Schnep' 
fenthal, blev meget læst t Dnnmark, og fra hana Lærer Outa 
Matba fik vi den forst« ^jstematiske GymnastikaitderviBning. 
Campe, som i flere Aar opholdt sig paa Danmarks Grænse, 
ved Hamborg og i Holsten, og siden boede i Brunsvig, fik et 
stort NavQ hos os, isser ved sine Lære- og Bornoboger, der 
ligesom Satzmanns alle fandt Oversættere. Haus Religions- 
lærebog oplevede endog flere Oplag pna Dansk. Om Roehows 
Betydning for os vil senere bitve lait. I anden Række kom 
Niemeyer, Franckes Bamebarnsbarn, Beslyreraf Paedagogiel og 
Vaj Henhuset i Qalle, der skrer eo pædagogisk Haandbog, 

ed i k e, Direktor for det Friderichwerderake Gymnasium i 
Berlin og Forfatter af Læseboger, Funke, Lærer ved Pilan- 
tropinei og senere ved Seminariet i Dessaa, ligeledes Udgiver 
af Læse- og Læreboger, Struve i Hannover og endnu en 
Skare andre, der rare næsten lige aaa kendte i Danmark som 
i deies Fædreland. 

Det var ikke som i Reformationens og Pietismens Tid en 
blot aandelig Paavirkning fra Tyskland, der naaede herind ; 
men det, var en ligelVem Indførsel af Tanker, Boger og Per- 

.er, som fandt. Sted pan Skolens Omraade. Alle de ledende 
Tanker hus vore Glsntropiske Reformvenner — og det var dem, 
som havde Overtaget til Anrhnndredets Slutning — ere indforle 
fra Tyskland og soges gennemforte ved tyskdannede Personer 
og tyske. Boger. Oversættelse paa Oversættelse af t>-ake 
Værker moder oe i den Syndflod af pædagogisk Litteratur, som 
nu veelder ind over Danmark, og det ikke blot Haandboger. 
nen ogsaa Lære- og Borneboger. I det store Fædreland var 
den nye Oplysningssol staaet op; for os gjaldt det kun om, at 
ikke lakkede os ude fra Jens velgorende Lys. Alle 
pwdagogiske Hejser gik ogsau til det samme forjættede Land : 
SeveU, Clanssens, Riheis, Oests, Strøms ok Miinters. Ogsaa 
andre end Skolemænd af Faget besegle Skoler og Opdragelsen 



30 

anstalter, naar de kom til Tyskland. Fr. Sneedorff 
1791 en Udflagt fra Gotha til Schnepfenthal og bU 
begejstret over Salzuiann, og Baggesen gjorde efter eget 
sin anden Udenlandsrejse for at lære tysk Skoleyæsen at 
da han bildte sig ind, at ban ogsaa vilde være Skok 
Ferst ved Begyndelsen af indeværende Aarhandrede^ 
Bevægelsen en noget anden Ketning. Det vilde dog 
miskende hin Tid, om man opfattede dette Forhold 
Nutidens Nat ionali tetsbegreb. Sporgsmaalet Tysk eller 
var ligegyldigt for disse Verdensborgere*). Historien bl 
for sat langt tilbage i Undervisningsfagenes Række; 
kundskab og Geografi vurderedes meget bejere. ISamnu 
hermed staar disse Mænds Mangel paa Sans ikke blot 
konfessionelle, men for det kristelige overhovedet. Dett 

3 

*) I en Skrivelse til Skolekommissionen udtaler L. Beveoi 
»Burde man ikke søge at udrydde den overdrevne Patriol 
eller saa kaldede Danskhed, der kaster en ufornuftig Foragt 
de fremmede og især paa de Tyske, der ofte udarter til 
ublueste Fornærmelse? Burde man ikke før Føge at indpt 
mere kosmopolitisk Sindelag og Spirit, der stemmer overens : 
Kærlighed til vor Næste? Derimod før indskærpe don i 
Patriotisme for indenlandske Varer og give disse Fortrin frw 
de fremmede Varer, der yndes saa meget hos os. . . . 1 
Stoiberg og Bernstorff ikke de første, som hædrede Bondestai 
ved at give den Frihed og Ejendom? Skylder vi ikke Cramei 
første Anlæg af den fornuftigere Opdragelse? Bør disse ikke j 
lige saa vel som indfødte? Er det ikke sand Fortjeneste for ] 
det, vi leve i, som skal hædres, uanset hvem der gør det, 
være indfødt eller Udlænding? . . . Den burde anses for 
bedste Dannemand, der udbreder det meste gode og udi Gernii 
viser den største nidkære Iver for detalmindelige.« dermed 
sammenlignes Christianis Ytringer : »Ich gestehe, dass ich i 
Ausdruck Dånen als Deutsche oder auch umgek 
Deutsche alsDanen crziehen keinen verstandigen Sinn zu gc 
weiss, denn eine gute Erziehung muss nach meiner Ueberzeug 
von Grundsatzen ausgehen, die eine allgemeine Giiltigkeit ha 
und deshalb kciner Nation ausschliessend angeh5ren konn* 
Heusinger erklærer ogsaa ganske aabent: »I Henseende til 
nødvendige maa altsaa den unge Tyrks Opdragelse blive 
samme som den unge Englænders, Franskmands eller Danske 



flygtigedes i en almindelig, temmelig førveloa Heligiositet, nær- 
mest ined deiBtisk Præg. Stode end de forskellige Filas- 
tropister i sau Henaeende paft meget afvigende Standpunkter 
— fra en Biihrdts Spot er der et langt Spring til den 
Gellertake Fromhed hos Brodrene Reventlow — kunde dog 
ingen af dem frigore sig for Of>lysningstidena rationalistiske 
Tankegang. Man vilde derfor ikke nejes med, nt andre Fag fik en 
berettiget Plads i Folkeskolen ved Siden af Religionen. For 
de ægte Filiint ro pister var iden fornuftige Oplysning', og ikke 
Kristendommen, det ene fornødne; ^den naturlige Religion* og 
nogen Moral burde indtage Kristendommens Plads i Skolen. 
Det fortjener dog at fremhæves, at de moderne Fordringer om 
religioDsløse Skoler vnre aldeles ukendte dengang. Tværtimod 
nt de nye Skolefag, især Naturbeskrivelse 
og Historie, skulde forberede og undei«tette Heligionsunder- 

disse Fejlsyn, der ere hele Tidens og ikke 
aa Lin Retnings store Fortjenester af 
Folkeskolen ikke stilles i Skygge. Forbavsende er det at be- 
mærke det Væld af pædagogiske Tanker, der pladselig springer 
frem i Aarhundredets sidste Decennier, ligesom Vandstraalen i 
en artesisk Brand skyder i Vejret, naar Boret træffer det 
vandfarende Lag. Adskilligt Grums førte det vel med sig, 
juen ogsaa forfriskende Strømme, der fremkaldte en frodigere 
Grøde paa Skolens fortørrede Jordsmon. Alene dette, at 
Filantropi s terne sloge til Lyd fur det rent menneskelige i Op- 
dragelsen — for den psykologiske Trinfølge i Undervisningen, 
Anslcuelaens Udvikling før Abstraktionen, den milde Tugt og 
Omsorgen for den legemlige Uddannelse - giver dem eJi 
blivende Fortjeneste, hvis Omfang kan skønnes deraf, ut det 
forlebne Hundrednar ikke har formaaet at virkeliggøre mere 

en Del af deres berettigede Kniv til Skolen. 

Den nye Ordning af Folkeskolen indførtes ikte til Dan- 
mark fra FilantTtiptnerne ; thi de vure kun for Bom af hejere 
Stsaudei. Den kom fra en Herremands (iods i Brandenborg, 
fta Kekahn, nogle Mil fra Potsdam. Her havde Rytter- 
Friederich Kberhard v. Roehow efter at være 



32 

bleven Miaret i Syvaarakrigen trukket sig tilbage Ibr 
for sine Godsers Opkomst. En praktisk, klar F< 
forenede sig hos Kochow med et rigt og dybt Gemyt, 
ved Omgang med G ellert. Af Medfølelse med Almt 
somte Tilstand og af pædagogisk Interesse, fremkaldt 
roring med Basedow, indrettede han paa sine Godser 
varøen, der blev et Monster for Nordtyskland og 
Hans Metoder og Lærebøger bleve vejledende for vor 
skole i over en Menneskealder. Betegnende er det, 
ferste pædagogiske Arbejde er en Haandbog for Lærere; 
bedre Uddannelse nf disse og en liejere Lon til dem sti 
foran alle andre Krav i)aa Reformer. Men ban tiI o^ 
Rlasseinddeling, daglig Skolegang, rammelige og lyse LI 
Indforelse af Forstandsovelser, Hovedregning og almen^ 
Kundskaber sum nye Fag; Undervisningen skulde foreg« 
Samtale og ved Læsning i en helt ny Bog: Lsesebogii 
endelig skulde der ved Venlighed og mild Tugt virkei 
dragende paa Bornene. Her er i Hovedtrækkene det, dl 
sigtedes og for en Del opnaaedes ved Folkeskolens Kefom 

De forst e forbedrede Landsbyskoler i Danmark, de zi 
lowske paa Brahetrolleborg, vare ligefrem Kopier af Bo 
Skole i Rekahn. Denne havde en grundmuret Bygning 
en rummelig Skolestue, hvis Vinduer vendte ud til Lsn 
Have. Trækhuller skulde skaffe frisk Lufl, Bnllegai 
skærme for Solen. To Gange om Ugen maatte Bernen< 
Skolen. Ældste Klasse mod te 3 — 4 Timer om Formidd 
yngste Klasse 2 Timer om Eftermiddagen, ja Begyndere i 
kun 1 Time. Med det fyldte sjette Aar begyndte { 
alderen; al Indskrivning og Omflytning skete paa en be 
Tid af Aaret. Der blev holdt Skole baade Sommer og V 
men givet Ferie i Hest- og Pløjetid. Der fortes Bog 
Skolegangen, og Godsejeren drog forsømmelige Forældi 
Ansvar. Bornene fik baade Undervisning, Bøger og SI 
sager uden Betaling. 

Ligesom alle disse Bestemmelser vare nye, saaledei 
det ogsaa fuldstændig nyt, at Undervisningen for Begy 
ikke skete efter Boger, men ved Samtaler om Genst 



limet kendte, for nt lære det at bmge i 
ilet til Opmærksomhed og Eftertanke pg (urbeiire dets Sprog. 
Som FortsaetLeise uf diase sForatandsovelsers skulde Under- 
^vianineen i > almen Dy ttige Kandskaben striekke sig gennem 
hele Skolen og omfutte Kendsgerninger, især fra det daglige 
Itiv, som kunde være Bornene til Nytte i deres tilkommende 
Iiivsstilling, altsoa optage Enkeltheder af Geografi. Nntur- 
Itundskub, Teknologi og Sundhedslære. Disse Kundskaber 
aknlde ogsaa forberede Relig ionsund er visn iugeu , der belst burde 
iQdskrænkes til naturlig Religion og kristelig Moral, om end 
^chuw som en Indrommelse til det bestaaende tillod de større 

1 at læse Katekismos. Det lior dog fremhæves, at han 
ikke vilde have Keligionaundervisningen indaknenket til visse 
Timer, men saa godt som alle Lærefag brugte til at fremme religios 
Erkendelse og gudfrygtigt Sindelag, for at Hornene »ved derea 
Xievned kunne godtgerc, at de tilhore Jesus Kristus, deres 
Herre, ere Undorsaatter i hans R.ige og enske at blive dette 
til eTtg Tid. i Liererne skulde være i Stand til at fyldestgore 
4]ette. >Uden Skolelærere, som have rigtigt Missionæraindelag, 
bliver der intet udrettet lil sand Forbedring af Menneskesjælene, 
Hvo eoui ikke selv er gennemtrængt af Jesu hæres lyksalig- 
gorende FortrreiTBliehed , vil altid blive en Lejesvend.« Skole- 
huset i Kekahu bar derfor Indskriften: »Lader de sDina Bern 
komme til mig, og formener dem ikke.« 

Naar Rochow vil udvikle Barnets almenmenneskelige Evner 
nem Undervisningen, naar ban betragter den sanselige Iagt- 
tagelse som Grundlag for den sjælelige Ansknelse. og naar han 
gar det religiuse Moment til Tyngdepunktet i Skolen og lader 
Undervisnini^en være et Led i Opdragelsen, har han utvivlsomt 
Ret. Og ved Siden heraf maa det frerahæves, at han gav 
Undervisningen et helt nyt Grundlag i sElementarundervianingen«, 
«t Ord, der ligesom Sagen selv stammer fra Rochow. Men 
Porstandsdanuelsen bliver overvurderet. >Af tidlig og hensigts- 

iig ledet Tænkning udspringer gude Grundsætninger og uf 
disse gude Handlinger.« Han savnede Biik for Betydningen af 
Historie, Poeni og Sanj, og vel bidrog Samtaleformen, paa 



34 

hvilken Navnet Katckisatiun ovcrfortes i en ny Betydniiig, 
at lære Bornene at tænke og tale, men den sok ra tisk -katekedi 
Lærefur m gav ogsaa tit Anledning til en udtværet Spergen 
ufnigtbar Begrebsanalyse, der kedede Bornene og lod en DA 

dem ubeskæftigede '\ 

Skont enkelte Danske stude i Forbindelse med Bocboi 
saaledcs den senere Stiftamtmand Buchwald i Fyn, og enkeh 
Forfattere sum Kesewitz tidlig paavirkedes af ham, saa koi 
hans pædugugiskc Anskuelser dug forst til Danmark gennei 
Seminuriet i Kiel. Allerede Pietisterne havde hafb Seminiria 
i de Vajsenhuse t>g Skuler, de stiftede i Tyskland. . Mea i 
dem var Tonen en ganske anden. /At bringe Bomene til eo 
levende Erkendelse al' .lesuso^ skulde være Lærerens vigtigste 
(lerning, og deriur uiautte Seminarieeleverne være grundig om- 
vendte ug sandt truende Mennesker, fur hvem Salig hedsspergs- 
maalet var den eneste vigtige Sag. De Seminarier derimod, 
der upstude, efter at Fllantrui>isterne vare blevne toneangivende, 
vare helt ug liuldent jjrægede af Oplysningstiden. I Seminariefc 
i Gutha lærtes saaledes vel Mural, men af Troslæren kun de 
Afsnit, »sum stude i nærmest Forbindelse med Moralen.« I 
Cassels Seminarium lærte man (jeugrati ved at læse Aviser med 
Landkurtet ved Siden. Almennyttige Kundskaber spillede en 
ganske anden Ilolle, lluchows Borneven var Lærebog i de fleste, 
og Haandgerning, Havedyrkning og Biavl manglede sjælden. I 
dem alle blev der givet praktisk Vejledning i Undervisning, og 
i flere optræder Pædagogik som særligt Fag. 

Seminariet i Kiel var blandt de furste af disse filantro- 
pistiske Lærerskoler. Allerede J. H. E. Bernstorff" tænkte paa at 
oprette et Seminarium i Holsten; men da Kiel laa i den hst- 
tugelige Del af Landet, ønskede man at lægge det i Altont, \ 
hvor der baade var Gymnasium og Vajsenhus; thi i SeminarierneB 
første Tid vilde man helst have dem i Nærheden af en hejere 
Undervisningsanstalt, for at faa Lærerkræfter og Tilsynsmænd 
derfra, og tillige forenede med en Opdragelsesanstalt for at give 
Eleverne Øvelse i deres tilkommende Gerning. 1769 op- 
fordrede Bernstorff Provst Ahlemann i Altona til at udkaste en 
Plan for et Seminarium i Lighed med det, som var oprettet i 




Hannover 1 750. Ablenmon modtog Opfordringen , og ved 
Forbaudling mellem ham og Statsminiel;ercn blev det bestemt, 
at der til Seminariet skulde opfores en egen Bygning , men 
foravrigt skulde det forenes med Vajaenhuset. Den vordende 
Forstander skulde forst besøge Seminariet i Hannover og der- 
paa Skolerne i Berlin, Magdeborg og Klosterbergen. Af 
kirkelige Indtægter havde Bernstorff samlet en 8nm. hvoraf en 
Del blev overgivet Gen erolsuperi ti tendent Stmenaee til For- 
bedring af de tarveligste Skolelærerembeder, men Resten skulde 
vtere lil Seminariet. Alt var forberedt, til at Byggearbejdet 
Ifunde begynde i Foraaret 1771. Men forinden blev Bernstorff 
styrtet, og nu blev Sagen lugt paft Hylden. 

Efter at hele Holsten havde faaet samme Regent ved den 
hertugelige Dels A&taaelse til Danmark 1773, var der ingen 
Grand længer til at forbigaa Universiteisbyen ved Oprettelsen 
»f et Seminarium. 1775 optog A. P. Bernstorff sin Farbroders 
Flan og forespurgte Prokansler Cramer, der stod i Venskabs- 
forbold til Familien Bernstorff, om man ikke burde anlægge det 
paatænkte Seminarium i Kiel. Med stor Interesse gik Cramer 
ind paa denne Sug og svarede Straks, at Kiel burde fore- 
trækkes. Her kunde man faa Lokale paa Slott«t og For- 
stander og Lærere ved Universitetet. Allerede 1776 udnævntes 
en forelobig Direktion for Seminariet; men Cramer vedblev at 
være Sjælen i de Forhandlinger, som i de folgende Aar fertes 
med det tyske Kancelli. 

Det m natte opgives at indrette Seminariet paii Slottet. 
Derimod blev det forenet med del af Gehejmeraad Mahlius 
oprettede Vujsenhua; beo:ge fik Plads i samme Bygning, og 
Drengene i Vajsenhuset bleve underviste af Seminariets Elever. 
Den fælles Bygning liavde en smuk, fri Beliggenhed uden for 
Byen. Der var Internat; dog maatte nogle af Eleverne bo i 
Byen. Forplejningen betaltes med 40 Rd. aarlig, men Under- 
risDingen viir gratis. Af Staten nk Seminariet Bernstorffs 
opeitmledo Kapital, der nu udgjor^ie henved 7000 Rd. Cour., 
Kongen gav lOOU Rd., og Overkammerherre Reventlow tik de 
holstenske Adelsmænd til at sammenskyde 10 000 Rd., saa 
al m&n havde henved 20 OOO Rd, til at begynde med. Men 



aadigt Tilskud fra Staten fik iSeminariet ikke« kun af 0£ 
<;aver. 1782 Raaledes 1000 Rd. til rdvidelse mf Bygnini 
næste Aar Pence til et Orgel og senere Forskud til Anløg 
et Bogtrykkeri, da man ventede, at Seminariet skulde 
Eneret paa at forhcggo Skoleb4»ger for Slesviif^ og Hobt 
hvilket dog slog fejl. Foruden Renten af den Del af Kspittk 
der blev udsat, liavde Seminariet ingen anden fast Indtægt e 
Fjerdeparten nf Salmebogens Overskud. I de ferste Aar v 
den faste Indtægt kun 700 Rd., sna der maatte anvendes st 
Spiirsoniineligbed. LaTerne nctjeiles med en yderst beskede 
Lon, og (.'ramer tog slet ingen*). 

Seminariet aubiiedes d. H. Juli 1781 med 13 Elever. • 
det om Oprettelsen udstedte Reskript af 8. Marts 1780, kon 
trasignen.'t uf A. P. IkTnstorft*. tnles kun om de ekonomiflkf 
og andre ydre Forhold, men ikke om dets indre Virksomhed. 
l'ormodentiig har (,Vamer fvtrbeholdt sig at ordne denne efter 
(lodtykke. I Hovedsagen var den som ved Blaagaard, der 
blev skabt i Kiels Billede. Kt Kursus varede 2, senere i 
iJegliMi !5 Aar. Der forlangtes ingen Optagjelsesprsre; 
Aspiranten skuMe blot have Vidnesbyrd om god Opfersel samt 
IndsiMide en Provo paa sin P\erdighed i Skrivning o^^ Regning. 
Han maatto skrii\lig forpligte sig til at modtage ethvert Skde- 
hen^rembode, som kunde give et anstændigt Udkomme, og, 
hvis han gik over i anden liivsstilling, betale en Sum for den 
modtagne Uddannelse. Ved Undervisningen i Religion bragtes 
en L:erebog, som Cnimer havde skrevet i dette Øjemed (»Die 
Lehren der christlichen Religion in einem ausHihrlicIien Vor- 
trnge l\lr das Schullehrer-Seminar«) og desuden den af ham 
udgivne Salmebog og Katekismus. I den forste er al poetisk | 
Glans udvisket af Kirkens Kærnesalmer, og de mest negteme 
Fraser satte i Stedet, i den anden er Religionen stillet i den 
torreste Eudæmonismes Tjeneste. Af Bibelhistorien tog man 
*de mærkværdigste og brugbareste Fortællinger v< for denif at 
udlede nyttige Lærdomme. Paa samme Maade var hele 



*) Budgettet lod saaledos: Lærerion 350 Rd., 6 Fripladser 240 Rd^ 
UtHMniiiel, Lys og Undervisningsmidler 110 Rd. 



SeminarieuDderviauiugeii anlagt paa deL uiuiddelbnrt nyttige, 
iog den daglige Morgen- og AJtenandagt niaatte afgive Stof 
til Belæring, I Fædrelnndshistorift bragtea Subms korle Udtog. 
SleTerne kunde itke med Udbylt« felge et. sammenhængende 
Foredrag; derfor blev hele Undervisningen given under Fonn ai' 
Kate k i sat ion. Herved lærte Eleverne ogsaa ad praktisk Vej 
den rette kateketiake Metode. Seminarielærerne henvistes især 
til Eochows Skrifter i Anstalteni« pædagogiske Bogsamling, til 
hvilken Cramer g.iv Bidrag af sin egen Lomme, og som han 
1 betænkte pau sit Dodsleje. I Seminnriets Have vor der 
anteakole til Elevernes Belæring, og de gave sig ngaaa nf 
med Bogbinderi og Drejerarbejde. Disse Idrætter havde ikke 
blot opdragende Betydning, men skulde tillige sætte Seminaristen 
i Stand til at forage sine smua Indlægter og give Almuen et 
følge værdigt Eksempel. 

Ved Siden af selve Kundsknbsmeddelelsen blev der an- 
tndl stor Omho paa Øvelse i praktisk Skolegerning, Kate- 
kieation og Forslå ndso ve Iser vare naturligvis frem hersk en de. Men 
uagtet denne Ensidighed maa det erkendes, at det bele om- 
hyggelige Øvelsesurbejde med foregaoende Forberedelse og efter- 
følgende Kritik af hver Lektion uaatte næsten uied Nød- 
vendighed skabe formel Lærerdygtighed. 

Elevernes moralske Udvikling var det tredje Hovedpnnkt i 
linariels Virksomhed. Hertil sigtede ikke blot Lærernes 
Tilsyn og Paamindelaer og den hele Tilvænnelse til Arbejdsomhed 
og Orden, men ogsaa Undervisningens Præg, idel alle Sand- 
heder skulde anvendes pau Livet, især paa Elevernes egne 
Forhold. Beskedenhed og Sparsomhed betonedes stærkt paa 
timnd af den Betydning, de havde for en Skolelærer. 4 af 
Eleverne deltoge i Tilsynet under Navn af Opsynsmænd, og 
Ted de maanedlige Lærermoder var Seminaristernes Opfersel en 
Btoneude Genstand for Forhandling. 

Sammenligner man de nuværende Fordringer boa os til LaTer- 
nddannelse med det Maal, man stillede ajg for over 100 Anr 
fliden, vil det ses, at af det kielske Seminuriams tre Hoved- 
virkeoraheder er den sidste næsten fuldstændig atrugen, og den 
anden indskrænket til et tarveligt Min 



1 

i 



3ft 



Efler at den furate Dimission var afholdt 1783, blev dev' 
sikret Seminaristerne Fortrinsret til de Skolelærerembeder, >&• 
keine litorati crforderten « , og Aaret efter fritoges de ftr 
Militærtjeneste. 

Allerede 1 782 indtraadte den Mand som Lasrer ved 
Seminariet, der paatrykt« det sit ejendommelige Præg. Hein- 
rich Muller var en Prarøtesun fra Jorl i Flensborg Provsd, 
studerede i Kiel og tog sin teologiske Embedseksamen med Ud- 
mærkelse. Cramer fandt ham fortrinlig skikket til Lærer ved * 
Seminariet; i en Alder af 23 Aar overtog han Pladsen som 
Førstelærer og indtraadte i Direktionen efter Cramers Død 
1788. Han var tillige Præst og Universitetsprofessor. Sat 
længe Cramer levede, maatte Muller benytte hans Lærebog i 
Religion, men siden huldt han selvstændige Foredrag* dog kim 
for de ældre Elever, medens Kateketen gennemgik Katekismen 
med de yngre. I religios Henseende arbejdede han i Cramers 
Retning. Han fjernede alle > billedlige l'^dtryk« fra ReligioDS- 
undervisningen og lod Eleverne selv opfinde Fomaft;beviser for 
Sandheden af Religionens Lærdomme. Men i Katekisation var 
han en Mester, og dot lykkedes ham at indpode sine Elever 
samme Iver for Katekisation og Forstandskultnr, som besjælede 
ham selv. Ikke blot Riber, men ogsaa Strem roste hanfl 
Undervisning og havde meget Udbytte af at høre ham. Kieler- 
Seminaristerne forstode med Overlegenhed at brage den 
sokratiske Metode og følte sig derved sikre i deres Optræden i 
Skolen. Men denne Bevidsthed medførte Overvurdering, som i 
Forbindelse med Metoderytteri og rationalistisk Tænkemaade 
gjorde dem mindre velsete af Præsterne. Disse vare ofte 
uvillige til at besætte ledige Embeder med Seminarister; under- 
tiden vare Embederne ogsaa saa us.selt lunnede, at Seminaristerne 
foretrak Huslærerpladser. Deres daarlige Ry faldt tilbage paa 
Muller, og 1805 maatte han trække sig tilbage fra Seminariet, 
hvis Blomstringstid hermed var forbi. Rivninger mellem 
Lærerne og daarlig Tone blandt Eleverne forringede dets An- 
seelse, og 1823 lukkedes det. I Seminariets første Aar blev 
det besøgt af Kronprinsen, Prins Carl, flere Ministre, Viden- 
skabsmænd og Skolemænd. Men Præsterne holdt sig borte 



fia det. I den farate Tid blev det 6egt af Slesvigere lige saa 
vel Bom af Holatenere*), og indtil Bliiagaard blev oprettet, fik 
man Lærere fra Kiel til Trolleborg, Chriatianssæde , Hammer- 
mellen og Frederikagave ". 

Selskaberne for Borgerdyd og for Efteralægten 
forsogte at bane Vej for den filantropiake Pædagogik i Dan- 
mark, men disse Forseg fik kun ringe Betydning ud over den 
Kreds, der sluttede sig om de Skoler, som disse Selskaber op- 
rettede. Borgerdydselskabet lod »Almuens Lærere oversætte 
og uddele blandt Bonder ne, men lod ellers Sporgsraaalet oiii 
almindelig Folkeoplysninga FreDime ligge. Selskabet for Efter- 
slægten snskede at »danne den fremspireode Slægt til dydige 
og duelige Borgere, der virke deres egen og andres Lyksalisheds. 
Derfor viJde det ikke blot oprette en Skole, men ogaaa et 
Seminarium. Vordende Lærere maatte overvære Selskabets 
ForelR-'aninger. iDe erlægge intet for denne Tilladelse, da 
Selskabet tror dermed at goro Fædrelandet en væsentlig Tje- 
neste.* Da Efterslægts sk olen var kommen i Gang, tilbed utan 
offentlig Proprietærer og andre Mænd paii Landet, som oiiskede 
et dueligt Subjekt af Bondestanden oplært til Skolelærer, al 
de kunde sende indtil 4 saadanne Elever til Selskabets Skole 
for der ut uddannes uden Betaliag, og det fremhævedes ud- 
trykkelig, at dette skete for at bode paa Mangelen af eC Skole- 
lærerseminarium. Tilbudet blev dog kun benyttet af eeu. 
Ved Oprettelsen af Blaagaard Seminarium faldt der en Sien 
fra Efl«rslægtsselskabcts Hjerte, og Rahbek erklærede nu, at 
Selskabet med Glæde opgav sin paatænkte S em inarie virksom hed. 
Men at Tanken har været levende, ses af det fragmentariske 
SeminariendkasL, som Edvard Storm etterlod, og Rahbek offent- 
liggjorde. I al sin Korthed viser det et ganske aundt Blik paa 
denne Sag, saa man frintes til at onske, at det var bleven 
Storm og ikke Riber, bvis Navn knyttedes til vor forate danske 
Lærerskole ' . 

Pet var Brodrene Reventlow, som gik i Spidsen ibr Over- 

*] Indtil ITST vur der eller Professor MQIIers Opgivelse dimitteret 
28 Slesvigere, 23 HolBtenere, 2 Dunske og I LiflosTiiCT, 



40 

førelsen af den Hrc}iuii>ke Skoleoidning paa danske 
skoleforhold. Den yngste af dem havde storst Lyst til at gMtl 
Vonøii^ med alt det nye, Tiden bar frem, ogsaa paa Skoloij 
Omraade, og over for dttn ældre Broders For^enester af Mtj 
I 'anmarkfl Skolevæsen l>or det fremhæves, at han haTde naesUi 
ulle Hine pædagogiske Tanker fra Broderen paa Fyn, ja eodoi 
mange Knkeltheder i Skolen«) ydre Ordning. Ladvig ReventkNr 
kom i jævnlig Beroriiig med <'ramcr, efter at denne i at 
andet Ægteskab var bleven Kjer af Gaarden Sebo ved Fm* 
Ixjrg, hvor han opholdt sig hver Sommerferie. Baade Cramer 
og hatiH ^uu vare Omgangsvenner af Grevens paa Trolleborg. 

HfT havde Ludvig Reventlow 1777 overtaget Styrelsei 
af <iod.-sK OL' sogt at realisere Oplysningstidens Ideal af ea 
<iods(;jer. Samtidig iiwd at han befaler Benderne at odelngse 
Træhcsteti, forklarer han dem sine (i rundsætninger om Frihed 
oir (>plysniiig, og Ifaand i Haand med Forbedringen af de 
iiiat(*rielIo Forhold paa (iiHlsot ve<l Landboreformer og et o^ 
gariis^TOt Futtigvæsen gaur (Jmrlannelsen af Skolevæsenet >fbr 
at rive Baroniets llndenlanere ud af den store Vankundighed, 
Koin hidindtil forined(^lst L^ndervisningens Forsommelse har 
haft Sted < ; thi, siger (l<Klsherren. »Borncnes Opdragelse er 
iistridig det vigtigste, som «kal give et grundet Haab til en 
more oplyst Almue<. J)en af Baron Frederik Trolle i Slut- 
ningen af det 17de Aarhundrede oprettede Skole i Brahe* 
trolleborg blov afløst af tre nye Skoler, væsentlig opferte pat 
(i rovens Bekostning: Oærup og Haagerup 1783, Orenderop 
178f3. Da der fra 1804 blev to Skoler i Haagerups Distrikt, 
nemlig Seminarieskolen og Ludvigsminde, var Sognet rigelig 
forsynet med Skoler. Efter Tiderne vare disse Skolebygninger 
fortrinlige, ganske efter Ilochows Model. Greven fik de tre 
forste IjaTcre, Schmidt, Pade og Erichsen, uddannede i 
Kiel. Alle vare de Slesvigere, de to forste fra AIs, den tre4je 
fra (lottorp Amt. At denne sidste ikke var det danske Sprog 
fuldstændig mægtig, saa at Degnen foreløbig maatte gaa ham 
til llaande ved Undervisningen, var uden Betydning for 
(j reven, der indkaldte baade Haandværkere, Bonder og Ar- 



liejdsiiiænil fru Tyskland og var titbøjelig til at foretrække 
i. Kande Grevens tyske Aylsforvalter komme ud af del 
med sine daaake uadergivne, maatte vel ogsoa en La?rer, der 
buTde Tysk til Moderamaal, knnoe undervise danske Skoleborn*). 
Da de to forate Skolebygniager vore færdige, ble ve de 
indviede ved en kirkelig Hojtideligbed den 1 7 . December 
1783, der fortsattea næate Dag i Skolerne. Talerne bleve 
holdte af Sognepneslen C. C. L. Birch, Broder til Lollands- 
Folaters fiirste Biskop. Han var en Ven af Tidens Oplyaoing 
»vore Tider ere lykkelige, fordi de ere oplyai«. og de 
iblandt Mennesker, aom ere iiieat oplyste, ere de mest lykke- 
lige,« skrev han — anbefalede Godsejere at lade Boger i 
Bochows Aand uddele i Skuler og Hjem, prædikede om Nytten 
af Koppeind podning og stottede i Begyndelsen Grevens Reform- 
arbejde. I sin ludvielsestale i Kirken til Forældrene frem- 
hæver ban dog ikke blot deu Nytte, Skolen kunde gore, men 
betoner tillige dennes kristelige Karakter. Bomene skulde i 
Skolen »lære at kende Jesus som den, der er en Forligeise 
for deres og den ganske Verdens Synder." I Overensstemnielse 
hermed tyder hans Tale i de nye Bygninger: »Denne Skole er 



■) Christian August Schmidt, f, 1748 i Lysiibild. liprlc i 6ii> 
Skoletid Landmaaling af Degnen, tjente senere hod en Pnest ug 
fik Lov at beiiyltu hans Bugsnmling, nedsatte sig derpaa som 
Landinnnler oiu Sommeren og Skoleholder om Vinteren. Opholdt 
»g paa Seniinsriet l'ra Fomnret 1TB2 tit Efteraaret 1763 (Huved- 
karaktflr: gtschkkt]. Lerer i Gierup 1T88— 86 og detpaa i 
Gronderup til sin Dod 1807, 

Johannes Bausen Pude, f. 1750 i Asserballe Skov, var 
paa Seminariet ha Fotaarot 1785 lil Efteraarat 1786 (Hoved- 
karakter: gaiii voTtiiglieh ijafhirkl). Lærer i Gænip 1780 — 89, i 
Haagerup til 1798 og derpaa i VesternNby til sin Entledigels« 
1822. t 1836. 

Hans Erichsen, f. 1T5S i Ulsnæa. Dimitteret eltcr l''t 
Aaxa Seminaricuphold (Hovedkarakter: gtschkki). Lierer i Hnagenip 
1786—69, derjjaa i Tiratcd psa CliriEtianssæde til sin EntleJigelse 
1824. I 1830. 

Ogsaa Pndca Efti'rniiind. Hnni' Simonsen, vur fra Kiels 



42 

^uds Hun; hvor to eller tre komme sammen i mit Navn, »fer 
JoMiw, der er jeg midt iblandt dem. Saaledes ber denne 
Skole anAofl af alle, men fornemmelig af Lærere og Bern. c 

Reglementet for de nye Skoler med tilhorende Instruks 
slatter sig neje til Rocbows Tanker og indeholder Grund- 
trækkene uf det, der senere blev Lov for hele Landet. Til 
hver Skole lagdes et bestemt afgrænset Skoledistrikt, hvorved 
Børnene fik langt kortere Vej end for. Skolepligten begyndte 
noed det fyldte sjette Aar og ophørte ferst, naar Bemene 
havde lært det, de behøvede at vide i deres tilkommende 
Stand. En Gaardmand skulde naa Skolens Maksimum, Hus- 
manden kunde nøjes med færre Kundskaber og Daglejeren 
med et Lavmaal. Indskrivning af nye Bern skulde ske hver 
Paaske og Mikkelsdag. Lærerne skulde føre Bog over Børnenes 
Skolebesog, og da Klasseundervisning afløste den gamle Enkelt- 
mandsundervisning, blev stadig Skolegang af største Betydning. 
Skoleboderne sattes til 8 Sk., de fattige slap dog med Hal?- 
delen, o^ de, der fik Almisse, straffedes med at miste denne. 
Omvendt fik fattige Familier en Td. Korn for hvert Barn, som 
^^Ste Skolen stadig. Hver Skole blev delt i to Klasser, af 
v^ilke den ældste mødte om Formiddagen, den yngste om 
^^ftermidda^en. Der gaves Ferie 4 Uger i Høsten og U 
^ ««e i PJoje- og Sædetiden. Før disse to Ferier holdtes Hah- 
^^''seksamen. .^^Idste Klasse skulde overvære Gudstjenesten. 
^^ den konfirmerede Ungdom blev der holdt Skole om 
^ enen og Søndag Eftermiddag; for de ældre indrettedes 
rel^sningstim^r. om Aftenen, hvor der blev læst op af 
«^r og ophyggehge eller belærende Bøger. 
«oxn ia Sl^olekommission blev oprettet, bestaaende af Greven 

^^e Cn2 1^ Z^^^'"' ^Godsforvalteren, Skolelærerne og 

bønder. Den noldt Mødp t^« tt 

'?"'«» og al Udgift til UndivW " '""'^"' ^'^'*"''- ^'^' 
^^""^^kasse. i hvilken alle Yd2 ^''^'°''^^^' **'«' ^"i"«^«' *^ 



n 



en 



(j^*^® Midler indkom ved Lignir ^'^ ^^^levæsenet indgik. De 
iQ^^^^nanden til Tjenestepigen. ^'J^^"" udstraktes til alle, fra 
ftd. aarli^ og ^®<iligeholde ^t Wede Greven at give 

Skolebygningerne. Desuden 



vde Skolen Indtægtea af en Tavle t Kiikeo og en Bøaae 

1 Gæatebud. Lærerlonnen var forholdsvia god, nemlig 80 

[., 5 Td. Rttg, 5 Td. Byg, fri Bolig og Brændsel, Græsning 

Foder for 2 Koer og <\ Faitr samt Fritagelse for alle 

Skatter. 

For Skolebornenee Opforsel blev der givet meget om- 
liyggelige Besteromelaer. Kenlighed, Lydighed og Ilefliglied 
irpedes strengt. Disciplinen skulde være mild, »dn det 
ikke er Stokken, som skal danne Mennesket, men en god Op- 
dragelse og Undervisning, sua at hvad Bom fiiretiiges, sker ikke 
»f Frygt eller Tvang, men uf Lyst og Orerbevianing, fordi det 
BT godt og Pligt." Tampen maa ikke have Plada i Skole- 
Bluen; naar den skal brnges, »da feres den ind med Kojtide- 
lighed, luen naar den har gjort sin Tjeneste, forvises den straks 
igen.< Det synes dog, som om Riset er blevet foretrukket for 
Tampen. Skolekomuiissiotien dikterede Straffene for starre 
Poraeelser, og de bleve eksekverede af Futtigfogden i Over- 
TBerelse af Læreren og Sognefogden. For mindre Forseelser 
maslte Bernene ligge paa Knæ ved Doren under Morgensangen. 
Ogsaa Sfeamhue og Skambænk anvendtes. Ved at gore Under- 
visningen tillalende for Bornene og komme dem i Mode med 



Venlighed skulde Læreren g 
le det som et Tab, na: 
ugerne forlade den, naar d« 
Bkalde som en Belonning ki 
Skolen, medens Læreren læs I 
Undervisningen skulde 



ire Skolen kær for dem, »saa al 
r de engang forsemme Skolen, og 
undertiden nodes dertil. • Det 
nne tillades de storre at blive i 

omfatte 'Keligionena Sandheder, 
Bibelens Historie, det almindelige af Geografi, Historien, især 
Fædrelandets. Naturbegivenhedevne, Ager- og Havedyrkningen, 
Kegntng og Skrivning. <- Som Læseboger bragtes Bochows 
Børneven i en af Greven besorget Oversættelse, et Udvalg af 
Bibelen (K vangelierne, Apostlenes Gerninger, Stykker af Mose- 
bøgerne og Siraks Bog), Feddersens >Jesa Levned< og hans 
Eksempler nf Visdom og Dyd for Born' samt Raffs Natur- 
historie. Ved Kristen domsund er vianingen brugtes Birchs Bibel- 
historie og Pontoppidans Furklaring, der siden nflestes af 
Crumers, som Greven lod oversBetie. SaWet Vwrtjtii ft^«! 



44 

llanius og <iuldbcrg, tiirsaa G ellerts og Weisses Sange bngtft 
For nogle Fa^ blev Jer givet metodiske Anvianinger. Ma 
ellers blevc Lærerne i Almindelighed henviste til at bn^r 
.samme Fremgå ngnmunde som i de Rochowske Skoler og ft:. 
hver et Kksemplur uf Kiemannn Heskrivelse over disse Skokrj 
til Vejledning. I>ct betones idelig, at det er Foratanden, soaj 
skal o ves og oplyses, sna at intet maa læres adenad, fsmtj 
det er forklaret, og Bomene bor altid med egne Ord gMij 
Kede for det, de lære. I 'ndervisningen begyndte med Sang og Bm, 
og Burneno skulde ikke blot i Religionstimerne ledes til tf 
anveixie iiuds <Jrd paa sig selv og at bede af fjertet ufll 
egne Ord, mon ogsaa af Xaturkundskaben og Historien bema 
Nit'ring fur deres religiose l^iv. Sit Skolereglement slutter 
(ireveii med denne Tiltale til Forældrene: »Dette er det 
Htorste Bevis, jeg har kunnet give eder og eders Bern paa sui 
Kærlighed, det vigtigste Eftermiele, jeg kan efterladec. 

Til sin ])od bevarede han Interessen for sine Skoler. 
Sammen med sin Hustru besogte han dem ofte og tog under 
tiden selv fat og underviste Burnene. Disse fik om Sommeiei 
Lov at komme op paa Herregaarden, naar de havde TSiet 
flittige, og om Julen var et Ant-il fattige Bern til Jnleftit 
]>aa Trolleborg og iik Klædningsstykker i Julegave. BksaminerM, 
der undertiden holdtes i »den store Sal« paa Herregaardei, 
overværedes af Grevens Familie, J^ornenes Forældre og indbudte 
fra de nærmeste Kobstæder. Ved en af dem var endosl 
Kansler Cramer, Biskop Bloch og Rektor Taaber til Stede* I 
Efter endt Prove talte Greven til de tilstedeværende, flf I 
»Hjertet laa ham paa Tungen, og hvert Ord prægede Patrioteai 
Statsmanden, den ægte Kristen og Børneven«, siger Tanber. 
Ved samme Lejlighed skete Indskrivningen af nye Bern. De 
maatte læse for Greven, og Modrene, der selv modte med denki 
sørgede derfor i Heglen for, at Bornene i Hjemmet havde lait 
at læse nogenlunde. Ef^er Eksamen bleve Lærerne indbudte 
til Grevens Bord, og den Lærer, hvis Skole var til Over- 
høring samme Dag, iik Plads ved Grevens Side, en stor Hædør 
i Betragtning af hin Tids sociale Forhold. Da Lærer Sohmidt 
ved en Eksamen takkede Greven for sin Forflyttelse og vilde 



ham pa.t HanDden, stod Gre 

[nndeti, -en Ære, han ikke tilbad sh 

Tauber. Skolebornene tik ffvedebi'od o 

lege i Haven om Eflenniddagen, st 



op og fcyasede bain paa 
Sugnepræai«, bemærker 
; Æbler og bavde Lov til 
t for dem blev Eksamen 



I Bibler og 8aliiie- 
Barn aic Ud- 
og et siiadant 



Ul en Feat. Som Præmier i Skokn uddeltea 
beger. Ved Udgangen af Skolen fik liv 
slrivningsbevis , underskrevet af lleventlov 
Vidnesbyrd var en god Anbefaling for dem senere. 

De reventlowske Skoler vakte megen OpinSBrksonihed, og 
mange Forældre sendte deres Bern til de Pensionater, som 
Xsererne oprettede i deres Iluae. Scbmidt i Gronderup bavde 

-20 Born i sit Pensionat og blev nævnet ni ed Aner- 
kendelse, fordi ban opdrog dem til nyttige Borgere. Riber 
kaldte ham »en Mand med et herligt, lyst Hoved, mange 
Kundskaber og megen Varme, Han svarede aldeles til mit 
Ideal af en fortræffelig Skoiebolder«. Om en senere ansat 
Xærer, Lngoni, siger Strem : sHan har den Belonaing for sin 
riid, at Forældrene forundre sig over, bvorfor Burnene græde, 
naar de skal blive bjemme fra Skolen.« Efter Grevens Ind- 
bydelse besogte Biskop Balle, HertugeTi af Augustenborg og 
Kronprinsen Skolerne 1789. Deu sidste gav sin Tilfredshed 
Udtryk ved at tildele Lærerne Fortjenstmedaiilen , til de to af 
dem endog i Guld. Stiftamtmand Bucbv^ald, der beundrede L. 
B«ventlow og omtalte ham og hans Skoler i de varmeste ITd- 
tryk i sine Breve til Rochow, overrakte Lærerne Medaillerne 

agde i sin Tale bl. a. : »Det er i eders Skoler, ærværdige 
Mænd, ut Kronprinsen bar overbevist sig om, at eders Lære- 
maade er bekvem ti! at tære Landets Bern at kende Dyden i 

sande Skikkelse, og al den Trust og Lyksalighed, en god 
Samvittighed giver, og deribr belonnes I» *. 

Blev det nye Skolevæsen end saaledes lovsunget j Kor, og 
fik Reventlow end Hædersnavnet »Danmarks Rochow*, saa led 
dor dog andre Domme fra Iitænd af den gammeldags Tænke- 
maade, der saa mere negtemt paa Forholdene. Til disse borte 
Biskop Bloch, I en Tale. som bnn holdt ved Etleraarsek samen 
1786. roste han vel de trolleborgake Skoler, men gav Lærerne 
Atm Advarsel »ej ni frembringe noget nyt i ReligionfittndtT.- 



46 

visningen, ej at udbreile nye Meninger, som de ej havde Styrtej 
og Forstand nuk til at prøve, men tage villig imod al det' 
Tilvækst i kristelig Kundskab, som vore oplyste Tider frea- 
bydc, og raadf'ure sig med deres foresatte Præst, c Over ftr 
Tauber, der ogsaa var til Stede, beklagede Bloch sig over 
Lærernes Nyhedssyge, Vigtighed og Tilbøjelighed til at prd» 
med deres Læsning i tyske eksegetiske Skrifter , som de ikke 
havde Modenhed nok til at bedømme. Birch maa efterhaanda 
have tilegnet sig lignende Anskuelser; thi over ham beklagede 
Greven sig og onskede ham forflyttet, da han var blem 
lunken overfor den nye Skoleordning. Bloch var heller ikke 
tilireds med Lærernes Katekisation i Kirken, naar han koa 
])aa Bispevisitats; han fandt den kun »nogenledesc og vilde 
fra 171)5 slet ikke mere hore dem katekisere i Kirken af 
Tvilje over, at de trolleborgske Skoler vare blevne fiitagne for 
den befalede Lærebog. Var det her den religiøse Retning, han 
misbilligede, saa viser hans senere Sammenstød med Oreven i 
Sporgsniaalet om Seminariet og Opdragelsesanstalten, at han som 
den besindige Mand ikke tiltaltes af (irevens ofte umodne Projekter. 
Og i Anledning af Hertugen af Augustenborgs Besøg i Revent- 
lows Skoler skriver Overhoiniarskal Numsen til Schack Rathloa: 
:>Quelle ame sensible ne doit pas avoir été vivement emu de 
voir autant de bonheur repandu autour de cette phénom^e 
d'homme, mais quel sujet d'affliction nest ce point ponr ane 
telle arne de cire de voir, que les paysans ont asses pen 
d' esprit pour ne point sen tir, qu' ils doivent se croire heureux. 
Aussi ny a-t-il pas que des ingrats en Danemarc« ®. 

Ludvig Reventlows Eksempel fandt dog snart Efterligning 
hos flere af hans Standsfæller. Broderen var forsigtig og 
iværksatte foreløbig kun mindre Forbedringer af sine Skoler; 
men Svogeren Schimmelmann ventede ikke længe. 1786 
oprettede han 5 Skoler paa sit Gods Lindenborg i Jylland og 
gav dem et Reglement, der er det trolleborgske med ganske 
faa Forandringer. Naar det saaledes bestemmes her, at Fattig- 
folk skulde have Understøttelse af Skolekassen til at holde 
deres Børn i Skole, at Børn over 10 Aar kunde næsten ganske 
fritages for Sommerskolegang, og at der skulde vælges en Bi- 



laugsouc frem i sioe 
De forate ludlrøgter, 
Ilovedgaardenea Lnnd- 



bjælper af hver Klasse til »C læse med de Bern, som i fler^ 
Dage havde været fraværende, sati akonnes det heraf, hvilke 
"Vanskeligheder der have rejst sig mod den tvuagoe Skolegang, 
især om Sommeren. For at don ægte Rochowske Tone kuade 
komme til al herske i disse Skoler, blev K i eleraemiua risten 
Claaascn, >som Danmarks forevigede Cramer hnyde dannet <, 
gjort til Skoleinspektør. Han iærte Bansk paa Trollebort' og 
foretog senere en Rejse til RekaliQ. Clanasen liavde Sæde i 
Skolekommissionen, der for evrigt bestod af Sognepræsten, lu- 
spektoren ved Grevskabet og 2 »fornuftige Mænd« fra hvert 
Skoledistrikt. lait, hvad UndervisDiDgeD angik, skulde Lærerne 
^tte sig efter Cluusseus Bestemmelser. Greven opforte nye 
Skoleby go iuger, lonnede Skoleinspektoren og gitv 1 50 Rd. om 
Aaret til Skolekassen '". 

^hristiuD Reventlow gik 
Skoieforbedringer paa Cbristianssæde. 
han fik ai de furet-agne Forbedringer 

, hleve anvendte til at forejte Lagrernes Lon ug at om- 
bygge eller forbedre de 10 Skolehuse, som dengang fandtes 
paa Grevskabet. En Kapital af 7000 Rd., som Inspektor 
Morsleth testamenterede til Groven, brugte han til Grund- 
kapital for en Skoleka&se, i hvilken senere alle Skolevæsenets 
Indlægter gik ind, imod at samtlige Udgifter hleve udredede af 
Ogaau her o])horte altsua den særlige Betaling for hvect 
Barn. Et af de residerende KapelUnier paa Grevskabet ned- 
lagdes til Furdel for Skolerne, og Lærerne fritoges for Tiende 
af deres Embedsjonl. Efler saaledes al have tilvejebragt det 
materielle Grandlag for Forbedringer , stadig slottet af sin 
Sognepræat i Vesterborg og Birkets P. O. Boisen, efter at have 
set Kesnltaterne af :<ia Brodeis Forseg og efter at have droftet 
Sagen i den store Skolekommission, udstedte han forst 1 792 
Keglementet for Skulevsesenet paa Cbristiansiiæde. Indholdet 
r det samme soin i Broderens Reglement, men det er fr^m- 
Blillet i omtrent samme Orden som i den senere Skoleauordniug 
og suppleret med enkelte nye Bestemmelser. Steril g synes 
pargsmaalet om korte og farbare Skoleveje at have inieresaerei 
, Reventlow. Ved Fastsætteisen af Maalet for Underviamuit%VL 



48 

Llev der taget et furstandigt Hensyn baade til Bernenes Ei 
og Lærerens l^gtighed. ^KtLvert Ham »kal, fer det leslada] 
fra Skolen, kunne ]æso alt trykt og 8 k rifl og kanne gore fo' 
nnf^ig Rede og Higtighed fur de væsentlige Dele af Kristoh 
donimen, san ugsaa forstaa saa meget af Skriven og Begnen, il 
det selv kan regne det for samme fornodne uden at lebe Fn* 
at bedrages af andre, som nytte dets Vankundighed«. Hvad 
der gik herudover, afhang ai' Omstændighederne. Skole- 
kommissionen omfattede hele Grevskabet og bestod af (jreva 
(eller hans Fuldmægtig), Sognepræsterne, ^irevskabets Inspek- 
torer eller Forvaltere. Ljererno og ven af de fornnfligste og 
bedste <iaanlmænd i hvert Skoledistrikt. Kn Del af Kom- 
missionen holdt Mode paa Pederstrup, en anden paa Christiaitt- 
sæde, men een Gang om Aaret samledes hele KommissioneiL 
Allo dens Medlemmer havde Ret til at fore Tilsyn med 
Skolorne, men »Præsterne bor anse Tilsynet med Ungdommen 
for deres vigtigste J^ligt, og derfor, naar ikke novervindelige 
Hindringer gore det umuligt, i det mindste anvende 1 å 2 
Dage ugentlig til Skolerne;. De burde behandle Lærerne som 
Venner og ikke ved 13efalinger, men ved fornuftige Grande 
paavirke deres Overbevisning. 

Rasmus Sorensen, den bekendte Skolelærer og Politiker, 
der havde været ansat ved en af Skolerne paa Christiansssdde, 
fortæller bl. a. folgende karakteristiske Træk om Greven. 
Medens R. Sorensen var konstitueret ved Skorringe Skole, fik 
den afdøde Lærers Familie Tyfus. »Da Excellencen herte 
Rygtet herom, skrev han øjeblikkelig til Forvalter Kjergaard, 
at Seminarist Sorensen med alle Skolebørnene straks skolde 
forlade Skorringe Skole, og for ikke at udsætte Skolegangen 
maatte der gøres Anstalt i et af Fløjhusene paa Christianssæde 
til Skolehold for disse Bern og ligeledes forskaffes Kost og Logi 
for Sorensen paa Christianssæde. »Nu«, sagde Kjergaard, da 
han viste Sørensen dette Brev; »her skal De se, hvad Ex- 
cellencen forlanger; han vil have mig til at gøre et af Flej- 
husene heroppe paa Gaarden til Skole for Dem og Skorringe 
Skolebørn. Har De kendt galere? Han var tilfreds, om vi 
satte Rub og Stub til af alle Grevskabets Indtægter paa de 



Skoler ! Det er som en hel Kabstudfliekke af Bygninger, alle 
de Skoler, vi har bygget og Lar nt holds ved lige, og det ftlt 
sammen for hans egen Bekostning uf Grevskabets Indtægter. 
■Her skal vi nd med baade det ene og det andet; til sidat 
■fcliver tan, Vor Herre dod, selv aaa fattig som en Kirkerotte. 
Hvad skal vi gore ved dette her, ved en Stole i et af Flaj- 
husene? Jeg er ulykkelig med htim. Skriver jeg nu til ham; 
»Det er umuligt, Deres Exeellenoe, at faa Skole der indrettet 
i en saadan Haat.t aaa svarer han straks: iForvalter Kjergnard 
«r saa god at anvise Seminarist Sørensen og Skerringe Skole- 
liOTn Plads i en af Salene paa Hovedbygningen eller det store 
i paa Christianssæde«, og dersom jeg da ikke straks gjorde 
saa Gud hjælpe mig!'= 

Betegnende er ogsaa hans Anskuelse af, hvorledes en 
Landsbyskolebygning burde indrettes. I alle de Skoler, han 
byggede paa sit eget Gods og paa de konge li go Godser i>aB 
Frederiksborg og Kronborg Amter, mnatte man passere enten 
Skolestuen eller Køkkenet for at komme ind i Dagligstuen. 
Som Grund til denne mærkelige Ordning af Stuerne angav 
Reventlow, at baade SkoleUvreren og B ornen e og ligeledes 
Skolelærerens Hustra vare glade ved, at Forældre eller fremmede 
traf dem i Pn?rd med deres Gerning. • 

Reventlows Kærlighed til Godsets Skoler svrekkedes ikke, 
da den almindelige Interesse for Skolevæsenet tabte sig. Han 
fandt stadig en Glæde 1 ut lede Skolekommissionens Meder, 
■overvoBrede Eksaminerne fra Begyndelsen til Enden og eks- 
aminerede selv Bomene, gjorde ogriaa Skolebesag til andre 
Tider og hædrede og understotlede deu dygtige Lærer. Hans 
fllæde over Sk ole væsen els Fremme kommer hyiipig frem i 
hana Breve. I Anledning af at Frederik den Sjette vilde be- 
aage Lolland 1809, skrev han til sin Soster Grevinde Stolberg: 
•Det skal blive Fester af en ganske ny Art, nok iif Spise og 
Drikke , men ingen lukulliske Msaltider , derimod læsende, 
skrivende, regnende og dansende Born, renlig klædte, i Mængde! 
Skønne opblomstrende Skove, Huse med Haver af tre Td. 
I>ands Sterrelse og gode, lykkelige Forældre vil jeg vise ham.' 
«■ farte han Kougen omkring i Skolerne og v^»- ^«»!>Ji«- 



50 

borg Seiuinariuiii. Allerede 17110 skreT han: »Mine Skub 
blomstre; over Halvdelen ere bei»tte med gode Lasrere« og dik 
uårlige Fremskridt er ojeiisy nligt, - og 1823 var han kmuNi 
sna vidt, at han kunde nige: > Lovet være Gud, at jeg ka 
har een middelmaadig og tolv gode Skoler.« £ndna i ■ 
sidste Sygdom, da han fik Bcsog af Tronfolgeren, ovetnkti 
han denne en Samling iienfortællinger af Skolebem eAff 
Historier, han selv havde furtalt dem, for at Piinøen denf 
kunde se, hvor vidt Bonderburn kande bringes. Og lige m 
iaderlig han surgede for syge og fattige, lige saa stor OmaoQ 
havde han fur Skolelæreres efterladte *^ 

De uvrige (iodsejeres Skulerefurmer ere kan Kopier if 
(lo reventluw^ke, ufte endog med samme Ordlyd i de le^ 
uienturiske Bestemmelser. Barun Frederik Jaal omordnede 
1790 Skolevæsenet ])aa Taasinge, Baron Levenskjold Aiiet 
efter Skolerne pua JiU venburg; 1806 fulgte Baron Rantiai 
Lehn paa det fynske Baroni Lehn, og endelig sloJtter Rækken 
med (^rcv F. A. Holstein tilHoIsteinborg. Han havde i ton 
Mindroaarighcd hafl Clir. Koventlow til Administrator af Godsetog 
ægtede siden L. llevcntlows Datter, saa at han tidlig bier 
knyttet til de bedste Talsnitond for Skolereformen^*. 

• Paa disse Godser ind furtes overalt Skoletvang, Ligning af 
Skoleudgifterne, fast Lærerion, Udvidelse af Undervisningen og 
Oprettelse af Skolekommissioner. I Enkelthederne kunde der 
være Afvigelser. Reglementet for Baroniet Lehn indeholdt 
endog adskillige snurrige Bestemmelser. De Bern, som stode 
tilbage i Læsning, skulde gaa i Skole hver Dag ; de, som kande 
læse, men manglede Religionskundskab, skulde møde 4 Dage 
pm Ugen ; men de, som baade vare ferme i Læsning og 
Eeligiou, vare kun pligtige at komme en halv Dag om Ugen* 
Skoleforsommelser af Born i de to ferste Klasser straffedes 
med en Bøde af 2 Sk. for hver Dag, men de i tredje Klasse 
maatte bode 8 Sk. Udeblivelse fra Eksamen kostede 2 Mark, 
og vedkommende Barn blev i det følgende Halvaar pligtig at 
søge Skolen hver Dag. Denne uheldige Plan blev dog straks 
afløst af det foreløbige Reglement for Østifterne. — Grev 
Holsteins Virksomhed for Skolevæsenet var aldeles i reventlowsk 



51 

.a.rid. I enkelte Retninger gik han endnu videre. I Skole- 
ommissionsmederne paa Holsteinborg gjorde han Meddelelse om 
ye Fremskridt paa det pædagogiske Omraade og diskuterede 
isse, ja lod endog Afhandlinger af Lærerne komme til For- 
landling ligesom paa en senere Tids Lærermøder. Søndag 
eftermiddag lod han holde Foredrag for voksne, og her op- 
•raadte han undertiden selv som Foredragsholder. For Haand- 
irbejde og Gymnastik havde han en levende Interesse. Han 
ik et Industriselskab i Gang og oprettede Aftenskoler i 
Haandgerning, baade for Karle og Piger. 

Mindre Forbedringer, men i samme Retning, foretoges af 
Giev J. G. Moltke til Bregentved, hvor den aarlige Ud- 
d^ing af 1200 Kr. i Præmier til Lærere og Børn endnu 
.bevarer hans Minde, af Grev Danneskjold-Samsø, Kon- 
ferentsraad Ry b er g til Øbjerggaard og Frederiksgave *), Justits- 
raad Thestrup til Nysø, Generalmajor J. F. Classen, Vallø 
og Vemmetofte Klostre o. fl. 

Rent umodne Projekter fremkom dog ogsaa i denne 
gærende Tid. Saaledes søgte Grev Holck-Winter fe Idt paa 
Lolland i Aaret 1800 Approbation paa en Skoleplan for sit 
Gods Vintersborg og vilde i denne have, at Undervisningen fra 
Realierne skulde gaa til Sjælelære, derpaa til Moral og saa 
først naa til Religionen. Biskop Bloch havde med Rette 
store Betænkeligheder ved denne Plan, og Baroniets Præster 
satte sig ogsaa imod den ^paa Grund af indgroede Fordomme 
og Frygt for forøget Arbejde«, hed det sig. Men uden deres 
Hjælp kunde Forslaget ikke gennemføres, og Greven tog det 
derfor tilbage ^^. I det hele gjorde de godsejerlige Skole- 
reformer Gavn langt ud over de Kredse, de direkte vedrørte, 
som en Art Forsøgsstationer for de nye Skoletanker. 



') Kybergs Skolebygninger varo endog saa fremskredne, at de havde 
»Ventilatorer« i Vinduerne. 



4* 



III. 



F 



ra de 8j>redte Forsog r»aa at forbedre Skolevæsenet paa eih 
kelte Steder gaar Bevægelsen over til Forslag om en al- 
mindelig Reform af hele Landets Skoleviesen^ 
Mærkeligt nok fremkomme disse Forslag paa samme Tid fii 
Hovedmændene for de to Retninger i ReformbeyægelBen : Balle 
og L. Reventlow. Den 31. Jannar 1785 indsendte BaDe^ 
efler den Erfaring han havde samlet paa sine Visitatser, et 
Forslag til Kancelliet om Skolevæsenets Forbedring paa Landøtb '] 
Allerførst maatte Lærerlonnen forhojes ; men da hverken Kongeå 
Kasse eller Befolkningen taalte flere Byrder, var der kun den 
Udvej tilbage at oi)hæve Degneembedeme ved forefaldende Va- 
kance og henlægge Indkomsterne til Skolerne, imod at Lærene 
overtoge Degnenes kirkelige Forretninger. Degnenes Aften* 
læsninger i Byerne for den voksne Ungdom kande forandia 
til en Undervisning i Skolen to Eftermiddage om Ugen. Hv« 
Degneboligen ikke behøvedes til Skole, kunde den sælges tO- 
lige med Jorden. Vel kunde en brav Degn hjælpe de Menig- 
heder, som havde en maadelig Præst, men en god Skidelærer 
kunde gore samme Nytte, og af Hensyn hertil borde Kirke- y 
byens Skoleholder være Student. Seminarier vilde koste be- 
tydeligt, saa man kunde indtil videre indskrænke sig til ak 
lade enkelte duelige Skoleholdere uddanne ved fremmede Semi- 
narier. Angaaende Læreruddannelsen mente Biskoppen far 
øvrigt, at da baade han paa sine Yisitatser og Provsterne lige- 
saa paa deres gave Lærerne praktiske Anvisninger i Euitekisa- 
tion, vilde de om nogle Aar være saa flinke Kateketer, at dw 



e T&r stor Trang til Seminarier. Kancelliet afteskede de 
M Sti ftsevrigh eder Erklæring over dett« Foralag. og da 
n i Lobet tif et Aara Tid vare indkomne, sendte det dem 
I til Grev BrockenhauB og Biskop Balle med Anmodning 
Ht indsende et Foralag, der kunde tjene til Regel for det 
icdelige, altsaa en Skolelov'. 
Imidlertid var denne Sag ogaaa bleven rejst af Landbo- 
1 for Frederiksborg og Kronborg Amter. Allerede 
it Forslag til Kronprinsen af 18. Jnli 1784 om Forbedring 
Bondestandens Kaar i disse Amter udtaler L. Beventlow, 
Landboreformen vilde ikke liaTe den foronskede Virkning, 
ir der ikke blev sorget ibr et bedre Skolevæsen. Efter at 
1 bavde fauet Sæde i den Hlle Lau dbok om mission, fik han 
I^jligbed til ot arbejde for Virkeiiggerelsen af denne Tanke, 
Btettet af sin Broder, der var af Hamme Ansknelne og i en af 
mne Betænkninger siger: ^iNaar Stavnsbaandet er opliævet, naar 
alle Midler, som kunne tjene til Landvæseneta Opkomst ere 
anvendte til nt opbjæipe det, da vilde Fremgangen dog langt- 
jrn ikke blive saa baatig, langtfra ikke saa stor, saa lykkelig 
for Staten og for hvert Individ i Bondeatanden, som nuar Skole- 
væseoeC tillige bringes til den Fuldkommenhed, som det i ad- 
ikillige andre Lande bar opnaaet« '. Allerede i den foreløbige 
Indstilling af 28. Jannar 1785 foreslaar Landbokommissionen 
flere Forbedringer af Skolevæsenet paa Frederiksborg og Kron- 
borg Amter. Kentekammeret beavendte sig i denne Sag til 
Kancelliet, der æskede Erklæring af Sjællands Stiftsovrighed, 
begyudte der, med Forholdene i de to Amter som Ud- 
gangspunkt, at blive givet euBiL'kke Indlæg i Skolereformsagen 
fra Lnndbokomwieaionen og Sjællands SCiftaovrighed. Men lige- 
som de ibrste ojensynlig ukjldea Bradrene I-leventlow, især den 
yngste, da ikke blot Indholdet, men undertiden Ordlyden stemmer 
ed Afhandlinger, der bære hans Navn, saa er det lige saa 
ibenbart, ui det var Biskoppen, der skrev Stiftsøvrighedens 
Krklæringer. Det er aUaau faktisk Keventlow og Bulle, der 
fiwbandle om Skolereformen, og Rentekammer og Kanoelli ere 
Inin sotn Melleminstanser, der ikke gere nogen selvstændig 
Mening gældende. De to Porere bleve snart envg.« '^va, n.\ 4.«* 



54 

burde sikres Lærerne en bedre Jjøn og baade dine og 
Enker Pension. Derfor skulde Degne- og SkolelnreraDbedsl 
forenes, og Indehaveren af den dobbelte Gerning sknlde kayaj 
Skoleholder for at betegne hans vsesentligste Virksomhed. Of»] 
fledige Kapellanier skulde ogsaa nedlægges til Fordel for Skrj 
lerne; Balle mente endog, at i de mindre KøbstflBder kiiiii| 
Degnene beskikker til Kateketer, og Aftensangen med fltsnsj 
Nytte afloses af Katekisatiun. Hvad der yderligere behøveto 
til Skolerne, skulde paalignes. For at fremme stadig Skok-i 
gang skulde Skoledistrikterne ordnes efter Folkemasngde ok| 
Vejlængde, og ikke efter Hartkorn, fattige Børn understettitf ; 
med Fede og Klæder, og vrangvillige Forældre mulkteres skarpt, 
men ikke afholdes fra Nadveren eller staa aabenbar Skriftfl^ 
som tidligere befalet*). Ved Valget af Lærere barde ma 
ogsaa tage ustuderede. Vel maatte disse ikke pnedike, mei 
kunde efter Keventlows Mening fra Prædikestolen oplsese en 
god Pra;diken, og der burde derfor ved Kirkebyens Skole find« 
en Sumling uf Andagtsbuger til dette Brug. Rigtig flinke 
Lærere fik man dog forst ved Oprettelsen af Seminarier. Efter 
Rentekammerets Forestilling bifaldt Kongen Grundtrækkene fat 
Skolevæsenets Forbedring paa de to Amter**), en særlig 



*) :.Vi holde for«, siger Ballo, ">iit Aflioldelsi; fra Nadverens Sakia- 
mente eller aabenbart Skrifteniaal, som ellers er forordnet, ikke 
bør have Sted, da det ej sommer sig at omskifte Naadens Middel 
til en Tugtelse eller at misbruge Guds Ord til offentlig Haan og 
Beskæmmelse.« 
**; Kgl. Resol. af 3. Maj 1786. Det fortjener at bemærkes, at i 
denne første Regeringsbeslutning vedrørende Skolereformen, fiwt- 
sættes allerede Oprettelse af et Seminarium og det efter Forslag 
af llentekammeret. I Punkt 8 af den approberede Forestilling 
hedder det: »Og ville Vi i Henseende til den almindelige Nytte, 
som et Skoleliolder-Seminariums Indretning, hvori duelige Bønder- 
børn og andre kunne oplæres og dannes til i Tiden at blive Skole- 
holdere, vil medføre for Vore Undersaatter, at den dertil fornødne 
Udgift, for saa vidt den ved Vort danske E^ancellis nærmere 
derom gørende allerunderdanigste Forestilling ikke kan foreslaas 
at bestrides udaf andre til almennyttigt Brug henlagte Fonds, 
maa aflioldes af Fondet ad usus publicos«. 



EommissioQ ordnede Enkelthederne, og ved Resltr. af 27. No- 
ramber 1789 fastsloges de nærmere Bestem melaer. Skolernes 
&Qlal blev forøget fra 28 til 41, ældre Degne- og Skole- 
b^gnJDger solgte eller udvidede og 34 nye opferte af Grnnd- 
e vare lidt nuumeligere end Frederik den Fjerdes 
Skoter og havde 3 Fug til Skolestue, 2 Fag til Dngligstne og 
tndre Fng til et eller to Kamre. Der var Brædegulv i 
iiele Lejligheden. Skolelonnea blev sat til 50 Rd. (for Degne 
J Rd.), i Fv. Brænde og indtil 20 Læs Tarv. 1 Lisp. He 
r 1 Lisp. Halm nf hver Gaard, Del i Degnetraven og Degne- 
— 8 Td. Land Jord og en Have j>aa mindst i Skp. 
IfSod. Skolelæreren blev opfordret til at dyrke Her og Hamp, 
bsBB Hustru til at Insgge sig efter fabrik smæssigt Spind, for 
n Spindeskole kunde forenes med Læseskolen. Nogle Skole- 
læreres Hustruer bødede jiaa de smaa Embedsindtiegter ved at 
overtage en Jordemoders Bestilling, og der udtaltes Ønske om, 
dette kunde blive almindeligt ; det vilde komme dem til 
avn, naar de bleve Enker, da Pensionerne ikke kunde blive 
tilstrækkelige til at leve nf. I Lebet af nogle Aar blev den 
nye Ordning gennemfert paa de to Amter, der saaledea baade 
i Landbo- og Skolesagen bleve de ferste, bvor Tidens Reform- 
tanker bleve virkeliggjorte. Om de Forbaabninger, der knyt- 
tedes til disse Foranstaltninger, udtalte Chr. Reventlow sig, da 
han paa Frederikeborg Slot uddelte de første l^endoinsskoder 
. AnguHt 1788. »Jeg ser den lykkelige Tid i Mude, i 
hvilken man vod Børnenes Undervisning i alle Skoler vil an- 
se Forstandens og Hjertets Dannelse for vigtigere end Udenads- 
læsningen, den Tid, i hvilken man vel i Skolerne vil anse 
Undervisningen i Religionen for den vigtigste, men ikke for at 
betage Bornene Tiden til at erhverve den Kundskab, som de 
behøve til at blive nyttigere og lykkeligere Mennesker i deres 
Kald''. Nogle Aar efter fremkaldte Rentekammeret en lig- 
nende Reform paa Soro Akademis Gods efter Foralag af Pro- 
»r C. V. Steenstrup.' 

Nq udførte endelig Sjællands Stiftsevrighed det Hverv, 
I hftvde modtaget Ibr halvfjerde Aar siden, idet den sendte 
Knncelliet en omstændelig Betænkning over etv ftVo\ec«iw.M¥. Ssst 






••.tr. -4* '..-iri*:. .■.■=r;^: *::-=:r <>r.-kie af a* 
.v.^r.': f -'. iv.r:;. .V. P^'^- 'i'^f t:iii«re er cu«t{s L 
fi^^-rf.-. . ■■ r.'.'r. -rr. -:>-r irrjfn?* Flrklxrin; er f^>r&csR rf 
' •*«■.*••- v**A.*.^ >-. 17^7, »: Q*> vore SI 
••*'./•>• v. -.'. ."* ;.«.a. OxiAr:ri^L-*. z aesn* prs 
;f.*r* ; \ii''\.T.j -*f f .-:.•.-"; :.<r:->f^ ØQ«ker. Der bvide &dbr 
-.■srd ***•>- -'. '/=:r.-."i; .*ji ..-.K:rj.ri.:~:-r. for alle .Vner af SkoSo; 
ff?i f r. ■'•:r-."^"*r*'. • . A..7. .*^iL irr; : 'ivrj «^kiil<i<* befrcaa af 3le4- 
.-f;.r.'.--.- i: '.ii-i'j^ 'j.. '.-•.- 1' •. -ik-r Kafi'ieiii, 4e indfMite ijAe 
«'i>:r r;.:'*:»:;-<:f':^i- i^^TX-, 's-iUx -t-xie i K'>o^en9 TjeoeBte, SiBt 
M«:'!.--.'/..'.'.-.' if f ;:.;jr.-iL /..Ti'!«:*.. KorLriii-^i'.neii skolde beaumtf 
;.<■.-• -.*■;:«:'.;*"-■'.<;•-! r/fi.'i]«: ir.df'- •>' y»Jre OrdbiDe, cp^ naar 'V 
:-;ir..'Jiv ,fi<:f. . j." *;*rd!i', -kiii-i': 'i^.-n f'rfruitidifire Bestyrelae or«- 
•4j:<:- r»: *::, *'$t:u*:T>.. .?k lel'ir'-ktl'fj luei visæ ProTin»-Direk- 

r'rarri'rf- Ov':r'ir>.*:!-'-f fr'rri.k'ji'Jte .-trak.« Svar fra konser 
; ;j f. : V >. . 'j «•. * '.? n «:j r ;»-*«: f I i J u n .' -ho vf:d A . C. Faber erkbe- 
f ';']';, a* \.iit.*\''^r -k'.i<-rf.»:- -;iri'ir ii*;?skaf!V-nhed ikke var saa slet, 
''l^ tU'.T hf:\it9\(:'\f:-' *:u Y\i\'i'.v^:ii(\'ii£ NydanneLse paa Skoiena Qm- 
r.ti%tUu l'it'i <rri 'i.>'#:rv ot5 f;. fi'lii' M^iade vi.sif* han, hvoriedes de 
\,<',''.t:isn:ii(it: H^r.-,f <: in fil*: I -':r ikk*; KI*;ve 'jverholdte, og heraf kom 
Hkad'Tfi. I^*i: uin*\('.'. hun fijf.-d ^'niiu^rr i Ønsket om, at Under- 
,\'''.u\uv(u i V'iuu} \iøjf:rf: ^'iTud skal tuLfe .Sigte paa det for 
L;indrn;jndf;n rirnidd^rihart nyttitre. Lii^esoin Cramer anbe&ler 
iU:n\\(:r, .Sijridh<;d-lii;ro, IlfiVfrdyrkninir, Madlavninir, Haandarbejde 
*';f, ^'ryutfiuHiWi, vil VuUtr ithrtr l^hrxicu«: kendte med Agerdyrk- 
inuiff Ifryirnin^, l^i^nint;, NVJ?saltning o(r Kreaturers Behand- 
ling: '■'. 

ForHHK j»aa at nj;jrjrle mel lem de to modsatte Retninger 
irifUi'H ftitHufi, men de ere ikke heldiire. Saaled es ofrede Præsten 
i I Wf jrii|i .1 . M e c h I e n b o r g 17 8S S kolesagen nogle - uforgribe- 
Iij7; Tanker til n;rrmere KfVertanke/' ' i hvilke han fordrer 
l^ode LfikaUrr og l,'ndervi«ningHmidler, mildere Tugt, bedre Me- 
toder og en udvid(;t IJndervlHoing; men han tor ikke foreslaa 
ni Hkiifl'e Midlerni; ved Jjigning; de skulde plukkes fra Kirker 



Spergsmaol i 
ne 1785—90, 



8 Betydnine tabte 



og kirkelige Embeder. Og Lærernes storre Duelighed skulde 
tilvejebringer paa amaa Herredsaeminarier, hvor Bsnderkarle, 
er tjente hoa Gaurdmændene, skulde undervises af Præsten 
n Vinteraftenerne, ?> forne mnielig' i dem, der hovde Maane- 
EIB'. — Det fortjener at fremhæves, at Meohlenborg taler 
led Varme for, at Piger skulle have samme Undervisning som 
Drenge*. 

Det var klart, at Ordskiftet i Pressen kunde ikke låse 
>lodsætningerne. Selv de 4 Aars Forhandlinger melleni Balle 
og Iteventlow havde ikte Tæret i Stand dertil. Vel bleve de 
enige i de Sporgsmaal, der vedrerte Lærernes ekonomiske For- 
told, men med Hensyn til deres Uddannelse, Kaldelse, Til- 
synet og hele Und en' isningen var der en væsentlig Forskel i 
Opfattelsen, som vel blev formindsket, men ikte udjævnet. 
En Summenligning af deres Ytringer on 
de forskellige Indlæg, de fremkom med 
mart vise dette*. 
Balles Undervurdering af Senainarie 
sig efterhaanden, saa at han 1789 foreslog at oprette en 
Kække af Smaoseminarier i Landets forkcllige Egne, ikke i 
Kobenhavn, »den dyre Stad, hvor der tillige gives saa megen 
Adspredelse, Fristelse og Ondskab, og hvor nedrig 'i'ænke- 
mnade tager saa meget Overbaand«. Sjælland kunde behove 
4, der passende kuude Isegges i Slangerup, Ringsted, Holbæk 
Og PneatB, fordi her vare dygtige Præster til at fore Tilsynet, 
Omstændighed, man maatte have for Øje ved den frem- 
tidige Beeættelse af disse Præstekuld. Fyn borde have '2, 
Lolland 1 og Jylland 4 Seminarier. Ved hvert af dem skulde 
der ansættea en Overlærer til at besorge kristelig Tros- og 
Ssedelære, Historie, Geografi. Naturlære, historisk Astronomi 
og Hasholdningsvidenskab, især Ager- og Havedyrkning, og en 
Uoderlærer til de uvrige Fag. Eleverne skulde øve sig i 
Byens Skoler eller ved Katekisationeroe i Kirken og efter deres 
Afgang fra Seminariet ansættes spredte 2 ii 3 i hvert Herred 
red de bedst loiinede Skoler, og her skulde Herredets ovrige 
Lierere af og til mede op hore pnu Undervisningen for at faa 
lidt pædagogisk Politur. 



5ft 

Reventlow tillagde iSeniinariespergsmaalet en langt 
Betydning. Der burde være lige saa mange Slags Semi 
84 mi Skoler, altsna for Landsby-, Kebstad- og Latinakoler. ftt 
ferflte Sliigs burde straks ojirettes. Egentlig burde Seminariai 
kun sys.sel.s:i>tte sig med den iiædagogiake Uddannelae og oiw^ 
lade Kundskabnnieddelelsen til andre Skoler. Men da dv 
ingen Skoler fandtCM, M>ni meddelte netop de Kundakaberi et 
»Seminari.st burde liave, luaatte etbvert Seminariom omfatte ti 
Afdelinger: en lavere til l'dvidelse af Skolekundakabeme og et 
bøjere fur Pædago^rik og praktisk Færdighed. Til Elerer 
burde ikke tages : Haandværksfolk og Lakajer, Folk af 30 — 40 
Aar uden Kundskab, Kvner og Saxler, for gamle og for raa tO 
at fatte of! eflerkoninie dot mindste; Studenter og andre K- ' 
sci])lc af de lærde Skoler synes lige saa lidt brugbare, fordi dø 
sædvanlig anse sig selv for gode og ikke kan nytte det lidet 
Latin, de altfor ofte indbilde sig saa meget paa.< Helst burde 
man vælge flinke Alniueskoledrenge og forberede dem Ted 
Skolen inden Optagelsen paa Seminariet. De burde være 
22 — 23 Aar, naar de dimitteredes. P^levantallet maatte be- 
grænses stærkt, da man af Hensyn til de unge Mennesken 
ringe Fordannelse blot kunde give dem en kortfattet teoretisk 
Vejledning i Pædagogik, men hovedsagelig maatte drive paa 
den praktiske Øvelse. Der burde forst oprettes et Hoved- 
seminarium, hvis Lærere havde gennemgaaet et Kursus i Kiely 
og det kunde da uddanne Lærere til de andre Seminarier. 
Det laa bedst i København; thi her havde man fortrinlige 
Øvelsesskoler i Opfostringshuset og Vajsenhuset, med hvilke 
Seminariet desuden af økonomiske Grunde burde forenes, saa 
at dets Lærere og Elever overtoge de derværende Læreres 
Gerning. I Hovedstaden kunde Tilsynet desuden nemt be- 
sørges af Biskoppen og Universitetet. Visse Professorer kunde 
overtage enkelte Undervisningsfag, og Studenterne havde ogsaa 
godt af at søge Seminariet for at lære at katekisere, »som de 
fleste, naar de kaldes til Præster, forstaa intet af.« Vajsen- 
huset havde desuden den Fordel, »at man har Ungdommen 
stedse under Øjnene, følgelig kan danne den, ligesom man vil, 
og kan indflyde den al den Moralitet, "Borgerdyd og Patriotisme, 



LT, uden at frygte for Forældrenes Uvidenbed eller 
Reventlow nærer ingen Frygt for Hovedstadens 
naar kun DiBciplinen hsevdes med F.iBthed. Senere 
:iiiide man i Provinserne og Norges Kobatæder oprette flere 
' Seminarier og forene dem med Latinskoler eller Opdragelsee- 
anatalter for nogle af de mange liggende Bern. Overalt skulde 
der uden Hensyn til Sproget arbejdes efter anmma Grundsæt- 
ninger for at fremkalde den samme Tænkeinaade hos alle 
Monarkiets Beboere. 

Med Hensyn til Lærernes Kaldelse og Preve onskede 
Balle i Tilslutning lil det bestaaende, at Biskoppen kaldede 
I-ærerne i Kirkebyen, Amtmund og Provst de andre Laerere. 
Hvor en Proprietær bavde baft Kaldsret, traadte hnn i Amt- 
mandens Sted. Sognepræsten indstillede i alle Tilfælde 3 
Kandidater efter forst at bave forhørt paa et Seminariam, om 
nogen derfra udgaaet Lærer var ledig, da ban i saa Fald burde 
have Fortrin. Provst, Amtmand og Sognepræst skulde i For- 
ening bolde Pro ve over de indstillede. Ved denne ter Balle 
dog kun fordre undersøgt : 

il) Om Kandidaterne kunne rigtig og færdig forelæs« i 
bvilken dansk Bug, dem forelægges, efter Periodernes Mening 
og Afdeling med det rette Tonefald uden derved at falde i en 
drævende eller syngende Tone, da dem tillige Ofigives et og 
andet Ord, hvori de maa vise, at de forstaa retteligen og efter 
visse Regler at samle enkelte Bogstaver til ordentlige Stavelser. 

2) Om de forsta.t Luthers Katekismus og den hidtil an- 
befalede Forklaring derover, eller i Tiden hvad Lærebog Kongen 
allemaadigst forordner, saa at de ej alene kunne rigtig besvare 
de Spergsmaal, som deraf blive dem forelagte efter Ordene, 
men ogsan udvikle Meningen med egne Ord paa fattelig Muade 
i Korthed og vise Lærdommens rette Grund i den bel lige 
Skrift. 

3) Om Indholdet af do andre Skrifter, som bruges i 
Skolerne, er dem saaledes bekendt, at de straks forstna og 
knnne forklare, hvad dem tbrelægges at oplæse i disse Skriti«r. 
Jo mere de vide at g«rc Hede for uden for Bøgerne med egne 
Ord, jo bedre er det. 



60 

t) Hvorledes de skrive og regne samt vide at omgaas mel- 
Landkort og kende dem, saa vel som hvad Kundskab de havel 
om Ager- og Havedyrkning. 

o) Om de kunne synge alle Haande Salmer med deres letta 
Melodi, og hvorledes det hermed gaar. 

6) Hvilke Attester de have at fremlægge om deres uIiBte- 
lige Vandel, hvis Pnalidelighed bor tages i noje Overrejelae. 

7) Den Kandidat, som mest har udmærket sig i det' hde, 
maa straks i Skolen prove pau sine Gaver til KatekisatiOB. 
Have de undre Kandidater ellers staaet sig vel, kan Qgsaa dette 
tilstaas dom. 

For at iorojcro Skolelærerens Anseelse ensker Revendow 
derimod, at han skal kuldes af Kongen. Forslagsretten skal 
være hos SeHiinariernc, <»g disse skulle ogsaa ])reve ham, enten 
han tidligore har været pau et Seminarium eller ej. 

Hulle holdt paa, at Skolelæreren skulde overtage alle 
Degnens kirkelige Forretninger lige til at pynte Brude- 
stol og rii'kke Præsten Spaden ved Jordspaakastelsen. De gcyst- 
lige Enibedsbreve kunde besorges i en Blikæske af en paa- 
lidelig Husmand. Men Keventlow hævdede med Styrke, at 
Skolelæreren burde fritages for slige underordnede Forretninger 
som at være Bud og llinger, lade Alterklæderne vadske og 
Kirkeuret trække op, ikke ut tale om ut ifore Præsten Messe- 
klæderne, hvilke for ovrigt helst burde afskaffes. Disse Arbejder 
vare for ydmygende for *>Mænd, der skal æres og agtes som 
de vigtigste Statens Borgere, der hjælper at danne Nationens 
moralske Karakter; disse kunne umulig lebe omkring med Blik- 
daaser og saaledes sinke deres Tid.« 

Hvad Tilsynet angik, vilde Balle bevare Præst, Provst, 
Amtmand og Biskop i deres tidligere Eettigheder. Amtmanden 
og Provsten skulde besoge Skolerne 2 Gange om Aaret, og 
Provsten overhøre Ungdommen ligesom Biskoppen paa sine 
Visitatser. Sognepræsten skulde komme mindst hver 14de Dag 
i Skolen, formane eller opmuntre Børnene og i Enrum give 
Læreren eventuelle Paamindelser. I afgjort Modsætning hertil 
erklærer Reventlow, at Tilsynet kan ikke udføres af Amtmand 
og Biskop. Den første har for mange andre Forretninger, og 



ispena Visitatser ske for sjreldent, til at han kan for© noget 
Tirksomt Tilsyn. Bedre var det, om Seiuinnrierne overtoge Til- 
synet og derved vedligeholdt Forbindelsen med de udgaaede 
Lærere. Hvis dette ikke kunde ske, bnrde der for hvert Amt 
ansættes en duelig Skolemand som Skoleinspektor. Det 
atedlige Tilsyn maatt« besorges af en Skolekommisaion, i 
hvilken Præsten, Skolelæreren, Sognefogden og et Par af de 
bedste Miend i Sognet fik Sæde tillige med Proprietæren. 
Denne Kommission skulde folge hele Undervisningen og to 
Gange om Aaret holde Eksamen. Reventlow indremmer, at 
PrECSterne ere de nærmeste til at fore det daglige Tiisyii med 
Skolen, uagtet >de fleste hidtil ikke bar indset denne deres 
Forretnings hele Omfang og næslÆn alene betragtet Undervis- 
ningen fra det religiose og kirkelige af, uden Hensyn til det 
borgerlige;« men for at regte dette Hverv ^>e^ det fornadent, 
at de selv dannes ligesom Sk oleholderne, for ikke, som de flest« 
nn ere, at vacre fremmede i det katekeliske, der gaar uden for 
Furklaringen og ikke ordligen findes deri, men at de selv ere i 
Stand til at kontrollere og vejlede Skoleholdeme. n Dog burde 
deres Myndighed over Læreren begrænBes. »Præsten bar vel 
besøge Skolerne saa ofte som muligt og undersege Bernenes 
Fremgang, ligesom vejlede Skoleholderen i det, han kunde be- 
heve for at blive aaa meget dueligere i Undervianingsmaaden. 
Derfor bar denne ogsaa vise al Agtelse og med Taknemmelig- 
hed modtage enhver Erindring, 
maatte give; mer 
sig efter alt, In 
endog naar det 
BDetninger og Kui 
at han skulde a 



! skulde rette 
foreskrive ham, 
visning eller de Grund- 



forste ( 



han i 



I at han uden mindste 

■ad Præsten saaledes 

var imod hat 

idskaber, han i Semini 

nae Præsten for hans 
alle Dele uden Modsigelse bor fulge, og ut ult skulde anses 
som Opsætsighed, endog nnar han ikke tinder det foreskrevne 
hensigtsfuldt, vilde efter min Indsigt give Præsterne en for 
stor Myndigbed og ikke svare til det Forhold, de her staa i 
med Skoleholderne, som altid bar have summe Agtelse og Ret 
til at frembringe deres Grunde, og naar de ikke med Præsten 
derover kuunc forene sig, bar han dog altid oiaKa,a& &%mi w^\&. 



62 

Medarbejdere og Brodre og ikke med Myndighed, men Bkenie 
de Fordele ug den Lettelse, en daelig Skoleholder tihige- 
bringer bam. Skolekommissionen som den everste Instans tot 
begge burde derfor alene fastsætte, hvad der i Skolen skal af- 
handles, og Præsten ikke i Enrum, men i Elommiasionen . til- 
kendegive, hvad han imod Skolelærerens Undervisning har fondøt 
at erindre og tror at burde forandres, hvilket da naarmeie der 
maa undersoges, igennemgaas og paaskennes. Thi ikke Myn- 
dighed, men Grunde maa ene vejlede og sikre det hele«. 

Begge ere enige om, at Undervisningen bør ske klasse- 
vis, og Skolen deles i tre opadstigende Klasser. Men Balle vil 
begynde med Læsning og Katekismus, derefter tage Bibelhistorie, 
Eeligionslærcbogen , Skrivning og Regning og endelig Bealier 
efter Læsebogen.*) Keventlow vil derimod begynde med Fa^ 
standsovelser. Læsning og Skrivning, paa næste Trin til&je 
Bibelhistorie, Naturhistorie og Geografi og i ældste Klasse ad- 
videt Keligionsundervisning, Eetskrivning og flere Realier. Ogsaa 
Haandarbejde og Gymnastik vil han give Plads i Skolen. Mod- 
sætningen tilspidsede sig i Udtalelserne om Kristendomsunder- 
visningen. Her holder Balle paa, at Luthers Katekismus maa 
indprentes tidlig og ofte gennemgaas »til uudslettelig Bevaring 
i Sindet. Thi som Trosbekendelse betragtet fortjener den at 
holdes paa og agtes hojt. Den er tillige en Befæstning i 6e- 



*) I korte Træk er Balles Ordning af en Landsbyskole denne: I 
Klasse med daglig Skolegang skulde bruge Basmussens ABC, 
hans Samtaler mellem en Pader og hans Børn, Luthers Katekis- 
mus, Rochows Børneven, Weisses Sange og Bunkeflods Spinde- 
viser. II Klasse med 3—4 Dages Skolegang om Ugen skulde 
have Birchs Bibelhistorie, Feddersens kristelige Sædelære (til In- 
denadslæsning), Salmer og Bønner af Sturm og Salmebogen, Ud- 
toget af Pontoppidans Forklaring, indtil en ny Lærebog fremkom, 
og endelig Skrivning og Begning samt Bealier efter Lærebogen. 
III Klasse, der kun gik i Skole 2 Dage hver Uge, skulde benytte 
Lærebogen i Religion, fortsætte Skrivning og Hegning og have 
en udvidet Kundskab i Bealierne, desuden Kendskab til Have- 
og Agerdyrkning. Til Hjemmelæsning skulde bruges Mal- 
lings store og gode Handlinger, Almuens Lærer, Baffs Natur- 
historie m. m. 



imytterne ftir Sandhedeu mod de nyere Reformatorers voldaommo 
Skriftfordrejelser.« Hon anbefaler sin Udgave af 1786, dog maa 
Ieqq Kalekiamena egne Ord og nogle Skriftsteder lærea udenad. 
I Modsætning hertil erklærer Reventlow, at Bibelen er hana Troa- 
bekeudejse, og Balles Udgave af Katekianien er ingeD Lære- 
bog for Bom. »Eeligioncn, som den nu findes pas. de fleste 
Steder, er mere Nomenklatur, Lyd al' Ord og Perioder, hvis 
Mening sjælden forataaa, end sand, levende Kundskab af Kri- 
stendommens Lærdomme og Ypperligbed. Den kan beller ikke 
Tsere andet, aaa iieuge Luthers Katekismns skal være den ferste 
Leere- og Læsebog. I hvor meget Jeg endogsaa anser den for 

Mesterstykke i sin Art, især efter de Tiders Omstændig- 
heder, saa er den derfor i mine Tanker saa meget mindre ind- 
rettet ti] at bruge i Skolerne med smaa Bern, aom beller ikke 
har vseret Luthers Hensigt«. Reventlow vil helst indskrænke 
Keligionsundervisn ingen til en praktisk Moral paa Grundlag af 
Badet om Kærlighed til Gud og Næsten og enten forbigaa ide 
dybere Sætninger^ eller dog opsætte dem til Slainingen af 
Undervisningstiden. Over Udenadslæaning bryder han Staven. 
»Mig forekommer intet skadeligere. Niiar Bornene kun ved 
Tingen, forslå ar Meningen, saa synes mig, at det er langt 

re, at de bruge deres egne Ord. Bibelske Sprog vilde i 
mine Tanker være det eneste, der burde læres udenad. Men 
-aldrig uden fuldkomment at foratan, bvad de sualedcs skal lære; 
da vil det tillige være lettere deri at gere Fremgang Of i en 
kortere Tid at lære mere udenad, end naar de bele Dage 
igennem maa sidde og plages med Ord, hvoraf ikkun Lyden 
alene indprentes dem<i. Heller ikke utaa nogen anden Ben end 
Fadervor læres udenad. *) 



Eeventlowa IndJseg 



it' 6. December 17B0, der ligesom åere af 
n hal peedagogisk Afhandling, udvikler 
I (Isætninger fur Undervisningen, Skolen 
skal væro Barnets Fryd, og Undervisningen falgo Naturens Vej. 
Derfor moa den begynde med det, eoia ligger Børnene nnrniest. 
>At begynde Undervisningen roed at kende Bogataver er en For- 
dom. Naturen gaar ikke fift Bogstaver til Navne og fra disse til 
idt eller rettere: den gaar ikke ft«. B\\Vfit'i. 



64 

Medens Balle vil hnve rndenrisn ingen for den kodr- 
luerede riigduni ordnet sauledes, at Karlene mode Sendii^ 
Pigerne Onsdag P^ftermiddag, fandt Reventlow det heldigere, ifc 
de alle modte om Sondagen, og da denne Undervisning iner 
skulde omfatte Religion, kunde den bedre foretages i Ejika 
fer eller efter (ludstjenesten. Saa vilde de gamle ogssa hare 
Nytte af den, og l-ngdoniuien faa mere Sondagsfrihed. 

Reventlow billiger Ralles Forslag om at give flinke Laeien 
Præmier af Roger eller Afobler f. Eks. Skrivebord, Chatol, Ur 



til Tingen, ineii fru Tingene til Billedet; man kunde derfor godt 
tænke sig en Licschog fur Biirn, som ikko kunde læse*. Smat- 
børn bor undervises ved lette iSftmtalor over Emner fra deres 
Verden ; thi Born lære mere ved Samtaler end ved XiSBsning, mera 
ved at se end ved ut hore. Ved Forstandsøvelseme forberedes 
Historie, Geugrtiti og Nuturhi^t(^^ie, der ere uudtømmelige Kilder 
ved den fiir>te Undervisning. Der mua fra disse Omraader fo^ 
tælles meget; thi : Folket og Bornenc kun man ikke fornøje bedre 
end ved nt fortælle dem ret meget, men paa en behagelig Maade«. 
Man maa gaa ud fiu det nærværende: i Historien fra Nutiden, i 
Gcograli fru Hjemstedet og i Nuturliistorie fra de Dyr og Planter, 
Barnet kender. Hukommelse og Indbildningskraft maa ikke for- 
sommes, da de vise sig tidligere end Forstanden og Fornuften. 
Hine bør derfor gøres til Magasin for disse. Skønt man ikke 
bor plage Børn med noget, som do ikke forstaa, vil det dog være 
lige saa umuligt som hensigtsstridende at indskrænke Undervis* 
ningen til det, om hvilket Børn havde tydeligt og fuldstændigt 
Begreb. Ved Kundskab om Naturen skal EeligionsundervisningeD 
forberedes. Det skeletterede Blad viser Skabningens Organisation 
efter visse Love, Mikroskopet aabenbarer Katurens Mangfoldigbed, 
og Himmellegemerne Verdens Storhed. »Med hvilken rørt Fø- 
lelse vil Ungdommen da ikke fatte Tanken om Gud, .der bar 
skabt alt dette, der skabte Spirerne, Jorden, Frugtbarbeden, de 1 
levende Skabninger, den umaadelige Sol, den endnu større Sirios 
og Capella, den uudtællclige Mælkevej, han, som skabte det bele 
alene ved at ville. Hvor let vil Ungdommen da ikke indse og 
levende føle Guds Tilværelse. Hvor vil den ikke glæde sig over 
Forsynet, der saa ømmeligen sørger for alle. Hvor gerne vil den 
da ikke høre og modtage det store Bud, Budenes Bud: Du skal 
elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, i din ganske Sjæl og 
i dit ganske Sind, og det andet store: du skal elske din Næste 
som dig selv!« 



ler Kobberstik. Ligesaa at give Barn nyttige Beger i Flids- 

ilenning, men frarander de Hsederabaand, som Bispen ril give 

igerne til Livbaitnd, Drengene for at bære dem om Hatten. 

!iaur Balle kun vil lage Sygdoi 

grund og sætte Skoleboderne til 2 

illow, at der kan ogsaa være i 
blive fra Skolen, og at der ber v 

Endelig tager Eeventlow 
eættelaen af en General-Sko 



for gyldig Udeblivelses- 
Sk. for hver Dag , viser 
indre gode Gmnde til at 
; Stigning i MnSkteriogen. 
indtrængonde Ordet for Ned- 
lekommission, der ved en 



trinvis Ordning skulde Rsette olie Arter af Skoler i Forbindelse 
med hverandre, saa de udgjorde et System af Skoler, et har- 
nisk Hele, og med Begejstring udvikler han, hvorledes dette 
Opdragelsessystem vilde blive et Baand, der forenede Danske, 
Norske og Holstenere til eet Folk med een og samme Tænke- 

I Overensstemmelse med denne Anskuelse foreslog den lilie 
Landbokommission i December 1788, at der ikke blot blev 
-nedsat en Skolekomniissiou for Prederiksborg og Kronborg Amter, 
men tillige en ulmindelig Kommission for hele Landet. Kan- 
celliet mente, at man forelsbig skulde indskrænke sig til den 
lille Kommission og fandt Medhold i denne Opfattelse hos Sjæl- 
Isnds Stiflsevrighed, der raadede til samme trinvise Fremad- 
nkriden i Skole- som i Landboreformerne, saa at man afventede 
Udfaldet af Skoteforbedringerne poa de to Amter, indeti man 
nedsatte den store Kommission. Beventlowernes Ind flyd ehe 
sejrede dog; thi i Stataraadet d. 27. Marts 1789 blev det ikke 
blot besluttet at nedsætte den af Kancelliet foreslaaede Kom- 
mission for Nord^ælland, men tillige uden nogen Forestilling fra 
Kancelliet paalagt dette at foreslaa en Kommission for hele 
Landet '°. 

Ganske kort efler offentliggjorde L. Reventlows Ven Trant 
tyske Afhandling om BanmarkB Skolevæsen, i hvilken 
ban fremsætter Oplysningsmændenes almindelige Fordringer til 
Skolens Omdannelse og Ønsket om. Nedsættelse af len General- 
skoledirektion < paa 5 Medlemmer til at omordne og senere be- 
Btyre Skolevæsenet". Selv om denne Afhandling er udarbejdet 
tidligere lauf Hdchsten Befehl«, som den adgi^et b\5 fei, stia. 




66 



tiynes dena Udgivelse netop paa dette Tidspankt «t ren« \» 
rejrnet paa bnade nt vinde Fablikum og tUUge at indvirke |ia 

Samuiensætn ingen af Koraniissioaeii og dennes Arb^di^lu. 
TnvDt blev ogsaa Medlem, og hans Program ^nkendee i Kom- 
missionens Arbejder, men L. Reventlow blev foreløbig adelakked. 
uagtet Medlem santall et blev rat til 7. 

Den 16. M^ foreslog Kancelliet., at »Konimissioaea 
til de dunake Skolers bedre Indretning* akiUde bestu 
af FiDBnsministeren Grev E. H. Schimmelmaan, den faiste 
Bepalerede i Rentekammeret Grev C. Reventlow, Direktør i 
det danske Kancelli Gebejmeraad O. Brandt, Biskop N. £. 
Balle, Konfessionarius C. Bastholm, Kommitteret i Toiil- 
kammeret, Etataraad P, C. Trant og Magister M. H- SeveL 
Under 22, Muj udstedtes Kommissoriet, hvori der paalæggM 
Kommissionen del dobbelte Hverv at udarbejde en Plan til 
Skolevæsenets Forbedring og tillige en Foranstaltning til i 
danne duelige Lærere. 

Af KommiamonenB Medlemmer synes Grev Schimmelmani 
Bnm var Formund, ikke at have bafl noget aelvstcendigt BU 
pna Skoleforhold. Han fik beller ikke videre Indflydelse, und- 
tagen for saa vidt han næsl«n altid stattede C. Keventlow. 
Heller ikke Urandt havde meget at ^ige; dog fik han Lctjligbed 
til at vise sin konservative, af virkelig Gudsfrygt prægede 
Tænkemeade, hvorved han var en fuldstændig Modsætning til 
ain Broder Knevold Brandt. Af Helbredahensyn irok han »g 
tilbage fra offentlig Virksombed 1799. Trant, der delte Op- 
fattelse med Reventlow, var i de farste Aar et af Kommb- 
sionens virksomste Medlemmer. Svaghed tvang ham imidlerlJd 
til nt indskrænke sin Virksomhed, og 1798 dede han. Baat- 
holm, der var meget glad ved ut faa Sæde i KommisaioseDt i 
Haab om at kunne fremme Almenoplysning og Menueakefbr- 
sadling, tog i Begyndelsen ivrig fat, men naaede dog ikke 
faa udrettet videre, og i Aaret ISOO gik ogsaa han af. Sevel 
havde med Underst ottelae af Regeringen og Ryberg rejat flere 
Aar i Tysklaud og betragtedes derfor som særlig sagkyndig. 
Man mærker dog kun lidt til hana Virksomhed. FamilieecxgK, 
og Sindssygdom nedbrede hans Kræfter, og endelig afgik ] 



efter i en Række Aar faktisk at bave vseret ude af 
jflnuniasioneii. Tilbage var der saa C. Beventlaw og Balle. 
[en de vare ogsaa de to ledeode Feraonligheder i Kom missionen. 
Deres Anskuelser vare opriniielig ikke lidet aJVigende, og kon- 
servative Mænd som Biskop Janson glædede sig over, at 
Salle i Kommissionea vilde danne en Modvægt mod den fiku- 
Cropistiske Side. Dette skete dog ikke i saa høj Grad, som 
man havde veutet. Itledeos Reventlow kun ændrede sine An- 
skuelser ubely delig, opgav Balle i væsentlige Stykker sit op- 
rindelige Standpunkt og nærmede sig Modpartiet. Hans Ind- 
flydelse paa forskellige Oraraader var derfor kun en modere- 
rende. Da Balle 1808 afgik som Biskup, vilde han ogsaa ud- 
træde af Skolekommissionen; men bans Kolleger ønskede at be- 
holde ham, hvorfor Kongen befolede ham atter at indtage sit 

Mærkeligt er del, at Kancelliet adelokkede L. Reventlow 
fra Kommissionen, og da han endelig blev optaget næste Aar, 
var det kun efter en udtrykkelig Anmodning af Kommissionen. 
det synes, har han ikke været til Stede i Moderne; thi 
hans Underskrift findes aldrig i Forhandl! »gsjirotokoUen og 
heller ikke paa de Skrivelser, der bleve undertegnede af hele 

onen. Ved skriftlige Indlæg tog han dog livlig Del i 
Forhandlingerne til sin Ded 1301, og hans Indflydelse ejjores 
jsevnlig, skent han ikke besad sin ældre Broders Evne til at 

e Tanker i en for det praktiske Liv brugbar Skikkelse. 
Den revenllowske Side i Kommissionen blev yderligere styrket 
ved Nordmanden H. N. Arctander, Kommitteret i Rente- 
kammeret, der indtraadte 1797. Som forhenværende Land- 
maaler havde han praktisk Kendskab til Landboforholdene. 
1805 blev han Amtmand over Frederiksborg Amt, men vedblev 
endnu i to Aar at deltage i Kommissionens Forhandlinger. Da 
Kolleger vidste, at hans ekonomiake Forhold ikke vare 
gnde, udvirkede de 11^08, at Kongen tilstod ham 100 Rd. 
uriig for de ti Aar, han havde siddet i Kommissionen. 1798 
Hev Dr. Frederik Munter Troots Rfterfolger. Han for- 
gud snart at gore sig gældende og var efter faa Aais Forlab 
et af de indflydelsesrigeste Medlemmer, især da Alderen la^dA 




68 



rin Hsaad psn Bulle, og Reventlovr rur optaget «f sin poHliake 
Virkaumlied. Eixlelig Dptnges I'ruFesBor Saxtorp h som I 
lem 1807 i Anledning af Kebstsdtoveua Udarbejdelse. 
RummismoDen oplustes 1814, bestod den af Schimmetmimi, 
Beventlow, Balle, MUnter og Saxtorpb. 

Kommissionens fareie Sekretær var M. Lange. Han eftw- 
fulgtes 1797 af Dr. phU. C. F. Ton Schmidt Phiseldeck, en 
Brunsviger, der kom til Kebenbavn som Lærer i Konferensmd 
BrnnB Hus og senere blev ansat i Kommercekollegiet. 
1802 til 1805 beaergedes SekreUerforretningerne nf Eommii- 
BJonens Medlem Arctander og de t« næste Aar af Collin. H»t 
afløstes 1807 af A. C. Giertew, der som Student bavde rqst 
Tyskland, Frankrig og Italien fur blandt andet at gore sig be- 
kendt med Skolevæsenet og efter sin Hjemkomst blev ansat I 
Komraercekollegiet. 1810 blev O ierlew Charge d afiaires i Tnnii, 
og nu fik Kommissionen i eine sidste fire Aar Cand. pi 
Jakob Thomsen til Sekretær. Han buvde været Lærer i 
Borgerdydskolen, Scbouboes og Christiania Skoler og blev derpu 
BOSat i Bankkontoret. II 

Den store Skolekommission har faaet en enestaaende Be- 
tydning, ikke blot ved at oprette det første danske Seminarhun 
og gore Udkast til de to Skolelove af 1814, inen tillige der 
ved, lit i de 25 Aar, den bestod, og da især i dens ferste Pe- 
riode, forelogde Koneeiliet den de allerfleste lobende SkoleBBgeT; 
til Erklæring, saa at den paa en vis Maade udgjorde den sag- 
kyndige Overbestyrelse af Skolevæsenet, som ofte har vtnet. 
ønsket, men hverken for eller senere bar været kendt hoa O 
naar man undtager den korte Tid, vi havde en Ororskd^ 
direktar. 




[ til de danske Skolers bedre Indretning e 
fatate Gang d. 11. November 1789 og forhandlede i nogle 
Meder i Almindelighed om Undervisningen og Lærerens Stilling 
Ted Landsbyskolen, men lod derpaa disse Sporgismaal hrile ind- 
til videre og sysselsatte sig i et Par Aai især med Seminarie- 



Forelobig vilde Kommissionen indskrænke sig til at oprette 
eet Seminariara , og dette skulde ligge i Kebenhavn, for at 
KommissioneD, hvis Medlemmer vare bundne til HovedatadeD, 
aelv kunde bestyre det, falge de første Forsag og foretage de 
Forandringer, som viste aig nadvendige. Man vilde begynde 
med et mindre Kievantal, men paaregneda senere 2 — ^300, og 
da det betragtedea som givet, at der efter tysk Monster akulde 
TKre Internat, troede man at kunne faa Brug for ikke mindre 
end henved 30 Værelser. Have maaite der ogsaa til. Et saa 
rummeligt Jjokale i Byena Nærhed mente Kummisslonen at 
finde paa Blaagaard. Denne anselige Gaard laa paa Nørre- 
bro nd til den nuværende Slotsgade, hvorfra deos prægtige Have 
strakte sig lige til Peblingesoen. Efter at Christoffer Gabel og 
aiden Statholder Gyldenlove havde ejet den, gik den over til 
Frederik den Fjerdes Broder, Prins Carl, der opforte eu ny 
Hovedbygning, tækket med hlaa Skifer, og deraf fik Stedet 
Navn. Her boede han en Del af Aaret med sin Soster Hede- 
vig, efVer hvis Ded Prins Carls Have, som det officielt hed, 
kom i Kammerherre Pleasena Eje. Senere undergik Stedet 
miinge Forandringer. I Bahheks Barndom ejedes del oi ViB.'a% 



Faders Morbroder Knud Lyne. og endnu som ældre Mtnd I 
mlndedeB Rahbek de fimokke Haveanlæg med de sekB gamle I 
Lindealleer. Vra dets forrige fyratelige Ejete sværede der | 
endnu en vis Nimbus om Stedet. Nu var det StAtons, 
med de overdrevne Forventninger, mna hsvde om det vordende I 
Seminariums Betydning, faudt man intel ubeskedent i al give I 
dette Lokale her. Fra Tyskland havde man ogmia Eksempler I 
paa, at Seminarier vare blevne indrettede i fyrstelige Bygninger*. 

Jnleafben 1TS9 skrev Kommissionen til FinanskoUegiet on 
at faa overind t Blaagaard til Seminariebygning, og da Sam- 
tykket forst kom langt ind i næste Aar, forhandledes der 
imidlertid om Seminariets Indretning. Ligesom de sterre tyske 
Lærerskoler skulde det have en Overlærer, to IJnderUerere, en 
Skrive- og Regnemester og en Syngemester; deaudeo en tysk 
Sprogmester. Det skulde staa aabcnt for Elever baade fra 
Land og By og give gratis Undervisning. Spisemesteren sknide 
for hver Elev have 52 Rdl, aarlig for Kost og Vadsk, tnen 
fbr ikke at holde uformuende borte nedsatte man Elevernes i 
Betaling til 40 Hdl. Kesten udredede Seminariet, Da man i 
den ferste Tid maatte tage, hvem der meldte ^ig, blev der 
ikke iastsat nogen Op tagelse sp re ve. Derimod skulde Afgangs- 
prove være Betingelse for »t faa Skol el ærerem hede. I to om- 
fangsrige Indlæg, som L. Reventlow i Sommeren 1790 sendte 
Kommissionen, foreslog han paa flere Punkter en anden Ord' 
Ding af Seminariet, men vandt ikke Tilslutning. Den Flan for 
Kiels Seminarium, han fremsendte, blev vel benyttet ved Ord- 
ningen af Undervisningen paa Blaagaard, men haus Ønalce om 
at forene en Opdragelsesanstalt med Seminariet gik ikke 
igennem af Hensyn til Udgiften Kun en lille Øvelsesskole 
skulde der være, og Magistraten samtykkede i, at Børn fhi 
Blegdam sskolen foreløbig kom hen paa Blaagaard visse Dage om 
Ugen, indtil man fik en selvstændig Seminarieskole i Stand. 

Seminarielærerne skulde kende den Roehowske Undervis- 
ningsmaade og i fornødent Fald besoge Rekahn, Kiel og 
Brahetrolleborg inden deres Tiltrædelse. Nu havde Schimmel- 
mann paa Lindenborg netop en saadan Mand i Johan C&sM 
Fitian Gerhard Glaussen. Han kendte af Selvsyn de t 



ocevute Monsteranswiter. Der blev derfor anart Tale om at 
Icnytte ham til det nye Seniiuariiiiu, men ikke som Overlærer. 
Formodentlig har man ikke kunnet finde nogen Mand til ut 
Tidfylde denne Plads ; thi ninn ansatte ingen. L, Reventlow 
foreetog vel Konrektor Glossen i Åltona, der vax en indfødt 
S&nsker, og antydede endog, at Professor YiJJaume i Berlin 
kunde bruges, hvis han havde været det danske Sfirug mægtig 
og ikke været BeformerC. Men disse Foralag bleve ikke ænsede. 
Seminariet fik ingen Forstander, saa Irenge det var paa Blaa- 
gaard. Til Andenlærer valgte man Hans Vilhelm Riber, 
der havde Navn som Digter og desuden som Lærer ved Efter- 
alægtskolen maatte kende Storms Seminarieplaner og altsaa ikke 
Btod helt fremmed over for denne Sag. Efter at være bleven 
Lærer ved Blaagaard fortsatte Riber sin litterære Virksomhed 
«g ligeledes sin Undervisuing i Moders maalet for de oyerete 
Elssser i Efterslægten. Claussen derimod gav sig ikke af med 
andet end sin Sem in ariegerning. 

Da de nærmere Foranstaltninger til at oprette Seminariet 
laa uden for det Hverv, Kommissionen havde faaet, anmodede 
den Kancelliet d. 17. Juni 1790 om at udvirke, at Kommis- 
sionen fik Bemyndigelse til at indrette et Seminarium paa Blaa- 
gaard, at optage Elever og af d& tre Lærere, som ansaaa for- 
nødne, straks antage de to for at gaa Kommissionen til Haande 
med den furste Ordning, medens Forslelæreren, der burde være 
sen Mand af Lærdom og Indsigt«, senere kunde beskikkes. 
Allerede Dagen efter billigede Kongen dette Forslag, og under 
25. Juni 1790 udstedtes det kgl. Reskript, som indeholdt 
Samtykke til Oprettelse af det forste danske Skolelærerserai- 
nsrinm. 

Allerede den 15. Juli fik Riber Paalæg om at gere en 
pædagogisk Valfart til de tre Arnesteder for Rochonsk Skole- 
Tirksombed. Trant, Sevel og Buchwald fijrsynede ham med 
Anbefalingsbreve til denne Rejse". Først besogte han -det 
Telsigoede Brahetrolleborg', hvor han glædede sig over den 
fllantropiBke Godsejer, haus TTuslærer Oest og de tre Landsby' 
larere, hvis Katefcisation tiltalte ham overordentlig. Af de seks 
tyske Seminarier, han gæstede, lagde han især Mærke til Kiels, 



J 



som dengang »tod i ain Blomstring. I Nordly alclnnd besogtf 
hnn Stmve i Hannover, 08mi>e i Brunsvig, Trap\> i Wolfia- 
buttel, Resewiu i Magdeburg og Villaume i Berlin. Mea de 
8 Dagea 0]ibold i Kelcabn vare dog Glanspunktet. 1 hana B^se- 
Ikke blut tiltaltes han i en sjælden Grad af Kocbow, iden per- 
sonificerede Bunde Mennesketorstuadi, meo ban blev aldeles h 
rykt ved ai hore Kantor Bruns undervise. >HaD er den fønte 
Kateket, jeg har hert«. utibrod Riber. I glatningen af Sep- 
tember var han utier pnu Trolleborg, bvor ban traf Baggesen, 
Sophie Haller og Professur Cramer aom Gæaler hos Greven. 
I sin Begejstring over det. ban havde bort i Rochows Skoler, 
raadede ban endog Greven til at foretage en Rejse med stoe 
Skolelærere til Rekahn for al lade dem hore et Par Ugers Tid 
paa Bruus, Ribera Rejseindtryk ng Claassens I<iriDdringer fro 
Kiel fik ikke saa lidt Indflydelse pua Seminariet i Købenbnvii, 
Imidlertid havde Kommissionen ladel Blaagoards Bygninger 
indrette til deres fremtidige Anvendelse. Det Dugmanufaklur, 
aom bavde baft Lokale der, b!ev flyttet, og Seminariet fik ikte 
blot Raadigbed over alle Bygningerne, men ogsnu over F^ug^ 
haven og et Stykke Land helt ned til Vildnisset ved Peblinge- 
seen. Man unakede at aabne Seminariet snarest muligt, da man 
ventede den nye Skolelov færdig inden faa Aar og lil den 
Tid bebavede Lærere med Se mina riedannelse. Men Planen 
for Seminariets Virksombed krævede la^ngere Overvejelse, og da. 
der tilmed ingen Foretander fandtes, blev Bestyrelsen foreiebig 
overdraget til Sevel, da man antog, at ban pau sine Rejser 
havde erhvervet sig særligt Kendskab til Seniinarieforbold. 
Sevel, der 1791 flk Titel af Professor, blev dog nærmest en 
Slags Økonomiinspekter, sosi forte Tilsyn med Bygningerne og 
Haven samt forestod Regnskabsvæsenet og »Politieti. Sit Sæde 
i Kommissionen beholdt ban og skulde være pligtig til at ind- 
træde i en almindelig Skoledirektion for hele Landet, hvis Kon- 
gen udnævnte en saadan, Paa Grund af vedvarende Svagbed 
blev Sevels Virksomhed dog kun af ringe Betydning, 
faa Aar6 Forleb maatte Koinmtssionen overdrage Tilsynet medlj 
Seminariet til to af sine Medlemmer og lade Foratelæreren ftu 
gere aom Inspekter og Regaskabsforer. Dog vedblev Sevel i 



bo paa Blaagnard og oppebære sin rigelige Lod, indtil bon som 
e sf ahelbredeiig SiDdssvaghed blev afskediget 1806. 8e- 
mmariets Lccrere foresloge, nX baa fik bele siu Indtægt i Feo- 
siOD ; men C. Reventlow modeati« sig dette ug fandt endog, at 



an meget stor 
i lidt.*) 
forbandne med 
at finde særlige 
thi den fyrste 



af hans Lon, der tilstodes ham, vare 
Pension for en Mand, der kun havde udrettet i 
Der var store økonomiske Vnnskeligheder 
»a Seminariet i Gang. Det gjaldt om ; 
Fonds for ikke at falde Statskassen til Byrde; 
Henvendelse, der rigtignok ogsna gik ud paa at foa 12^15,000 
Bd. eeu Gang for olie og aiden iJ — 6000 Rd. om Aaret, blev 
medt med et bestemt Afslug af FinanskoUegiet. Senere tilstod 
Staten dog Seminariet 10,000 Rd. til deta forate Udstyrelse og 
1000 Rd. aarlig samt Renterne af en Kapital, der var ind- 
samlet til salzburgske Emigranter. Hertil kom Overskuddet nf 
nogle Kirker i Aalborg Stift, Indtægten af Religionslærehogen, 
der bortforpagtedes til Direkter SehultK,**) og et Tilskud af 
den videnskabelige Fond. Hovedparten kom fra Fonden ad uans 
publicos. Med et rundt Tal kostede Blaagaard Seminarium 
5000 Rd. D. C. aarlig. 

Brodrene Reventlow sorgede for Fripladser. Gennem Rente* 
udvirkede den ældre, at der tilstodes Friplads til 6 
unge Mennesker fra de kongelige tiodser paa Frederiksborg og 
Kronborg Amter, De fik eudog Klæder frit. Senere kom et 
Pm Stykker til fru de kongelige Godser i Odsherred. L. 
BoTenilow gjorde opmærksom paa Odense Kommunitets betyde- 
lige Midler, og af disse blev der udredet 500 Rd. aarlig til 
Seminariet, imod at det optog nogle fynske Elever frit. Dron- 



*) Da Trant. som havd« været Jtedlem af Seminariets TilBynekom- 
mleeion, dode 1798, fandtes der en betj'delig Uorden i hans Begii- 
akaber. Efter Sltolokommiaaionens Forslag blev der i den Anled- 
ning eftergivet Boet en Fordring paa ikke mindre end 3133 Bd. 

*^ Det var L. BevcnClow, som raadcde til at ekaSb SkolevEBEenet 
Indtngt ved Forlag uf Skolebogcr. Man fulgto dog ikke bana 
Fonlag om at oprette et Lutteri og Iiegge eii Afgill pan Boltianer, 
Skuespil ug fremmede Almanakkitr til Pordel tor Skolevæaeuet. 



ningen og Hertnftnden of Aom§»nbi>rf oprettede hnr m Pftl 
plitils. Senere ojiutges i en Aarrække 2 Glerer for Koaffbas | 
BjsergvsBrkfl Regning. 

KoDimisBioneD hnvde eaakei. at hegyndo Undervign 
Nytaar 1791 ; senere satle man Kongena Fødselsdag deo S9. I 
jRnoar mm Aabningadag: men det var anmligt at blive fm^ I 
med alle Forberedelserne til den Tid. Den 14. Murts 1791 I 
Mbaedea Senjinariet med Sang og Ben eaml en Tale af Cbii»- I 
sen. De 14 Klever, man begyndte med, nare dels niadte efter I 
en oQentlig udstedt Bekendtgørelite, dels Bendt« paa Ballea Op- 1 
fordring af Provsterne i Frederiksborg og Kronborg Amler. I 
Inden Aareta Udgang vnr der 23, og ntcste Anr blev det be- ' 
aterat, at der ikke niaatte vrere over 40 Elever, saa længe der 
kan var lo faste Lærere, da disse vel kunde undervise, men 
ikke opdrage flere, og detl« sidste Hensyn lagde man sl«r Vægt 
paa. Det normerede Autul Elever holdt sig paa et Pur Abi 
nser hele Aorhundredei. ud. 

Clanaaen og Riber havde deltaget i de Kommissionsmoder, 
hvor Undervisningens Ordning og Lærerens Pligier bleve dref- 
tede. Riber forhindrede, at Undervisningen blev aldeles offent- 
lig, og fik Helaarskursns i Stedet for halvaarlige. Derimod 
fnlgte Kommissionen ikke hans Forslag om at ansætte Dreier, 
der ogsaa var Lærer ved Efterslægtens Skole og kort fer havde 
udgivet en Læsebog of agronomisk Indhold, aom Landvæsens- 
lærer ved Blaagaard, sa åledes at han om Vinteren foredrog 
Teorien og om Sommeren ledede de praktiske Øvelser. Man 
nejedes med at antage en Gartner til at undervise i Have- 
dyrkning og Biavl. 

Den hele Seminarienndervisning var efter Kiets 
Monster*. De flinkere Ebver optegnede Hoved jiankterne af 
Lærernes Foredrag og gengave det den falgende Dag; derefter 
blev det gennemgå aet kateketisk med de ovrige. Religions- 
læren foredroges efter den nye Lærebog og et Udkast til dens 
Forklaring, der var gennemguaet af begge Lærerne, men ikke 
maatte overlades Eleverne til Afskrift. Bibelhistorien, der 
nærmest betragtedes som moralsk Eksempelsamling, blev givetj 
efter Birchs storre Lærebog og Bastholms Religionshistorie, i 



en Del tillige efter aelve Bibelea. I Dagtidens Oplysninger om 
den nærmere Beskaffenhed af ReligiotiBanderTisniDeen hedder 

at Læreren segle at forklaie det muralsk gode og onde og 
Porsynets Veje til Menneskets Bedste, al gare opnnærksom paa 
Fremgangen i Menneskeslægteoa Opdragelse og vise, hyorledea 
Religionen stedse hiev bedre, efterhaandea aom den menneske- 
Ege Forstands Dannelse blev storre, samt endelig at forebygge 
folske Fortolkninger, aom kunde vanicre deu sunde Menneske- 
forstand. Efler disse tilslørede Udtalelser synes Indholdet af 
Undervisningen nærmest at have været et abstrakt Religions- 
og Moralsystem, der h!ot kunde forvirre de nmodne Elever. 
Bastholma Filosofi for Ulærde med sit Forsag paa at konstru- 
ere Gudsbegrebet og Pligtlæren af Naturerkendelse skulde ikke 
gere dette Forhold bedre, I Oausk skulde liteseevelserne for- 

3s med Anvisning til rigtig Deklamation og Forklaring af 
det læste. Som Læsebog brugtes Roehows Borneven og evan- 
gelisk -kristelig Salmebog, efterhaandon som denne udknm. 

jrie og Geografi skulde meddeles uden Lærebog og i For- 
bindelse med Avislæsning. Denne Fremgangsmaade brugtes 
ved tyske Seminarier og ved Kadetternes Undervisning. I 
Cbristianis Skole holdt man ogsnu to Aftener om Ugen et 
■Zeitungskoilegium * for de ældste Elever. Paa Blaagaard blev 
det dog ikke gennemfort. Læsning af Aviser, baade danske 
og tyske, biev henvist til Fritimerne, og Geografi optaget som 
saarligt Fag; Historie tillod man sig at stryge af Undervisningen. 
Dog benyttede Claussen Religions- og Fysiktimerne til at tale 

»Verdens vigtigste Tildragelser, Familiers og Staters Op- 
komst og Fald, sande store Mænd, Religions og Dyds Frem- 
gang, Opfindelaer og Opdagelser i Naturens vidt udstrakte 
Rige. Men de i Historien saakaldte Store og Helte blev der 
ikke sagt meget om«. Undervisningen i Naturlære og Natur- 
luatorie akuidc »udrydde Fordomme og overtroiske Forextillinger 
Og ved en forstandig ludsigt i Tingenes ved on hojere Visdoms 
veldsedige Plan fastsatte Sammenhæng og Orden befæste Semina- 

rnes religiose Overbevisning og forædle og ophoje deres 
religiøse Følelser <. Bastholtua Filosofi for Ulærde gav An- 
Jedning til at gennemgaa en Del nf Sjælelæren, >den naturlig 



Teolofi eg filoBnfisk Sædelsre,! tot at Lsereren ved 
heraf kniitle oplys« Religionssund hederne »paa en fbrnatlig Huihi. 
Senere oævnes Antropologi sotn særlist Fug. De til 
og Matematik nasatt« Timer bleve i de fuMle Aar ndelnkkende 
bmgl« til Ke^niDg, af Hensyn til Elevernes t>eHkednie Far- 
kondskaber. Kut«ki»ation. hvori f'IaasHeii vnr en Mester, bier 
drevet meget omhyggelig. Den Knlekisation, hun havde holdt 
den ene Dag, blev næste Dag gentaget Hf Seniinarist«rne, ana 
ved snmme Løjlighed 6k meddelt Keglerne for al ktttekiea«. 
Ligesaa blev der ved de andre Fag givet nogle Vink til deres 
Behandling, og mu mtiatie man for Itesien nejcH med de prak- 
tiske Øvelser pna Skolen ; ibi en særlig Undervisning i Pæda- 
gogik blev ikke given. Tysk blev henlagt til Elevernes Fri- 
tid, og Lovkundskab og Lund husholdningens Teori adsat indl^ 
videre. Egentlig Undervisningsplan fandtes ikke, da Lærerne 
ikke syntes om bestflmte Forskrifter for Undervisningen. Lige- 
san modsatte de sig en fast Klasseinddeling. Alle anderv^tes 
samlede i eet Værelse, I Regning, Skrivning og Musik bm^rtes 
Medhjælpere af de flinkeste Elever*). 

Til at overtage Musikundervisningen tH:nkte KommiaBioDeii 
først paa ingen ringere end Kapelmester J. A. P. Schulz, 
havde sendt den nogle Eksemplarer af sin Afhandling om 
Sang- og Musikundervisning^, hvorfor han blev opfordret lil 
at udarbejde en Plan for disse Fags Behandling ved Seminariet. 
Men Sehni^ undslog sig af Hensyn til sine Forretnitiger ved 
Teatret og anbefalede Hartnack Otti 
Syngemester ved Teatret og Organist ved Frelsers Kirke pu 
Kristianshavn, da ban var en dygtig Lærer og havde sanune 
Anskuelser om Musikundervisning som Schulz. Zinck blev 
ogsua antaget som Lærer 1791, noget efter Seminariets Aabning. 
1793 antoges en Gartner til at undervise i Havedyrkning, 
Hans Eftermand overtog tillige Økonomien. Havedyrkning blev 



*) De enkelte Pag havda 1790 folgende ugentlige Timetah Religion 
6, Dansk 2, Historie ug Geografi 2, Saturhiatorie og KaturLere 
2, Hegning og MHleniatik 6, KiiteliiBution 6, Musik 8 og Skriv- 



botragtet Bora en Fritidssyssel ligesom Indbinding af Boger og 
Arbejder. Nogie Aar senere tilbed Professor Viborg 
Lektflr Hornemann at holde botaniske Forelæsninger for 
Eleverne og lade dem deltage i botaniske Udflugter. Tilbudet 
blev vel modtaget, men fik næppe videre Betydning. 

Med Undervianingsajipnrater var Seminariet ynkelig 
fbrsyset. Ved dets AabniDg aitskuffede man nogle Lærebager 
og Kort i samme Omfang som nu til Dags til en tarvelig 
Almueskole. *) Men naturhistoriske og fysiske Ajiparater mang- 
lede fuldstændig, og et eget Orgel bavde man ikke de første 
9 Aar. 1793 bad Kommissionen forgæves Rentekammeret om 
ni faa det gamle Orgel i Frederiksberg Slotskirke, der ikke 
brugtes mere, men forst i Aoret 1800 fik Seminariet et Orgel 
fta Hnaum, Til en Bogsamling for Seminariets Lserere og 
Bitever bad Kommissionen 1795 om DoubJetter fra det konge- 
lige Bibliotek. Professor Moldenhawers Svar, der ferst indleb to 
Aar efler, var imidlertid ufslaaende. 1811 sendte han vel 
Seminariet en Boggave, men Indboldel var temmelig værdilest. 
Efler Kommissionens Anmodning udarbejdede Claussen og Riber 
et Forslag til en Seminarlebogsamling. men det synes, som om 
denne aldrig er bleven anskalTet. 

Seminariets Borneskole aabnedes i Maj 1793 med 12 
Bern i een Klasse.**) Da BurneUllet voksede, blev der 1795 
oprettfit lo Klasser. I dette Aar brændte Vajsenhuset, og olie 
dets Bern tillige med Lærer- og Opsynspersonale fik da Lov 



*) Anskaffelsen bestod af: Balles nyeste Religionebog, 12 Bkapl., 
Bastholms FiloBoti for TJlserde 20, Sommerfeldts Qeografi kun 2, 
da Storms snnrt ventedes. Bastholma Religionshistorie 2D, Bibelen 
20. Salmebogen 10, Birclia Bibelhiatorie 20, Bochou-s Berneven 
20, Almuens Lærer i, Mallings gode Handlinger i, Kleves For- 
skriver 10 samt 2 Glober og Kort over Danmark, Norge og Eu- 

*•) Bsmene Sk efter C. Beventlowa Ønske kun 20 Timers Undervie- 
ning om Ugen (Kl. 10—12 og 2—4 med Frihed to Eftermiddage) 
og Timeplanen ind oprindelig saatedes: Religion 6 T., Bibelhistorie 
2, Skrivning 2, Regning 2, Syitaberen og almennyttige Kund- 
■kaber 4 og Lsesning 4. Senere bragtes en Time til Sang. 



r 



k 




til at flytte ud ima BliisgaarJ, hvor de forWeTe (jTll^. 
den Forhandling, der na begyndte ooi Vtysenhiisela 
Skæbne, dels i PresseD og dels i den om VajseDhnseM 1 
ening med Seminariet nedmtte Kommiaaioa, i hTilifen Balle og I 
Ciaassen havde Sasde, tog O. Reventlow, tilskyndet af si 
Broder, Ordet for at forene de lo Amtalter; men Balle var e 
afkort Modstander af denne Plan, da den stred iinod Fuadai- 
sen og vilde gore Berneae til Læreklude for SeminariBterne. 
Insiiekter tiade Ted Vajaenliiiset havde ogsaa atore Betsenkelig- 
beder ved en Sammensmeltning, »etlerdi VajsenhueetB Pigebørn 
vare i den kritiske Alder og Seminuriaterne i den fyrige Alder.« 
Clanssen vilde andgau denne Vanskelighed ved at anbrings 
f igerne paa Landet og kan lade Drengene blive paa Seminariet; 
éo ftinkente af disse kande uddannes til Skolelærere- 
overhuggedes, du det 1799 blev beBtemt at sætte olie Vajae 
husets Barn i Kost i Familier". 

For at Irenime Klevernea moralske Udvikling sknldt 
Lærerne have neje Tilsyn med deres hele Forhold ogaoa ■ 
for Læaetiioerne, I at haandhæve god Orden stettedes Lærenw 
af nogle Opsynsinaiud blandt Eleverne. Det daglige Lit i 
neje reguleret, fra man stod op Kl. G indtil Sengetid Kl. 11. 
Det var Blevernes Pligt at besoge Kirken flittig og efter hver 
Kirkebesog levere Lærerne et kort Udtog af Prædikeneo. Ti 
del meget daarligt Vejr om Sendagen, ekalde Eleverne holda 
Andagt hjemme. Som Eegel optoges ingen Elev under 18 
Aar'. Den, der efter et tialvt Aars Forlob fa 
til Skolelærer, skulde forlade Seminariet; ligesaa den, der trods 
gentagne Advarsler, opførte sig slet*). Hver Jlorgen begyndte 
Undervisningen med Ben og Sang, Riber havde modsat sigi 
at der ogsaa blev holdt fælles Aflenban, da han flygtede for, 
at de hyppige Andagtsøvelser kunde fremkalde Hykleri eller 
Ligegyldighed. Senere blev dog Aftenandagt indfort. 

I de forste Aar fik Seminariet jævnlig Beseg at ] 
sionen. Seminarielærerne sendte den af og til Prever 



*) 1792 bortaandtas 2 af sMangal paa Sjæleevner« og 1 for 
optojer, og dot uagtet den sidate havde Dronningens Friplads 



lea skriftlige Årb^der. Balle, der havde sat en af sine 
i Seminariets Sfcnle, kom der, saa ofte hans knappe 
Tid tillod, og lærte altid noget ved sine Beseg. >Den bedste 
Kateket akal ej alene kunne høre Lierems med Fornejelse, 
men til aiu virkelige Nytte,* siger hiiti". I Begyndelsen 
Undervisningen være ganske elementær paa Grund af 
Elevernes mangelfulde Skolekandsksber*J. Senere bredte den 
tåg over alt for stort el, Oniraade i Forhold ti) den sædvanlige 
Seminarietid af 3 Aar, sna Overfladiskhed blev uundgaaelig. 
Af og til fik ogsaa Lærere, der a,llereile bavde Ansættelse, et 
Kursus ved Seminariet. Bulle interesserede sig især for disse 
Hjælpekursus. 

Efter at 5 Elever vare afgaaede 1793 med et Vidnesbyrd 
fra Lærerne, blev den første egentlige OimissiOD afholdt 1794 
med 12 Elever. Hvor lemfældig man dømte, ses deraf, at 2 
Udmærket duelig" og 7 »Meget dueiigi. Paa Kommis- 
ns Vegne var Trant til Stede og opgav Spergsmiialene i 
hvert Fag. Han savnede dog Undervisning i Historie og i de 
Forordninger, som vedkom Landmanden, og da Lærerne er- 
klærede, at de af Mangel pna Lærebøger havde ladet disse 
Fag ligge, besluttede Kommissionen efter Trants Forslug, at et 
lille Udtog af Forordningerne, som Kancelliet havde ladet trykke 
for Sognefogderne, skolde bruges paa Seminariet. Men denne 
Bestemmelse kom ikke længere end paa Papiret. Om en Ijære- 
bog i Historie hortes intet, og ferst 1797 indførtes dette Fag, 
da Lærerkræfterne forogedes. 

Efter llibera Død i Efteraaret 1796 blev der nemlig' 
hans Sted ansat to Lærere: Frederik Høegh Ouldberg 
8t«tsministerens Sen, hidtil kendt som æstetisk Forfatter, oj 
Nordmanden Kiler Christoffer Kaasboll Munthe, for 



*) Dette foranledigede Bastbolm til IT02 aldeles ufortjent at dadle 
Seminarie lu rerne: tHo gøre Keligi-onearbejdet til dst eneste og evi- 
Ure Beaten- vort Seminariom bli-vet- da uformærkot on blot An- 
stalt for Kuti?kia musunder visning. Vore SeminaristBr ville maasko 
undervise noget bedre i Iteligionen end de gamle Skoleholdere, 
Og det bliver nit; men oplyste Borgere ville de ikke konne danne 



tienviiprcnJe Pngeinfdntiator. Nn bier Undprvisning^n udndet 
med HiBlorie o^' Matematik, men Seminarielærerne a^ærgede, 
at Lovkundskab og Landbasholdiiing optoges »om Fag. De 
gjorde gseldeode, at »kalde Seminaristerne i tre Asr Isere SU 
mange Fag, lærte de intet til G^itvna, og at det var en Indbild' 
ning, at Skolelæreren knnde være Monet«r for Bendeme 
Landbrag. >I sund Mentieskeforatsnd, i Borgertraskab o| 
Wind Religi«aitet burde han være det. Det være Maaletl' 
I den Inittruks for Seminariets La'rere , aoni sutnme Aar tf- 
fattedee af KommiBsionen, betonedes stærkt den moralske Pat- 
virkning og den praktiske Uddannelse, der skulde blive Seminarie- 
eleverne til Del. > Undervisningen bur iklce advides indtil 
epekulative Undersogelser eller egentlig lærde Kandskabera Med- 
delelse, men ene og alene sigte til at give dem sund og al- 
mennyttig Uplysning.« Disse Baad bleve dog foreløbig ikke 
tagne til Folge. 

Hamtidens Dom over Seminariets forate Virksomhed vir 
en dobbelt. Vennerne af den nye Oplysning lovpriste 
heje Toner, Modstanderne forte en Eække svære Klager 
det. Kommissionen var i det hele vel til&eds med Lærerne og 
udvirkede gentagne tiange Gratialer til dem, især til Claus^ 
der som Familiefader sad i smaa Kapr. Trant kaJder dem 
>zwei vortrefftiche Msnner; wir findea za unaerer Absicht wrfil 
schwerlich ihres Gleicben«, og Kommissionen fremhævede deres 
store Flid og Iver, hvoraf man daglig saa de heldigste Virknin- 
ger. Balle roste Claussen og Riber i stærke Udtryk 
David og Jonatban havde de eet Hjerte og een Åand. Babbek 
regner Seminarierne mellem »Dannerrigets Guldalders ypperste 
Velgerninger,« og Jonas Rein kaldte Blaagaard et Æi-eminde 
om Kongen, »for sildigst Æt en evig Sandheds Tolk, at but 
gav Lys som Frihed til sit Folk".* Men for Mændene af den 
ældre Skole vare Seminarielfererne Ungdommens Forferera 
Begge Domme vare ensidige. Vel var Clauasen 
nidkær og samvittighedsfuld Lærer, der tog sig meg 
Elevernes moralske Udvikling og ikte slap dem af Syne 
Dimissionen, og Riber med sit lyse Hoved og varme ^etU 
■Mand for at gore sine Foredrag interessante og for at 



I Hengivenhed ved ait milde, joviale 
i Lairlingers Rummer ved hana Ded vnr hnns bedBte Lov- 
>le, som Haste sagde. Meft begge vare de iDegnets Msend, 
iatemmede Degnets Tone om den positive Religions Over- 
flødighed og om de blide Udsigter, som nu aabaedes Menneske- 
heden til omsider, ved de seminaristiak dannede Skolelæreres 
^ælp , at vorde befriet fra Overtroeas skændige Trældom. ^ 
2inck var en udmærket Mnaiker ug begejstret for sin Kunst, 
I uden Evne til at nedlade sig til sine Elevers Standpunkt 
og uden den for en Lærer nødvendige Toalmodigbed og Ud- 
holdenhed. Hans aparte Vsesen gjorde det ogsaa vanskeligt for 
htuu at holde Disciplin. Munthe var uheldig som Lærer og 
knnde hverken komme ud af det med Elever eller Medlærere. 
Og til Trods for at Guldberg fik Roa af Samtiden, fordi han i 
Stedet for at glimre ved et Hof eller auskultere i et Kol- 
legium hævede aig ti! den sande Adel , som overlever alle 
Revolutioner, ved at uddanne duelige Lærere for Almuen, saa 
manglede den 25aarige Mand dog forneden Autoritet i sin 
Stilling og holdt sig paa Afstand fra Eleverne. Ingen uf diaae 
Lærere ayoea at have været sin Pinds voksen '". Farst da 
Uauthe blev Hektor ved Frue Skole og 1799 afleates af rand. 
philbl. Jaeob Saxtorph, Andenlektieherer ved Roskilde Latin- 
skole, fik Seminariet en Lærer, der i alle Henseender foratod 
ftt ndfflde sin Plads. Og da Claussen ved sin Ded 1801 blev 
efterfulgt af cand. theol. Christian Ludvig Strom, der 
havde vikarieret ved Slagelse Latinskole, blev ogsaa denne Lærer 
I Vinding for Seminariet. 

Klagerne over Seminaristerne lede dog h ejere end over 
deres Lærei'e. Hovedstad al i ve t forfarte de unge Mennesker til 
Sletbeder, ug naar de fik Ansættelse, bleve de ilde sole paa 
Omnd af Vantro og Hovmod^'. Saaledea hed det sig. Men 
en nærmere Underaogelse viser, at selv om disse Anker ikke 
vwe ubefejede, bieve de dog i boj Orad overdrevne, og at 
nogle af dem med samme Ret kuude vendes mod andre. 

Allerede 1795 forlangte Kommissionen en Erklæring nf 
Semin!iriela.'rerne over nogle gren^ae Rygter om Elevernes 





dtkitrlige OpforHel. Clansseo og RiKer eHcIsrede Ryete« 
for grnndlaæ og tiUtode, at de med lige sna mcgeu FcinindnJi( 
som Glaxle Iwmierkede Ekvernea gode Opfurae) vg 
dristig ut katine upfurdre eiiUvt^r til at vise dem atorre Slri»- 
]ighed i et aaa »tort Selakui) al' uage Mennesker. liWK 
Foruodring skrev sig fra den Uinstæadigbed, at Kleveme 
Sønner af Præster, Degne, Borgere og Bender, havde i 
Skriverkarle, Tjenere, MusJknntore, Haundværkere o. s. v., kon 
sagt bntl CD meget forskellig Opdragelse og Leremaade, indffl 
de kom paa Seminariet. 1798 erklærer Claoaaen paa vj 
Indberetning , at Seminaristerne vare bedre end deres Ryøi, 
»Var dog en Judas blandt de tulv, som Jesos selv valgte, 
hin endnu slet«indet efter ire Aars Omgang med den i 
dommelige Lærer. Ogsaa fra BUagnard kan efVer ire A«r ef 
aflagt Eksamen ndgaa nogle, som ikke ere saa, som de buril 
være.t Selvfolgelig var det nmuiigt, ister i hine det gemytlig 
SelskabsliTs Dage, at ikke enkelie bukkede under for Hov«d^ 
stadens Fristelser. Blaagaurda Elever toge ogsaa Del i 
skabelighed, spillede KomeiJie, ja uptraadte paa Testret 
Korister, da de vare dygtige i Sang. Dette blev dog forbadti 
men Guldberg maatte offentlig forsvare Forbadet over for 
der fandt det iioafaldende, at man ikke i Skuespil som 
Ejegod, hvor der behovedes store Kor, sogte Hjælp paa BIm^ 
gnard. Balle erklærede ogsaa, da Seminariet var flyttet t3 
Jon strap, at Hovedstadens Nærhed havde fremkaldt enkelt« 
Udskejelser, og at man i Stilhed havde afskaaret >de raadne 
Grenes's, Men aelv om Klagerne over det lystige Hoved- 
stadsliv vare overdrevne, er det dog sikkert, at Disciplinen pat 
Seminariet lod meget tilbage at anske. Ingen af Lærerne for- 
stod at sætte sig i Respekt; Forstander fandtes ikke, og Sevel 
var næsten altid syg. 1798 brod Elevernes Uvilje mod Muntbe 
ud i en voldsom Klage over, at han forsomte sin Gerning og 
bruglÆ Ukvemsord m. m. Samtidig klagede Lærerne over 
hverandre. Hele Kommissionen fandt sig foranlediget lil ut 
begive sig ud paa Blaagaard for at gere en Ende paa dette 
Anarki. Der blev holdt Forhor baade over Lærerne og 



verne. C. Keventlow gav ctisse en alvorlig Iretteasettelse og 

□anede samtidig Lærerne til at leve i god ForaUaelse, Det 

T tillige paalagt Munthe at begynde paa Undervis ni tigen i 

i han egenmægtig havde lagt paa Hylden, lige- 

lin Tid streg Historieandervisningen: eu Egen- 

efter Ribera Dad endog forsvaredea aF de 

Det har derfor næppe været nogen tom 

reTuoni, naar ved Clauasens Begravelse de tre andre Seminarie- 

rere traadte frem efter Balles Tale i Seminariets store Sal 

gave hinanden Haanden over Kisten med det Løsen: 

Enighed. 

Naar mange Præster besværede sig over Seminaristernes 
tionalisme, lyder denne Klage unægtelig paafaldende fra 
n Stand, der selv havde bejet sig for Tidens Betning i den 
iraå, at endog en saa mildt dommende Mand som Balle er- 
r sjældent at høre Kristendom i Kirkerne'", 
'e i dette Stykke uubeabart kun været Bern 
!r var farlegen med sin ringe Levning af 
Religion, som Grundtvig siger. Og hvorledes kunde det være 
anderledes, mener Balle, i en Tid, hvor Spottere udoste deres 
al Religion , og Videaskabsmiend talte højt mod 
Kristendom men, hvor gamle Vildfarelaer udbredtes under Navn 
»f fornufVig Opklarelse. og Bibelen laa nedværdiget blandt Old- 
Fabler. Det almindelige Frihedsraab forvirrede alles 
Hjerner og fandt ogsaa tienlyd paa Blaagaard. Balle mener dog, 
der paa Seminariet ikke blev foredraget ligefremme Af- 
vigelser fra Kirkens Lære, snaledes som der var ført Klage 
over til ham". Bibelen blev ingenlunde lagt paa Hylden; 
Claussen fik endog Eleverne til at komme og tale med ham 
om de Angreb paa Bibelen, som de traf i Bøger og Blade; 
han søgte da at betage Spotten dens Brod og give dem Ær- 
bødighed for Religionen og dens Stifter. Men selv om Claussen 
handlet i den bedste Mening, savnede han aa ben bart 
▼æsenllige Betingelser for at kunne vejlede unge Mennesker 
Ui sand Kristendom i eu saa stærkt gærende Tid. Og det 



84 



I 



samme gælder um hans Medlærere*). Jens MelleT mu Mul 
til Truende, naar ban erklfcr?r, at gudfrygtige SemiDarisur nn I 
bfederlige Undtagelser i Sem in ariernes fersle Tid, Flertallet w I 
indtaget af Tvivl og Vantro og ilerfor »let skikket lil tt 
ondervise i Kristendom**). >Derfor finde vi og saare fu if 
vore Skolelærere, der foretaa den Kunst at danne Biimm« 
Hjerter, endskont tnaoge af dem virkelig ere heldige i at up- 
IjTBB deres Forstand.« Meu haa er aan apartisk at tilfeje; 
■Det var sanre aretfærdigl, otn vi vilde anklage alene St- 
minarierne for Vnniro, da denne Hydra knejsede lige saa lifljl 
paa vore lærde Skoler, de huje med de lave. Kun stak maaté^ 
Seminaris ternes NaturuliBWe værre af end Studentet 
den bos hine buvde slet ingen Cirnndvold, medens den hM 
disse dog ssedvanlig bavde en formentlig Grund, nemlig no^ 
ensidige Rttisonnements og Filosofis Ideer. For Itesten ettjebte 

*) Montbes religie«! Standpunkt vifer sig i hans Teidenabistoiie. 
hvor ban Eideatiller Jesus ag Sokrates. Den ene blev forfulgt tt 
Farimesrne ligesom den anden afSotisteme. iVed KristondonuDU 
blev Afguderi og Oll'ertjeneBt« afaksffpt, og Troen pua een Gud og 
paa SJEclens Udodeligbed almindelig antaget.i 
*'] Ekaeinpelvis ban anføres, nt dn to Seminarister fra Blaaguri 
1790 bieye Lærere ved Dragon regimenteta Skole i Odense, lagda 
de ikke blot Lærebog og Bibelhistorie til Orund fur Keligiou- 
undervisningen, men tillige Naturlseren og Naturhistorien s 
Kochowa Borneveu. Af Bibfclan valgtes »det mest moralske«. 
Miraklerne bleve enten forbigaaede eller givne en naturlig For 
klaring. — I Planen for Seminariet i Tonaberg 17' 
bestemt Afstand fra Blaagiutrd, »at Eleven Ekal viere fri for bio 
i vore Dage herskende Jagen efter nyere Beligiuosmeninger, i 
mindste klog og beskeden nok til ej at udkramme deia.j 
opgav derfor Tanken om at faa en Sc^tuinarist fra Blaagaaid li 
Lærer og fog en Præst, til Ærgrelse for dem, der med Blegela 
mente, at Pnesterne foretrak »at tylle Katekismusmtelka i 
minaristeme i Stedet for at opdruge dem til duelige Statabo^ieis, 
— Endog Gamborg fandt det forargeligt, at Seminarister farte a 
Xderc, der var modaat Pnestena. De Kollisioner, som hervecl^ 
kunde opstaa, undgik man efter hans Formening bedst ved at' 
lade Bcminariaterne blot undenise i den naturlige Religion og 
overlade Prssaterne hertil at føje det fure od ne af den aaben- 
biirede ' '. 



3eni indristerne, saa længe de vare paa BlaagHard, i Alraindeil 
Sglied knn efter at ligne de købenbavn ske Studenter, og nm 
ibillig Gejstlig, der aa gerne vil kaste hele Skylden 
Sblkets tabte eller svækkede Tro paa seminarist i sk dannede 
Deister, gjorde vel i at erindre sig, hvorledes det stod til med 
li» ange Præsters religiase Overbevisning.« Som Eksempler 
Præster, der have forberedt deres Katefcumener efter 
Camp es Ledetraad eller vægret sig ved at gennemgaa det 
^erde Kapitel i den autoriserede Lærebog, fordi dets Indhold 
Wred mod deres Overbevisning. Pua Seminariet for Latin- 
»kolelærere kritiserede man Lærebogen, og dets Direkter kaldte 
Balle et Fuarehoved'^. 

Vel begrundet var i mange Tilfælde Landabypræstemea 
Klager over den Ubeskedenbed og Hovmeatermine, der ud- 
mærkede Serainariateme fra Blaagaard. Men Aarsageii laa i 
hele Tidens Retning og hos de deraf paavirkede Seminarie- 
lærere. Det var kun Forfæugeliglied, naor disse talte om derea 
uiuger« og Elevernes »Studeringere eller om Blaagaards 
»Hefesal« og »IjærestoU ; ligeledes naar Guldberg, der boldt af 
I ftt kalde sig »Lektori, vilde undervise Rieverne i "Veltalen- 
I heden« og i >DekIamation i alle Taleslags^, ja endog indfare 
t Disputere ovelaer ved Seminariet. Men naar der ved Under- 
I TisDitigen fuldt Ytringer om, hvor beklageligt det var, at disse 
I oplyste unge Mænd skulde i Fremtiden stna under uvidende 
I OK fordomsfulde Prsaster, og naar Clanssen endog offentlig ad- 
I til det første Hold Dimittender, at man ventede meget 
I Bf dem end af andre Skolelærere og kun beklagede, at 
) indtagne af Fordomme imod Dem, frygte for nye 
I liSBrdomme og Indretninger i Skolen, for Troens Formindskelse, 
for Vildfarelser i Henseende til deres Saligbedssag, og hvo kan 
nteme alt, hvad den svage, den uvidende, den misledte, den 
miatroiske eller den ondskabshilda frygter for', saa blev Hov- 
modet ligefrem indpodet Seminariaterne'''. Disse skulde heller 
ikke faa Agtelse for derea tilkommende Foresatte, naar Uiber, 
der kunde en Masse Anekdoter og fortalte dem godt, jævnlig 
gav Præstehistorior til Bedste, som fik Tilhorerne til at le. 
Pet mna vel anses for tvivlsomt, om det virkelig bar været 



Å 



86 

Claossens og Ribere Mening at gere Pnestestanden orerflødigl 
ved Heminaristisk dannede Skolelærere; men de fik Skin denf] 
ved deres Optræden. Endnu langt senere erklærer CKddbeq; 
at Lærerstanden er den vigtigste Stand, uden hvilken alk ifb 
evrige ikke kunne bestaa, og derfor skolde >de Oplysnn^gm 
Templer, hvorfra disse Lærere udgaa, nafladelig vorde anieto 
som hellige Lunde, i hvilke selv en Kvist ej maa bxydesc^'. 
Endog den mere a^ruelige Saxtorph erklærer, at ingen sndfli 
Stand i Landet har den Indflydelse paa Menneskehedens For 
ædling og derved paa Statens sande Vel. Efter slige Ud- 
taleiser af Seminariets Lærere og efler de tilsvarende poetub 
Vendiuger i ThaarupH og Sanders Digte ved Seminarie- 
hoj tiderne er der intet paafaldende i, at Overvurderingen gir 
sig til Kende hos SeminariHterne paa en stødende Maade*. 

*) J. P. SI o itv cd: Xoglo Blade fra Landalmuelærerseminariet 
paa Blaagaard 1801. Her findes Seminariedigte, i hvilke Blevooe 

synge : 

Blev det ej vort høje Kald at gavne? 
Er vor Dæid ej sene Slægters Held? 

og videre: 

Lad da Lysets Fjender os end true, 
fra vort Maal de ej skal skrække os! 

Paa Clausscns Fodsclsdag hilse Eleverne ham saaledes: 

Ja, held dig, du Sandhedens ivrige Dyrker, 
dens Fjender forvilde og skrække dig ej. 
Dens svagere Venner du leder og styrker 
at vandre dens tunge og lønnende Vej; 

og et andet Aar: 

Trofast har du fulgt Naturens Stemme, 

tit paa Troner stiftes mindre Gavn; 

lad end Mængden Fyrstens Glans forfremme, 

snart den glemmes; — mindes skal dit Navn. 

Det er i Samklang hermed, naar Guldberg siger om Riber, 
da man Aaret efter hans Død holdt Mindefest for ham paa Blaa- 



At de mange KJager over Seminnristerne imidlertid 
Irevne, fremgoar af det Forsvar, Biskop Balle, Fallesen,.^ 
Nyernji o. a. forte for dem. Nogle Beskyldninger vare ganske 
ar saaledes Professor G- H. Olsen i en Festtale paa 
fiOTø Akademi 1794 udtaler ain Frygt for »disse hiilvlserde 
Bondeti,^" havde tan gjort bedre i at vente med denne fra 
^^kland indførte Vending, indtil de danske Seminarister vare 
komne i Virkaomhed; thi den første Dimisaionsekaamen havde 
eodnu ikke fiindet Sted. Biskop Nordal Hmn udtaler vel ain 
Mistillid til Seminarister og akal nok faa Lærere til sin Fattig- 
skole i Bergen uden at forskrive dem Ira Blaagnard, men han 
anferer intet aom helat om Grunden til denne Mistillid.'* Og 
til Sammeniigning med Ylringeme om Seminaristernes Vigtig- 
lied kan det anferes, at Guldberg og Jansoa erklærede, at 
Degnene vilde ikke altid atille sig i det rette Stibordinations- 
ftirhold til PriEs terne og derved otte voldte ubehagelige' 
Bryderier og Miafornajeiae. Naar det imidlertid var bleven 
Mode, selv hos ganske unge Præster, der savnede Krfaring paa 
dette Omraade, at hegle Seminaristerne igonnem, maa det 
erindres, at det var vanskeligt for en Tid, i hvilken de fleate 
endnu nnsaa den akademiske Vej for den eneste til sand 
Dannelse, straks at forsone aig med 'l'anken om, at der ogsaa 
fra Seminarierne kunde udgaa dannede Mænd. og tillige, at 
r ganske naturligt, om Præsterne, der hidtil havde været 
ansete for de eneste sagkyndige paa Folkeundervisningena Om- 

gaard: iHer adspredede du med ufortrøden Flid den Taage, 
i hvilfeen Dumlied eller Avind eller Siddingssyge sager at ind- 
hylle almen Mund. Eer medteDa med rolig Taal de Pile, Merk- 
hedens Sonner iru lumsk Bagboid afskyde mod Lyaets Yennera. 
Selv Bitllo siger om Itiber og Clauaaen, at »deres Navne Momstre 
i uforrisnelig Æroskrans«," Fruserne om Kampen mellem Lys 
og Harke Sndes endog i officielle Skrivelser. Saaledes sMver 
Tranf 1793 til Skol ekom missionen : lUnsere Seminaristen werden 
80 gut unterwiesen, und die meUteu von Jhnen habon «o guten 
Kopf, doss man hoffen darf, ate werden da, wo sie hinknmmea, 
Iiicht ausbreiten, insondeibeit wenii ihnen von Seiten der Bie- 
rarehie, die so gern im Finatorn sclileicht, nicbtsin den Weggelegt 



i 



nuide, 



lidt tinert t(l 4e 



• 8ko)eai»iKl, tier tc) t 



mindelig Dannelse stode under hine, ueu otle wTergik dem i 
(jrakiiek Skoledygtigtieii*). 

Der foreligger ogxau niiinge Udtalelser fra Seminane- 
bestyrerne uni det lose Grundlag for en Del af (jejstJighedeW 
Aofcreb |)aa Semiaarieme. Med Forbi gaaels? af Hellen 
Ytringer i>n» de skwve Domiue ovet Seminariet i Kiel'* tf 
CUtusens Imedegaaelse af Angrebene ijiia Blaa^ard skal her 
blot anferes nogle Bemærkninger af Saslori'lj om denne 8sg: 
(Det er min fuldeste Overbevisning, at den sCerGte Del af dine 
vrange Domme grunde sig alene i Mangel paa intaitiv Kund^ 
skab til Seniinarieroe selv; mun hsr troet sig berettiget tål it 
demme dem ai deres tiernioger, men ved disse laget sig den 
Frihed at Ibrstaa enkelte Forliuld, ofte kun en discursive &ldet 
Ytring af en Seminarist og deraf dristigen draget SlatDinger 
om Seminariernes Aand baade i Henseende til Undervisning 0| 
Dannelse, den man dog egentlig kun kan lære nt kende pu 
Stedet selv. Gruoden til min Overbevisning er den paalidelige 
Erfaring, jeg i 17 Aur bar samlet, i hvilken Tid jeg pos 
hejst 'A nær ikke har fundet en eneste af den Stand i Landet, 
der skal være Skolelærernes Furesatte og Undervisningens nsor- 
meste Tilsyn og Forfremmere , der har haft Lejlighed til al 
opofre en eneste bel Dag, endsige mere, ]iaa at gere sig kendt 
paa Stedet med de Menneskers Undervisning og Dannelse, der 
siden skulle arbejde under deres Tilsyn, eller blive underrettedi 
om, hvad de kunne vente og fordre af en seminariatiak dannet 
Skolelærer. Her har endog været Præstesønner pna Seminariet, 
hvis Forældre har besogt dem, men ikke, endskent di 
pau Stedet, haft Lejlighed, til at bivaane nogen Time deres 
TJndervifining, ikke engang ti! at foresperge sig hos Lærerne om 
deres Forhold og Fremgang. Selv af dem, som har beaet 



i 



') Hvor uklart SkoleltorBrena sociale Stilling opfatteties, kan ski 
at^ at medens Guldberg beklager sig over, at Laireretis PoreMtte 
ofte forglemte det sfeyldigB Hensyn til ham og bl, a. ifclce altid 
agtede ham vterdig til at spise hos Pnealen ved Bispevisitataen, 
ii[ider han det i sin Orden, at Pn»sten sigor »Hana til LKreren 
og denne »Faderu til Præeten". 



e ikke Embeds- 
banbe. Men 
ære overflødige 



^^KgginBriet ved at gaa igeotiem Tærelserne en Times Tid 
^^Pta til den Stamp Under visni og, der i det Øjeblik knnd«' 
Vnake, kigge i nogle Skrivebager og Koncepter til 
Htainaristernea Antegnelser ved Lærcrues Foredrag, selv af dis^e 
Bkve, naar jeg undtager Udlændinge, næppe 'U ræret af den 
■gejstlige Stand, og dog la» Setoinitriet i 17 Aar nær ved 
HZtoredataden . « Saxtorph eenser derfor ikke de Domme stort, 
■rier (remsættes 'i den mest afgørende og infallible Tone over 
V^ette Seminarium af Folk, hvis hele Kendskab til det bestuar i 

■ ct Par Eftermiddagsyiaitter boa en af Lærerne.« "* Overens. 

■ stemmende hermed flnder Kuneelliet i en Betænkning, at de 

■ overdrevne Klager over Seminarierne bidrore fra Ukendskab og 

■ Uvilje, og med Hensyn til de mislykkede Seminarister be- 

■ mærker det bl, a. r »Ogsaa Studenter mislykkes ved Univer- 
I Biteterne, og adskillige, som der ere dannede, bl 
I mænd, saaledes som man burde enske o, 
I Universiteterne blive derfor ikke nnsete for at 

■ Og unyttige Indretninger«.*^ 
I Seminarierne vare nu imidlertid engang dragne ind i For- 

■ handlingerne om de religiose og sociale Sporgsmaal, der be- 
I vægede Tiden, og hvor vanskeligt det under saadanne Forhold 
I er at fælde en nogenlunde upartisk Dom om Læreanstalter, 
I har den nyeste Tid afgivet Bevis paa. Og naar der efter en 
I Menneskealders Forleb led en hel anden Dom om Seminarierne, 
I hidrørte dette ikke blot fra, at disse vare blevne anderledes, 
I men tillige fra Gejstlighedens forandrede Opfattelse. 

I Ogsaa middelbart gjorde Blaa^aard Seminarium Gavn, dels 

I ved at vække Opnjærksombed for pædagogiske Sporgsmaal og 
I dels ved at bane Vej for de andre Seminarier, hvad enten disse 
r toge det til Eksempel eller til Advarsel. Det næste lod ikke 
I vente længe paa sig; thi L. Reventlow, der var fortrydelig 
I over, at man havde taget saa lidt Hensyn til hans Seminarie- 
I forslag, besluttede at oprette et andet Seminarium. Heri be- 
I styrkedes han ved Omgangen med Oeat og Brevveksling med 
I Vilkume, hos hvilke to Mænd han efter Cramers Dad segte 
I pædsgogisk Vejledning. 
I Johan Friederich Oeat, en Præstesea fra Nykirke i 






^^ 




rde bart teob^ttke ForeUesningvr i KobenhiTu , 
Emtjed.sek Minen. Derimod lagde han «g e& 
Egik og Naturiidenakaføme. KRer uL hare Tærei Hi 
i 7 Aar hos KammerheiTe Ahlefeldt i Hulst.en blev h 
1786 Lærer for Grevens Søn Ditlev. Ved sit Gtft^aml 

1793 forlod ban Trolleborg og tog Del i BestyrelseD af K 
Figeinfltitut , som hans Hustru havde oprettet i Lyksborf. 

1794 gjorde ban med offentlig t'nderstøttelee en pcedagD^ 
Rejse i Tyskland, blev Aarei efter Foratelærer Ted det ijvekt 
Seminarium, fik 1803 Titel &f Professor og dode 1815. Pet«r 
Villaume havde været Præst ved den franske Koloni i 
Halberstadt og blev 1785 Professor i Moral og Æstetik vcJ 
Joacbimtb åler- Gymnasiet i Berlin. Han vandt sig et Navn «m 
filoBufisk og pædagogisk Forfatter, bvorfor L. Reventlow traadU 
i skrifllig Forbindelse med linm og indkaldte hiitn til TroU^ 
borg 1793 for stadig at hikve ham ved Hnanden som Raid- 
giver. Villaume kabte Gaardeii Skovlyst, bvor han iadr«ttedt 
sig Roi>æ1. 1S07 tog ban til Holsteinborg og døde | 
Finrendal 1825. 

Bet var iscer Villaumes pædagogiske Ideer , som skulde 
virkeliggøres ved Oprettelsen af et nyt Seminarium, og gennw 
Traot, der stod i et intimt Forbold til L. Reventlow, blav 
Sagen bragt frem for deo store Skolekommission. Allerede J 
Marts 1793 havde Trant gjort Kommissionen opmærksom pM, 
al der burde oprettes flere Seminarier end Blaagaard, og etlat 
at han i Sommeren samme Aar havde gtestet Fyn og forhandkA 
med L, Reventlow, foreslog han i Oktober Nedsættelse af en 
særlig Kommission for at overveje SporgsmaBlet om et fynak 
Seminarium. Turen kunde da senere komme til .Tylland. 
Reventlow maa vel have forberedt sine Slægtninge i Skolekom- 
missionen paa denne Sag; thi den gik glat. Trants Forslag 
gjordes Ord til andet til Kommiasionens i dennes Indstilling »f 
28. November 1793, og de af ham udpegede Medlemmer af 
den nye Kommission antoges uden videre, nemlig foruden Stift- 
amtmand Buchwald, Biskop Bloch og Grev L. Reventlow end- 
yidere Professor Steenvinkel i Assens og Toldembedsmand GUoi 
Bang i Nyborg, der interesserede sig meget for Skole- og Fattig 



Deauden skulde Etatsraad Trant træde til, for ot de 
BlaDgaard vuDdne Erfaringer kunde komme den nye Stif- 
gode. Den 20. Decenaber 1793 udfærdigedes det kon- 
Bjplige Kommissorium, hvori det pnakgdes de nævnte Mænd at 
indgive Betænkning om Opretlelae sf et Seminarium i Fyn til 
den almindelige Skolekommission. Villaume og Greven have 
Iftbeobart Lafl deres Udkast færdigt forinden; thi allerede en 
Maaneds Tid efter forelaa Kommissionens Betænkning, d. 4. Fe- 
kmar 1794. Efter at den store Skolekommission havde hilliget 
forslaget, blev det approberet ved Reskript iif 6. Juni 1794, 
ler ftateætter de udvortes Forhold vedrorende Seminariet 
>aa Brahetrolleborg.-^ 

Elevantallet skulde være 32 og UddannelsestideD 4 Aar. 
[)en kunde maaake senere forkortes, naar Eleverne kunde tagea 
>laiidt dem, der vare blevne underviste af serainaristiske Lærere. 
[ter skulde ansættes to Seminarielærere og en Syngemester, og 
ID Øvelsesskole i'orenes med Anstalten. 10000 Rå. skulde 
aanes til Bygningen. Greven skulde forestaa Opferelsen af 
denne, men ikke have nogen særlig Myndighed over Seminariet. 
per skulde være iBternat, og Eleyerne betale det sanirae som 
paa Blaagaard. De 2000 Rd., der behovedes til den narlige 
Crift ud over Elevernes Kontingent, tilsked Odense Kommunitet, 
Biod at dets Bidrag til Blaagaurd bortfaldt. Seminariet skulde 
bestyres af en Direktion, bestaaeude af Stiftamtmanden, Biskop- 
pen, Grev L. Reventlow, Kammerherre Rosenom til Ulrikabolm 
Og Provsten i Baag Herred, P. Clod. Den store Skolekommis- 
non overtog beredvillig OverbeatjTelsen, og Kommiesionen fbr 
UniverBitetet og de lærde Skoler, der folte sig overbevist om 
Seminariernes Vigtighed for uationnl Oplysning og Knltur, gik 
»med patriotisk Glædet ind paa at lade Odense Kommunitet 
stette Seminariet. 

Men nu kom Vanskelighederne. Du man skulde fastsætte 
Bærmere Bestemmelser for SemiDaiiete Virksomhed, vista der 
aig nemlig en betydelig Meningsforskel i Direktionen. L. Re- 
Tentlow gik fuldstændig op i Villanmes Planer, og det Omrids 
ilf Seminariets Indretning, han sendte den store Skolekommis- 
, er kun et Uddrag af Villaniues vldtloftige Plan, der or 



Iioliil i den a.>gto filantropisLieke Stil.*^ Mange Enteltheder fm^l I 
Modstand ikte niene hos Biskop Blooli, men ogsas lioa Cb, I 
Reveotlon- og Traut. Der var taget for lidi Henejn til, « 
Seminaristernea Ktindskaber akuide være praktiske og ikke uf I 
NavnekundBkab eller filosofisk Haarkieveri ; om den religi« 
Undervisning og Hjertets Dnnnelse var der uieeten ikke aagtel 
Ord; deriniiid nit for meget om Haandværk, Biavl og Aget' 
dyrkning, uagtet Skolelæreren dog kun blev en Foskei pu 
disse Omraacler. Heller ikke gik tiet an at Hsette BenderkuW 
pao sfiloaofisk Stubensitzer-Koat. » Det trak derlor læoge n 
med at alTutte Planen, og da Seminariedirektioneii ^dst pu 
Violeren l'i95 samledes i Odense i denne Anledning, i 
den forhandle i eu hel Uge, inden den blev enig. Vel beholdt 
mun enkelte Ting af ViJluumea Plan, men selve Porslaget bier 
henlagt. Dette Nederlag forhindrede dog ikke Greven i 
skaffe Villaume en Gratifikation af Staten for hans Seminorie- 
plan, uagtet den aldrig blev antaget, og det af den, som blw 
aat i Værk, for største Delen kasseredes inden Grevens Ded.*] 
Keventluw tænkte endog paa at faa hum ind i Seminariedirek- 
tjonen, men turde ikke konime frem med dette Forslag, da hw 
nok kunde furstaa, at ikke alle vedkommende med samme Let- 
hed som han selv kunde :;ætte sig ud over nationale og koD-' 
fessiooelle Hensyn. 

Hovedpunkterne af Seminarieplanen vare følgende : Vei 
Optagelsen skulde Eleven have fyldt 18 Aur, kunne læse rigtig, 
have nogenlunde god Kundskab i Kristendom, likrive en ixselis 
Haand og regne de 4 Species i hele Tal. Dog nnderaegtes 
ikke blot hans Kundskaber, men Pe retelæreren provede ^saavel 
hans Demmekrafl. som moralske Poleliw ved at raiMinnere med 



•) Denne Sag er et karaktecittisk Ekfeiiipcl paa, livorledes det n 
rande Parti begunstigede sine Yndlinge. Den store Skolekom 
sioas IndEtillJng i denne Sng er egentlig skreven af L. Rave 
selv; thi ved Kladden til Indstillingen ligger der i Arkr 
Udkaet med hans Haand, af hvilket det meste er benyttet, 
laumea Iver og hans Plans Fortrinlighed frerahæveB, hvorfor h 
indstilles til eu Belønning af 500 Ed. Ved kgl. Resol. af 28. 3 
1798 fik ban Gratifikationen ; men den blev dog nedsat til 100% 



en moralsk Materie.« Der skolde undervisea i ikke 
: end felgeDde Fag: >Den kristelige Tros teoretiske og 
(klliske Lærdomiue med sninmes Beviser af Skriften og For- 
, Keiigions- og Bibelhistorie, skriftlig og mundtlig Dansk, 
øvning, Eegning. Matematik med Anvendelse jiaa Land- 
maaling og Astronomi, Naturlære og Naturhistorie med det vig- 
3 af Antropologien og Sundhedslæren, Historie og Geografi 
tted særligt Hensyn til Fædrelandet, Logik. Kundskab om Ixive 
I og Forordninger, især de, der vedrorte Bonden og Landets al- 
uiodelige Forbold, Mark- og Havedyrkning samt Husboldnings- 
videnskab med tilsrarende Afsnit nf Kemien, Sang, Musik, 
Metodik og praktiske Øvelser, Tysk, Haandnrbejde og Gymnastik. 
De sidste Fag skulde dog kun drives i Fritiden. Denne Over- 
ev endnu skadeligere ved den ejendommelige Maade, 
hTorpaa Eleverne skulde erhverve sig 'Sagkundskab«. Kun i 
den mindste Del af Undervistungatiden skulde de bore Foredrag. 
og disse skulde tilmed altid være raisonnerende for ikke at blive 
Hukommelses værk. Men for ovrigt skulde de foretage skriftlige 
Udarbejdelser af de forskellige Afsnit i vedkommende Fag, 
efter at Lsererne havde angivet Hovedpunkterne og paavist de 
litterære Hjælpemidier, der kunde benyttes ved Udarbejdelserne. 
Disse bleve senere gennemsete uf ]-ærenie. Hensigten med 
denQe Arbejdamaade var naturligvis at vænne de unge Menne- 
sker til Tænksomhed og Selvstændighed ; men den forudsatte 
led, der fuldstændig snTuedes. En pædagogisk Bog- 
Bamling var en Nødvendighed for at skrive slige Afhandlinger, 
og da den kun for en ringe Del kunde dannes af danske 
Værker, skulde Seminarielærerne oversætte det fornedne af Ud- 
landets Litteratur, og disse Oversættelser skulde trykkes med den 
lille Bogtrj-kkerpresse, Semioariet ejede. Heldigere vare Be- 
etemmetserne for Øvelsen i Skolegerning, der skulde drives 
meget omhyggelig, ledsages baade af skriftlig Forberedelse og 
Beretning om Udfaldet og være Genstand ibr Lærerens og de 
andre Elevers Kritik. Der blev givet detaillerede Bestemmelser 
for Elevernes Anvendelse af deres Tid fra Kl- 5 Morgen til 10 
Afl«n og strikse Hegler for deres 0)ifeTHel. De maatte ikke 
drikke andet end Vand eller tyndt 01, ikke ryge Tobak eller 




hoWe IjHligl SeUknb. De skulde fare Dagbog med 
Angivelse af hver Dags Arbejde. I Hanndhævelspn af Diecijili* 
neo delloge de selv ved at %'a;lge deres TilsynssiæDd og i ?»!■ 
lesskab paakende KaminerflMrs Uordener. Der var en tellH 
Sovesiil, men fire Arbejdsstuer. Fersteleereren varetog iwi 
Heligion.sondervisii ingen, Pfuilagogikkea og Øvelsen i Skolegeraing, 
medens Andenlioreren havde de fleste Fag af »Saglæren.* Alle 
Eksaminerne vare offentlige. 

Samtidig med ut fi-emsende denne Plan ndtalt« Direktionen 
Ønske om, at det ved kongelig Besterametae maatte blive fait- 
Bat, at Seminarister fiitoges for Værnepligt, for at ikke Bønde> 
aenner skalde afholdes fra S em inarie vej en, og tillige, al de th 
Seminariet udgauede Lærere fik Fortrinsret til Degne- og Skole- 
lære rem bed er. Dette sidste Pnnkt vakte Betænkeligheder i den 
store Skolekommission, ^chimmelmann mente, at der ogsaa ad 
anden Vej kunde tilvejebringes dygtige Lærere og enakede der- 
for, at andre, der godtgjorde fornoden Daelighed, maatte hnve 
aamme Ret som Seminarister. (J. Reventlow enakede heller 
ikke. »at Seminaristerne creeres til Videnskabslavi ; kun at 
udygtige Personer boldtes borte fra Skolelærerem bederne. Fore- 
løbig fik Seminarister FortrioBret til Embeder puu de kongelige 
Godser og Sorø Akademi; senere blev den udstrakt til hele 
Landet. Mod Fritagelsen fiir Udskrivning blev der ikke rejst 
nogen Modstand. "* 

I Maj 1795 ofitoges de ferste Seminarieelever paa &ahe- 
trolleborg, og i Juni begyndte Undervisningen, dels i den Byg- 
ning, der senere blev brugt til Kro (Korinth), og dels paa selve 
i egentlige Seminariebygning blev fatst tagen 
nen fur Seminariets Virksombed var indsendt 
a blev forst approberet d. 29. April 1796. 
ir ikke blot uheldig for Seminariets Virksom- 
hed, men ogsaa nbehngelig for Greven, der var i Opposition til 
Biskop Bloch og af Frygt for pinlige Forhandlinger itke 
vilde træffe ham i etDirektionsmode, far den approberede Plan 
forelaa. I over et Aar holdt Direktionen derfor int«t Møde, 
og da et saadant endeUg blev nedvendigt i April 1796, mu 
Greven tilkalde Trant for, Bom han selv skriver, »at lette 



Herregaarden. 

i Brag 1797. 



Denne Forhaling ^ 



r^BDtilatioDer, aom sandsynligvis rille forefalde itnellem mig og 
:oppen i den Stilling, vi nu staar mod hinaDden. og de foi' 
:ellige Synsimokter, vi nu ofie have.' I dette Mede, hvor 
Bventlow og Oest forst Rav Direktionen Meddelelse om, hvor- 
Se min arie t havde arbejdet siden dets Aabning, deltog 
Biskoppen dog ikke. Han var taget paa Vimtais for ikke at 
V»re til Stede, og Aaret efter rejste han fra Trolleborg uden 
U underskrive den roseode Omtale af Seminariets Virksombed, 
Direktionen lod fare til Protokols. Trant overværede stadig 
Direktionens Mader indtil sin Dad, og senere sendte den store 
Skolekommission Arotander til DimissionseksaminerDe pua Trol- 
leborg. 

Kun 2 Elever havde meldt sig efl«r Bekendtgerelsen. 
Den ene ?ar efter b Aars Skolegang bleven bortvist fra Odense 
Latinskole og maatte ef^er en Tids Forlab ogsau forlade Semi- 
nariet. Den anden var vel Sitlig, men manglede Evner, hvor- 
for han efter et halvt Aars Prove fik det Raad at rejse. For- 
uden disse to holdt Schimmelmann en Blev fra Jylland og L. 
]leventlow selv et ungt Menneske, der var forberedt af Pastor 
Boisen og Skolelærer Fogh i Veaterborg. Aaret efter Semina- 
riets Aabning var der altsaa kun 2 af de 8 Elever, der efter 
Planen skulde være. Reventlow henvendte sig na til Godsejere, 
taær paa Fyn, med Opfordring til at sende Elever til Semina- 
riet. Men endda gik det kun langsomt. I 179t> kom 7 nye 
Elever, 1797: 4, 1798: 8 og L799: 6, aaa at det i Planen 
fastsatte Antal aldrig naaedes, sna længe Oreven levede. I de 
5 Aar 1795-99 havde der kun meldt sig 29, og 7 af de 
optagne maatte man tilraade at sage en anden Stilling. Denne 
Samvittighedsfuldhed hos Seminariets Ledere var dobbelt paa- 
skonnelsesværdig i Betragtning af det knappe Elevantal. Be- 
tegnende for den ringe Interesse, der endnu var for Seminariet, 
er den Kendsgerning, at af disse 29 betalte kun de to ferst 
optagne selv. Alle de andre vare paa Fripladser.'") lEndnu 



"J Hvor anæver den Kreda var, aora "virkiomt atottede Saminariot, sus 
af Fortegneleeti over dem, dar holdt Fripladser: Kun telca mineret 
(C. Beventlow) U< Grevskabtit UulEtcinborg (Adiuini&trntor C, R>>- 



j 





Jtt«: er wwTcof e^earni^' 
ian-df nojren særiir Mraif 
"Tj med flei, iard: ian 1^1 

iif S^usm- om t»i)fi«n!iff- 

1 desnd'B n 



i'df 



^■ier hutt CD Pij-d fi3r -in- 
' -^r Kiir:T_- Han T-sj ta ^ åe 

Os t-B, d-t ecd «. Ora-drivrfse, 

"? ilfDaefteiiwi«!, saa er 
rakte EoDdskaber, 
eoJige l'iapsen be- 
baoB Vid oe vin- 



BrabetroIIeborg S, 



j optræden gjorde ham afholdt uden for Seminariets 
Naar N. M. Petersen i Modsætning hertil taler 
|- at Oesta Dannelse havde en vnminel Smag, maa han vel 
joke piia deus filantropistiske Skævheder og Oetits Til- 
lættfilse af Danskhed og levende Kristendom, især da han 
lærte Oest personlig at kende. Det knrrikerede 
im giver af ham i sine Ungdomsminder, viser nrer- 
, hvor forudindtagen Strom vjir imod ham. Oesta Afhond- 
i i Re vis io UH værket om Opdragelsen og Sædelighedsforholdene 
ægtelig et dygtigt Arbejde, og hans Artikel i Christia- 
iBeitr^e er en hel lille AlmueakolepBedagogik i fiiantropistisk 
Den viser ogsaa hans Stundpunkt over for Beiigions- 
rvianingen. I yngste Klasse burde der slet ikke undervises 
rSeligion. »Indesa um nicht anstossig zu werden, muaa man 
|4er gemeinen Meinung iveiehen.«^ Dog skulde man i denne 
I Klasse indskrænke sig til >die einfachsten Lehren der natllr- 
I liohen Keligiom, og hermed burde man egentlig helst nojes i 
I hele Skoletiden. Selv var Gest en religiøs Personlighed, og 
Samtiden fandt hans Keligionsuudervisning baade lærerig ug op- 
byggelig. Hvor stærkt hans personlige Opfattelse pna virkede 
indervianingen, er det vanskeligt at dumme om, Men 
betegnende er det dog, at uagtet S em in arieplan en udtrykkelig 
bestemt«, at de autoriaerede Lærehoger skulde liegges til &rand 
ioT Beligionsund ervisn in gen, blev Baltes Lærebog forst indfort 
1805 ug kan efter Fnnlæg af Direktionen, og ligeledes, at denne 
nogle Aar efter maatte bortvise en Seminarist fi-a Dimissions- 
^kssineD for Ytringer, der fandtes stridende mod Kristendommen.*^) 
Oest salte overhovedet mere Pris j'aa Elevernes formelle Dan- 

") »Ved at igennemgaa de afgaaede Seminariatots skriftlige Arbejder 
ter den mundtlige Eksamen fandt Bireklionon, at Seminarist An- 
dereen i hans Besvarctoe af den religiøse og den moralske Opgave 
havde tilindt Elg alt for fVie Ytringer, og især hvad den forel« 
augik, udladt sig pila en Muade, der ikke stemmede overens mod 
Kristen do III ni en s Omndsætniuger. Direktionen troede derfor, at 
han ikke borde væro Lærer i Religion og ansaa det ikke for put- 
zende at admitfero ham til EksaoiBn og dimittere hamn. (Direk- 
tionen« Forband li ngsprolokol IStO.) 




98 

iielse end ]>aa Tilegnelsen af positive Kundskaber. Dem kosde 
de let skaffe »\s senere, mente han. Eksamen skulde ■en ft. rh 
være et Raisonnement over det foredragne end en UndenøgdttV- * 
af, hvor meget af dette der endnu var bevaret i HukonuneJNB. m i« 
Denne 0])fattel8e, der var dikteret af Oests Uvilje mod ilt » ^^ 
Udenadskram, men ikke tog Hensyn til Elevernes Modaibed» ^ ^^^ 
forte Undervisningen langt bort fra det solide Spor, hvor den 
stadig har fast Bund under sig. I Geometri medtoges nakde« K ^^ 
Trigonometri og i Musikteorien Læren om Oeneralbas. Derimod W- ^- 
manglede Seminariet endnu i Aaret 1800 en saa simpel Ting som e^ 1 
naturhistorisk Samling. Selv Direktionen blev blændet og ef* ■-' 
kiærede f. Kks. om det forstå Hold Dimittender, at de r^^ 
Eksamen havde godtgjort »deres udmærket gode Indsigter 
ulle de paa Seminariet lærende Videnskaber, især de filosofiska ^ 

Kftcrhaanden begyndte det dog at gaa op for Greven, 
Undervisningen paa Seminariet havde et uheldigt Præg af 
loren Videnskabelighed, og at det ijerde Aars Kursus hd^^^ 
mange borte, især da man hos Professor Steeuvinkel i 
kunde faa Læreremner uddannede i tre Maaneder. Efttf 
der var afholdt to Dimiasionseksaminer^ og efter at Reventlf^ 
forgæves havde sogt at faa Elevantallet op over et Par og ty^ ' 
bragte han Sporgsmaalct frem for den store Skolekommissioi^ ' 

en Skrivelse af 17, Maj 1800. I og for sig fandt han i' 



en Seminarietid af 4 Aar for lang, da de fleste Elever m^ 
bragte saa faa Kundskaber ved Optagelsen, fordi deres Udd* 
nelse havde ligget brak siden Udgangen af Skolen, saa at iø^ 
maatte begynde med de forste Elementer. Af praktiske Grut^^^ 



havde Greven dog, efter Forhandling med Seminarielærerf^^ 
tænkt paa at nojes med et treaarigt Kursus, ligesom i Kiel '^^^ 



paa Blaagaard. Dernæst indrommede han: »Det kan 
nægtes, at ihvor grundig og gavnlig den for dette Seminariu.^^ 
lagte Undervisningsplan end er i det hele taget for at dant::^^^' 
udmærket duelige og selv villige flittige Seminarister, saa 
den maaske dog den Fejl, at Lærerne for let fristes til at gii 
deres Elever en for deres tilkommende Stilling og Virkel 
alt for udvidet videnskabelig Undervisning, og at de 
meddele dem en sterre Kultur af videnskabeHg Kundskab, en 





99 

"virkelig behøve eller siden selv kan anvende, hvilket da ofte 
EEilDringer det skadelige, at disse unge Mennesker- føle sig 
»T'e, anse sig Halv-Lærde og da tro sig for gode til at imod- 
^e de dem tiltænkte og ofle saa ringe aflagte Skoler«. For 
at forfejle Seminaristernes egentlige Bestemmelse agtede 
derfor at indskrænke Undervisningen »til det mere praktiske 
; i det daglige Liv sædvanlig indløbende og Qeme alt det 
iot^ abstrakte, der for dem heller ikke er andet end blot Lyd 
iocl Liyd.t 

X Overensstemmelse med denne Tankegang foreslog Direk- 
Lonen d. 13. December s. A. at gøre Trolleborg Semiuarie- 
mrsus treaarigt, saaledes at de tre første Halvaar anvendtes til 
»Saglæren«, det Qerde til Metodelæren og de to sidste til prak- 
tisk Øvelse. De skrifllige Udarbejdelser, der vare en af Ejen- 
dommelighederne ved dette Seminarium, skulde indskrænkes, og 
af de 24 Undervisningsfag skulde Verdenshistorie knyttes til 
"Bibel- og Fædrelandshistorie, Psykologi og Logik kun fore- 
drages i Forbindelse med Moral- og Metodelæren, og Undervis- 
ningen i Tysk være fælles for Seminaristerne og Eleverne i 
den Opdragelsesanstalt, som Greven havde oprettet paa Trolle- 
borg. Ved Keskr. af 20. Februar 1801 approberedes denne 
Forandring; Kort efter blev Seminariets Øvelsesskole forandret 
til en almindelig Sogneskole. 

I nær Forbindelse med dette Seminarium stod Opdragelses- 
anstalten Bernstor fs mind e.^® Efter den store Ildebrand i 
København 1795 opfordrede Kancelliet Godsejerne til at mod- 
tage brandlidte paa Landet. . L. Eeventlow, der ikke kunde 
opgive Ønsket om at forene en Opdragelsesanstalt med sit Se- 
minarium, foreslog nu at flytte alle Opfostringshusets 200 
Drenge over til Brahetrolleborg. Herved vilde der opnaas flere 
Fordele. Børnene vilde faa en god Opdragelse, og Seminaristerne 
en fortrinlig Lejlighed til at øve sig; Seminariets Indtægter 
I vilde stige, og Opfostrlngshuset vilde ogsaa have økonomisk 
Fordel af Overflytningen, da Salget af Bygningerne i Køben- 
bavn vilde indbringe langt mere, end Opførelsen af nye Byg- 
ninger paa Trolleborg vilde koste. Den daglige Drift vilde 
ogsaa blive billigere paa Landet. Beventlow ventede, at Op- 

7* 





J-i- ^ 




Bi-< 



> '.♦m»i»<..|»u«<'|, (i|r di'tt« billigede« v*^ *-? 
^"M I ili.iiiiti AtiliMltiiriK krævede 
»•••♦MiijMii».)»v|/iiih|/i*ri, riæfftede Magi^ 
I ••»♦ >'mh».m Hovtniilow (*rklærede iinid>rt:^» 
»•MM lUii IimihIii tiiodtfiKo Bornene, o 
•»|..h. iH.|4i.t| |l||v(<| til ot tiJvejebringe 
't' nnnl 1,1, Il 

f ^'* MiiiiMiiii(lii,<Kliniion fandt Greven Srette ^- 
♦"•• »•nliMMiiMiMiul HiMiliwnld, der mente, at IT^ir 
'"♦*'" mI ili.ii umiIImo Kollekt til Opfostrin^boset^ 
'"'• "♦' <«•♦ l'vii« NiilV indnondtes til Trollebor?- ^ ^^ 

♦*'•♦. 'I''i ulloinilu Imvdo været en Modstander *^ ^ ^^^ 
''•"•'" tlM.I.,.>.t.oU.i til Souiinariet, satte sig ^^^^^^ ^^gciL 
^""""' *"""♦••. ImiimIo ur principielle og økonomisk« Zl^ti^ 
''*'' '*""'» vi.vo.lu ikk« at Htotte det, men bad *^*^^^ 

"'" "' " •*•' uiUunlo Nit Vutuin. I Direktionens Made 

'' ^l'H I /ti/, Kv.... U,,,vt»n furst forelagde sin Brervekfifa«g 
'""' '^ '»»"« ••»•» iloiiuu Sa^.*) forte ban samme Tanke iretn 

';.""" "'» »"^"^ » H.hM«lniMK, Ht denne Brevveksling om et for 

' """""*' -••' n«h«t N,..,.K.i.uml begyndte d. 24. Oktober /^^^^ 

." ;''' ";"•' ^'^ •» ^l. iKvonau.r 1796, faar man en Forestilling 

" "' ""'"""■' - ' • tog sig, ved at bein^rM 

:tionensMøde 1796 og fø^st 
^ Aar efter, at han pa» ege« 
Uot nwruiest var de to Modsætninger 
Ijo mellem Keventlow o^ Blochi 
'"' <<' '"l'H.i. M7'ir y""*^' '''^•»'»'"'»^linKer, ses bl. a. af en Skrirfi^^e 
'""""'«/M. 'Ill-H. '"''**' ^^^^^' ^*''*'' paaskønner han Grevens 

''''''''•' ''»''H*»»M«u|,H,iuM*r\r'*''*'''''' '**" "^^ *^ IForslag angaaende 
*'"'"'iM.|.u((.. ..|n;ut« li i Y'"'>^»'"»K Og Oprettelsen af en Pen* 
""<< /"*, 'a ).:4i UI.I..I.,, ,. I '""'''*'^^^ ^»i ikke kaste Unaade pa» 
'"'« '"<i '.ilM I .i.i.uUu. Mm j''^^''' '""' Overbevisning kan ifldiade 
^'''", 'la |i».H.'-, lluj^alluM!"! . ^y^*'^^""^"^^^ ^e<i<iem, ligesomjegi 

g d.GTi ..Æ^re mundtligr 
3 Forbeholdenhed har 
wuones Optagelse i Seminariet.. c 



,(,/,„' f "•'•'• '"" Il« llviljo 



''""I" la im(Ii..(.. II,,,., u,,. , *""'"^* '"'i 



11-^ 



«■ «• 



I Rnden Skikkelse, idet han foresføg'' st oprette en Fea^f 
talt for bedre Familiers Born i.- BorbindelBs 
minariet. Men ber fik ban ikke engang 'Btfcl^wjild paa b 
en saaduD Anatnit afgjort vilde paafore' Seiflinariet e 
! Udgift, og dets okonomiske Forbold vare siette ntÆ fqrii 
. Greven roaatte derfor bide i det Bure Æble og'giri.-Sqd. 
fk& Blocha Forslag om, at Pensionatet skalde være en pfF^A- 
tAnetjilt under Grevens Bestyrelse og paa hans Bekostning.- '. 

I at svare en Husleje af 10 Rd. for hver Pensionicr fik han 

pLov til at give Anstalten Lokale i SeniinariebygningeQ. Denne 

maatte derfor udvides, og hertil optog man et nyt Laan paa 

llOOOO Rd. Med sine tre Fleje, af hvilke Hovedbygningen var 

(60 Alen og Sideflojene næat^n lige aaa lange, alle med to 

^ Kælder, var Seuinariebyguingen ganske anselig. I 

Hovedbygningen fundtes Seminariet og Lærernes Boliger ; den 

•sne Sidefløj blev brugt til Øltonomien, den anden til Pensions- 

Iknstalten, Men med Opforeisen gik det saa langsomt, at den 

|»odnii i Aaret 1800 ikke var færdig. 

Allerede fra 1795 havde Scbimmelniann holdt et Par Boru 

Pensionat paa SeminnrieL; men forst efter at Reventlow d. 

i4. Anguat 1797 havde udstedt en »Bekendtgorelse om en 

I Pension san stal ts Oprettelse i det fynske Skolelærerseminariam«. 

I begyndte der at konime flere til, Forelabig gik disse Bern i 

I Seminarieskolen sammen med Benderbornene og fik desuden 

I TlnderviBning af de dygtigere Seminarister i Matematik, Natur- 

Historie og Geografi. Til Trods for de Ulemper, der 

fhlgte af, at Bygningerne endnu ikke vare færdige, var der dog 

I langt stærkere Tilgang til Opdragelsesanstalten end til Semina- 

I riet; thi i de højere Stænder huvde Filantrop ismen jo mange 

( Venner. Da Elevantallet voksede, udvidedes Undervianingeo 

1798 med Tysk, Fransk, Latin, Musik og Drej erarbejde, og to 

\ Aar efter blev hertil fejet Engelsk og Gymnastik. Allerede 

I 1798 skilte man Opdragelsesanstalten fra Seminarieskolen, og 

I Seminaristernes Virksomhed for Pensiontererne indskrænkedes 

r lil at undervise i Dansk, Regning og Skrivning samt tage Del 

i i Opsynet. Derimod blev der antaget en hel Række nye Læ- 

I rere og Opdragere, blandt dem Villaume. Oest vedblev at lede 



102 

• 

Ansultcn, der til ..lire for den store Statsminiater ktldtM 
Bernstorfsminde^^y. hvorfor Seminariet ofte gik onder aunme 
Navn. Den*. -Ifloj af Seminariebygningen, som benyttedes af 
OpdragelHesadstalten, indeholdt Klasseværelser^ Sove8«le, Spise- 
stue. og^A'ærkstcder samt Bolig for Lærerne. Foran Seminariet 
var.' der en fri Plads til Leg og Legemsøvelser^ og bagved 
fimdtes et Stykke Jord, hvor hver Elev havde en Plet til 
Have. 

Hensigten med Bernstorfsminde var at tilvejebringe en 
efler det filantropistiske Ideal indrettet Skole for Drengebem 
af de mere dannede Stænder og tillige give Bemene en tids- 
svarende Opdragelse, altsaa at tilvejebringe et Filantropin paa 
dansk Grund. Allerede 1 792 skrev Fr. Sneedorf i et af sine 
Kejsebreve ved Omtalen af sit Beseg i Schnepfenthal : »Ingen 
dansk Mand kan se dette Institut uden at enske, hans Fædre- 
land havde Mage dertil, eller at de formuende vilde sende deres 
Børn herhen; de vilde komme sunde og dydige tilbage. Jeg 
kender ingen Fejl ved Skolen for Efterslægten, uden at den er 
i Kobenhavn«. ^^ Nu vilde Reventlow virkeliggere Sneedorfs 
Ønske. Bedst lykkedes aabenbart Opdragelsen. En gennem- 
fart Orden, Properhed, Lydighed og Velopdragenhed herskede i 
Anstalten. For at give Eleverne selskabelig Dannelse blev der 
i Vintertiden et Par Gange om Ugen holdt Sammenkomster af 
Lærere og Elever, hvor Tiden gik med Samtale og Leg. Her 
kom Grevens Familie ofte og undertiden ogsaa fremmede. Di- 
sciplinen overholdtes med Fasthed, men ved milde Midler, saa- 
som Dadel, Formaning, Udelukkelse fra Fornøjelser eller, naar 
det kom højt. Stuearrest. Legemlig Kevselse blev kun anvendt 
tre Gange i de første otte Aar. Paa de hyppige Lærermeder, 
hvor Greven altid var til Stede, blev Elevernes Forhold om- 
hyggelig undersøgt. Tre af Lærerne vare > Opdragere c og 
skulde hver staa i samme Forhold til sin Afdeling af Elever 
som en Fader til sine Børn. Ved Siden af Opdragerens eget 
Værelse havde hans Division sin Stue. Her blev Ordenen 



*) Ogsaa i Kristianssund i Norge gav man en Skole, der blev op- 
rettet 1796, Navn af »Den Bernstorfske Stiftelse«. 



af en af Eleverne, der af aine Kammeratei' valgles lil 
iDBopsjnsmond. Kt Par af de ældre og [mal id eligere Se- 
iisnster sov paa Drengenes Sovesale, spiste sumuien med dem 
; vare nærværende ved deres Lege. De Dagboger, aom Ele- 
Tne ferte, vare de pligtige at vise for Opsynet, naar det blev 
Srlangt, Der blev lagt Elur Yo^gt paa den legemlige Opdra- 
Den egentlige Gymnastik var vel ikke meget bevendt, 
I gymnastiske Appo rater nævnes endnu 1804 kun Balance- 
bgfelke. Springeapparat og — to Keglebaner. Men Drengene 
legede meget, og Havearbejde og Slojd vure Dele af Dndervis- 
liiBgen. De gjorde Spadsereture i den dejlige Omegn, badede 
I Sommeren i den nærliggende So og lob paa SkojCer i Frost- 
jr paa Engene. Man tænkte endog paa at bolde Fugleskyd- 
ning og foretage ainaii Bejser. En af Lærerne var tilJige Læge. 
Føden var tarvelig og Sengene ba&rde, men Drengene sunde og 
blomstrende. 

Under Pnnvirkning af Villaume fik Undervisningen flere 
lyendomDieligheder, hvorved den blev uden Sidestykke i vor 
hele Skolehistorie. Der fandtes ingen egentlig Klasseindde- 
ling, men kun en temmelig nfuldstændig Sondring af Eleverne 
i tre Hovedafdelinger, efter som de undervistes i det, der borte 
"til Almentarv« eller »til Kaldsfijrnodenbed i eller »til liberal 
DannelHe«.'^) Grænserne vare dog meget flydende. Tilegnelsen 
kan næppe bave udmærket sig ved Grundigbed; tbi Fagene 
vare for mange, og Lærerpersonalet havde en bojst ejendomme- 
lig Beskaffenhed. Det bestod nf Mænd af forskellige Nationer: 



*] I fønte Afdeling iiLidQr\ i^tcs i do almindelige Slfulefng, Anden 
Afdeling fuldt i trt Grupper, hver med sine Hovedfag, henholdivi* 
for Købmænd (Hegning og SngaUk), for Officerer og Sømænd 
(Matomatik, Fransk-, Hialorio og GeogrnS) eller for Videnskabs- 
inland (Latin). I trodjo Afdfsliiig, hvor man kun tilsigtede bSjbbIo- 
kneftarneB Udvikling«, undervistes, i levende Sprog, Latin, Geognili, 
Historie, Matematik, Fysik, Antropologi, Logik og Psykologi, 
Tegning ug Musik. 

Do yngre Elever fik 7 — 8 Timers Undervisning om Dagen, 
dog taaledes, at af liver Timo vare de 15 Minutter fri. De leldre 
hnvde fierre UJidervisningstiniBr, men flere »Privntopgavertt. 




1 



104 

Danmark, England, Frankrig og forst og fremmest T; 
vare repræsenterede blandt dem. Og i koDfessioDel Hei 
fandtes her Lutheranere, Reformerte, Katolikker og 
skon Forening. De tre Opdragere, som fandtes i Aaret 1 
Nitsche, Hahn og Bouverot, vare indkaldte henholdsris 
England, Tyskland og Frankrig. Villaume var fadt i Tysk 
af fransk Familie. Musiklæreren Pisoni var af italiensk 
komst, men kom hertil fra Preussen. Han var Katolik, 
laume Reformert. En Række andre Tyskere bleve senere 
tede til Opdragelsesanstalten en kort Tid og vendte derpsa 
bage til det store Fædreland, saaledes Schmidt, Schrøder, Scl 
og Warnecke. I flere Fag foregik Undervisningen i et m 
Sprog end Drengenes Modersmaal*), hvilket kunde være 
bekvemt for vedkommende Lærer, som ikke kunde ordentijl 
Dansk, men næppe har været til Fromme for Elevernes Til'l 
egnelse. At Greven skulde have søgt at forandre dette ForhoU 
af nationale Hensyn, var for meget at forlange, og den UlempB» 
der i pædagogisk Henseende fulgte af dette Uvæsen, opvejeto 
vel i hans Øjne af de formentlige Fordele ved at forene O* 
dervisningen i Sag- og Sprogkundskab. 

Man vilde helst optage Eleverne i 8 — 10 Aars Alderen ^ 
beholde dem til deres 16 — 18de Aar, »for paa dem saa meg 
visserc at indflyde paa den mest velgorende Maade«, som 
ventlow sagde. Mange ansete Familier sendte deres Senner 
Bernstorfsminde, hvis Elevantal naaede hen imod et halvt Hi^ 
drede. De kom ikke blot fra Danmark og Norge ; ogsaa Dans] 
i Italien, Afrika og andre Steder i Udlandet sendte Elever i 
det fynske Filantropin. I Elevfortegnelsen forekomme Navt 
som Buchwald, Buhl, de Meza, Tetens og Tilliseh fra Danmarl 
Heyerdahl og Stoltenberg fra Norge. 

Greven og hans Hustru besøgte tit Pensionatet, der la 



*) Nitsche underviste samtidig i Matematik og Engelsk. Hahn, ti* 
ligere Lærer for Grevens Børn, besørgede Religions- og Natu- 
historieundervisningen paa Tysk, Bouverot var Lærer i Fransk c 
Latin, hvormed han forbandt Naturlære, Geografi og andre alme 
nyttige Kundskaber. Villaume søgte at lære Børnene Historie < 
Astronomi sammen med det franske Sprog 



105 

i Fjerdingvej fra Herregonrden, (Og færdedes gerne mellein 
le. Den Tilslatning, eom dette Institut havde foDdet, 
Lin en stor Grlæde. Jævnlig sendte han Indberetninger om 
1 den store Skotekotumission, fremliævede med Tilfreds- 
e, at flere af Eleverne viste et forædlet Hjerte og en op- 
'omtand og indbød i sit pædagogiske Sværmeri nlle, der 
besjælede af sand Iver for at fremme det gode, til at 
ære Prøverne. 
Saaledes frembød Brahetrolleborg Synet af en Adelsmand, 

ain Tænkemoade var Bondeven i Ordets bedste Betydning, 
odsejer, der ikke blot svEcrmede for filantropiske Reformer, 

som oprettede en Række af Under vianingsanstaiter, skrev 
igogiake Afhandlinger og interesserede sig for Skolesporgs- 
troda nogen anden paa den Tid. Og omkring ham en 
la af Mænd af forskellig Nation og Konfession, men alle 
jstrede for at virkeliggøre det filantropistiske Ideal: Menne- 
lægtens Genfødeise gennem S kolennder visning. VarRevent- 
end vildfarende i sin Grundbetragtning og ikke fri for Fro- 
magen i Udførelsen af sine Beformer: hans levende 
riighed ti! Folkeoplysning, hans faste Tro paa dens Virkninger 
bans opofrende Arbejde for dena Fremme vil altid sikre ham 
Hædersplads i den danske Skoles Historie. 

Allerede inden sin forholdsvis tidlige Dod fik Greven dog 
mærke, at Trolleborg ikke var bleven det Paradis, han ved 
dagogikkens Hjælp vilde gere det til. Ligesom han manglede 
idt Omdemme over for mange af Tidens pædagogiske Teorier, 
aede han ogsaa i høj Grad praktisk Blik for Betingelserne 

deres Virkeliggørelse. Han kom derfor idelig i okonomiske 
inskeljgheder. De 10 000 Rd., der oprindelig vare bestemte 

Seminariebygningen, forslog kun lidt, især da den ogsaa 
nlde give Plads til Opdrageisesnnstalten, 1797 laantes atter 
1 000 Dg senere endnn 5000 Rd., ah sammen alene til Bygnin- 
m. Det aarlige Tilskud blev forhøjet fra 2 til 3000 Rd., og 
leveroea Kontingent blev ogsaa sat op. Men desuagtet var 
er stedse Underskud i Seminarieta Kasse, saa Direktionen 
laitte idelig trygle Staten om Hjælp. Ved Opdragelsesanstalten 
aide man heller ikke beregnet Udgiften bedre, end at der 



.C 



106 



ogsaa var de samme PiBagtigheder, skent Kontingentet 
Gange blev forhøjet, saa at det efterhaanden steg fra 60 tiLj 
150 Rd. om Aaret. Med Skolelanrer Schmidt i Grønden^' 
havde Greven en Konflikt, fordi Schmidt en Tid lang ▼ægredø'j 
sig ved at modtage sin Instmks. Et alvorligere Sammenstød 
fik han med Frederiksen i Gæmp, der i Overvnrdering af sin 
Dygtighed var uhoflig mod Greven og skrev Avisartikler mod 
ham. Det endte med, at han maatte forlade sit Embede til 
Maj 1801. Omtrent samtidig maatte Seminariets Andenlærer 
Esbensen fortrække, fordi han havde st.ettet Eleverne i Op- 
sætsighed mod Greven; han fik derfor en skarp Irettesættelse 
af Direktionen, der i denne Sag, den sidste, som forhandlede! 
inden Grevens Dod, støttede ham som een Mand i bane 
Bestræbelser for at hævde Orden og Disciplin. Den 1. Marts 
1801 døde L. Eeventlow, efter at han endnu i Februar havde 
deltaget i Skolekommissionens Møde paa Trolleborg. 



V. 



M. 



► 



.edens Seminariesagen foreløbig optog Broderparten af de 
IMBdagogiske Interesser, havde den store Skolekommission arbejdet 
paa en ny Lov om Landsbyskolevæsenet. ^ Allerede i 
sit første Mede krævede den som Grundlag for sine Forband- 
Hnger en detailleret Beretning om Skolevæsenet paa Landet.*) 
Srandt paatog sig at skaffe denne Beretning ved Henvendelse 
fra Kancelliet til Stiftsevrighederne. I Affattelsen af de Sporgs- 



*) !Følgende Spørgsmaal skulde besvares i Indberetningerne: 

1. Hvor mange Skoler der for nærværende Tid ero i ethvert Sogn 
og hvor mange Skolebørn, for hvilke de anses, der ere over 
5 Aar og ikke ere konfirmerede. 

2. Hvor langt de længst fraliggende have til Skolen, og hvorledes 
V^en er beskaffen, samt hvor meget Skoleholderen kan have 
i Indtægt, og hvori hans Indtægt bestaar. 

3. Hvor meget enhver af Degnene kan have i Indkomst, og hvori 
hans Indkomster bestaa, samt hvor mango Degne der er i 
hvert Herred, og hvor gammel enhver af dem er. 

4. Hvorledes Degncboligerne ere beliggende, om de ere midt i 
Sognene. 

6. Om Skolehusene ere i god Stand, hvor mange Fag de bestaa 
af, hvor stor Skolestuen er, og hvor mange Bom deri be- 
kvemmelig kan rummes. 

6. Om der er Agerland eller Have ved Degneboligen og Skole- 
husene. 

7. Hvor mango Skoler der behøves i ethvert Herred, og paa 
hvilke Steder disse skulle anlægges, naar Børnene ikke maa 
have over V4 Mil til Skole. 



108 

maal, som ønskes besvarede, spores den ved Forhandl! 
mellem Balle og L. E«yentlow fastslaaede Opfattelse af, 
ledes Skolens ydre Vilkaar borde ordnes, i Erkendelse 
disse materielle Forhold forst maatte forbedres.* Det 
toges, at den Betænkning, som Sjællands Stiftsøvrighed 
indgivet til Kancelliet d. 4. September 1789, skulde ta. 
Vejledning ved Kommissionens Arbejde. Dette var dog 
et Hoflighedshensyn; thi i Virkeligheden blev det ikke Bal 
men Reventlowernes Anskuelser, som bleve de afgørende. 

Uden at afvente Indberetningerne tog man straks fat | 
Forhandlingerne om Undervisningen i Landsbyskolen 
Den skulde efler Kommissionens Mening ikke blot omik 
Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Skrifllæsning, m 
tillige Historie og Geografi, Naturhistorie og Naturiære. M 
den sidste skulde forbindes nogen Kundskab om Astronomi 
Mekanik og med Regningen lidt Geometri. Fremdeles skoli 
Børnene lære saa meget af Loven og Forordningerne, som ang 
Bondestandens Rettigheder og Pligter, endvidere Sang og I 
strumentalmusik, hvis Læreren kunde undervise deri. De ældi 
Børn burde ogsaa undervises i Sundhedslære. Købstadskolen 
skulde have samme Fag og desuden Tysk. Enhver Lærer, sffl 
blev ansat i Købstæderne, maatte kunne dette Sprog. Senei 
burde der i Købstæderne ogsaa oprettes Skoler med vider 
gaaende Undervisning. Børnene skulde kun inddeles i to Klasse 
der hver gik sin halve Dag i Skole. Dette Tilbageskridt .^ 
Balles Forslag om en tredelt Skole foretoges vel, for at h^ 
Skole kunde besørges af een Lærer og dog have Hverdagsskc 
gang. Begynderne skulde først undervises ved saadanne F 
tællinger af Geografien og Naturhistorien, som kunde interesa 
dem, lede dem til moralske Begreber og danne deres Tæa 
maade, og derpaa ved Fortællinger af Fædrelandets Historie 
Træk om berømte Mænd efter Mallings gode Handlinger 
Rochows Børneven, »dog maa ej foredrages dem andet end vir] 
lige Historier og Begivenheder eller saadanne, som kunde vai 
sande, men ingen egentlige Fabler.« Først derefter begync 
Læseundervisningen. Paa det første Trin skulde bruges 1 
vægelige Bogstaver og siden en Læsebog. Derpaa kom Luthi 



109 

ismus og et Udvalg af bibelske Historier. SkriVning' be- 
a ogaaai yngste Klasse ; Læreren skulde skrive Bogstaverne 
Blyant og lade Børnene overskrive dem med Blæk. Under- 
igen i Læsning og Katekismus maatte endelig være fbr- 
ig. »For alting agtes paa, at det er blot Tingene og Be- 
me, men ikke Ordene, der skal bevares i Hakommelseu, 
er Børnene endog vænnes til at udtrykke Tingene med 
Ord, saa at tnan kan mærke, at de selv forataa, hvad de 



Om Undervisningsmaaden for ældre Børn fik man aldrig 
; nogen Beslutning. 

Da man manglede saa godt aom ntle Skolebøger til 
; ved en Undervisning som den paatænkte, besluttede Kom- 
ionen at lade udarbejde Lærebeger, enten Oversættelser 

ori^nale, dog aldrig afiattede i Spergsmaal og Svar for ikke 
ed at fremkalde mekanisk Udenadslæren. L. Reventlow 
e endog have en sammenhængende Plan for alle Skolens 
;er ofiéntlig fremsat til Bedømmelse; efler de Bemærkninger, 

indkom, skulde der da affattes Lærebøger i Samraad med 
:e Filantropister og gives Præmie for de bedste Bøger, Kom- 
sionen tog dog Sagen paa en jævnere Maade. Som Læsebog 
ide Mallings Bog foreløbig bruges. Om Lærebøgers Udar- 
delse henvendte man sig til forskellige Mænd, der hver pos 

Omraade ansaas for sagkyndige. Som Fortsættelse af Luthers 
3 Katekismus ønskede man en anden Lærebog i Beligion 
1 Pontoppidans, f Eks. en Bearbejdelse af J. F. Jacobis 
lie ersten Lehren der christlichen Religion«. Balle og Bastholm 
bede at gennemgaa denne Bog. Men i Stedet for udarbejdede 

eo selvstændig Religionslærebog. Balle skrev den, Bastholm 
nnemsaa den, og derpaa udkom den sidst i 1790 £0m iForsøg 

en Lærebog.« Almenheden opfordredes til at kritisere dette 
>r9eg, og Balle tog ogsaa Hensyn til de fremkomne Ændriugs- 
relag, da han omorbejdede Bogen. Denne blev derefter sat i 
irkolaljon blandt Skolekommissionens Medlemmer og derpaa 
lit Irem i Moderne, hvor Kommissionea gennemgik den fra 
Inde til anden og foretog flere Forandringer i deo. Hist og 
*r skete Tilfejelser, og nogle Stykker bleve delte i Underaf- 




delinger. Skuiii enkelte SkrifUtader blflff» 
IH'en dog fra 70 til lu4 Sider.*) Efter at dn nr 
guuetiif det teologi}»ke Fakultet, udkom den 1791, QgfA 
af :$. December h. A. blev den indfert til Skolebnig fe 
dag 1794. Kouiniituionen lod den tiykke og IndftagtttPt 
Seiuinariot. Det er derfor med Rette ngt, ai dat kod 
or rijL'tijft, iiaar denne Bug senere fik Navn af BallM 
D(Mi kunde rettere kaldes SkoIekommissiooeiiB. 

Om et rdtog af Historien og Geografien, især Fmihh^I"^^ 
henvendte Kommis.si«men sig til Storm og Riber samt 
Kit>rulf. Storm ^krev en lille Geografi, der udkom 179); 
med liiHturien blev det aldrig til noget, og ligeaaa gik døt 
det rdtog af Loven og Forordningerne, som Oeneralandiftør 
^^aard skulde foretage. Skolelærer Schultse i Kragerø Uøf 
fordret til at »krive en Lærebog i Naturkundakab ; mea *V^ 
Pruve, han ind.sendte, Vjlev funden ubrugelig, hvorfar ban fs^^' 
toges l'or Arbejdet. Kommissionen vilde ogsaa tilT^ebringø 
Jjandhusholdningsbog, der kunde give Benderbem Kunddok 
om Ager- og Havedyrkning, Husdyrenes Pleje, Biygmng og 
Bagning m. m. Man mente, at Beckers Noth-und Holftbllohka 
kunde bruges med nogle Ændringer, og da Provst Hane i 
Fredericia var i Færd med at oversætte den, kebte man hani 
Manuskript for 200 Ild. Kiber skulde lokalisere det, mak da 
han døde fra dette Arbejde, blev det overdraget Assessor Bab 
i Økonomi- og Eommercekollegiet , og Bogen udkom endelig i 
Aaret 1800. Efber Tilbud af Hasse kebte Kommissionen bans 
Oversættelse af Bist« Haandbog for Skolelærere og lod Bisperne 



1 



*) I Kommissionens Arkiv lindes et Forslag af Brandt til en Bajkke 
Ændringer i Lærebogen for at fremme Tydelighed. Han Ikndt, 
at Bogen havde saa store Fordele fremfor de tidligere liSBrebøger, 
at den sikkert vilde gøre megen Nytte. »Enhver oplyst danik 
Mand bør derfor bevidne Dem, værdige Hr. Biskop, sin GUade og 
sin Tak.« Skrivelsen er anonym, men Brandts Haand let kendelig. 
»Undskyld« — siger han — »at jeg af visse Aarsager ej møvner 
mig. Gid vore Tiders anonymiske Breve havde saa ren en Hen- 
sigt, som jeg er mig bevidst.« 



Men hans Porslag om at Bkrire en ny Beltgioin- 
'ebog kunde ninn ikke gaa ind ]iaa. 

Hvad Skolena Autoriteter angik, da vilde man bevare 

raternes og Præsternes Tilsyn. Stifis o vrigheden sknide og- 

■ fangere som liidtil. Men uader denne sknide der stilles 

ods- og Sognekoni missioner og over _ Lele Folkeskolevsesenet 

raldirektion, der blandt andet skulde bave Bet til 

1 kyndig Mand inspicere Skolerne. Senere bleve disse 

jKiiuelser dog ændrede noget. 

.isaionen var enig om Degneembedernes Ned- 
pggelse til Fordel for Skolevæsionet, sn åledes som Bulle havde 
ealaaet det. Kuncelliet havde cgana ved Vakance i Degue- 
ta]d begyndt at forene dem med Lærerembeder. Denne Sam- 
l-lnensmeltning billigedes af nicsteo alle Sliflsavrigheder og af 
B'de fleste, som udtalte sig om denne Sag i den periodiske Presse. 
I.Meo den bestaaende Ordning fandt dog ogsaa sine Forsvarere. 
I Disse henviste til, at Forboldene paa Landet med Hovarbejde 
log Kreatnrvogtning m. m. ikke tillode stadig Skolegang Anret 
randt, hvorfor Degnenes Bylæsning for Bom og Aftenlsesning 
for de konfirmerede var den lempeligste Form for Undervisningen 
paft Landet. Der fremkom endog Ønsker om, at Skolebolderne 
maatte forfremmes til Degne og disse til Prasster, du mnu her- 
ved kunde undgaa at oprette Seminarier. I Stiftaovrighedens 
Setænkning af [789 imodegaar Balle de fremsatte Indvendinger, 
'iser, at Forordningen af 1739 netop paalægger alle Degne 
de Skole Sommer og Vinter i Stedet for at gaa paa Om- 
gang i Byerne, sun at det var eo aabenbar Afvigelse fra For- 
ordningen, naar der endnu fandtes aoa mange Degne, som ikke 
holdt Skole. Ældre Skolelærere burde afskediges med Pension, 
men ikke befordres til Degne. Præsten kande have samme 
Nytte af en god Skolelærer som nf en Degn, og Almuen endnu 
mere, dn Degnens By- og Aflenloesning var næsten uden Be- 
tydning som Undervisning betragtet og jævnlig gav Anledning 
til Uordener. Kommissionen tænkte en Tid lang paa at faa 
odyirket en kgl. Bei'aling om, at de Degnekald, som bleve ledige, 
skulde henstaa ubesatte, indtil Skaleloven udkom, imod at Skole- 
I lærerne besorgede Forretningerne. Men denne Plan blev doig 



112 

ikkf; iva'rk.-at. I iii id lertid udbredte der sig Rygter on 
ini<<'i"m:n'4 Heii^^ieter, u^ mange lode sig derfor give EkqHtj 
tanf'f'brfve pua Peirneembeder. Mod denne Adførd udi 
Koiijriiis.«.ir»nen doe et konireligt Forbud.* 

Men aelv om man i Almindelighed kunde enske tt vm-\ 
dr:ii;f.' Skolfl;i'r«.'rn€* Degnenes Forretninger i Kirken, ftndtEoB-i 
mi.'^sionen'' Flertal med Brodrene Reventlow, at nogle sf £m 
Fiirretnin^ror vilde gore Skaar i den Anseelse, Lærerne ImAj 
nyde, >aulcdfH de for omtalte Arbejder: at ifere Præsten Neal: | 
klæderne, ombære Tavlen oc be:sorge Gejstlighedens Enb* 
breve. Man foro.slo;r derfor Kancelliet, at Messeklædeme tf 
skalTodos, som det allerede var sket i Slotskirken og andxe b 
llovoflstadens Kirker. ]>et, Simi herved sparedes, kunde konutf 
Skol(fkass(,*n til gnde. Tavlen i Kirken burde ombæres af SkolB' 
ftjrst anderen o}: Kirkevær;:en, og de gejstlige Embedsbreve bfr 
Horges af en Husmand, som skulde kaldes Kirkebud. Bliv 
tiltraadte dog ikke dette Forslag. 

Da Kancelliet affordrede Stiftsevrighederne Erklssring ^ 
denne Sag, fandt de nye Tanker langtfra almindeligt Bifel^ 
Sjællands Stiflsovrighed , der havde indhentet Oplysning ^ 
Amtmænd r)g Provster, erkendte vel, at Messeklssdeme vtf« 
unodvondige, og at mange l^ræster gerne saa dem aftkaffede? I 

*; Sauledos erklærede Pram i Slagslunde: »Lad Messeklædeme l>li^ 
afskaffede, ja om det endog var Præsternes runde og vidtløf*^J5® 
Kraver, da Pratsterno ere nok distingverede ved de lange Kjol**^' 
(let enc5 7n(j<l det andet er dog ikkun en forfængelig Levning 
(Jet lede Pavedom.« — Schroder i Søborg fandt det »en Ilanst^ 
(liglicjd eller maaske en pavelig Selvvigtighed, at Præsten lod * 
i- og ad'ore Klæder paa det højtideligste Sted i Guds Hus og ^ 
hele Menighcidens Øjne. Det har ofte kommet Præsten til 
nHlnic.c. — Jensen i Karlebo mente: »Man kunde maaske gc^ 
.skairo Knuden over og afskafte Dragten. Præsterne ønskede ^ 
vel gerne befriede derfor; de lagde maaske med Fornøjelse F**^ 
kraven ved Siden, og jeg vidste i Sandhed ikke, hvorfor nof 
iif (lem skuld(j ville beholde den hvide eller glimrende Dr^^ 
uden d(!t skulde være for ej at være aldeles bunden til den sC7^ 
Farve, Kom man just ikke plejer at tillægge Lysets Engle.« 
J)er faldt dog ogsaa Udtalelser til Forsvar for Messeklæderne un(^ 
Hen visning til deres symbolske Betydning. 



113 

frembaevede dog ogsaa de Betænkeligheder, Bom Hensynet 
^Imnens Tænkemaade maatte fremkalde. Balle Tar dog 
jelig til at give efler, naar Præsterne først havde oplyst 
ighederne om, at slige Eiædsr bnigt«s ikke af de farace 
tne, og at GndBtjenestens Højtidelighed befordres ikke red 
■rtes Pomp, meo ved Hjertets Opløftelse i andægtig Be- 
tning og Ben. Naar saa Præsterne tillige forklarede, at 
^ene til disse nfomedne Prydelser herefter skolde henlsegges 
Skolekassen for at fremme kristelig Oplysning, vilde For- 
ringeo næppe vække Forargelse. Dog vilde der ikke ind- 
.me synderligt ved at aælge Messeklæderne; maaske endog 
Icepatroneme vilde anvende dem efter eget Tykke. Endelig, 
det var Hovedsagen, havde ingoD fundet noget ydmygende i, 
Degnen hjalp Præsten med Messeklæderne for Alteret ; tvært- 
d ansaa Meoighedeo denne Gerning som en Ære fbr Degnen, 
ingen faldt paa, at han derved blev Præstens Tjener. Tavlen 
[irken burde ombæres af Skolelæreren, da man havde mere 
rbedighed for ham end for ea Bonde. Ellers vilde de Uor- 
ler tiltage, som fandt Sted, selv naar Begnen bar Tavlen, 
t nemlig nogle >af overdreven Munterhed* lagde Paaskeæg, 
)ler, Nedder og Tvebakker i Stedet for Skillinger. Og at 
Ile Besser ved Udgangen eller lade Kirkesangeren staa der 
:d en Tallerken, vilde rimeligvis give mindre end hidtil. Da 
t vilde blive for dyrt at lade Præsternes Embedsbreve be- 
rge ved en Hasmand, burde Skolelæreren tage sig af dem, 
in ikke i egen Person. Betænkningerne fta de jydske Stifts- 
ligheder gik i lignende Betning; kan betonede Galdberg og 
inson end mere Betydningen af at bevare Messeklæderne i 
ir paa Ceremonier fattige Kirke. Paa Grand af den ringe 
ilshtning, som Sagen fandt, blev den henlagt, dog forst 1802. 
Med de her nævnte Sager sluttede Kommissionen i Foi 
iret 1790 foreløbig Forhandlingen om Skolevæsenets alminde- 
le Oidning og vaf i et Par Aars Tid optaget af Seminariet, 
ærebogen, Betænkninger over rent lokale Skolesporgsmaal m. m. 
len Bia dokker Skolereformen atter op, efter at de af Kom' 
lissionen vedtagne almindelige Grundsætninger for en l>el havde 
aadet Udtryk i Reglementet for Skolevæsenet pna Christians- 



lU 

>æde. I iSliuiiiii^'t'ii af 17H2 begyndte KommissioneD at geonem- 
.L'aa dette liegleineiit, uieii kom snart til ErkeDdelse af, it de( 
ikke kunde )»ruges 8om tlrundlag, da man ikke i alle Sogit 
kunde vente .sig Ueyentldwernes Interesse for SkoleTænnetb 
Derfor udarbejdede (\ Reventlow et ændret Forslag til en il- 
mindeliir Skoleanurdning, og i Vinteren 1793 — 94 blev dettø 
fuldstændig .irennouigaaet af Kommissionen. Tillige afteskede 
man Seminarielærerne Beta^nkning om Forslaget. 

Men nu »ker det niaTkelige, at man herer intet til For 
slaget i over 4 Aar. Om det er de mindre heldige Erikringcr 
ved Hlaagaard, <.)prettelscn af Trolleborg Seminarium eller Bfr 
L'ivenhederne i Hovedstaden 1794 og 95 eller andre OmsUen- 
di^'hcder, som havde denne Virkning, kan ikke afgøres, n* 
meget mere som der for disse Aar er et stort Hul i KomiWfr 
sionens Arkiv. Forst i Maj 17118 hedder det i Forhandlings 
protokollen, at nu blev man færdig med at gennemgaa Skole- 
forordningen. Fra L. Ueventlow var der i Mellemtiden frct*^* 
kommet et selvstændigt Forslag, der fik stor Betydning 7^ 
Siden af Broderens. Efter at hvert Medlem havde faaet ©^ 
(lenj)art af det ibrelobige Udkast, fremsendte de skriftlig der©* 
Bemærkninger. Af disse vare L. Reventlows de fyldigste. -■■ 
den folgende Vinter foretoges en endelig Revision, der slutted© 
d. 24. Januar 1799, og d. 14. Februar s. A. indsendtes For- 
slaget med Motivering direkte til Kongen. 

Saaledes som det her forelaa, var det bygget paa de *^ 
Forslag fra Brødrene Reventlow, Balles flere Gange nævnte E^* 
klæring af 1789 og Skolekommissionens Beslutninger. Enkelt 
Bestemmelser om Disciplinen vare hentede fra den magdeborgs"^^ 
Skoleanordning. Derimod blev der næsten slet ikke taget Hen^3^ 
til de i de indkomne Beretninger om Skolevsesenet skildre^ 
Lokalforhold, uagtet disse især i Jylland vare saaledes, at sa^ 
lige Bestemmelser maatte anses for nødvendige. 

Angaaende Hovedpunkterne i Lovforslaget stillede V(^^ 
holdene sig saaledes i Kommissionen. 

Der var Enighed om at træfie en almindelig Bestemmel^ 
om Skoledistrikternes Størrelse uden Hensyn til F^^ 
holdene i de tyndt befolkede Egne. Intet Barn maatt« ha^ 



115 

re Skolerej end '/< Mil. Heningeme rare heller ikke 
om, kt Beraetallet i hver Klasse barde SKtl«9 tii 
men medens L. Reventlow vilde have en ndujkkelig Be- 
nelse beron, nejedes Kommissionen med en almindelig Ud- 
e om, at der ikke ma«tb< nere flere Børn i en Skole, end 
KTeren kande have fornødent Op^yn med dem og tilberiig 
r«iae dem, og i den med Foralaget felgende Forestilling 

Tallet sat til h^st 40 for hver Klasse, dog skulde dette 
efterhaanden fonoindakes. C. Keventlow erklærede senere. 
ette Tal var st«rre end ønskeligt, men man torde af øko- 
tske HensjD ikke sætte det lavere. 

Den skolepligtige Alder kunde begynde med Bemenes 
le 5le Aar og skolde i alt Fald begynde, naar de rare 6 

gamle. Skoleph'gten varede til Konfiimationen, og til deone 
tte ingen antages, aom ikke havde tsrt, hvad der krsevedes 
colen. L. Reventlows Forslag om at ndeætte Konfirmationen 
Pigernes I5de og Drengenes 16de Aar vandt ikke Bi&ld. 
' var knn een Mening om, at Hverdagsskolegang var 

ønskeligste. Ældste Klasse skolde møde 4 Timer om For. 
tdagen og yngste 2 Timer om Eftermiddagen. For at tage 
nsyn til Bondens berettigede Krav paa sine Boms Medhjælp 
ilde der være Ferie 4 Uger i Komhøsten og indtil i alt o 
er i Ssede- og Plejetidea, men — efter Bondens egei Valg. 
celedes knnde Børn holdes fra Skole for Hovarbejdes Skyld, 

de ældre kande i Sommertiden nejes med 1 Dags Skole- 
ng om Ugen. )Iod den sidste Bestemmelse gjorde L. Keventlow 
fKves Indsigelse. Det nyttede heller ikke, at han ft>reslog 

opmiuitre Børn til Kirkegang, men ikke tvinge dem dertil, 
rdi man derved knn fremmede Tankeløshed og Ligegyldighed. 
et vedtoges desuagtet, at Kirkegang sknide være en tvungen 
■g tm Bern over 12 Aar. C. Reventlow fik Bøderne for- 
qcde fia 2 Sk. daglig til 4 Sk. og 8 Sk. for gentagne Forsøm- 
efaer; ntta de øvrige Medlemmer modsatte sig hans Ønske 
B, U Skolelæreren hver Søndag efter Prædiken paa Sogne- 
i:mt tilkendegav de tilstedeværende Bymænd, hvilke Bem der 

ia n^ Uge havde foisemt Skolen. 

I Spergsmaalet om Undervisningens Omfang vilde 




alle gaa så* Tidt, det var muligt, Sog Var T-, BeVéntrønW^B^- 
tisk nok til at gore en kesbemt Forskel jias UorterTi^ineni-ft. -. 
efter som Læreren hnrdc luudlagcC SeminarieudduDneLie eller ilibt, & - 
ds iDuii hellere oiaaiie blive ved det ganile, >eDd al d«i qt K*' 
hensigtMlrideiide skulde illuderes.' Kom mission en vedtog i Til' k< 
slutning til denne Ojifuttelse, at der i alle Skoler skulde mie- 1 
vises i Iteligion, LwsDing, Skrivning og Regning, og i de SkoItrTSi! 
hvis Lwrere vare Seminarister, tillige i Histurie. GeograU, I^irø' *• 
historie og Naturlære; endvidere i >aaa meget af Landniaalinjti, Bi 
ut de kunne vide at beregne Størrelsen af en Gaardslod og >tH- 
inddele den i lige store og vel dannede Dele. Med Nuttulssrai ■ 
skal forbindes saa megen Kui)dskiib om Mekanikken, som (MUS' 
tjene til Oplysning om Beskaffenheden af de Redskabet, ^S W^ 
mest bruges, samt om Himmelleeememe, aua vidt surooiB i«' W 
være nyttigt for denne Klnase af Borgere.« Lægges hAnlv 
endnu Fordringen om Undervisning i Lovkuodskab, Sang i* B 
eventuelt Instrumentjilmusik og Tegning, sna har man i d^' I 
skrigende Misforhold meliem dette alt for heje Moal og d^ I 
tarvelige Midler, der slode til Raadighed for ut naa del, ^ 1 
slaaende Bevis paa, hvorledes Oplysningsiveren hindrede el sniio* 
Omdomme, selv hos Bedruelige Mænd. — Der blev givel e* 
bestemt Forbud mod Udenad si æsning. For at interessere BC' 
folkuingen for Skolens Gerning tillodea det Forældre at ovfl«"- 
være deres Borna Undervisning. 

Der skulde serges for, a.t den tonlirmerede Ungdom ve*" 
ligeholdt sine Skolekundskaber. L. Reventlow vilde tillige h«** 
Foredrag for de ældre, ligesom paa hans Gods. Forst var b»* 
stemt for, at Skolelæreren skulde holde disse » Forel EesningK*"' 
Sendag Eftermiddag, senere foreslog han at henlægge dem "^ 
Tirsdag og Fredag og lade Præsten besorge dem, »hvilket it**- 
kunde være nogen synderlig Byrde for ham, da de indfalden*-* 
Brudevielser og Ligfærd let paa de Dage dermed kunde foret* 
og biive saa meget hojtideligere og ga,vnligere for alle tilate^ 
værende.* C. Reventlow foretrak ogsaa Søgnedage for Heil** 
dage. I det endelige Forslag ordnedes dette Punkt saaled^ 
For de unge skulde der holdes Aftenskole om Vinteren I« Gan^ 
om Ugen, en Time hver Uang, skiftevis for Karle og Pige:^ 



117 

r de ældre en Gang om Ugen en Times Foredrag. »DeH- 

tillades det Slcolebolderen efter Overlæg med Skolekoni- 
>nen hver Sendag Eftermidclag om Sommeren at læse i 
;ti over de religiøse og moralske Materier, som Skolekom' 
anen dertil maatte bestemme. i *) 

Lisereren skulde vise megen Oraha for Barnenes Op- 
relse. Disciplinen maatte være mild og forstandig, og der 

givet et strengt Forbud mod haarde Straffe. Flinke Bern 
le bave Belenuinger, og meget vanartede Beta straffes med 
midlertidig Bortvisning. Oprindelig var der Stemning for 
følge Balles Foralag om at belønne de flinke Bern med 
mier (Bager og Landkort) og Hædersbaand. Men Bredrene 
Bntlow, der havde Brfaring for, hvor varsom man maatte 
i paa dette Omraade for ikke at nære Forfængeligheden, 
rkede, at Bestemmelsen om Belenningeme fik samme Af- 
else som i den endelige Anordning. 

Ved Lærernes Beskikkelse fik Seminaristerne Fortrins- 
, men de skolde underkaste sig en n; Preve, hvis der var gaaet 
r et Aar siden deres Dimission. L. Reventlow stod ganske 

med sin Fordring om, at Seminaristerne efter at have for- 
t Seminariet skulde fremdeles staa i Forbindelse med dette 
Hgesaa med den Skoledirektion, han enskede i hvert Stifb, 

at de kaldsberettigede skalde henvende sig til denne ved 
kanoer. Foreløbig maatt« man nejes med ueksaminerede 
irere til de fleste Embeder, og der blev derfor efter L. Revent- 
is Forslag fastsat en Minjmamsfordring , som Kandidaten 
ulde fyldestgere. naar han blev prevet af Amtskommissionen 

Sognepræsten. Derimod vilde man ikke gaa ind paa C 
tventlows Ønske om , at de Prasster, som ved Balles kate- 
itiske Øvelser havde faaet bedste Karakter, og de Skolelærere, 



I Jvf. L. Hasse: LandsbyaelBkabet (1792), i hvilket Skrift Forf. 
lader en Herrenianda Prue opfordre Banderne og derea Koner til 
M iDBde hver Søndag paa Skolen for at tale sammen om Pnedi- 
kenen, fortælle hverandre deres Glæder og Sorger og hare paa, 
livad Skoleiærecen forelæser og fortæller dera. Kvinderne kunde 
samleE i Spindestuen og medtage deres Barn for at disse kunde 
v^ennes til Inrerjg Underhold ni ng. 



•u» 






miurWrue 



Ka !<!-■"•« 



fillgM 



:..w. IV,. K.rMev h... '••xi-J^"'"- "'"^ ., 
r-^oiiifi. :if Siiint^w Hartkorn- H"* . 

.r d,..* u...i .v-r 31' Tir. Hortkon,. ^^ ' 

■ I ■ ■ ,■ ■ I I „ «k,ile hvoraf ^^ 

■■.-..> t,i :>k.,,iev:B^n« stoiiie tUve(.?brin«M tM 
H.«.^-.,„vi t.T .J.^mbnufemes VedkoaWBende i? 

■■•■ -uLvsA,« t,i Utf.iste tbr SkoieTaarø"- ^ 

'•'•■■'■..i ■i,,„i,*ue :iau C. Kevt^riciows Ptan. ow » 
•■■•»■...i .*L,.,„> -i.iraj:*. rn-fw. cii StoJeTase««- ^ 




iiierande Kip 



'•■•-•fc -*a. -■•mukm : ;uie HjnæDW. 



119 

I og AmtsproTsUrDe. C. Kereotlow fendt heller ilcke 
Koxamissionen fur det i og for sig rimelige Forslag, at 
ipensioDeme til Latinskolerne skulde bortfalde. — Med 
ru til Lærerlennens Størrelse var L. Keventlow den 
ntndhaandede. Had vilde give hver Lierer aarlig 50 Bd., 
!. Kag, 7 Td. Byg, 30 Læs Terv eller Vederlag i Brtende, 
L Ijand, Fonra^ og Bolig. Der skalde ikke afkortes noget 
mnli£t Tillseg af Degoe- eller Knpellaniodtægter ; eDdelig 
Le liæreren være fri for Skat og Skolejorden for Tiende. 
H andet Medlem af Kommiasionen vilde sætte Pengelonnen 
LO Kd., erklærede L. Heveotlow dette for oanstsendigt ; 
r dog de fleste Avlskarle 15 Rd. og Kosten. < Bet lykkedes 
: at opnoA Rnighed om en fsBt Miaiinallon, tilmed da man 
tede for, at selv om denne blev meget lav, vilde det i 
ige Sogne vsere vanskeligt at skaffe den, og Tanken om at 
Len i soA Fald barde træde hjælpende til, synea at have 
ret KommisMonen fiildatændig fremmed. Kun om Lærerens 
d. Brændsel og Foarage tog man Bestemmelse, om den evrige 
D i Penge og Sæd hedder det blot, at den sknlde være >an- 
:Ddig<. Under alle Omstændigheder aknlde de Lærere, der 
!e vare Seminarister, have en ringere Lon. — Al give Pen- 
m Xii Lærere og derea Enker var oprindelig Balles Tanke. 
■D turde dog ikke sætte Pensionen bajere end til 30 Bd. 
r enLænr og Vs af Embedeta Indtægter for Enken. Brod- 
ne Reven dovr vilde give Manden 'la og Hastmen '/a af 
■bediandtægtetne. Men ingen vidste, hvor Pengene skolde 
»ne fra. Der var Tale om haade at lade Eflermnnden, 
iigaet. Herredet og Staten tage Del i denne Udgift; men man 
ir bange for at paalægge nogen nye Byrder. Resultatet blev 
nfw kun en beskeden Anmodning om, at Kommissionen maatte 
mrende sig til Foatpensionakasaen om et Par Tusinde Rd. 
x^ til at supplere det, som Eftermanden barde adrede til 
"> Forgængers Pension. I selve Lovforslaget nævnes Penaionen 
ike Dwd et Ord. — I hvert Sogn skalde der være en Skole- 
t»ase, ligesom der var poa Trolleborg og Christianssæde. Dens 
•■dt^er aknlde best^a of Kirkelysepengene, Gaver, visse Beder, " 
^ni der i Kirken blev lagt i Skdens Tavle og ved Gæstebud 



r 




■nidk. 



l^f denue Kuae hIcuMc betalen fonkellige Undervi 
iSr^buger til fatlige og Prix-uier lil fliolce Skulebtmi asl 

Bø^Bi' til IjKTerens egen Udajnnnolw. 

Hvad Tilsynet og BeBtyreUcn angik, vnr der Biii|W 

um at tilvejebriage en Irinvie ordnet, kollegialt siitnmeiiait Roklil 
' Autoriteter, i hrilke der ikke bloi Otndtes KeprKwuUnur 
r Kirke, Stat og Komuiune, men tillige et eærlig skolekyirfiil 
lenienl |>aa alle Trin. Mnn vilde ikke bryde med det be- 
toende Tilsyn . men idet maa aogte at |iasse det ini i if 



el alt for knnaligt S^iUm' 
leyentlows Forslog. Her ff 
UDI Gener&ldin-ktioaen, ift 
r forsCe DepntCTedo i KB' 
;a eller forste Deputerede t 
. Sjællands Biskop og ao^ 
Por Lven Stift skulde 



ige Antoritetera R»kkc, Gk nu 
mnietisBl var dette i L. 
lilledes som § 1 Bestemme!^ 
iknlde beetaa af Præsidenten i 
PToelliet, FinunBuiinisieren, Præside 
Rentekammeret, Generalprofcuroi 
uf Kongen udnævnte Skolemsend. 
umtmanden, Biskoppen og nogle sagkyndige Msend, valgte >> 
Kongen, udgore en Stiftsdirektion. linder denne stod AfflB- 
direktionen, der bestod af Amtmand og Amtsforvulter saml f* 
Skolemænd, udpegede af S tiftsdi rektionen. 

ae skulde der oiiretles Distriktskommiaaioner, i hvilke St«^' 

on, Sognejjræst, Skolelserere samt en Skoleforstander * 

: Skole, valgt nf Kommissionen blandt 3 af l.iaardmænd^ 

foreslaaede, skulde tage Sæde. Ogsaa lier kunde aterlig s^ 

kyndige Mrend faa Plade, tvis de fandtes i Distriktet, i 

-.delte atorartede Apparat alettede C. Reventlow Stiftsdireklione 

satte Bispen alene i Stedet; sine Visitatsberetnioger Oi 

Ikolerne skulde ban indaende til ("ieneraldirektionen: en B 

temmelae, som Balle allerede segte at efterkomme ved i sil 

Sdste Aar at sende den atore Skolekommission Beretning a 

i Skolevisitatser. De tre andre Autoriteter lod C. Beventlo« 

staaende med den Forandring, at Amtsko m missionen skulde 

i af Amtmanden, to Præster og to Skolemænd, og Gene- 

Idirektionen uf Præsidenten og farate Deputerede i Kancelliet 

Itift amtmand en og Biskoppen over 

enholdsvis af det teologiske, 



it nogle af Kongen udntBTnt« Mænd. Til dette sidste. 
Jpg sluttede Koin mission en sig i det væsentlige. Kun bier 

aldiiekt ianens SauinienBætDing endnu simplere 
•idNiten og en Depntcret i Kancelliet, Sjællands Biskop og 
I ekolekyndige Ma'nd. Provsternes og Biskoppernes Vi 
r ^ulde Tedblive, og Præsterne fore det stedlige Tilsyn. 

Bindre Aaturitetsspergsmaal bleve tienstand for megeu 
vejelse, nemlig om Skoleputronens Bet til at sende 
■'Bldmægtig for .lig i Distriktskommissionen og om 
pvttsternes Tilsyn med Lærerens Gerning. 

Om det farsle Punkt bemærkede C. Reventlow; sNaar 

I til ea Del mindre veltænkende Forvaltere, san. maa man 

kygte for, at deres Nærværeli^e i Komm i klonen vilde have 

, skadelige Felger ; naar derimod henses til den Nytte, 

I veltænkende Forvaltere ved deres Anseelse boa Bendeme 

gore i Kommiiisionen, og hvor ubehageligt det maa være 

fraværende Jordegodaejer . som onsker Skolernes For- 

[ , at se ham udelukt fnt Skolekommissionen , naar — 

■vTilket ogsaa ofVe vil være Tilfældet — Præster, Degne og 

pekolefaoldere ikkun vise liden Ly»t til at forbedre Skalevæsenet, 

■ jeg Sjiergsmaalet," om Forvalterne skal tage Sæde i 

skolekommissionen, for meget tvivlsomt, men bælder dog til den 

neniog, at hun ber tage Sæde. dog at ban lige saa vel som 

l'BQdre Medlemmer af Skolekommissionen, der ikke ere Kmbeds- 

Knd, i Tilfælde at han ved Bnknlisteri og Chikaner sknlde 

K'^Sge Hindringer i Vejen for Skolekommissionens Handlinger, 

' denne herover besværer sig for .Vmtskommissionen , skol 

I KQntie udelukkes. Præster og SkoleLoldere. som lægge Htn- 

I ™i»ger i Vejen, maatte efter Omstændighederne ogsua kunne 

I lanoTeres fra deres Kmbeder." Dette sidste Punkt blev kun 

I Vt Ønske i men i Hovedsporgsmaalet tojede de evrige Medlem- 

: sig efter Greven, og det blev bestemt, at Skolepaironen 

ide sende en af Di »triktskum missionen godkendt Stedfortræder. 

fifter 0. Beventlows Forslag skulde de Irettesættelser, som 

I famta fnndt .\nlBdning til at give Læreren, meddeles denne 

I .j^iftlig og tilbagesendes Præsten naed Lærerens Paategning om 

^Te modtaget dem. Eettede Læreren sig i.V.Ve eSwx isti 



il 



• I 

J 



\'J2 

^qvne Puainiiidohe. skulde Sapen bringes frem i Skolekomi 
sioiien. Mod denne Bestoiuuielse blev der ved dens 
Fremkomst 1793 nedlagt en meget bestemt Indsigelse af Seni-j 
narielærerne Clau8sen o^ Riber, der havde fsaet C. Reventic 
Forslag til Erklæring og i^xr udtalte sig om Skdelæremes^ 
Pligter og l^ettigheder. Naar Lærerne i Kirker og Skoler« 
— skrev de — '^]ma begge Sider behandle hinanden 8om{ 
A'^enner og med Agtelse, ville den'ed mange forargelige Stridig- 1 
heder hæves, sand Oplysning for begges Tilhorere fremmes ugl 
deres eget Held sikrest befordres. Om det end kan være gavn- 
ligt, at den utænkende Almue beholder den Indbildning, at eenj 
Menneskcklasse fi>rmedelst dens Embede er Guddommen niermere 
end andre, saa vil man dug, at Ungdommens Lærere skalle 
tænke fornuftigere. En klog A'ens Erindringer folger man helst 
Det skulde meget gla'de os, om vore Kirkelærere i Alminde- 
lighed vare i Stand til at give deres Medarbejdere, Skolelærerne, 
paa hvis Embedsførelse deres egen Gavnlighed saa meget be- 
ror, deslige folgeværdige Erindringer. Men da Erfarenhed des- 
værre ikke giver os dette Ilaab, saa vilde det for Oplysningens 
Fremme næppe være raadeligt ved Lov at indremme vore 
Præster i det hele nogen Autoritet over duelige Skolelærere.« 
Efter Seminarielærernes Mening maatte derfor hverken Præsten 
eller noget enkelt Medlem, men kun den samlede Kommission 
give Læreren Irettesættelser. Deres Standpunkt pointerede de 
yderligere ved at bemærke, »at den, som vil dadle og forandre 
en dannet Lærers Undervisningsmaade, maa ikke Wot vise, at 
han ved Grundreglerne for en fornuftig Skoleundervisning, men 
ogsaa, at han ikke er ukendt med deres Udovelse,« og »det, at 
en har studeret i Ordets sædvanlige Betydning, kan ingenlunde 
berettige ham til en gyldig Stemme i det, som angaar Under- 
visningsmetoden, c De mente endog, at »dersom Kirkens Lærer 
og Forvalteren ikke af Sognekommissionen kan mulkteres og 
straffes lige saa vel som Skolens Lærer og Skolens Forstander, 
saa tabe disse tvende sidste i vore Tanker alt for meget af 
deres Ret som Medlemmer.« Det endelige Forslag kom til at 
lyde paa, at Præsterne skulde vejlede Skolelærerne og disse 
betragte Præsterne som deres nærmeste Foresatte. Hvis mundt- 



123 

Advarsler til Læreren ikke frugtede, skulde Sagen for 

bmxnissionen, der kunde irettesætte eller mulktere Læreren. 

!De Tanker, som komme til Udtryk i dette Lovforslag, 

pege tydelig hen paa Rekahn som deres forste Udspring. Paa 

Brahetrolleborg og Christianssæde ændres de noget, og endelig 

' fiiar Udviklingen i Halvfemserne Indflydelse paa den Form, 

nnder hvilken Kommissionen søger at overfore dem paa bele 

Ilandets Skolevæsen. Forslaget bliver derved et Udtryk for de 

besindigere Filantropisters Ideal af en Skoleordning og bar et 

godt Sidestykke i Planen for de kebenbavnske Fattigskoler af 

1. Juli 1799.^® Men medens denne saa Lyset i sin bele 

Fnldblodigbed, blev Skolelovforslaget derimod betydelig a^ndret, 

inden det fik Lovskraft-. 



VI. 



M, 



.uu (len store Skolekommissions Forslag til en ny Skolelov 
kiildcs vidtguaende i enkelte Henseender, yar det dog maade-^ 
holdent i Sammenligning med de pscdagogiske Projekter, flom] 
Tidens Radikale fremsatte i Tidsskrifter og Pjecer, og som tydelig | 
bare Præg af at have set Dagens Lys i Kevolationsaarene. Ikke 
mindst kastede Projektmageriet sig over Skolen; om denne al- 
mennyttige Institution maatte Alverden udtale sig. Det vrimler 
derfor med Reformforslag i Halvfemsernes periodiske Litteratnr; 
men de fleste vise kun Umodenhed og Revolteringslyst. Nogle 
faa Træk af Reformsygen ville godtgore dette. 

At man til Skolevæsenets Fremme uden videre 
kunde tage Midlerne fra Kirkerne og de kirkelige 
Embeder, var en given Sag. »Kirkernes Øjemed fordrager 
det meget vel. De ere Stiftelser, som vil befordre Lyksaligheds 
Udbredelse, og det sker ved at befordre Almueskolernes og disses 
Læreres Bedste.« Derfor skulde ikke blot Klokker- og Degne- 
embederne forenes med Lærerpladserne, og de residerende Kapel- 
lanier nedlægges, men da Indtægterne af disse Embeder vare 
utilstrækkelige til at underholde et godt Skolevæsen, og nye 
Afgifter vilde gere dette ilde lidt af Befolkningen, burde »Kirke- 
distrikterne« inddeles mere hensigtsmæssig, de overflødige Kirker 
forandres til Skoler og Præsterne til Skolelærere. Det var nok 
med 1 Kirke og 4 Skoler paa hver Kvadratmil. En Earkevej 
paa en halv Mil var ikke for lang undtagen for gamle og skrøbelige 
Mennesker ; men af Hensyn til dem burde Skolerne forsynes med 
Prædikensamlinger for Landalmuen, og Skolelæreren kunde da 



[ndngtaevelae »lige aaa nyttig og heiis 
Rt foretngen i Kirken. > ' 

ftut Præsterne burdo and ervise i Skolerne, var den 

irligste Sag af Verden og blev ligefrem forordnet paa sine 

(der i Tyskland, De vare Jo dog en Kiasse af »Folkelærere«, 

r skulde »ndbrede velgorende Kundskaber og danne lykkelige 

teonesker og oplyste Borgere.« Men hidindtil havde de ikke 

. nok for Undervisningen. De skulde derfor, laente Profeaaor 

, H. Olsen, forberedes red Uni^/eraitetet til at blive Lærere 

deres Menigheder. I-lau enskede ogaan, ut tden gamle Munke- 

ddeliu^ i Præst, Degn og Skoleholder maatte forsvinde tillige 

ed si den gotiske Liturgi og lade Pinds for oplyste og forberedte 

idkelærere, hvis Kald det blev at furædle Nationen i dens 

)ire,« og ligeledes sat der af de egentlige Skolelærere fordredes 

tatne Forberedelse, samme Prever som af de Folkelærere, vi 

I kalde Præster." I saa Fald borde Skolelærerne efter nogle 

(ura Tjeneste ibrflyttes til Præsteembeder. Det stemmer godt 

lermed at onske Konfirmationen ændret til en Preve i alt, hvad 

' tjener saavel til Almuen.i timelige som evige Held, aaa at 

I ej alene gav Himlen, men ogaaa Staten oplyste og værdige 

BoTsere. ' 

Man digtede ligefrem Skoleidyller. Kammerherre Hen- 
ngs fremstillede sit Ideul af en Landsbyskole saaledes. En 
luk Sommerdag samles Ungdommen til Overhøring paa en 
Grønning uden for Skolen, beskygget af Kastanje træer, medens 
Maead og Kvinder sidde rundt om i Luvhytter og lytte til. 
Oodsejeren og hans Frue gaa omkring for at hore paa Bornene 
og tale med de voksne. Uagtet i Læreren skal ikke lære Reli- 
thi Religion lærea ikke; den er en Folge uf udviklede 
Fdelser.t eksaminerer han dog i en deistisk Naturreligion. »Han 
gik ud fra Fornuften, ug hans Slaal var Sandhed og Dyd.i 
Jeans bliver til sden Begrebernes Udvikler, af hvem vi fore 
, Navn.t Barnene opdrages ikke til Kristue, men tii gode 
Statsborgere. »Om der udfordres mere ti! at være en Kristen, 
▼ ad jeg ikke; men jeg tror at knnne sige, at den, der fordrer 
we, ingen god Kristen er.< Hvorledes Læreren rimer dette 
mmen med Luthers Katekismus, der benyttee Mfei Viaiisr^K'ft- 



126 

iiingen, iorklares ikke nænnere. Derpaa maderaøgeB Benu 
IiidHigt i Jonleus Behandling og Avbredskabemes Brag, 
l\i!rdig}ied i Hegning og Kendskab til Landet og dets Forimtniii{ 
Hermed er P^knmuen forbiø og nu holdes der et FaBllesmaaltid ^ 
Lighed med de ældste Kristnes Agaper. Deltagerne medbringti 
selv Fudevarerne, nogle give Ærter, andre Hens eller et Styl 
af en Bede eller en Fedekalv. Bemene plakke Jordbær og 
Blomster til Bordet. Al Overdaadigbed er bandlyst. Derfor - 
drikkes der i Heglen Mælk, sjælden 01 og aldrig Ejiffe. Som, 
fordum en JjenHherre blandt sine Vasaller sidder Oodsejeren her. 
blandt sine Honder, men knyttet til dem ved blidere Baand. 
Samtalen drejer mg kun om Landhusholdning. Med Leg og 
Gymnastik slutter Dagen. ^ Saa vidt »Minerva«. 

Et andet Tdeal, men lidt mindre luftigt, er skildret i tirtt 
»»g Hebe:. Ved enhver Skole skal der være folgende Lierer 
kræfter. Forst Præsten som Overlærer og »Overopseer«, der- 
næst Skolelæreren og hans Hustru (den sidste for at nndervise 
i at spinde og væve), en Underlærer for de smaa Bern og 
endelig en Gartner, Drejer eller Snedker. Egentlig Skolegang 
skulde forst begynde ved det 10de og vare til det 14de Aar. 
Al Udenadslæsning var forbudt. Undervisningen skulde meddeles 
vod (Jennemlæsning af en Kække Lære- og Haandbeger, der fra 
llealfagene forte Børnene gennem Naturfilosofi og Naturmoral til 
positiv lleligion som Slutsten i sidste Skoleaar. Indtil da skolde 
der kun gives Barnet en almindelig Kundskab om det bejeste 
Væsen ved at betragte Naturen. Præsten skulde undervise i 
Skolen en Dag om Ugen og holde Eksamen i Kirken. Kun 
een Gang om Maaneden holdt han ordentlig Gudstjeneste; de 
andre Sondage anvendtes til Katekisation, Forelsesning og Sam- 
taler i)aa Kirkegulvet. For at efterkomme Ritualet gik han vel 
paa Prædikestolen et Kvarters Tid, men brugte to Timer til at 
undervise Bornene paa samme Maade som i Skolen. Her bliver 
Kirken altsaa reduceret til at være en udvidet Almueskole. * 

I enkelte Forslag gav Uviljen mod Kirken sig Luffc i meget 
skarpe Udtryk. Saaledes erklærer Lærer J. L. Forchhammer 
i Husum, der senere blev Rektor og Seminariebesbyrer i Tender, 
i en Pjece om Skolereformen,' at hele Skolevæsenets Indretning 



ping fra 'den Zeilen der Finaterniaa, wo Pfnfferei <Ke 
. qniLlte,« hvorfor det ilike nytter at lappe paa det 
' Det niaa rives ned og en ny Ordning tipferes fra Grunden 
^ 8aa at alt, hvad der naodarbejder Tidens Oplysningsretning, 
Siar afskalfet, forst og freinineat Bibel og Katekismus. Det 
eligt, hvorledes man har kunnet falde paa nt give Børnene 
i Hænde; 'die Bibel ist fUr Kinder nicht bios ein nn- 
t and zweukloses, sondern ein fiuaaerst verderblichesBuch.« 
' Katekismen udtales en lignende Fordømmelse. KonSrma- 
lor afskaffes som Narrestreger, Efter gammeldags Fore- 
^Uiaffer skulde den være en Bekræftelse nf Daabspagten. »Da 
aber der Begriff des Taufbundes wol von keinem aufge- 
tBrt«D Tbeulogen mehr augeuoinmen wird, so fUUt denn auth 
ie Bestatiguug von selbat weg.« Yed Siden af disse radikale 
[TdtaJelser lindes dog ogsaa sunde og gode Tanker, f. Eks. at 
Undervisningen bor være opdragende, at Skolen skal ind- 
ettefi saaledes, at Bornene sege den mere af Lyst end afTvang, 
it Skol CTiese net bør Lave særlige Tilsynsmænd o. s. v. '* 

Undertiden forsøger man paa en snurrig Mnade at amalga- 
naere del gamle og det nye. Da Darum Skole ved Kibe 1796 
Sk en af Stiftsoyrigheden affattet ny Ordning, skulde Under- 
I vel kun omfutte de gamle Almueskolefag med Tillæg 
f Retskrivning ; men til Forskrifter skulde der tages Stykker af 
landhasholdningsselskabets Skrifter om Agerdyrkning, og i Reg- 
BtnE skulde man lese saadanne Opgaver som at tinde Omkost- 
ningerne ved en Agers Dyrkning, indtil Afgroden er indbjærget, 
Beregning over Kreaturers Oiidræt og over Jords For- 
bedring. * 

Hvad en Stuepædugog kan udjianske, fremtræder næppe 
nogensteils fyldigere end i T i 1 1 a uni es Skoleprojekt , kaldet 
lAlIgemeiner Plan zum Nationalunterricht«. Han vil have, at 
S«tionnlundervisniiigen skal omfatte alt det, enhver bor vide 
Menneske og Borger. Som Menneske skal Barnet lære 
t^ Jiatnrhistorie, Naturlære, Geometri, Mekanik, Kemi, Geografi 
Og historisk Astronomi, h) Antropologi, Psykologi, empirisk liogik, 
SHonA, Menneskets Historie i de enkelte Perioder af dets Liv og 
iDDeskehedens Historie, c) Sprog, 'O Religion og pj Psetdi^hed 



V2S 

i Skrivning og Regning. Som vordende Borger maa han 
Kundskab om det borgerlige Selskab og sine Pligter mod det^j 
om Love, Øvrighed, Afgifter, Forsvar o. s. v. samt særlig For- i 
beredelse til sin Kaldsgerning *). Men ligesom der i andrff] 
Projekter fra hin Tid ofte findes gode Kom blandt mange Avner, ' 
saaledes har A'illaume i samme Plan meget forstandige Fofslag. 
om at indfore Legemsøvelser og Haandgeming i Skolen og op- 
rette Smaaskoler for Burn under 7 Aars Alderen, der skolde 
sysselsættes med Leg, lette Haandarbejder, Fortællinger og Sam- 
taler. ' 

I flere Forslag spirer der Tanker, som forst i en langt 
senere Tid ere komne til Vdvikling. Saaledes naar Biblioteks- 



^) Eksempelvis kan unforos , hvnd Bonden 8om saadan skal lære i 

Skolen : 

a) Von den Griinden seiner Werkzeuge und Operationen. 

b) Von den Beschatlenlieit der Erdurten in Ansebung der 
Eruchtbarkeit, und von den Verhiiltnissen derselben zur Ter- 
besserungsinittel, Diinger, Mischung der Erdarten p. p. 

c) Von den Verhiiltnissen der verschicdenen Boden und Ver- 
bcsserungsmittel mit den verschicdenen Friichten. 

d) Naturgeschichte des Ungeziefers und Unkrauts, insofem 
diese die Mittel zur Ausrottung derselben erlcichtert. 

e) Von den Viehzucht, "VVeide, Stallfiitterung , Krankbeiten, 
Arzeneien und Priiservative. 

f) Bienenzucht, Bau verschiedener unbekannter Producte, 
Gartenbau p. p. 

g) Von den Anbau und Erhaltung der Gebaude. 
h) Von sparsamer Feuerung. 

i) Verhiiltniss des Bauern gegen das Gesinde, die Gutsherr- 
sohaft, den Staat. 

Foruden at gennemgaa alt dette skulde de ulykkelige Børn 
endvidere muntres med landøkonomiske Forsøg, foretagne ved selve 
Skolen. — 

Hermed kan sammenlignes, hvad Kese^vitz ønskede, at Bør- 
nene i den paatænkte Kealskole i Vajsenhuset skulde undervises i, 
nemlig Skrivning, Regning, Bogforing, Fransk, Engelsk, Hollandsk, 
Geografi, Historie, Matematik, Navigation, Fysik, Natur- og Kunst- 
historie, Handelshistoric, Ager- og Havedyrkning, Landets Love 
og — Religion. 



r Kkkard, i Erkendelse af at den kobenliaYnake Almues 

ofte gaa moralsk eller okonomiak til Grunde, vilde 

I et Selskab til at lade Berneoe lære huslige Sysler i et 

[el^eni. Eller nnar Profeasor Gamborg vilde bave, at man 

olde begynde med mundtlig Unierrisning, saaledea at Læreren 

PplsESte Lærebogen for Bornene eller fortalte dem dens Indbold, 

erefter stillede Sporgamaal til dem og forst tog fat paa Læa- 

ing. naar Bomene havde erhvervet sig nogle Kundskaber og 

I faaet Lyst til at læse. ^) ■ — 

Blandt dem, der virkede for SkolevæBenets Forbedring, 

ndtog Oejetligbeden den forste Plads, og det ikke blot den Del 

F den, som mente, at Skolen næsten kunde gere Kirken over- 

•dig; thi, som tidligere bemærket, havde et forbedret Skolevæsen 

Talsmænd i Balle, Bloch, Jansen og Tetens. Andre 

' gik dog langt videre. Vare Præsterne Folkelærere , saa 

de være S kolein spekterer. Dette er med Rette sagt om 

loisen i Lolland-Falsters Stift, men gælder ogsaa om de fynske 

Biaper Hansen og Plum. 

Vita ved Bispeindvielsen erklærede Boisen, der 

e sig omsvævet af Kanaler Cramers Aand, at efter 

Itans Overbevisning maatte intet være en Præat helligere end 

Skolevæsenets Forbedring, og Kristendommens Virkning paa 

[enneskehjertet beroede især paa den Metode, man fulgte ved 

UDdervisningeo. Og ved Tiltrædelsen af Bispeembedet skrev 

til Provsterne: >Vi ville alle som een Mand forene os, at 

( Skoler alle Vegne maa vorde Oplysningens venlige Boliger.' 

Da lian ved sin forate Visitata erfarede , hvor slet den voksne 

Ungdom læste i Bog, opfordrede han Præsterne til at indove 

Boglsesning ved Kat eki sationen i Kirkerne og »gore den til en 

I uerdelea vigtig Forretning ved Skriftemaalet, « saa at den lige- 

»religioa Anseelses. Endnu 1815, da hana Opfattelse 

i «f Skoleundervisningena Betydning dog var bleven niere ædruelig, 

I paalagde han Stiftets Præster at holde Eksamination i Boglæs- 

I ning over deui, der vilde gaa til Skriftemaa!, og »med yderste 

Lfiuenghed paase, at intet Barn untages til Konfirmation, som 

dce kan læse i Bog;i thi, tilfojede han: »Mit Hjerte bloder, 

' ?*?!i^ J^K moder en Konfirmand, som \We tan \æeA %tA\. 





1 



i Bog.< Hans Tirkaomlied eout Seminftrieforstander og psedt- 
gogisk Forfatter vil senere blive omtalt. ° 

Allerede soni Præat ved Helligatndskirken i Eøbenban 
reformerede P. Hansen Sognele Kirkeskole , og da ban var 
bteven Biskoi) i Kristi a nssan d , forbedrede lian ikke blot denw ,u 
Bya Skolevæsen, men oprettede et Slags Seminarinm for Stifto 
Skolelærere, der savnede enhver ]:<ædagogisk Uddannelse, og tof 
selv Del i deres Undervisning. Han udkastede en l'ls 
reformere hele Stiftets Skolevæsen og Gk oprettet et Selskab t& 
Oplysnings og gode Sæders Udbredelse. I Fyn fremkaldte 
Forbedring i liere Kobstæders Skoleforhold, holdt (lædagogiaki 
Forel iean in ger for Lærerne i Odense og oprettede et Kursus 
praktisk LærergerQ in g, som han selv ledede. '° Hans Eftermand. J 
paa Bispestolen F. Flnm havde som Præst i Korser og SlagetMl 
forbedret disse Byers Skolevæsen, og da hans Virkekreds bier 
forlagt til Kobeiihavn, sorgede han fortrinlig for Frue Kirke- 
skole. Da denne blev odelagt ved Bombardementet 1807, ind- ' 
samlede han saa mange Penge til den, at den blev 30 000 Rd. i 
rigere end før. Ved Forestillinger til Regeringen fremkaldte 
han Nedsættelsen af en Kommission til at reformere Hoved- 
stadens Skoleforhold, liavde selv Sæde i den og derved Part i 
den kobenhavnske Skoleordning af 1314. Som pædagogisk For- 
fatter, Medudgiver af »Egeria* og Talsmand for den Peatalozziske 
Læremaade virkede han yderligere for Skolen. Fra Odense Biape- 
gaard fortsatte han denne Virksomhed og forbedrede Skolevæsenet 
i alle Fyns Købstæder." 

I Bispernes Fodspor fiilgte mange Præster, og lad end 
Mynster og Jens Meller have Ret i, at Hensynet til Befordring 
var en Spore hos ilere af dem til at interessere sig for Skolen "■', 
saa er det dog aabenbart, at der hos mange fandtes en uegen- 
nyttig Iver for at fremme denne Sag, som de ansaa for den 
vigtigste af alle. Den brændende Nidkærhed for en bedre 
Skoleundervisning og den faste Tro paa Menneskeslægtens Gen- 
fodelse ad denne Vej vare Jo kun Udtryk for den ringe Tillid, 
maa nærede til Kirken og dens Naademidler. Medens nogle 
Præster sogte at tjene Skolen med Pennen, enten ved at skrire 
om Reformer eller forfatte Lærebøger, grebe andre krafligt ind 



st tilTBJebriQge lokale Skolefoi'bedtinger , addanne Loraere 

Nogle enkelte Eksemiiler pna alige Præster sk&l her 



Bone Falob Benne, Præst i Alsyndernp og Tjæreby. 
Kongens Lyngby, var begge Steder nidkær for at op- 
■ Skoler og skaffe dem Indtægter, saa han endog gik egen- 
med Skolena Tiivle ved Husbryllupper. Haii akrev flere 
^eboger for at lempe Frem stil I ingen efter Banderberna Stand- 
De ældre Lærere bleve erstattede med Seminarister; i 
) første Pastorat lærte den nye Lacrer tillige Drengene at 
Træsko og Skeer, aaa at »man boldt indforte Skeer ude 
I Lyngby fik han indrettet eu Arbejdsakole for 
fattigste Børn, og her anderTiBte han tillige naed Bin' Hos- 
lade Dag og Aften. Der modte voksne Fabrikarbejdere, 
lende, at Kenne maatte lære dem Bogstaverne. Nogle 
L Dg ustyrlige , men ban forstod at vinde dem ved at 
I dem Historier, som kunde more dem. Betegnende for 
1 Kærliglied til Skolen er det, at da ban som Hekonvalescent 
I ehet en atorre Sygdom i Sommeren 1806 trængte til at forfriske 
, rejste han nd for — at se Skolerne paa Lovenborg Gods. 
I Fejes hertil, at ban skrev Afhandlinger om Gæssenes Sommer- 
I plukning og om al behandle sine Bier med Klogskab, faar mau 
I Billedet af den virksomme Oplys oingsm and. Hans Arbejde for 
f filisstonen i en senere Livsperiode borer ikke herhen.'^ 

Et Sidestykke til Rønne var Præsten i Allested og Vejle 
I paa Fyn Carsten Friis. Han underviste hver Dag i Skolen 
let Par Timer og desuden nogle Dage om Ugen i sin Fræste- 
gtuad. Til Flid abelonnin ger for Bernene addeite han Beger og 
Viaer. De flinkeste belønnede lian ved en Rejse til Taasinge 
i bans egen Befordring. Ved Katekisationen i Kirken gik 
, frem efter Lærebogen Side for Side og gentag de bibelske 
yoriællinger, som i den sidste Uge vare gennemgaaede i Skolen, 
Jbr at Forældrene kunde erfare deres Berns Fremgang og i for- 
nedeat Fald holde dem stadigere i Skole. >Saaledea har de 
offentlige Katekisationen — skriver han — »været iblandt de 
Tirfcaomme Midler (il at befordre flittig Skolegang. « Sine Konfir- 
mander underviste ban i Skrivning, Kegniiig og Qet>sc«.%. >\«& 




dfl nnge Karle læste han i Vintermaanedeme om Aftøieo 
hTSr Søndag Eftermiddaj^ om Somineron. For Sogneie Beboere 
oprettede han en Lnnnebogsamling , der var aaben hver Som 
Aften, og Præsten var cla til Stede ibr at give Vejledning 
Forlclaring. Kndelig boldt han Uusapotek og vaccinerede med 
stor Iver. " ) 

Enkelte Præater optraadte fuldstændig som Lærere. Da 
Sbolehereren i Nytobiug poa Fnlsier var bleven befordret, paatog 
Kapellan Borch aig gratis bele Undervisningen i Byens Skole, 
indtil Skolevæsenet blev omoTdnel, Stifiaovrtgheden gav lum 
det Vidiiesbyrd, at han arbejdede med udmærket Flid, og al 
Ungdonnnen gjorde god Fremgang, Hvad der indkom af Skoleløn, 
blev anvendt til Beger ni. m. '^ Andre Præstflr siottede Skolft' 
vjesenet med Pengeydelser. Bande fra Jylland og Øerne fore- 
ligger der en Kække Eksempler pan, at Præster gave {åsl» 
Bidrag til Lærernes Lon, indtil denne paa nnden Maade ktrode 
forbedres. Atter audre toge sig af Lærernes mangelfalde Ud- 
dannelse. Kapellan Ebbesen i Nordborg gav ikke blot daglig- 
en udvidet Undervisning for Bern, imod at Kirken betalte 
Lokalet, men fik ogsoa Skolelærerne i Norre Herred paa Als 
til at mede boa ham en Gang om Ugen for at modtage Under- 
visning. Han ojirettede en Bogsamling for dem ved en Afgift 
af Herredets Kirker.'" Endnu mere i denne Retning udrettede 
dog P. C. Steenvinke! i Asaens. 1790 segte han om at 
blive udnævnt til Professor i Pædagogik »med Frihed og For- 
pligtelse til at virke paa enhver barn mulig MauJe til Skole- 
holderes Dannelse og Folketa Opkkrelse.« Don store Sfcolo- 
kommissiuu fraraadede dog denne Udnævnelse for at andgaa 
Sammenstod med Seminariet paa Blaagaard og for ikke at give 
det Udseende af, at man oprettede en ny Lærestol, Derimod 
blev Steenvinkel efter Kommissionens Raad udnævnt til Profeeacv 
i Teologi. Fra 1793 fik han, aom han aelv fortæller, »den 
længe onskede Glæde at ofre sin Skærv paa Fædrelandets Alter 
aom Bidrag til Folkets Oplysning,« idet han underviste unge 
Skolelærere i Fyn og Jylland. Allerede de to fei'ste Aar havde 
23 faaet et Kursus hos ham; men dette varede ogsaa kun 
3 Muaneder. " Grundtvig selv svænnede i sin Ungdom for 



i 



Pa han i 1804 gjorde opmærksom pan det *Sær- 
19de Aarhandrede«, at man i Eakildsinip paa Falster 
urokke ikke havde haft Dogen Skoleleerer, tilføjede ban: 
Stot nedslaaende maa det ikke være for Stedets oplyste Re- 
Igtonslærer ! » ^* 

Gejatlighedeo stod dog ikke; ene i sin Iver for Skolen, 
Denne havde ikke blot virksomine Venner blandt Godsejerne, 
^a tillige blandt Uoiveraitetsprofeaaorer (Gamborg, Kali, Kierulf, 
ihbek. Baden, Moldenhawer, Engelstotl), Rektorer og Lærere 
å Xiatinskoler (Tauber, Bloch, Heiberg, Muntbe, Kofod, Kielsen, 
(Bd), Læger (Tode og Mangor) og administrative Embeds- 
nd (Malling og Barens). Selv Officererne bleve grebne af 
ika pædagogiske Bevægelse. Snaledes besluttede OfScerskorpset 
ted det fynske Dragonregiment 1792 efter Forslag af Majov 
Sefaiem ogsaa >efter Kvne at contribuere til Fædrenelandets 
fremskridt i Oplysning ved at oprette et Undervisnings- og 
Opdragelsesiustitut for at fri Underofficer-, Trompeter- og Drngon- 
bem fra Lediggang ug de dermed forbundne Udyder og der- 
imod se dem anbragle til Gudsfrygt, Dyd, gode Sæder og pas- 
sendd Kundskaber.' Denne Skole, soln fik Navn af :> Instituttet 
fbr Ungdommen af det fynske Regiment lette Dragoneri, mnatte 
»el foreløbig nojes med en forben værende Vagtmester til Lærer, 
I hævede sig senere under seminaristiake Lærere til en saadan 
Anseelse, al den ikke blot segtes af Regimentets Bern, men 
ogsaa af en Del Borgerfamiliera Burn i Odense'^. I Borger- 
standen gav Interessen for Skolevæsenet sig til Kende ved 
0«ver og Legater til dets Fremme"'. Ved Siden af de store 
Ijegatetiftere Grossererne Niels Brock og Hans Peter 
Kofod findes en Kække andre, der gave mindre Summer i 
dette Øjemed. Det Cl a asens ke Fideikommis og det 
Reiersenske Fond fik ogsaa Betydning for Skolevæsenet, det 
nåxte ved at fremme Haandgemingaundervisning i de sjæl- 
landske Eebstæder. To endnu bestaaende Opdragelsesanstalter 
_fr» hin Tid knytte aig til Navnene Labn og Wærn. Johan 
Mathias Labn var fedt i Hamborg, men kom i en ung Alder 
til Odenee hos en Tante, hvia Mand var Trompeter og Handake- 
Lahn fortsatte Handakeforretningeu og, \).A\\Ae4e Arw 




I fnBsndte Handsker lige til Livonio og 
gift 1802 og tealumenterede sin Formae til OdeoBe 
I og atotste Delen af Furmuen blev aQvendt 
! for fattige og nodlidende Bern, især fader- os 
moderlese. Deu aabnedes 1804 for TO Born, der fik omtrent 
samme Undervisning fiom i en Borgerakole. I Pengeforatidringens 
Tid tuaatte Stiftelsen indskrænke sin Virksomhed, men aiden 
1831 har den, stettet ved senere Legater, kannet sarge for 
110 Bem.^' GehejmekonferentBraadinde Martha Wæru stif- 
tede i Aaret 1800 det Wærnske Opdragelses- og Undervisnings- 
institut for fattige Pigebarn af Borgerstanden. Hertil gav hun 
en Kapital og en Oaard paa Frederiksberg, i hvilken Instituttet 
aabnedes 1814. Foruden de almindelige Borgerekole&g om- 
fattede Undervisningen Madlavning og anden kvindelig Hm- 
gerning. Deu sidste, rent praktiske Del of Uddannelsen havde 
Overvægten. ^'' 

Det Waernske Institut blev stiftet paa Foranledning af den 
nidkiure Filantrop Johan Hendriuh Barens, der maa slatfa 
Bækken af de Skolevenner, her nævnes. Som Medlem af 
Direktionen for Københavns Fattigvæsen havde han Del i den 
Reform, der gennemfortes ved Planen af 1. Juli 1799, og fik 
senere Sæde i den Kommission, der udarbejdede Reglementet 
af 1814 for det kobenbavnake Skolevæsen. Han gjorde meget 
for OpfoHtringsbuset og Faltigakoleme. især blev »Frue Arbejds- 
og Læseskole! under hans Bestyrelse til >den Almueskole i 
Kebenhavn, der ferat opfyldte den oplyste Pædagogs Fordringer, « 
Han indferte her Gymnastik, Sang, Forstandsav eiser og Haand- 
arbejde for begge Ken. Den blev besøgt som Mansterakole, 
endog af Grev og Grevinde Scliimmelmann, der modtoges af 
Bernene med en af Sander skreven Sang. Barens oprettede en 
pædagogisk Bogsamling for Fattigvæsenets Lærere og tænkte 
endog paa at uddanne de flinkeste Kiever til Lærere for Smaa- 
bom. Han skrev en Kuudskftbabog lor Almueskoler, og for at 
preve dens Bragbarhed underviste han i nogle Aar om Sondag 
Eftermiddag de ældste Bern i Fattigskolerne efter sit Manu- 
skript, der var saa omfattende, at det endog indeholdt »en Lov- 
katekismus, en Skønheds- og Aiistændigheds]ære.< Det brændt« 



tillige med hans BogsauiEing og lovbistorialie Arbejder. 

1 den Del af det, som vedkom Sproglæren, hoTcle han ftaet 

Barens havde levende Interesse for Gymnastik og var 

pddomiuer ved de forste Prosfer i Naehlegails Institut. I 

orgerdydselskabet holdt Lan almen nyttige Forelæsninger, og til 

Vbdervisningaanstalteu for EinbedsmændB D»tre udksHtede han 

|ilfk« blot Planen, men var virksom for at skaffe den Midler. 

' forærede han den 2 — 3000 Ed. og underviste gratis nogle 

rTimer om Ugen. Derved vilde han tillige 'od Erfaringens Vej 

Blnistige sine Ideer om Kvindekomiets hensigtsmæssige Dan- 

Han Bud i Bestyrelsen for SandagsskoSeme og arbejdede 

iHmmeD med Professor Zinok fiaa at indfore Sangundervisning i 

Skoler. Soni Medlem af Bestyrelsen for >Selskahet til 

tHasndTærksBtjmdens Forædlings bedomte han de unge Menneskers 

rTesnioger og holdt Foredrag over de skonne Kanaler. Han fik 

I flftrettet Selskabet for indenlandsk Kunstfiid og foreslog at af- 

r bolde aartig« Industriudstillinger. Hermed stemmede det godt, 

at ban lagde megeo Vind paa Horspind og Iiinned vævning i 

Fattigskolerne. Bitre ns skrev Afhandlinger om Undervisning, 

affattede flere Instrukser for Lærere og udgav nogle Skoleboger, 

L Hge fci 'Vejledning til at kende Gud ved at betragte Naturens 

ned til »Anvisning tit Skeu»kriv^ing<. I Penia drøftede 

n lige saa vel Skole- som Fattigvæsen ssporgsmaal, og han skrev 

I Bumfords Suppe med samme Interesse som om Religions- 

ondervisning*). Han var Filantrop i Ordela bedste Betydning; 

intet menneskeligt var ham ligegyldigt. Du han dade 1813, 

bier ban efter sit eget Ønske begravet midt imellem de fattige 

paa Kirkegaarden uden for Østerport. Lærerne ved Fattigvæsenets 



*) Undertiden blev han komisk ved sin filantropiske Nidkærhed. 
Saaledes i hans Forslag iDødes Begravelse uden Ligkistei (Penia 
TTT 321 f.). Han udregner her, ut havde man anvendt Halm til 
Ligkister i Stedet fur Brteder, vilde Danmark i 1807 have sparut 
SOSSSOBd. »Herlige djrekoble Plankar akteros itu for i enKiete 
at jorde aaa mangt et Afskum af det menneskelige Ken.« Jvf. 
Beshr. nf 25. Novli, 1809 om at uni'ende Ligkister af Vidjer ug 
8trsa. 



fltroede Ulomsler put hniiH (intv. '^ 

1 fin Iver Ibr OplysningODs Freuimo vilde man ikke onv- 
We ile offutiiiigo AuU)riU>t«r det hole Arbejde. Der opsUrf 
(lerfor rurakelligc Oplysningaselsknbcr. De kobenhanukfr 
Selskiib«r for Borgerdyd og KflcrtilEegten gik i Spidsea. Seoa« 
udrettedes i IIovedHUdea det HOsterlige V el goren hedeselskab tf 
Selskabet for uformuende Kmbedsiuæiids Detres frie Underrå- 
ning. 1 KubnlAxieme ntilledes >imtrioliske Selskaber < tot it 
fremiiie Oprettelsen nf Spindeskoler, Det bornholmske Selak^ 
for Kftersluigtcn, soiu snu Lyset, medens Statistikeren og Naiionat 
ukononieii Fr. Thasrup vnr Aintmnnd paa Bornholm, Iiarde ti) 
Kormual »Oplysningens Udbredelse og Indastrieqs og økonomiA 
Kulturs Fremme pau Lundet Bornholm. < Del overdrog 3 iS 
sine Medlemmer at udarbejde en Plon til Skoletorbedringer, au- 
kgde et Bogtrykkeri i Ruuae og oprettede en Laanebogsamling,'* 
Selskabet tii Oplysnings og Flids Fremme i Lolland og paa 
FaUtor udsatte Præmier for Skolelærere, som holdt Aftenskole 
eller virkede for Husflid og Haandgerniiig, Desuden gay det 
Penge til nyttige Bøger, som Bispen skulde uddele paa sind 
Visitatser. 

Paa forskellig Masde sogte man ut tage sig af unge Habnd- 
værkeres Undervisning. Det uied Sobouboes Institut forbandne 
• Selskab til Ungdomujens Forædling.i der især uddelte Præ- 
mier, gik senere over til udelukkende ut fremme Eaandværkeres 
Uddannelse. Det satte unge Mennesker i Lære hos flinke 
Mestre, lod holde belærende Foredrag for dem og udsalte eo 
Prisopgave, der besvaredes bedst af Villaume, om Indretniogso 
af et Haandværkerinstitut. Herved lagdes Q runden til den 
tekniske Uddannelse af Hovedstadeaa unge Haandværkere. ** 
Men for at give disse de almindelige Skolekundskaber, som kun 
en mindre Del af dem havde faaet i deres Barndom, oprettedes 
Søndagsskoler. I Wflrtemberg og andre tyske Stater fandtes 
fra gammel Tid Sondagsskoler for unge Mennesker indtil 18 Aars 
Alderen til at befæste og udride det, som var læst i Borne- 
skoleo, og mod Aarbundredets Slutning oprettedes i Berlin 
sFreischulen fiir versaumte Lelirlinge'. Tanken om en lignende 



isning iKøbenbavn udgik tn Nicolai Henrich Mass- 
%., Præst -(led Frederika tyake Kirke paa Kristi anatavn. 
derværende Kirkeakoles Lokaler bleve overladte hum til 
iditgsskole, og i eu trykt Indbydelse, som d. 21. Marta 1800 
med AdreaaeoTisen, opfordrede han velgerende Hedber- 
til at yde Bidrug til Skolen. Nanr Undervianingen ben- 
a Sondagen, var det kun, fordi dette var bekvem- 
i for Eleverne, der vare ved derea Profession de sogne Dage. 
lydelsen slog ypperlig an, og d, 4. Maj 1800 aabnedea den 
Sondagsskole i Kabenhavn. Flere fulgte sn.'jrt efter. 



e, aoiu gave Bidrag 

f lleierseiiske Fond, 

H publicos. Ogsaa 

guie Indtægt. Mass- 

oen havde efter 6 Aars 



KoDgeliuset aluttede aig til de pri 
skolerne ^ desuden atattedes dt 
lenake Fideikommia og Fonden ad i 
ved Aarsfes lerne afholdte Koncerter 
begyndte Skolerne med 30 Rd., i 
forlob modtaget over 12000 Rd. i Bidrag til dem, saa at der 
mdog kunde opspares en fast Fond. Der blev dannet et >Sel- 
dEttb til Sendogsakolernes Befordring«, som holdt Mede boa 
Maasmann en Gang om Ugen og ferte Tilsyn med Undervianing 
■^ Disciplin. I den Plan for Skolernes Virkaomhed, aom 8el- 
) skabet offentbggjorde 1801, blev det angivet som deres Øjemed 
L forskaffe de i derea Ungdom forsømte l'ndervianing i Regning, 
Skrivning, Ortografi, Brevstil og Regningera Affatning, og — 
i vidt de ere Haandværkadrenge — ogsaa Undervisning i 
ao^e andre almennyttige Kundaknber. der nærmest vedkomme 
Haandværksstanden , f. Kks. i de Haandvierkere betræffende 
bdrgerlige Love, i de Pligter, der paaligge Haandværksdrengene 
mod deres Mestre o. s. v. Tillader Kassen det, akulle de mere 
avede af Haandværksdrengene ogsaa blive underviste i Geometri 
Tegning, især om de ikke have Lejlighed til at besøge 
Tegoeakademiet. • Fra Begyndelsen af gave Sendagsakolerne 
i slet ng ret Al muesk oleunder visning, kun med Udelukkelse 
af Religion. Som Læseboger brugt« man de samme Bager af 
SalBmann, Tbieme, Faust og Becker, som fandtes i Borneskolen. 
1801 indfortes Sang. og furst 1802 optog man LTndervisuing i 
Tegning. Tode forealog at lære Eleverne at akrive med venstre 
^hand; men Selskabet var tilfreds med, om de blot kuivdQ Ime 



at akrire med højre. Rltant dvr nfmm optoges 8ven<fe|-Ml| 
og andre, iler ikke vare ITitRndværkcre, liestod Horedsuiiwa 
dog of Læredreage. For dtin vur Undervisningen gmtfa. 11 
flinke Elever nddelte:? Præmier ved Aarafcsteme, og mnn SjOUÉ 
al give difise et vist 8ving. der gav Selskabet Anseel«. M 
kgl. Teaters Korperaonale odforie alorre Mosiknuiure, f. Jft* 
Skabningeiia Halleluja uf Baggesen og Knncen, vg ITertngni itJ 
Augustenborg og andre Notabiliteter vare til Stede. EfleN 
haanden som Elevantallet steg, oprettedes flere Skoter, eoiHH 
en i Forbedringshuset (laa Kristian shavn. Her blev der nniiOl 
vist i Skrivning, Regning ag Moral, i det sidste Fag ved Sorl 
taler over gode og slette Handlinger. Da Massmann dodelSlBi] 
blev det bestemt, at Skolerne sknlde ba-re hans Navn." I 
Denne BevKgelse forplaaiede sig til Provinserne og SkJ6t j 
og med vekslende Lykke pravede man paa at oprette SmJ«I»-I 
skoler i necsten nlle Kebstæder og i enkelte Landsbyer. PneeKt 
og Lærere vare virksomme for di?se Skoler, til hvilke lTdgift«W 
afholdtes ved frivillige Bidrag. Ogsaa ukonfirmerede Blever «•■ 
toges, da niau mente, at Sandagsskolerne for en Del knB» 
raade Bod paa den Fortræd, som Markarbejdet voldte Soniia^' 
skolegangen; thi Lærerne fik da herved een Gang om Ugen *' 
storre Bern i Tale. At Sondagsskolen kun betragtedes stfi^ 
Supplement til Borneskolen, lagde sig tydeligt for Dagen i deO^ 
ferate Aar. Da der saaledes 1801 oprettedes en SondagsskolØ 
i Nykabing paa Sjieiland, blev den sat under Skoleinspektionena 
Titsyn, og Fagene bestemte Lit Læsning, Skrivning og Regning, 
Heldigst gik det paa de Steder, hvor en energisk Mand tog- 
Sagen i sin Haand. I Aalborg blev Søndagsskolen saaledea 
holdt oppe af Pastor A. P. Meden, der baade undervist« i 
forte Tilsyn, skafiede Penge ved Gaver og Koncerter og udgav 
trykte A årsberetninger om den. Han udvidede Undervisningen 
her med Tegning og Foredrag over Moderamaal,. Historie og 
Geografi. I Næ.stved blev Sagen baaret frem af Sognepræat 
Holst og Lærer Stribolt. Paa Samso virkede Aintaprovst Fleramer 
aaa ivrig for Sendagsskolerne, at han fik tilkendegivet Kancel- 
Heta Tilfredshed hermed; desuden fik han et Gratiale til en 
Seminarist, der havde tiesorget en Det af Undervisningen, I 



139 

bragte Biskop Plum stærkt Liv i Sendagsskoleeagen, saa 
ver Kebstad i Suftet fik en sudao Skole. Etererae søgt« 

dog ikke stadig, ja mange bleve helt borte, især i Odense, 
st de tnengte stærkt til Skolernes UoderriBning, der Tar ganske 

i en Almueskole. Biskopperne foreslog derfor Kancelliet, 
alle Eebstseder med Seodagsskoler maatte ingen Lierling 
( Srend, o^ ingen Svend Mester, for han havde aflagt til- 
stillende Pre<ve paa sin Færdighed i Skrivning og Regning. 

Kancelliet vilde dog ikke adstede et saadant Paabud. Med 
neskolens Forbedring opherCe Seodagsskoleme eller gik over 
it blive tekniske Skoler.*' 

Paa Landet vai det nærmest Aftenskolerne, som sknlde 
' sig af de konfirmeredes foisamte Skolen ndervisning; men 
xt flere nidkære Præsters og Læreres Arb^de forte Aften- 
erne kan ttiM Steder til Resultater af Betydning. * 

Heldigere var Tanken om at paavirke de ældr« ved Laane- 
rsamlinger, der indeholdt gode Folkeskrifter. £fterslægt- 
kabet havde forst peget psa den Snrnfnndsopgave at tilveje- 
ige en god Folkelaeaning, og senere sogte mange at yde Bi- 
S til dens Losning. Men kun foa havde det rette Greb 
paa. Man forstod ikke Betydningen af de gamle Folkebeger, 
i Bonden var opvokset med og havde faset Godhed for. Med 
Xe udtalte Nyerup; >De maa ikke vristes, men lokkes dem 
Hænderne, og det kan ikke ske, med mindre man har andre 
sende at give dem i Stedet. Disse nye maa have s&a megen 
ihed med de gamle som tnnligt.' Men de moraliserende og 
ærende Oplysningsskrifter vare en fnldstændig Modsætning til 

naive gamle Kreoiker og Eventyr. Intet Under, at Almuen 
rfor i Re^en foretrak Uglspil og Vigoleis med Guldfajulet for 
sdomsbogen, Almnevennen og Nod- og Hjælpebogen. Laane- 
^nmlingeme skolde nu bringe den nye Litteratur lige ind 
1 Livet af Alrauen. De bleve alie oprettede ad frivillig Vej. 
lodhusholdningsselskabet udsatte Belønninger for de Præster 
Lærere, som stiftede Laaoebogsam linger, der indeholdt mindst 
t— 50 almennyttige Skrifter af moralat, fysisk, geografisk, 
Blorisk og ekonomisk Indhold, og udlaante dem gratis. Det 
iMte ogsaa Beger og udgav 1807 eu Fortegnelse over Skrifter, 



der egnede sig for disse Biblioteker. Flere kobenfanTuske Bog- 
handlere solgte deres Forlugssk rifler for balv Bogladepns til 
Lftaneboganm Ungerne. Biskop MOuter opfordrede IVtestÆrne til 
at oprette atige BogaumliDger. og Plam ønskede, at Pnester og 
Lærere undertiden opla'ste ug forklarede Bogeroe for Abnaea- 
manden, der ikke forlod sine gamle Krøniker, blot fordi i 
tilbod ham Boger til Laans. Biskop Boisen gik videre endnu. 
Da der forelobig ikke blev udaævnt nogen Amtsprovst i bans 
Stift, fik biiti kgl, Stiidfa!steise paa en Plan for Almuebogsam- 
linger i bele Lolland -FalBtew Stift for en Del af den Afeift, 
som Kirkerne skulde udrede til Amtsprovsten. Mange Præster 
vare ogsaa virksomme for at oprette og bestyre slige Folke- 
biblioteker, saaledes Blicher i llnndlev, Barfod i Brandemp, 
Boesen i Faaborg, Friis i Alleso u. fl. a, "' 

At Oplysningsiveren hverken anerkendte sociale eller geo- 
grafiske Grænser for sin Virksomhed, lagde sig for Dagen 
den Nydannelse af Jødernes Skolevæsen, der gik Haand i Hannd 
med Forbedringen af deres borgerlige Stilling, og i NedeættelBen 
af Kommissioner for Skolevæsenets Ordning paa Faareerne og 
Island. Endog ti) Trankebar sendte man som Lærer en Student, 
der havde faaet et Kursua i Pædagogik pan Blaagaard. SelT 
de Hindringer, der fra Naturens Ilaand vare lagte i Vejen for 
abnorme Børns "Undervisning, skræmmede ikke, og OplysningB- 
tiden indlagde sig megen Fortjeneste ved at e™i<'lse£e6 Døv- 
stumme- og Blindeundervisn ingen. Den danske Begering fik 
PfingBtena Døvstummeinstitut flyttet fra Lybæk til Kiel, hvor 
endog Seminariets Elever fik Vejledning i at undervise dav- 
stumme Børn, indtil Instituttet 1809 kom til Slesvig. I Konge- 
riget blev Døystummesagen i'ejst af Castberg 1 803, som baade 
fremkaldte Oprettelsen af DøvatummeinHtituttet 1807 og Ind- 
foreisen af Skoletvang for alle dovstumme Born 1817. 

Man lærer dog ferat til Bunds at kende Oplysningstidens 
Skoletanker ved at suge hen ti! dens pædagogiske Litteratur. 
Denne blev grnndlagt hos os i Firserne og blomstrede allerede 
frodig i sidste Tiaar af forrige Aarhundrede, Vel tilhere nogle 
af dens modneste Frugter Tiden efter Hundredaarsskiftet ; men 
då di^e ikke i nogen væsentlig Hen&eetide atj\sfc ^Ta i«m iamua 



frede, forfll Presaeforordiiiogen af 1799 fik fbrlioldavis minclre 
(etydning paa Skolens OTuraade, vil den hele Litteratur blive 
mtall her under eet, far sna vidt den ikke traadte i Opposition 
til Filantrop ismen. 

'aii intet andet Felt af Skotene Enemærker er Modsæt- 
til den foregnaende Tid ann afgjort som her. For Op- 
ligstiden fandtes der, naar Kat^ekisnier, llegnebeger og' enkelt« 
ubetydelige Afhnndtinger om Opdragelse undtages, aldeles ingen 
psedngogisk Litteratur i Danmark. Men nu myldrer der Beger 
Afhandlinger frem, baade om og for Skolen, med en driv- 
hosngtig Frodighed, der suger sin Lige hos os. At ville overse 
denne Litteratur, fordi en stor Del af dena Indhold er ube- 
tydeligt, eller rjnke Næse ad den, fordi den rummer megen 
Umodenhed, er lige taabeligt; ihi den har ikke blot været Ud- 
iryk for alvorlige Mænds Tanker om Midlerne ti! den kommende 
SUegts bedre Opdragelse, men ogsaa puavirket Befolkningen langt 
ud over Rationaliauiena Tidsalder og derved faaet en blivende 
Betydning for Nationens Anndsliv. Det er tilstrækkeligt at 
benviBe til Allens sBreve fra danske Krigsmænd« for at faa et 
tifbrkasteligt Vidnesbyi'd om , hvad en enkelt af disse Bøger, 
Balles Lærebog, i sua Henseende har udrettet. 

Paa næsten alle de forskellige Omraader af Skolelittertt- 
tareo moder der os forst en Række Oversættelser fra Tysk, og 
derefter kommer der senere flere elier færre originale danske 
Arbejder. Dette fremtræder tydeligst i de Skrifler, der om- 
h&ndle almindeJig Pædagogik. Den nye Tid indvarsles af 
enkelte Afliandlinger af Basedow og Salzmann, og den aidste 
bevarede det danske Pablikums Velvilje gennem en Kække Aar, 
8sa al Strom endnu 1807 oversatte hana Bog om Opdrageres 
Opdragelse. Men ved sit kolossale Omfang rager Campes 
Revisionavasrk op over alle de andre pædagogiake Skrifter. 
I sine 16 Bind indeholder det noget af det bedste, som de 
tyske Filantropister skrev om Opdragelsen, og omfatter denne i 
^le dens Udstrækning : fra Tiden fur Barnets Fedael indti! 
den voksne Alder, legemlig og ^ælelig Opdragelse, Privatunder- 
risniug og Skoler af forskellig Art. Det solgtes for den hillige 
Pria af 1 Sk. Arket. Da Værket Wev l\\ v "SwAam-^'^wi^ 



3 



Oreringsdd, er ået præget af Endfemonisme og Ensidighed. 

Desuden er l''reiuslillingen traoltenile bred. Meu en i 
Indhuldet bar blivende Belydoing, og her kan endnu findes 
Tanker, der fortjene at tndgua i vore Dage§ pædagogiske Be- 
vidsthed. Kevisionsveerket slultede med de to klassiske Skrifter, 
soiu havde været Forlobere for Filantropiamen : Lockes Afhand- 
iing om Opdragelsen dg Rousseaus Kmil. Begge iremkom her 
terste Gang {laa Dansk. Den sidste udkom i Særtrjk ligesom 
flere af Revisionavserkets Afhaudlinger. Senere blev Emil ud- 
givet i en forkortet Bearbejdelse af Struve. I »Wertheimrf 
Familiet aegte J. H. (i. Heuainger, der havde været Hoa^ 
lærer og derpaa Docent ved Universitetet i Jena, under en fiv- 
tællende Form at give en fiildstændig Haandbog i Bameop- 
dragelse. Vel indeholder Bogen ea god Del filantropistiske 
Ensidigheder (i^aaledes ordnes Undervisningen paa den Maade, 
at i de furste .^ar lærer Barnet kun Naturkundskab — »der 
er intet, et Menneske trænger sau meget til som til Naturkund- 
skaber" — , Geografi, Læsning, Skrivning og Regning, senere 
Sprog, Musik og Tegning og endelig mod BarnealdereoB Slut- 
ning Matematik, Fysik, Historie, Moral og — Eeligion), men 
ved Siden heraf findes fortrinlige Vink til at danne Karakteren, 
gode Anvisninger ti! Øvelsesfagenes anskuelige Behandling og 
Opfordring til at lade Legerosovelser og Slejd indtage deres be- 
rettigede Plads ved begge Køns Undervisning. Det er interessant 
at se Heusinger som Forleber for Frebel og Nutidens Slajd- 
bevægelse ved den Iver, hati viser for at benytte Børnenes 
Virkaombedsdrift til Leg, HaTearbejde og Forfærdigelse af Gen- 
stande uf Pap, Træ, Ler, Voks, Gips og Metal. Samtiden 
fandt Bogen klassisk ved dens sunde, vel gennemtænkte Teori. 
Kants Afhandling om Opdragelsen fik næppe stor ludfiydelsa, 
ej belier Lebnes Udkast til en teoretisk Pædagogik, der søgte 
at bestemme de pædagogiske Principper, til hvis Anvendelse der 
blev givet en meget brugbar Vejledning i Niemeyers Haand- 
bog, som Cruldberg oversatte. Denne sidste Bog vandt over- 
ordentlig Udbredelse og fik storst Betydning af alle de pædago- 
giske Skriftor, som oversattea fi-a Tysk, Den lagdes endog til 
Grund f ~ ' -(spingerne ved Seminaiiel Jot "Latma\n>\tiV!«t«raft. 



■teren var en maadeholden Kationalist, ligesom Heusinger 

'ket af Kant; hun tog bestemt Afstund fra det Uvæsen, 
fremkaldt ved »Projektni ageres og ekacentriske Hoveders 
Ideer, < og havde stor Respekt for Erfaring i alle metodiske 
Spørgsiuaal. Det er den filantropi stiske Pædagogik i en af- 
dmniiet Fonn, der meder oa her. Opdragelsens Øjemed er at 

Barnet til et godt Menneske, og dens hojeste Grundsættiiog 
Kt udvikle alle dets Kræfter saaledes, at Menneskets Bestem- 
melse til Ssedelighed derved opnaa-s. Ved Uddannelse af Sjæle- 
enierne bor mau folge Naturens Gang; thi Kanalen kan kun 
lede, men ej anderledes indrette Sjæle kræfter oea naturlige Ud- 
vikling. Man maa vogte aig for den almindelige Fordom, al 
der ikke givea Forstandsdannelse uden egentlig Undervisning. 
DeDDe Fordom har forblandet Begreberne om at vide meget, at 
nere lærd og at være forstandig og tillige Laft den slemme 
Følge, at Bern, der nfejipe kunde tale foratnndig, bleve satte i 
Skole og proppede med en Mængde Genstande, der ikke stode 
mindste Forhold til Bernenes Fatteevne, f Eks. overaanaetige 
LinresætniDger , længe for de havde tydelige Forestillinger om 
de almindeligste sanselige Genstande. Ofte regner man for 
meget paa Læsning og handler, Bom om Forstanden kun blev 
øst af Beger; og dog vilde det niaaske være bedre, om Bern 
mindre, men bladede des mere i Naturens og Menneske- 
omgangens store Bog. Niemeyer vover at kultivere Indbild- 
liogakraften ; Digte anbefales, selv Fabler og Eventyr tillades i 
Skolen, dog kun i strengt Udvalg og med det moralske Øjemed 
inde. Plan vil furat kultivere den religiose Felelae 
paa Grundlag af den moralske, da denne ytrer sig tidligere hos 
Barnet, men indrømmer dog: Vilde man for at opvække den 
religiøse Folelse oppebie den Alder, i hvilken Mennesket kan 
gøre aig fuldelig tydelig Forestilling om det hojeste Væsen, naar 
kommer dn denne Alder? Derfor kan man godt, sna snart 
SamTittigheden begynder at ytre sig, fortælle Hornene om Gud 

ullea Fader, hvis hellige Lov i Samvittigheden kræver uhe- 
tinget Lydighed. Åt Bernenea religiese Begreber ere barnlige 
«g ufuldkomne, skader hverken Følelsens Renhed eller Styrke. 
Xjj adrares der mod nt slave Folelsen ve4 raftVMi\^'V\i««a.^ 



læreo o£ Tvang til snadan religios SjeselsicltelBe, f 
for den voksne, HtbiI selve Umlervisningen angaur, 
som nlmindelig Regel, ni den bor ske i Trinrelgei d< 
Barnets psykologiske Udvikling og dels efter Stoffeta Vuæl 
hed, Wgræiises og gores interessant for Eleven. Seli 
tigelse mna Torenes med ligefrem Oplagelse af Kundskal 
legemlige Uddannelses Nodvendighed betones stærkt, 
enkelte Fuga Behandling gives njunge gode Vink. I 
udkom Niemeyers Bog i mnnge Oplog og bruges endnu i 
ændret Skikkelse.*) Af de indviindrede Tyskere skrev Resewitl' 
om Borgerens Opdmgelae, i Hovedsagen en Anvisning 
skoler, men tillige for Eudæmonisme 
Skolens Omraade. Ryberg, der var 
havde været hans Kollega i Bestyrel 



FattigYK^sen, lod Bogen paa f 
Under den beskedne Titel: 
heits udsendte Christian 
blot indeholdt Underretning c 



iBekos 



og Rationalismen 
Ven af Resewitz 
af det kebenhavnaké 

ig oversætte paa Dansk. 
Veredlung der Menach- 
Meddelelser . der ikke 



»BeitrSgo z 
i peri udiski 

L hans Skole paa Vesterbro, men 
ogsaa pædagogiske Afhandlinger af ham selv og andre. Efi«F 
den oprindelige Bestemmelse ekalde Claussen og Hiber bave 
leveret en dansk Oversættelse af Christianis »Bidrag«, efter- 
haanden som de udkom. Bøden hindrede dette; men ved J. 
Thomsen, der var Lærer hoa Christiani. hleve de dog OTersatte 
paa Dansk. I sine »Bidrag til Pædagogikken og dens Historiei 
anmlede Sunder en Del Skildringer af fremragende Pædagoger 
og nogle Partier af sine Forelæsninger ved det pædagogiski 
Seminarium, der oprettedes paa Foranledning af Kommissionen 
for Univeraiteteta og Latinskolernes Reform og bestod fiu 1800 
til 1810. 

De originale Skrifter, som Danske forfattede om almindelig 
Pædagogik, vare ikke betydelige. Bech, den senere Biskop 
Kristiunia, skrev en »Vejledning til at opdrage en sund, fo 
nuftig, dydig og lykkelig Afkom«; men Bogen er kun en ove 



*) Den nye Betaing krævede nye Kunstord, af livilke flere vandt 
Borgerret i Sproget. Guldberga oOpdraglingt-, og S, N, J. Blochs 
isBanhngK vilde dog ikke elaa 



145 

ade jævn Gengivelse af de tyske Filantropisters Tanker. 
JS^. «r. Bloch fremsatte som Konrektor ved Odense Katedral- 
ile i Tiogle Programmer fortrinlige Bemærkninger om alminde- 
e Undervisningsspørgsmaal. Han angriber den gamle Frem- 
ngsmaade, ifølge hvilken Barnet modtager vilkaarlige Tegn 
uforstaaede Hegler, inden det har lært at sysselsætte sig 
Bd Ting og selv danne sig Begreber. Rektor L. Heiberg 
brde sig til Talsmand for en organisk Forbindelse mellem alle 
iter af Skoler under en fælles Overbestyrelse. Præsten J. H. 
reise skrev en Haandbog i Opdragelseslæren , der vel i det 
é\e staar paa Filantropismens Grund, men dog ger Indsigelse 

• 

lod dens Yderligheder. Prins Ferdinands Lærer, Matematikeren 
L F. Degen, tog i sine pædagogiske Aforismer, der dog aldrig 
ieve faldendte, til Orde mod den overdrevne Forstandskultur 
ig fremkaldte derved en lille litterær Fejde, i hvilken J. F. 
ichoTiw og A. S. Ørsted toge Del. ^" 

Da det var umuligt i en Fart at faa seminaristisk dannede 
Mænd til alle Lærerpladser, fremkom der en Bække praktiske 
Haandbeger, især til Vejledning for Lærerne af den gamle 
Skole. Ogsaa Tilsynsmændene ved Skolerne kunde herved paa 
«n forholdsvis nem Maade komme ind i den nye Tingenes 
I Tilstand uden at behøve at tage Spørgsmaalene op fra Grunden 
af. L. Hasse oversatte baade Villaumes Haandbog og Rists 
Anvisning for Skolemestre. Den sidste Bog slog godt an, ud- 
kom i flere Oplag og blev uddelt af den store Skolekommission. 
Paa dette Felt fik vi dog i Plums Haandbog et dansk Arbejde, 
tier stod langt over alle de oversatte. Vel laa Riemanns Be- 
skrivelse af den Rekahnske Skole til Grund for Valget og 
, Ordningen af Stoffet ; men paa alle Punkter blev det selvstændig 
I behandlet af Forfatteren, saa at Bogen gav en særdeles brugbar 
Vejledning i hele Skolens ydre og indre Ordning. Balle syntes 
udmærket godt om denne Bog og opfordrede Plum til at faa 
fe anbefalet af Kancelliet. Dette skete 1803, og nu blev 
den ikke blot benyttet af de allerede ansatte Lærere,, men end- 
og anvendt som Lærebog ved de jydske Seminarier. Vor Skole- 
Htteratur har senere fuldstændig savnet en saadan Haandbog. ^^ 
Da Kateki sationen kom til at spille en saa fremtrædende 

10 



146 

Bolle i hiD Tids UndervUning, blev den ogxu OeuBtaiid I 
særlig BehandliDg i den psedagogiake Litteratnr. Fr» 
□veraattes bl. a. den beidelbereske Professor Danbs Tideiuka 
lige Freaiatilling uf deune Undervisningsform. Den v«r ■ 
mindre beldigt Forseg paoi at systematisere KateketilcJcen wåt 
Bt meddele de AnvisDlnger og Kegler, der netop mas Twre dei 
Horedindbold. Biskop Boisen skrer en meget briigbar KatakecQ 
der indeholder mange gode psykologiske Iagttagelser og I 
lige Vink, som hnve Gyldighed endnu den Bog i Dag, 
lykkedea ikke Boisen at faa den anbefalet af Kanoellie 
Reventlow i den store Skolekommission erklærede Bogen ( 
ypperlig i thi Mitnter fundt ikke blot urigtige Definitiouer i 
nbestemte Udti'yk i den. men mente tillige, al man overhoreda 
ikke burde anbefale en kateketiek Haandbog, da det var usikker 
hvorledes det vilde gita med hele den kateketiske Undeirieiung 
hvia Veatalozzis Metode vundt Indgang hos os. Præsten Hol» 
i Nseatved, Skolelærer Sandberg i Nordslesvig og Seminuie 
forstander Bentzon udgave ogsaa praktiske Vejledninger : 
den kateketiske Undervisning. — Ved Slutningen af Periode 
ndkom Millings Oversættelse af den magdeborgske SeminariA 
forstander Zerrennera Metodebog, i hvilken der fremlægge 
Hovedresultaterne af O jj lysnings ti de ns Arbejde i Metodikken, 
renaede og sigtede ved den af den omakaende Bevægelse frem 
kaldte Kritik. ^^ 

Egentlige Sleoletidsskn/ter fundtea ikke i Halvfemsaros 
men Minerva, Iris, Lærde Eften'etn Inger og flere af den Tid 
mange periodiske Skrifter udfyldte denne Mangel ved at optage 
Afhandlinger om Skolevæsenets Ordning og Undervisningsfags 
Behandling saml Anmeldelse af pædagogisk Litteratar. Mn} 
indeværende Aarhundredes Begyndelse opstaar der særlige Oe^ 
ganer for Skoleapergsmaal. Biskop P. Hansens -Arkiv* fik i 
sin kortvarige Levetid kun skildret Forfatterens Virksomhed i 
Op lysnings væsenet i Kristionesand. Plum paatænkte Udgivelseny 
af en >Skolejottrnal», men opgav denne Plun og forenede si^ 
med Sander og A. K. Holm om at udgive Kgeria, et for- 
trinligt Skole tidsskrift, der ikke er bleven overgiiaet og næppa 



147 

pæt af noget senere. Desværre bestod det knn et Par Aar; 
len det vil stedse Yære en Hovedkilde til Kondskab om Da* 
lleii& Skole£)rbokl. Det af Bårens ndgivne Penia ombandlede 
lel iaser Fattigvæsen, men indeboldt dog ogsaa gode £fterret- 
pigeT om Skoleanliggender. ^^ For at fortsætte de fra Semi- 
nrieme dimitterede Læreres Uddannelse besluttede de to Fix'- 
Aandere Boisen og Saxtorph at udgive et Tidsskrift Skole- 
lærervennen, der skulde behandle metodiske Spergsmaal, give 
Meddelelser om Skolevæsen ude og hjemme samt indeholde 
jifsiske Afhandlinger for at vise Læreren »hvorledes han ved 
lUndervisDing i Naturlæren kan anvende den paa Landmandens 
^glige Sysler, udrydde Overtro, vække i Bemenes Hjerter 
jdigiøs Felelse og ved simple Forsøg uden bekosteligt Apparat 
lieskueliggere for dem Naturens Særsyner.« Udgiverne vilde 
hkje Portofrihed for Bladet mod at lade Overskuddet tilfalde 
I Skolelærerenker. De ønskede, at det maatte paalægges Biskop- 
perne at modtage Subskription, uddele Bladet og opkræve Be- 
ta^ngen. Kancelliet besørgede trolig Boisens og Saxtorphs 
Ærinde og udsendte Subskriptionsplaoer ved Hjælp af Hiskop- 
peme, men kun en Del af disse vilde paatage sig den ønskede 
Kommissionsforretniog, og da der i de trange Tider ikke tegnede 
sig mange Subskribenter, faldt det hele Foretagende hen. ^* 

Ogsaa uden for Fagmændenes Kreds skulde de nve Oplys- 
lungstanker udbredes. Hertil sigtede Beger som Salzmanns 
Conrad Kiefer. Kiber havde lovet at oversætte og lokalisere 
den; men paa Grund af hans mange andre HTerv gik dette 
Arbejde over til Guldberg. Han udgav den under Titelen 
»Peder Jensen eller Anvisning til en fornuftig Børneopdragelse, 
^ Bog for Menigmand«, og dedicerede den til sin Farbroder 
»Bondens hulde Ven, Landmanden , Religionslæreren c Høegh i 
Gentofte. I Bogen fortælles, hvorledes Bonden Jens Pedersen 
opdrog sin førstefødte Søn til at blive en sund, arbejdsom, for- 
imfiig og retskaffen Karl. Beretningen begynder med det Tids- 
punkt, da han endnu laa i Moders Liv, og fortsættes, indtil 
W bolder Bryllup. Den vrimler af nyttige Anvisninger og 
Mæmpelser af Fordomme. Det er Rousseaus Emil, uendelig 

10* 



148 

trivialiseret.*) Ogsaa liere af de andre AlmueBkriiler, 
senere ville blive nævnte, vare en Slags Haandbøger i 
dragelse for Menigmand, for saa vidt de ikke blot ægte 
underholde, men tillige at retlede og forbedre de voksne. ^^ 
Af Skolebøger havde Religionslærebøgerne i tidligere 
været ikke blot de vigtigste, men i mange Almueskoler de eneste.; 
Baade af denne Aarsag og paa Grund af Tidens Stilling til de] 
religiose Grundspørgsmaal var en Reform af Lærebøgerne 
dermed tillige af Undervisningen i Keligion et Hovedpunkt ij 
alle Skole venners Program, baade de gammeldags og de nymodens.' 
I sin Afhandling om Eeligionsundervisning fælder Salsonann med 
Rette en streng Dom over de uduelige Lærere, de uheldige 
Boger og den upsykologiske Fremgangsmaade i dette Skole- 
fag, hvilket han illustrerer ved følgende Eksempel: > Casper 
blev tilholdt af sin Fader, at han daglig skulde lære et stort 
Stykke af Salmerne og Katekismussen udenad. »Kast din 
Omsorg paa Herren, han vil forsørge dig og vil ikke lade 
den retfærdige blive til Skamme. Slyngel, kan du ikke huske 
det!« Saaledes tiltalte han ham engang, da han ikke havde 
lært dette Sprog, og ruskede ham bravt i Haartoppen. Casper I 
maatte nødvendig blive fortrydelig paa den Bog, for hvis Skyld I 
han fik saa mange Hug. Næppe slap han ud af Skolen, før- ' 
end han kastede den bort og fik aldrig Lyst til at se den igen.« 
Samstemmende Udtalelser findes hos danske Skolemænd. Saa- 
ledes siger Thomas Rasmussen: »For at gøre Religionen mod- 
bydelig og forhadt med Alderen, behøver man kun at plage 
Barnet med den megen tidlige Udenadslæsning, især naar Styk- 
kerne ere brav lange og uforstaaelige. Saa kildrende det kan 
forekomme nogle at høre 6 Aars Glutten ramse Sider og Blade 
Kristendom op, saa betyder det dog i Skønneres Øjne ikke 

*) Guldberg forandrede bl. a. det Kapitel i Originalen, i li-silket 
Præsten belærer den n^-e Skolelærer, »som om denne var et Barn 
og intet forstod;« thi, sagde han: »Dette holdt jeg for upassende, 
endog for skadeligt i Oversættelsen, da al Fordom mod Seminariet 
og Seminarister vel ikke, skont til ingen Ære, er aldeles forsvundet, 
og jeg forandrede det da til en Samtale mellem Præst og Lærer 
om SkoleombcåcU Byrder og PWgtcx.«. ([FoxlaXe ^. *2^ 



end Papegejens Pludder. At hore et Barns Jammerskrig, 
■let hudstryges for sin Kristendom , hvilken eand Trauer- 
Ikte en Taare burde flyde for Kristi Skyld uden 
Taknemmeligheds og milde Glædestaarer. < Og endna 
udtaler han sig senere: ^Den sande Kristeodoiu. Hjer- 
indom, tilføjes den ubodeligste Skade ved overdreven 
; denne Ulykke bliver desto storre, baner Vejen 
Irreligiuaitet , jo tidligere sandaii Udenadsliesning 
siBcrkere den drives, og jo upasseligere Bogen er 
maa.« ^^ Men selv om den gamle Kntekismusuader- 
Tar dreven op til en saadan Hajde af Unatur, at et 
DødveaiL'gvis inaatte komme, var det dog vanskeligt, 
ikke at sige umuligt, for Mænd, der som de ægle Filantro- 
BT (kndt Kristen dommen s væsentligste Indhold i Ideerne om 
I, Forsyn og Udodelighed, at fore Kristendomsundervisningen 
i et sundt Spor. Mer eller mindre bevidst arbejdede de 
ikke blot for en ny Metode, men ogsaa for en ny Op&ttelse 
»f Kristendommen. Naar de vilde have, at Keligionsundervis- 
uingeD skulde begynde med Naturbetragtning og fra denne hæve 
sag til Tanken om Gud og en almindelig Moral, hvortil senere 
Tilgift kunde fejes den egentlige Kristendom eUer et Ud- 
dng fif dennes La;rdommme efter enhvers Smag, *) vilde de i 
Tbkelighetlea bringe Deisme ind i Skolen i Stedet for Kristen- 
Og kunde der, psykologisk æt, indvendes meget mod den 
Tids Religionsundervisning, saa var det til Gengæld en 
IbldMsendig Miskendelse af Bameaaturens Krav, naar man nu 
-vilde lade Natnr kundskab, Sjæletsere og Moml danne Indledning 
tfl Beligionen. 

Af den Række lyske Lærebøger i denne Aand, som bleve 



*J r Frue Pattigskolc i Knbenhdvn -underviste« Børnene i 'Lnren om 
Oud, Jesus, Forsjiiet, Pligterne ag Udodel ighedene i% til Eon&r- 
, jnationsforberedelaen bos Pne^ten overlodes iLErenom Forsoningen, 
Omvendcleen, Troen og Sakramenterne s" Jvfr. Eeskr, af 16. Aug. 
1817, der bestemmer, at Judernes Bom i den offentlige Skole skulle 
undervises sammen med evangeliske Foneldres B«rn i Moralen, 
for saa vidt denne umiddelbart byggee [hm ogudlcde^af Fornutlcna 






oTCTUUe pu Danik, bære Campea det i 

Som Indledning vil han i sin Sjælelære for Bern ndvifcle < 
psykologiBke Begreber ad emfiiriak Vej. Dngligdiigs Begiven 
heder ere Udgangspnnkter for Bogens Snmtnler, hvis IndholC^ 
opljses ved Billeder, Det nye i Behandlingsmauden tiltalte : 
den Grad, at Bogen Mev erklæret for et Menst«r af Metodiliv 
og en begejstret Anmelder udbryder: >Hvor mange findes der 
ikke, Bom have kendt Bnbeln Taarn, den store Mogul, 
Angna(nH , Syndfloden og hele Pontoppidans Forklaring, Isenga 
ferend de vidste nt gore Rede for en eneste Egenakab i deres 
egen Sjæl? Mine Bredre I Disse Ting b. 
Fortsættelsen af denne Bog er en Sssdeiære, i hvilken Campe 
lader den gauile Gottlieb Ærekær en smuk Sommeraften atdds 
under en skyggeFnld Lind og for sin Nabo og deres Bom frem- 
sætte Læren om Pligterne i en Række Fortællinger. Det i 
alt sammen Naturmoral, Skriftens Ord nævnes ikke. Til sidst 
fremsættea nogle deistiske Bamærkntuger om Samvittighed og 
Rflligion, og Bogens Slutning afgiver et godt Eksempel paa, 
hvorledes Sentimentaliteten trivedes frodig ved Siden af Tidens 
nogterne Forstandighed. Faderen beder Bornene om at give 
ham den Trest med i tiraveii. at de ville beslutte sig til at 
blive gode Mennesker. »Bernene styrtede vemodigt i hans Anne 
og udtrykt« deres Lofte ved stumme Tnarer. Og alles Hjerter 
hensmeltede i en maalløs Forneramelae.« Med 12 Aars Alderen 
skulde den egentlige Iteli gien sunder visning begynde, og til V^- 
ledning ved denue udgav Campe en Ledetraad, som dog overlod 
»de ved teologisk lærde Bestemmelser opkomne særdeles Kirk&- 
og Sektlærdomme" til Konfirmationsforberedelse 
Bogens Indbold er nærmest Deisme, og Fremstillingen alt andet 
end barnlig. Oplys n in gsmænd ene fandt imidlertid, . 
en af de fortræifeligste Læreboger i Kristendora. »Her paa- 
lægges ikke Foratanden gejatligt Hoveri arbej de , men Læreren 
tager Ungdommen ved Haanden og nedlader aig til dens Evner.t "* 
Langt mere tiltalende er Sakmanns Forsog paa at afløse 
de gamle Læreboger ved en Tlække Samtaler og Fortællinger 
om Naturen og Hver(lng.s.i]iii-iti. l'el bar Indholdet i bana Vq'- 
Jedning intet med den a;ibeiib:Lv<?iK' Hdipotv at Rew, nwm^Tem- 



o et paa mange Steder burulig og hjeitelig. I samme 
Un Canipe, mea med mindre D^gbiglied, udarbejdede 
|[< en Psykologi og en Sædelære , der fandc Oversættere 
i aS Præsien Schwarz udgivne »Lserebog i Moral, 
|rog Retsltere efler Fornuftens Grunde, > som minder en 
1 de moderne franske Lærebeger. Og sogte end den 
), »foristiake l>edetraad ved Ueligionauiidervisningen, der ud- 
! af Sehlez, at bevare den kmlelige Etikette, mia var 
Uluildet dog en saa fortyndet Kristendom, at en samtidig kunde 
1 felgende Bos: 'Snaledc» som den kristelige Religion 
■r fremsættes, bliver den meget antagelig. Her er saare faa 
Unkler eg Mysterier og kun liden Lejligbed til at tage For- 
fiiitgen.i Der blev endog fundet en Oversættelse til 
Bahrdts Bog 'Naturlig Keligionskatek ismus,« som erklærede, at 
Dunhed og Vildfarelser vare Grunden ril alle Luster. Ligeaaa 
i sokratiske Snmtaler til Forklaring af Babrdta Bog, 
bitke gik ean vidt, at de kaldte Duabeo >en overtroavlen de 
nnoiii, der slet ikke er bedre end de Katolskes Salvelser 
r Signekicl Ungernes Hokuspokus,« og erklærede, at sden 
Cenmoni, som ri kalde Herrens Nad-vere, er, lige som alt magisk 
flg mystisk, skadelig for fornuftig Tænkens Befordring og for 
virksomme Erindring om hin fortræffelige Menne- 
éeren og Velgorep... Videre kunde man ikke ret vel komme, 
lur man ikke vilde bortkaste ethvert Skin af Beligion. "" 

De fleste af disse Læreboger banede aig imidlertid ikke 
*4t m aturre Kredse, naar Cainpe-« undtages; dog brugtes heller 
Mw disse i Almueskolerne. Ser man imidlertid bort fru Bogemes 
"told, der for en stor Del harer hjemme alle andre Steder 
_ . . istelig Skole, kan dot ikke najgles, at der med 
^Oiyn til Formen var gjort Begj*ndelsen til væsentlige For- 
•^KngOT, som havde fortjent at blive videre udviklede. Hvad 
'a man sor paa ludklædningen af abstrakte Lfflrdomme i 
""^^elliagens Skikkelse eller paa Bestræbelsen efter at tage 
' <3agltge Livs Forhold som Anledning til religiøs Belærelse 
' paa den til en vis Grad berettigede Fremhæven af Kristen- 
***>lieii8 etiske Side eller Porsogene paa at ordne Stoffet efter 
^fcolig iatc Hensyn, saa havde her været meget at lære, hvis 





152 

ikke Indholdet havde afskrækket mange'*'). Men det gj* 
og derfor fandt denne Retning faa eller ingen Efterlignet 
vore egne Forfattere. Derimod skrev Professor Garn 
Tilslutning til Kants Grundsætninger sin Katekismus 
Mennesker eller Jesu Moral. Han fremstiller Pligtens BxØ- 
ubetingede og ensker forst at vække Bernenes moralske D^^ 
krafl for derefter at undervise dem i Sædelære ved Fynd^ 
og Fortællinger, herunder indbefattet Evangeliernes BeretniØi 
thi af disse søger han at uddrage det moralske uden at om^^m^ 
Jesu Person eller Gerning. Lignelsen om Arbejderne i V^ 
gaarden skal advare mod Misundelse, Farisæeren og Tolder(< 
mod Selvros. Gamborgs Bog, der blev oversat paa Tysk, 
betydelig over den Nyttemoral, som mange Filantropister docerede; 
A. S. Ørsted erklærede endog, at dens rene moralske Aand 
havde skaffet ham megen og ren Fornøjelse. Men Balle pole- 
miserede i en Yisitatsberetning til den store Skolekommission 
stærkt mod Gamborgs Katekismus, da der i dens Fortale blev 
sagt, at en Mand havde ensket den indfort i Skolerne i Stedet 
for den autoriserede Lærebog, fordi det maatte interessere Bege- 
ringen mere, at Undersaatterne kendte deres Pligter fremfor at 
kende religiøse Dogmer. Balle viser, at der findes Pligtlære i 
hans Bog , men tillige Kristendom , medens denne savnes hos- 
Gamborg. ^^ 

I Modsætning til disse forskellige Forsøg paa at bryde med 
det overleverede kom Forhandlingerne især til at dreje sig om 
en Forbedring af de forhaandenværende Læreboger eller deres- 
Afløsning ved lignende Bøger. At Pontoppidans Forklaring 
burde lægges paa Hylden, vare næsten alle enige om, og der 
blev derfor lige for Periodens Begyndelse gjort en Bække For- 
søg paa at tilvejebringe en ny Lærebog. De opgave alle Kate- 
kismens Ordning. Men hverken Nannestads, Birchs, Gal- 



*) Endog naar en Mand som Tode tager Del i Ordskiftet, fremsætter 
han Bemærkninger, der ere værd at overveje. Saaledes vil han 
liave Pligtlæren fremsat i Smaahistorier fra Barnelivet, fortalte 
paa en livlig Maade; thi den, der ikke kan fortælle tiltalende for 
R/>»»i Vtoi* ib-b-A JCaXA til at være Lifftr^r ^o 



Børn, har ikko Kald til at være Lærer. *<» 



153 

lens eller Sporons Bøger fik stor Udbredelse. Dog blev 
sn siclste autoriseret til Brug ved LatiDskoleme. Balle ønskede 
jIv at» skrive en ny Lærebog og udtalte dette 1785 i- sin Ind- 
tUlin^ til Kancelliet om Skolevæsenets Forbedring. Men allerede 
Ei^teraaret samme Aar udgav Bastholm sin »Beligionsbog 
br XJngdommenc. I Forordet fremsætter han sine Tanker om 
indretningen af en saadan Bog. Den bør være kort, og Spørgs- 
naaLsfbrmen afskaffes; thi Spørgsmaal ere »som «n Springijeder^ 
Ban ikkun behøver at løsne, og da løber Maskinen af sig selv» 
iaa længe den kan løbe, indtil et Punktum standser den i sit 
Leb; men Barnet forstaar ofle lige saa lidt af det, det svarer^ 
som Maskinen er sig medvidende om sin Gang«. Hvad Stilen 
angaar, er den første Hegel den, at der ikke bør være flere Ord 
end Tanker, den anden, at Sproget er jævnt og dagligdags, 
altsaa hverken »metaforisk eller hebraisk.« Til Metaforer regnede 
han Udtryk som Lys, Mørke og den gamle Adam, medens 
Igenfedelse, Omvendelse og Guds Billede vare hebraiske. »Hvor- 
for kan man ikke lige saa vel tale Dansk?« Bogens Orden er 
omtrent den samme som i Balles Lærebog, men Sakramenterne 
ete tilføjede som et »Anhang c Ligesaa Trosartiklerne, de ti 
• Bud og Fadervor. , Skønt det mere er de pædagogiske end de 
religiøse Krav, der her komme til Orde, bærer Indholdet dog Præg 
af Forfatterens bekendte religiøse Standpunkt. Bogen mødte vel 
Indsigelse, men vandt' Udbredelse i samme Kredse, hvor man 
yndede Bastholms Filosofi for Ulærde.**^ 

Bastholms Lærebog kunde dog efter sin Natur ingenlunde 
tiltale de maadeholdne Heformvenner. Disse rettede nærmest 
deres Angreb paa Luthers Katekismus. Bogens Modstandere 
vare talrige og fandtes ogsaa blandt de Præster, der stode paa 
Kirkens Grund. Præsterne Sandal og Thomas Basmussen 
vare begge enige med Bastholm om, at Katekismen med Hen- 
syn til Sprog, Tydelighed og Orden havde store Mangler.*) 



*) Th. Basmussen fortæller, at da hans 7-aarige Datter skulde lære 
Katekismen udenad til den forestaaende Bispevisitats, græd hun 
over de fæle, lange, tunge Stykker; Faderen beklagede hende og 
fandt, at det var en Ulykke, at Kristendommen skulde udpresse 



^ 



154 

Men Balle betragtede den som et Mesieretykke og folgte 
af Biskop ScLonbeider i Trondbjem girne Eksempel, idel 
1786 leverede en Udgave, hvor Kate kism ens Tekst er 
af niitnge Skriftsteder samt en Række Fork låringer, 
blev Bogen en brngbar Hnandbog for Lærere. Men selv i ilenl 
Skikkelse kunde Katekismen ikke holde sig. Endog Qnldbel 
mente, nt dens Dnge rare tnit«. Af de mange andre Anj 
paa Lutbers Kalekiamna som Skolebog eka\ her hverken anføl 
l'lnnis, Fulle.sens eller Krog Meyera, uicn kun beuærkes, 
selv I'. E. Maller, senere Sjællands Biskop, fandt Bogen lidi 
passende til Skolebrug. ^^ Der blev derfor tidlig fy'orl Foraoj 
paa at skrive Læreboger, der ganske anderledes imedekom deu 
nyo Tids Ønsker. Thomas Raamuasen havde allerede 1785 
givet sit Program for Religioneundervisningen. Man skoldd 
begynde med Naiaren, vise Barnene Skaberena Almagt og God- 
hed og iiidiiretite Ærefrygt for bom og deres Forældre, Derpai. 
skulde de have nogen Bibelhistorie, det store Bud Matt. 22, 
Evangeliet om Jesus som vor Frel.'^er samt den kristelige Sasde- 
Isere. I Overenastenimelse med denne Tankegang udarbejdede 
han 1786 en forberedende Bog af det anfarle Indhold og 
stadige Anvendelser paa det daglige Liv især |iaa Landet. 
Fremstillingen er bred og ganske livlig, men af Indholdet ligger 
en star Del uden for Smaaborns Synskreds. Som Fort«ættelBe 
af denne Bog udkom Aaret efter en kort Licrebog, der onitpent 
har samme Afdelinger som senere Bulles Lærebog, men er luigt 
mere kortfattet, og akont den er aU'attet i Sporgsmaal og Svsr, 
er Fremstillingen jævn og naturlig. ** 

L. Hevenllow stod i dette Spergsmaal midi imelleui den 
tyake og den danske Retning. Han var utilfreds med Pontop- 
pidans Bog, men vilde hverken have Campes eller KaamoSBenB. 
Den aidsie havde forarget Greven ved at rett« et meget skarpt 
Angreb paa Herremændene og Hoveriet under Omtalen af larae- 

Bamets tidligslo Tniirer. I denne Anledning tiuQia^rker Balle i 
sin Tisitatiibog: »Det er aandt, at* hane lille Datter er bleven fijr- 
slcrækket over do lunge, fæle Stykker; thi bim vidste ikke at 
svare noget. Meii BiuhUtiu" ilnzii vidstP mfgct gudt nt Itommo 
til Kette dermed. I 



155 

KtterneB Trællearbejde i Ægypten. En Lærebog, som Revent- 
bws Sogneprsest, C. C. Birch, havde under Arbejde, blev ikke 
tQ noget '^). Han lod da sin Ven Cramers Katekismusfor- 
klaring, som var autoriseret i Slesvig og Holsten, oversætte paa 
Dansk 1785 og indførte den i sine Skoler, uagtet han ferst 
10 Aar senere fik Lov dertil paa Anbefaling af den store Skole- 
kommission, der fandt, at Cramers Bog var »en god og brugbar 
Lærebog.« Cramer har ferst givet sin egen Katekismus og 
derpaa IJuthers, saa at selv om den sidste blev afskaffet som 
Skolebog, kunde hans Bog endda bruges. Den eudæmonistiske 
Tone i Bogen betegnes allerede ved Overskriften over det første 
Afsnit: »Om Menneskenes Attraa efter Fornøjelse og Salighed.« 
Cramer vilde, at kun Hovedsætningerne og Skriftstederne skulde 
læres udenad, og det endda først efter at Læreren havde for- 
klaret Barnet dem. Forklaring kunde sandelig ogsaa nok be- 
heves lige over for Bogens uklare Definitioner, der vare affattede 
i et forfærdeligt Sprog. Eksempelvis hed det ved Omtalen af 
^uds Sanddruhed: »En Sandhed er i Almindelighed enhver 
Dom, der er udtrykt med Ord, som ikke forestiller en Tings 
Beskaffenhed anderledes end samme efter Guds Indretning enten 
maa fornemmes af vore Sanser eller tænkes af vor Forstand.« 
Og dette skulde være en Bog for Almuesbøm! Det er en 
Selvfølge, at den gamle Biskop Bloch ikke kunde synes om 
denne Bog eller de Skoler, hvor den brugtes. ^^ 

Spørgsmaalet om en ny almindelig Beligionslærebog blev, 
som tidligere omtalt, løst af den store Skolekommission, idet 
denne foranledigede, at den saakaldte Balles Lærebog frem- 
kom. Her er baade Katekismens Orden og Spørgsmaalsformen 
opgivet. I sit første Udkast havde Balle endnu Spørgsmaal i 
Marginen; men Bastholm fik dem bort, og Balle udtalte endog 



•) Ifølge Lit. Progr. III, 177 vilde det være bleven en ganske mær- 
kelig Bog, nemlig en Lærebog i Moral, »hvor foruden Bibelens 
Sprog, især af Ordsprogene, ogsaa Steder af Sirach skulde finde 
Sted, og de øvrige Beviser tages af Menneskets Følelse, Dydens- 
og Lasternes Indflydelse paa Menneskenes timelige og evige L^'k- 
salighed, af bibelske og andre Eksempler, forbunden med en speciel 
Anvisning til Pligternes Udøvelse.« 



i 




sensre, at mftn i Bftertiden Tilde ndlede den almean; 

lysnings rette Begyndelse fra del TidBpnnkt. 
kede SpørgsniHalene af Borncnea Lfcreboger. I Samt 
med Pontoppidans Forkloriog vor Bogen Tel et Fremak: 
ikke stort, og ced sin Vidlloftighed ug sit lidet bamli) 
skulde den ikke gore Religionen kær Tor Bernene. 
fandt den vel mere blid og mindre mysterios end Pontog 
inen dumte tillige, al den mere var et sammentrængl 
af den ældre Dogmatik og !Moral end en fattelig Relij 
for den simjile Almue. Oyerliovedet var der for megen 
og for lidt Religion i den. Dog tog man imod den i 
Overgang fra Morket til Lyset, som en Morgendæmri 
behnder en sken Dag.« Balle hoTde oprindelig den Ta*^ _^^^ 
lade Lærebogen revidere nf kyndige Mænd ved hvert nyt C^ 
men detl« blev ikke til noget. For den store Part af Lser^^, 
der ikke forstod at katekisere, men hidtil havde benyttet E^--^^^ 
kismens Spsrgsmaal og ladet Bernene mekariisk ufbaspe f 
var det imidlertid vanskeligt at benytte den nye Bog. ^^ ^. 
fremkom derfor en hel Rækte Vejledninger til at benytte ^^^""^^ 
og Bisperne opfordrede Præsterne til at gennemgaa Læreboge 
med Degne og Skoleholdere. Balle selv var meget ivrig fii^ 
Bogens Indferelse. Ved sine Visitataer lod han den Toksni 
Ungdom, som modto i Kirkerne til Katekisation, dele i tr 
Afdelinger, saaledes at de, der havde lært Lærebogen 
staa i Koret, de, som havde lært Forklaringen, nede i 
og de, som kun kendte Katekismen, længst nede elli 
Taarnet. Uden væsentlig Modstand af undre end >d. 
Jyders udbredt« Balles Lærebog sig Landet over, og n; 
fendt, at det gik let med Overgaugen til at bruge den nye 
Bog, hidrorte dette ikke blot derfra, at han stillede meget be- 
skedne Fordringer, men ogaaa fra de Egenskaber ved Bogen, 
der tiltalte Tiden, saa at enkelte endog kunde betegne den Bom 
en mesterlig skreven Bog. Fritænkerske Præster og Lærere 
hjalp sig ved at springe det over, som ikke hnede dem.*^ 

Hvorledes de filantropistiske Pædagoger bedomte de for- 
skellige Læreboger i Beligioa, fremgaar af Guldbergs Udtalelser 
i Lflfls Oversættelse af Niemeyer. Haa fendei, at aS 'Naia^iM 



^ 



Kirken, 
r under 
slserke 
ar Balle 



157 

Lærebeger har man ingen danske, blot nogle oversatte, »naar 
man kun alle Vegne uden at mede Vanskelighed kunde benytte 
dem.« Niemeyer mente vel, at en forstandig Lærer, uden at 
jaerne sig langt fra det kirkelige Lærebegreb, kunde af en 
jdaarlig liærebog benytte det, hvorom der ingen Strid var. Men 
Gnldberg fandt det med Kette betænkeligt, at Læreren skulde 
boTtdestillere den Del af Bogen, som han fandt ubrugelig. Han 
opfordrede derfor »en eller anden af vore sundt oplyste Teologer, 
der bverken hældede til noget gammelt eller nyt System,« til 
at skrive en Lærebog. Og Fr. Mtlnter gav nærmere Anvisning 
paa, bYorledes en saadan Bog burde være, naar han siger, »at 
Lærebogen i Religion er i samme Grad hensigtsmæssig, i hvilken 
den bar frugtbar Korthed, Tydelighed, rigtigt, paa sund Ekse- 
gese grundet Valg af Bevisstederne, og i hvilken alt, hvad der 
blot berer til Systemet og de alene deraf udledede Sætninger, 
fuldkommen er adskilt fra den bibelske Kristendom.« Men det kan 
næppe siges, at dette Ideal blev blot tilnærmelsesvis realiseret. ^^ 
At Balles Lærebog langtfra tilfredsstillede alle, vise de 
forskellige Religion sbøger afLuiid, Blicher, Holst o. a., 
som udkom i den felgende Tid. ^^ Ganske ejendommeligt er 
det Forsøg, som L. Reventlow gjorde paa at give en fatteligere 
Fremstilling af Katekismen. Han søgte at vise, at Luthers 
Gerning var kun en Begyndelse, ved hvilken man ikke kunde 
blive staaende, og mente at være i Overensstemmelse' med 
Luther, naar han gjorde Katekismen lettere at forstaa og lode 
Forklaringerne mere referere sig til det daglige Liv. Bogen 
begynder med Matt. 22, 39 og har derefter den sædvanlige 
Katekismusordning. Men Luthers Forklaring er erstattet af 
Grevens, og selv Trosbekendelsen er ændret,*) Og hvorfor 

*) Eksempelvis kan anføres Grevens Forklaring til de første Bønner 
i Fadervor. 1. Bøn. O, maatte Menneskene stedse faa renere 
og væi-digere Forestillinger om Dig og altid fatte dybere Ærbø- 
dighed for Dig. 2. Bøn. Maatte det retskafne Sindelag, hvilket 
som en Følge af den rigtige Forestilling om Dig og Din Dyrkelse 
besjæler Dine sande Tilbedere, Undersaatterne i Dit Hige, stedse 
mere og mere udbrede sig. 3. Bøn. Maatte vi og alle fornuftige 
'Skabninger vise, at vi stedse stræbe efter at opfylde vor Pligt, 
hvilket er Din Vilje. 



I 



158 

skulde han ikke mene sig berettiget hertil, naar 
saa Præster Lvgge Haand paa Herrens Bon*) eller son 
i Næstved fuldstændig forvanske Katekismen. Ringeigt 
denne i Forening med Tidens Lyst til at omkalfatre al 
nedarvede bevirkede, at enhver Bogtrykker handlede med 
som han vilde. Pustor Krogh i Rye opfordrede derfor . 
Biskop Munter til at tilvejebringe en revideret Udgave af Lul 
Katekismus, der kunde autoriseres til almindelig Brug; thi 
det var, forte Boghandlere og. Markedskræmmere mange K 
kismer, der .vare aldeles stridende mod Luthers. Efter Mttnt 
Forslag blev Vajsenhuset ved kgl. Res. af 4de Januar 18 
bemyndiget til at lade en Oversættelse beserge til Enebmg 
Skolerne. Mynster foretog Oversættelsen, og efter at det te 
lugi.sk e Fakultet havde gjort nogle Rettelser i den, udko. 
Bogen 1814.^'' 

Af hin Tids Ilaandbøger for Lærerne ved Religionsundec 
visningen blev den mest bekendt, som A. K. Holm, KapellaC 
ved Holmens Kirke, udarbejdede paa Grundlag af sin Konfir- 
mandundervisning. Den fik Kancelliets Anbefaling og udkom 
i flere Oplag. ^« 

Den lange Forhandling om Religionslærebøgerne medførte 
kun et forholdsvis beskedent Udbytte. Radikalernes Planer 
maatte være skrinlagte med den herskende Tidsaand. Men selv 
de besindigeres Forslag til Reformer forfejlede til Dels Hensigten. 
Her, som paa flere andre Omraader, kommer Rationalismen og 
forstyrrer det gode, som den rationelle Pædagogik vilde fremme. 
Resultatet blev derfor, at Luthers Katekismus og Balles Lære- 
bog beholdt deres Plads, og den herskende Form for Under- 
visningen i Religion blev en begrebsoplosende. forstandsudvik- 
lende Katekisation, der lod Hjertet saa temmelig uberørt. Ulem- 



*) I C. J. Bredsdorffs Stavebog lyder Fadervor saaledes: Min gode^ 
usynlige Fader! Du er hellig 1 Du afskyr altid det onde, og du 
elsker det gode. Derfor vil jeg altid gerne være god. Jeg takker 
dig, fordi Du hver Dag giver mig Føde og Klæder. Vær ikke 
vred paa mig, naar jeg forser mig; jeg vil gerne forhedre mig. 
Bevar mig for al Synd! Bevar mig for alt ondt I 



159 

ved denne Religionsnnderyisning ere imidlertid fremhæTede- 
ofte nok, sjældnere derimod den Klarhed, Krafl og etiske Alvor^ 
livornied den tit blev udfort af de fr& Seminarierne udgaaede 
!Liærere, og her kunde vor Tid med sin Tilbejelighed til at lade 
Religionsundervisningen flyde ud i en vag og uklar Snakken 
£neiii og tilbage lære adskilligt af hin Tids Katekisation. 

For Fuldstændigheds Skyld skal det endnu erindres, at 
efter tyske Forbilleder udgav H. J. Birch en Dydelære for 
Som og senere de kristelige Hovedsandheder, begge i Vers og 
Si belsprog. Men de tarvelige Vers formaaede ikke at bære 
disse Beger frem. Birch udgav ogsaa en Samling Benner og 
Salmer for Bern. Af Salmerne ere nogle af ham selv, andre 
af Starm og Kamus. Et smukt Udslag af Tidens Tænkemaade 
var det, at man opdagede Pligterne mod Dyrene og omtalte 
dem hyppig i Fremstillinger af Moralen. B. F. Bonne belærte 
Almaesbørn om deres Pligter mod Dyrene i et Udtog af Laur. 
Smiths bekendte Bog. ^^ 

Af de Bibelhistorier^ som eflerhaanden afløste de gamle 
Evangeliebøger, vare kun nogle enkelte oversatte fra Tysk. ^* 
Af disse forkyndte Feddersens Jesu Levnedshistorie gammel- 
dags Kristendom i en hjertelig, enfoldig Tone. Derimod var 
Hankes Bibelhistorie stærkt paavirket af Oplysningstiden. Den 
begyndte med Jesu Lignelser og sluttede med Fortællinger aC 
det gamle Testament, tog ikke ringeste Hensyn til Bibelens 
Fremstilling og udledte den floveste Moral af Fortællingerne*). 
Det ferste Forsøg paa at skrive en original dansk Bibelhistorie 
blev gjort 1773 af Vajsenhuspræsten Horster, men faldt ikke 
godt ud. Bogen er skreven i Spørgsmaal og Svar, Fremstillingen 
er inderlig kedelig, og hist og her er der indstrøet nogle Lær- 
domsbrokker, der ere meget malplacerede i en Børnebog. Af 



*) Af Lignelsen om det fortabte Faar udledes denne Lærdom: »Et 
Gode, som vi en Tid lang maa undvære og derpaa igen faa, gør 
os mere Fornøjelse end det, som vi altid beholde. En uforstyrret 
Besiddelse af det gode gør os ligegyldige ved dets Værd.« Og 
af Lignelserne om Skatten og Perlen : »Mange Anstalter og Ind- 
retninger i Verden, som ere overmaade kloge og velgørende,, 
blive først sildig kendte fra deres skatterlige Side.« 



i 



160 

hver Fortælling udledes en opbyggelig Betragtning. At 
ledsagede Bogen med et anbefalende Forord, maa nærmest 
klares deraf, at Forfatteren var hans personlige Yen. H. Jj 
Birch skrev 1782 en meget god Bibelhistorie, tilegnet Guld- 
berg. Fortællingerne ledsages af forklarende Anmærkninger,!^ 
Vers og uddragne Lærdomme. Sproget er jævnt og naturligt, 
men ikke Bibelens. Denne Bog vandt meget Bifald; men da 
den var for stor for Almueskolen, udarbejdede Birch efter Balles m. 
Anmodning et Udtog for Bom, >som have ringe Evner og liden; 
Skolegang.« Denne lille Bog, som bevarede flere af sin store - 
Forgængers gode Egenskaber, har fra sin Fremkomst 1 788 op- 1 
levet en Mængde Oplag. Den hed i de første Udgaver »Ny 
Evangelium-Bog« for lettere at faa Almuen til at købe den og 
derved faa afskaffet de tidligere Evangelieboger, hvilke lige saa 
lidt som Davids Salmer bleve af Birch ansete for gode Skole- 
boger. Det maa betragtes som en Ros over Bogen, naar det i 
den rationalistiske Tid blev sagt om den, at det havde været 
Forfatteren om at gore at meddele saa meget af det underMde 
i Bibelen som muligt og at udhæve det, som kunde bidrage ' 
til at hindre Ungdommen al Fornuft og Eftertanke i Beligions- 
sager. Betydelig Udbredelse fik ogsaa den af P. Thonbo 
»som Indledning til Religionsundervisningen« 1804 udgivne 
Bibelhistorie. Dens Fremstilling ligger ganske godt for Børn; 
<ie bibelske Vendinger ere bevarede mange Steder, især i mundt- 
lige Udsagn, og de af Forfatteren indskudte Bemærkninger falde 
godt i Traad med Fortællingen. Vel spores Tidens Aand baade 
i Udvalget og Behandlingen, men i det hele er det en god 
lille Bog. For Lærernes Skyld blev den i senere Udgaver for- 
synet med Henvisninger til Lære- og Salmebog. Af .andre 
Bibelhistorier udmærkede Rønnes sig ved et meget frit Sprog, 
som dog undertiden har en virkelig folkelig Klang; ogsaa 
Boisens Bog bærer i høj Grad Præg af Forfatterens Ejen- 
dommelighed. Herslebs større Bog med sit alt for blom- 
strende Sprog vandt Indgang ved Seminarierne. Strøm søgte 
at gøre Tonen mere bibelsk, i Haab om med Bibelens Ord at 
nærme sig til dens Aand. Men det lykkedes ham gennem- 
^aaende ikke. Udover, dutte Tidsrum viser G rund ty \^^ ^ Bibel- 




161 

»mie ihr Bern og Menigmand,« der nden Ophold eller Ind- 

af Swffet fortæller om Guds Rige fra Sliabelsen til 

1 i en meget fri Fremstilling, der dog i dybere Foi-atand 

^)ak bettde ved hid hele Tankegnug og ved mange ind- 

I Bibelsprog. Selv om Bogen hnvde egnet sig bedre til 

vilde den dog næpiie bave vandet Udbredelse, da 

I aabent vovede at udtale: *Dor er sagt og skrevet meget i 

■ sidste Tider om, at Menigmand skulde oplyses, og sandt er 

; men det er lige aaa vist, nt livnd som leder til at glemme 

, til nt foragte og forsomme hans guddommelige Ord, og at 

den Herre, som oa kobte , det er ej Oplysning, men 

EFormerkelse og Helvedes Taage. ' Og videre: >Vi skul alle 

nmen oru en liden Stund gna i den mørke Grav. og det, 

kan tænde Lys i den, det kalder jeg Oplysning.« Der- 

■ pegede Gmndtvig paa ham, der er Verdens Lys. Men 

e Tar jo en baard Tale for bin Tid.^'' 

For Bibelens Brug ved Undervisningen var man i det hele 

lueget ængstelig, uagtet Mænd som Bastbolm boldt paii dens 

^■.AareDdelae. Den inaatte bruges »med saare megen Visdom - 

[ kun i Udtog komme Bern for Øjne. Derom vare de fleste 

pøAtgogiake Forfattere enige. Otto Horrebov skrev endog om 

snJDgens Farlighed for nnge Piger i en af de mange 

icre Nytaaragaver og advarede ber meget indtrængende 

i Medre mod at lude deres Detre læse denne farlige Bog, 

T det gamle Testament. Til Ungdommens Brug udkom der 

for Udtog af Bibelen ved Dreier og Treumann."* 

Undervisningen i Ldsning foregik tidligere sammen med 
Religionsand er visn ingen. Men nu blev den et selvstændigt Fag 
Bine egne Hjælpemidler. Tel havde man ogaaa forhen 
ABCer, men derea væsentligste Indhold var Katekismens 
jfforedatykker. Den vaagnende Kritik vender sig lierrmod, og 
[ fonte Forandring i ABC'erne bestaor i nt udelade tSorne- 
rdoramen«. Delte skete dog ikke nden Modstand, saa at do 
, der vovede dette Skridt, uiaatte forsvare det. °Almuen 
Ted sin gamle Slendrian« . siger Tb, KasinuBsen, >og 
kan fortænke den? Saa læste Moder og Bedstemoder for 
^ og dø kuade ogs8s læse; desaden Bige ^e, &^ &%^ rø &!^ 
\V 



rene Guds Ord, Og bedre kan dog ej bydes Bornene epi yltj^ 
Iiimmolake Mad, o^ for tidlig kan den betler aldrig iif tf 
dem ; desaden kan Moder eller Bedstemoder ved Siiioder'^ 
jo selv i Blinde hure dem i disse rorende Lektier og veC* 
deta Kraft af de spseJea Mund bestyrkes i deres egen 't' 
Det var derfor nedvendigt fur ham at yise, at det atred **^ 
al sund Fornuft at beJiere Bero om de vanskeligste Ting, 
længe de ikke bavde Begreb om de almindeligste, og 
var Synd og Skum at gere sin Religion tU Legetøj eUei- 
Snak. Ogsaa M. T. Bredsdorff finder sig nodBsget til 
opmærkaoni (laa, at man ikke ærer Gud ved 
Ord til Lrereklud. ''* Men Bonderno i Tjæreby, hvis 
nyttede Pragtens nye SlJivebog, der ikke indeboldt Kat 
stykkerne, vare vel ikke de eneste, der klagede over : 
ABCj, hvori der intet Guda Ord var, ligeaont mange 
Katekismer tirigtige, hvori Payens Billede manglede, 
det gamle Indhold var dog kan den negative Side afSf 
med de positive Forbedringer — at give ABC'en 
velordnede Staveevelser samt et Indhold og en Udstyrel 
tiltalte Barnet — gik det kun langsomt. Øreiera Bog,^8P| 
Efterslægtselskabet udgav 178d, mener at fange Bernenes It* 
teresae ved en omstændelig Beskrivelse nf en Bondegaards Drift 
Loa Birch og Thonbo fiitdes kedelige moralske Historier^ 
blandede med Ordsprog, Natarhistorie og Geografi. Stuveevel> 
serne bevæge sig fra det meningslese ab, eb, ba, be op til Ord. 
Bom »Chryaostomua« og »Nobilitationspatent«, Birch var dog 
den forate, som lod en ABC illnatrere. Just aogie i sin ABO 
at faa lidt Afveksling ved at optage lutter Dyrebilleder 
tilhørende Tekst. Men Biiledeme ere gyselige, og Teksten 
indeholder aaa interessante Ting som: iMun hur 32 Slags Abe- 
katte*, og sBaadiaken har to tyndo Finner pua Byggen og en 
Hætte paa Hovedet, der hjælper den til at kunne svomm^«. 
Tb. Rasmusaen fulgte en Middelvej. Vel beholdt han i ain 
Bog de gammeldags Staveeveiser, men aogte dog at gere Ind- 
holdet underholdende for ikke at forvandle Burnets forste Bog- 
ti! »en Tnareperse, hvorved Aftmag og Lede for alt, hvad der 
iedder Læaning, naturligvis opvækkes*. Hims 'Ei'fluft «\&x%&«, 



r' 



163 

; ikke lii Viljen; thi hans moralske BeroehiBtorier vare tem- 
Sg kedelige, hvad enten de holdt sig tit saa dagligdags For- 
i 80IU i Fortællingen om Lonise, den rare Pige tQ at læee, 
andgik m jage og blabre> og lige saa lat dneve og 
ge*. hvorfor Prseaten gav hende en hel lUgsort i Belaoning, 
T de hære aig til at omtale saa ideale Barn som den dydige 
MDDe, for fiTem det Tar en Hjertens Glæde at gsa i Skole 

at dete ^in iMad med sine Kammerater, saa at mange Bern 
aede ileres Øjne den Dag, bun ikke var i Skole, og hvis 
gte endag kom for Dronningen, som lod Snsanoe hente, 
ppede hende og gav hende en Klædning og en GnldskiUing. 
Fortæl! e 111 :ia il en er der dog en velgorende Friskhed, som er 
dden i hin Tid. Balle nddelte denne ABC som Pnemiebog, 
stor Glæde for Tedkommende Bora.. I >Ahctens Afleaningi 
'er Th. Ruimnssen, under Form af en Moders Samtale med 
^ SmnaborTi, en Række naturhiatoriske, geografiske og mo- 
ske Skildriiii,er, og naar ban her g«r gældende, at Barnets 
len Bog skul vseie igrundet i den ferste, knn en Grad 
jere<, frernsietter ban allerede da Grandsætningen om den 
ocentriske Fordeling al Undervianingsatoffel. I alle Bssmns- 
iB Beger t'undtes Trsesnit, og ban var en ivrig Tabmand for 

forgfue liurneboger med Billeder. >Ellere faa Benderbern 
ie andre Billeder at se end det Miakmaak af Skabninger paa 
tidpapir, e-oat de kebe paa Markederne for 2 Sk. og siden 
ippe i fire Stykker og klistre paa deres Vægge', Labde 
lar i sin Biiled-ABC nær ved Nutidens tyske Fibler med en 
ekke Noriijslord og tilhørende Billeder. Kan en eneste tjnk 
BC blev overnat, nemlig Salzmanna, der i Guldbergs Over- 
tølse bed Peder Jensens ABC. Nogle af dens belærende 
imtaler i Tidens Smag vare skrevne i en livlig og natnrlig 
me. andre vare sagte og æntimeDiale, og Stykkernes Orden i 
uetisk Henseende temmelig mangelfuld. Da Staten efter 
eaie kamme reis Forslag kabte 200 'Eksemplarer til Uddeling i 
bierne, kom Tb. Rasmnssen i Harnisk og rettede et heftigt 
ugreb paa Bogen uden dog at rumme dens Hovedmangter.'^ 
En grundigere Forandring i ABC'ernea Affattelse blev fore- 
net af Brodrene Bredsdorff, begge Præsier. De vilde band- 
Il« 



lyse (le tneningslese Stavelser og knn benytte virkelige Ord, i 
betegoede noget, Bnmet kunde forstås. De allerfeiete t 
skulde ordoes elter fonetiske Herieyn. Tillige anbefaledes E 
undervisning. Efter disse Grondsætninger udarbejdede de i 
Par Hmaa Lægeap|iarater, der stode hojt over de fleste si 
Af lignende Beskaffenhed var den Læsebog, der udgik fra Boir; 
Seminarium; Lærer Vilstrnii forfattede den, og Forstand« 
Krarup skrev en Anvisning til dens Brug.*' 

I metodisk Henseende havde man ikke forealaaet ■ 
nyt end den ^nakaldte I^æsemaskine med bevægelige Bogstavew 
ellers var Fremgangsniaaden den gamle- at kende Bogstave 
stave og lægge sammen. I Tyskland havde imidlertid OlivieJ 
og Stepbani brudt nye Baner for Læseundervisningen, og doi [) 
sidste faldt især i vore fremÆkredne Skolemjcnds Smag. Kon 
rektor Blocb var blandt de ferstc, som ii d befal ede Ly dmetodeni 
og som tillige fremhævede Nytten af at drive den furste LieSft 
og Skriveundervisning samtidig. Med storat G^rundighed toi 
dog Professor G-amborg til Orde for en rationel Læaeundw 
visning. I en Afhandling, der blev oplæst i Videnskaberoed 
Helskab, anbefalede han at lære Bernene Bogstavtegnene ved 
Fi>rskrift paa Vægtavlen, og Iiydene ved at foresige dem Ord, 
der opløstes i Stavelser og Bogstaver, dereft«r opskrevea pak 
Tavlen og saa læstes. Ferst derpaa skulde de have Bog i 
Hænde, og um dennes Affattelse siges mange ypperlige Ting. 
Afhandlingen er lærerig endnu, san meget mere, som den føraU 
Læseundervisning i de fiente af vore Skoler staar paa omtrent 
samme Standpunkt som for 1 00 Aar siden. I BlmmannelC 
ABCt: sagte (lamborg at virkeliggore sin Teori. Bogen be^ 
gynder med skrevne latinske smaa Bogstaver, derpaa kommer 
Kursiv, saa Antikva og endelig Fraktur. Men uagtet G^amboi^. 
fandt Bornelærdomnien alt for vanskelig for Smaabørn, optog: 
han dog i sin Bog en Række Sentenser og Ordsprog, der ]aa< 
langt over Begynderes Horisont. Forfatterens Særhed, der gav 
sig Udslag i hans bekendte Forslag om at forbedre Fugleaea 
Sang i vore Skove, fornægter sig heller ikke her. Saaledes vil 
han ombytte Medlydenes sædvanlige Navne med hebraiske Be- 
nævnelser Beth, Daleth osv. Og i den Række S^b.\6- oj^'LaMr 



^Hk^i ^^° senere ndgav, upstillede haa de særeste Paradokser. 
^Hfan paaetod saaledes, ut ved al begynde Lteseunderriauiugen 
^H^HoderBmaslet ledes Barnene til Tankeløshed, uetO|) fordi 
^^^BjBUa det, de læae. Han vilde derfor lægge Latin, Tysk 
^^B^Btuk til Ornnd, og forst noar Bomene kunde mekanisk 
^H5 Stykker i disse Sprog, gik liun over til Dansk. Herred 
^Pln det muligt al skrive en ABC, der var anvendelig ikke 
BHoI i Daninark, men i Europa og hele Verden. — Resultatet 
Bf Beformarbejdel paa dette Omntade blev kun det, at man 
Hfterbnanden lik ganske forstandigt skrevne ABC'er; men 
lØBO første Læseundervisning forblev san godt sora ufor- 
■indret. '"' 

■ I>e egentlige Læai-Jiager vare alle efler tysk Menster, ja de 

Ueete kun slet og ret OversæltÆlser. Rocbows Børneven, 

BbnBtret for dem alle, blev oversat allerede 1777. Ben inde- 

^udlder baade Fortællinger og belærende Stykker, sausom om 

■Nytten af at læae og skrive, om Næringsmidler, Tordenvejr, 

■Bnmdeglua o. s. v. ; fur de ældre Born endog Stykker om Overtro, 

l-Vbare- og Biavl, Staldfodring, Hoveri og Landgilde, Rednings- 

Bpåjta r for druknede m. lu. Det ligefrem nyttige er frenitræ- 

^^^|kI alle de beekrirende Stykker, og der gaur en eudæwoni- 

^^^^Blonl gennem Fortællingerne og de Smaavers, som bist 

MT ere indflettede. Men de ero fromme i bin Tids For- 

Mnnd og afgjort nyttige for Landboerne. Valget af Emner er 

ikke ilde, FremBliUiogen lempet efVer Børns Fatteevne, og Spro- 

8«t i Regelen fyndigt og godt. Denne Bog nod en saadan 

Åmeelse, at den endog blev benyttet ved Blaagaard Seminarium. 

L. Heveotlow lod foretage en særlig Oversættelse til sine Skoler, 

æ riden fremkom flere andre Overaættelaer og Bearbejdelser.*) 

•) 1805 6ogte J. P. Palmer (Slotlwed), Lærer i Hellevad ved Aai- 
Wg, forgæves den slora Skotekommission om Anbefaling for en 
af ham jiaatænkt Udgavo af Rocliowa Børneven. I slitAnaøgning 
'■HtKllet' han, ut Oversiettelaoii «r frit udarbr^det efter en tysk 
t'<Jgave, som Rotbow og Seiniuarielærar Claiisaon havdo skrevet i 
-^nllig og efter deres Bestemnielee skulde være udkommet wmtidig 
^ S'ysklund og Danmnrk. Clsussen havde givet ham Manuskriptet, 
^4 ban ikke selv vovedu at udgive noget i del cUnako Sprog. 
-tfcenne Fortælling Ij'der dog ikke sancUjnUsi. (Skolet. irk-J 





Torlitz oversatte T hiernes >Ferste Næring for den sone 
neskeforstand« og Hallager hans »Godmand c, som ble^ 
den danske Bomeven, medens Originalen kaldte ham den 
siske. Begge Boger gaa i Bochows Spor, men ere endnu 
belærende. De vandt stor Udbredelse. Hasse oversatte 
laumes Læsebog, gennem hvilken der gaar et lidt 
Pust, da den baade optager en Bække Træk fra Danm. 
Krigshistorie og lidt Poesi, men naturligvis moraliserende, 
belærende Partier ere dog langt overvejende og udstrække 
til Emner som Kvaksalveri, Processer, Lotteri og Brandaf 
rance. Karakteristisk for disse Boger og de danske, der bli 
lavede over samme Læst, er et fyldigt, naturbeskrivende 
hold med Tilsidesættelse af Historie og lyrisk Poesi. Det 
Filantropisternes Fortjeneste, at de gjorde et krafligt Greb 
i det reale Stof, som hidtil havde været holdt aldeles uden 
Skolen, i rigtig Erkendelse af dets dannende Betydning. M^ ^ 
Virkningen svækkedes stærkt derved, at paa Grund af Tide^^ '^ 
Retning blev det ikke saa meget selve Naturen, der blev stille* ^ 
Børnene for Øje, men mere den Nytte, Menneskene kunde hav*=^ 
af den, og herved blev Behandlingen af dette Stof yders^^ 
triviel. 

En egen Plads indtager Funkes Læsebog for Borgerskolet 
og Junkers Haandbog over de almindelige Kundskaber, 
deres encyklopædiske Indhold staa de paa Overgangen fra Læse- 
boger til Lærebøger i Realfagene. De brugtes dog ved Læse- 
undervisningen, og deres tørre lærebogsmæssige Fremstilling synes 
ikke at have afskrækket hin Tid i dens Tørst efter > almen- 
nyttige Kundskaber*.'*^ 

Resewitz havde foreslaaet, at i Almueskolerne skulde der 
kun være een Læse- og Lærebog, hvor alle Undervisnings- 
emnerne vekslede. Beskrivelser over landlige Arbejder skulde 
gaa jævnsides Evangeliets Sædelære, Anvisning til Kvægavl led- 
sages af Sange om Tillid til Gud, og Afsnittet om Sundheds- 
lære sluttes med Salmer om Opstandelsen og det evige Liv. 
Saaledes bleve dog ikke de første Forsøg paa at tilvejebringe 
originale danske Læsebøger, skønt de rigtignok hentede deres 
Stof fra alle Videns Omraader, Litterat Niels Prahl, der 



^pnede txafi^^g^^ naaede ikke videre end til at frembringe en 
Be B® "^iQelig Encyklopscdi i Sijorgsmnal og Svar, uden rin- 
■j^***"^ejdelae af det brogede iDdhold. Senore blev denne 
^^Hjl^ *^tt)arbejdet og forbedret af Ekkard. Eodou uheldigere 
^^^^^l%rer M. Hailuger i sit forst.e Foraog til en Læae- 
■^ Kt dygtigere Arbejde er derimod Tli. Raaranssens 
■webog, (jgj, i,gntgr sit Stof fra Naturt an dsknbens, GeografienB 
■E Moralena Oraraader, Alt er livlig fortalt, Bom man kunde 
■tnt« <let af g^ Mand, der eiger tim sig seiv, at han aldrig var 
Huere et,d i Borneleg, og roser sig af at kunne være med til 
B**™ *^isp«s og Skjul, sidste Pjet, Blindebuk og andre Bårne- 
^Kc- R o n n e a lille Lteaebog indeholdt lutter moraliserende 
■Historiei: „„ Bonder og Beoderborn: den uagtsomme Claus, 
■den Bkidenfærdige Karen, den dorske Morten, don ærlige Jorgen, 
■•^ '**J6n8tagtige Trine, den nojsomme Christen, den uhoviske 
■Andera ^ ^ ^ jjg g^u usædvanlig djicrvt fortalte, saa at For- 
■&tterett indrømmer: »Sproget er ikke for dot fine Kebatædere; 
BDen tiet er saadant, aom jeg har lært det af Bandernes Bern, 
M' ^^in skrev jeg, af dem vil je£ foretaas; deres Sprog maatte 
B:" ^ og brugo'. Tboobo vilde ved sin Læaebog og Eksem- 
B^ **'ling bibringe Barnene nyttige Forkundskaber, inden <le 
■tOge^ tot pan de egentlige I.ferebeger, da man efter hans For- 

■ ''g begyndte Undervisningen med det, man burde slutte 
I * «g derved gjorde Horn kede af Skolen. Derfor vil han 

■ give dem Portiellinger, men selvfølgelig kun saadanne, 
1' "**-j der ligger en frugtbar Sæd til Kundskab og Dyde, og 
J""^*^ fortsætte med Xaturbeskrivelser. Uagtet mange af bans 
I '^'"^aelllnger have Virkelighedens Fortrin, slog Bogen ikke ret 
I ***' Mere bekendt er han bleven aom Bearbejder af den af M. 
I "*llager i Aaret 1800 udgivne Læaebog, der vel havde en 
I *J*V Bog ti! Forbillede, men af de to danske rorfatt<?re fik et 
I WOOnelig originalt Præg. Den blev overordenthg udbredt og 
K '^t holdt aig lige til Nutiden. Stofvalget er ganske heldigt, men 
I Belsndlingen inderliii triviel. Dette kan man ikke sige om 

■ A- F. Juats Læsebog, hvis brede, snaksomme Fremstilling vel 

■ Wdrog til, at den gennem lange Tider fik en stærk Udbredelse 
I pia Landet. Isa?r holdt Jyderne af den. Det brogede Indhold 



I 



TiJgt aldelee LrJtiUøst og fremstillea i eu smaglag, 
liden plat Form. Vilstrups og Ltltkens med 
lighed og Takl uilarbejdede Lærebøger gøre Overgangen 
Birchs Bog, der kort efter dette TitlsnuiiB Slutning fik 
Udbredelse Bom kun fiia andre. Seminarierne bragte til D« 
humme Læsebøger soiu Skolerne. Dog træffes paa Skaarup d< 
sSamliiig af V'eltalenhedena og Poesiens mest passende Bios 
sier«, som Sunder udgav uader Navn af >Odeum'-.'" 

Foruden de egentlige Lieseboger inau her endnu nævn. 
en Række Folke- wj ÅlmuEshrifter, der benyttedes ved Uiido^ 
TisDtngen i Skolen, gaves som Præmier eller laantes til L»BDii 
i Hjemmet. Mallings store ug gode Handlinger og Soldii 
Udtog og Bearbejdelse af denne Bog indeholdt et historisk Sto^ 
der dannede en god Modvægt mod den naturvidenskabelige 
uiitigbed. Men disse Boger faldt dog ikke riglig i de ledendM 
Mænds Smag. De foretrak de Skrifter, der vilde lære Bondei 
at forbedre xine Kaar, fore en fornuftig Husholdning og e 
planmæssigt Agerbrug, foreage Overtro og leve tilfreds med alne- 
Kaar. Selskabet for Borgerdyd lod 1785 L. Hasse overstelté 
Almuens Lærer og ibr en ringe Pris uddele nogle Tusindfr 
Ekaempiarer af Bogen. I en letfattelig Fremstilling, dels for- 
tællende og dels dialogisk, omhandler den en Mængde Spargs- 
maal : fra Gudsfrygt og Bameopdragelse ned til Huuileavl og- 
Mergling. Den slog saa godt an, at Hasse 1792 udg: 
FurlsælteW med Titel i Lan dsbyselskabet, ogsaa en Over- 
sættelse fra Tysk, og 1802 Almuevennon, begge Sidestykker 
til den første. Mere Udbredelse fik Visdomabogen for dei 
kristelige Landmand, som D. P. Staal 1794 hearbejdedi 
og lokaliserede efler Pothmanns Sittenbuch, Kibei gennemsaa 
den, og Pawels skrev Digtene i den. Men den mest bekendt© 
uf disse Boger var Ned- og Hjælpebog for Bond 
den, som blev oversat efter >Noih- und Halfabachlein oder 
lehrreiohe Geschichte dea Dorfes Mildheim^ uf Folkeskribenten 
R, Z. Becker, der havde Tæret Lærer ved Filantropinet i. 
Dessau. Originalen oplevede en Hække Oplag i Tyskland, og 
straks,, da den fremkom, anbefalede Nyerup den til Oversættelse. 
Den store Skolekommission enskede den indfert som Læsebog i 



låabyakolerne, og lod deo derfor, som tidligere aofert, over-H 
E og lokalisere. I Sogen vises forst, hvorledes Bønderfollc i 
H leve lykkelige 0£ fomujede, dernæst, hvorledes de kunna- j 
t rigere, og endelig folger en Buniieprjiktika, der giver Raad 
de fleste Tilfælde i Almaeos Liv- Her handles om Menne- 
B og Dyre Sygdomme, druknedes Hedning, Brodbagning, I 
i^fning, Rmnforda 8up])e o. s. v. Bogen vandt et saadant 
ra, Ht Plum assua deo tor uandvscrlig i enhver Skole; mea 
tldelig som Iiæaebog Hev den ikke. 18U2 gjorde Saxtorph i 
inksom [laa, at der i Tyskland vnr udkommeu anden Bel ' 
fenne >B(uire gode Almuebogi og auakede at oversætte deo, 
bkommiBsionen overdrog dog Rafa dette Arbejde, men deb 
Ml ikke. I Salzmanns Bog Constanta kuriose Lev- 
tdiliistorie, der ogsua l'andt en Oversætter, sogte man ab 
Hundveerksatanden en tilsvarende Bog. Et originalt Ar- I 
I i denne Genre var Emanuel Ballings Husmoderen I 
den værdige Landbokvinde. I denne Bog, der fik Land- i 
llnldDiogsselskiibetH Solvmedaille, akildres den flinke Marthe, 
efter at have tjent syv Aar i Prsestegaarden, gifter sig 
Avlskarlen, der fæster en tiaurd paa Godset og senere , 
int Ejer af denne. Ved at beskrive Marthea fornuflige Hus- 
Onibu for Boro og Tjeneatetyende bliver derLejlig- 
ibr Forfiiiteren til ni give en Masse nyttige Raad og An- 
Uger. Til Dels original var ogsaa Plums Folkebog 
*iler8 KJBerbye. Grundtanken er vel hentet fra et fransk 
iMkrift af Jusaieu, men Bearbejdelsen er snlvstændig. De 
ge historiske Hentydninger *i Bogen vise dog, at man nu er 
over den egentlige Oplysningstid. "' Ligesom disse Almue- i 
nfUr &ndtes ved mange Skoler, blevo de ogsaa af Ryberg I 
. udre 'Bondevenner« forærede til Bonderne paa deres God- | 
r. Almindelig Folkelæsning kunde de ikke blive, dertil var | 
ilioldet for trivielt og Formen for nogtcrn ; men de have 
kert gjort Gavn paa sin Vis ved at udrydde en Mængde 
umel Fordom og Slendrian. I 

Foruden disse Folkebager bleve ogsaa de ved Landhus- I 
Idniogaåelsk abet udgivne Vejledninger til Have- og Ager- ] 
Tkning af Flekvber, Mansa og Heegh bii^l« til Oplæsning J 



i Skolen) e eller som Præmieboger. Høeghs Bog skulde 
kgl. ResolutioD uddeles af Rentekammeret til Skolerne, 
haanden som disse fik seminaristiske Lærere. Ogsaa MaDi 
Vejledning til skindedes Redning søgte man at gøre 
Folkebog. «2 1 

I Oplysningstiden kunde der selvfølgelig ikke findes 
for en Børnepoesi som den, vi nu besidde. L. Reventlow, 
fra sin Ungdom kendte Gellert, brugte hans Sange i Oversætte« 
ved Skoleandagten paa Trolleborg. Formodentlig havde hi 
Leipzig ogsaa stiflet Bekendtskab med Børnebogsforfatte^ 
Weisse, hvis Sange ban lod oversætte og indbinde i Skolel 
nenes Læsebøger. Weisses Sange hente deres Emner 
Naturen, Barnelivet og Moralens Omraade. Der findes o^* 
enkelte Fabler iblandt dem. Tonen er ganske frisk, og si 
det nyttige stikker frem overalt paa Poesiens Bekostning, rø^ 
de dog paa sine Steder sand Følelse. De fandt imidlertid in^^^^ 
Efterlignere i vor Litteratur. Tidens Selskabssange kunde ikJ^-^ 
indføres i Skolen. Fædrelandssange og Efterslægtselskab^^^ 
Viser kom der kun undtagelsesvis. Det blev den moraliserende 
Poesi, som man vilde tylle i Bom og Ungdom. BunkefloiJ 
lagde for med sine Spindeviser 1783, og V. K. Hjort ftilgt^ 
trolig samme Spor i sin Sangbog for Piger.*) Da der indførte^ 



*) Et Par Eksempler vil gøre enhver Karakteristik overflødig. Først 
en af Bunkeflods Viser: 

1. Hvo skulde tro saa nedrig en at være, at han bedrog den 
Mand, som gav ham Brød, og glemte Gud og Pligt og Dyd og 
Ære, i Dovenskab og Svig sin Glæde nød. 

2. Et saadant Skarn har dog paa Jorden levet, og det er vist 
thi Espe var hans Navn, og jeg vil synge om, hvad han er blevet, 
som gjorde sig og Verden intet Gavn. 

3. Først tjente han, spm andre Børn maa gøre; men langsomt 
gik hans Arbejd for ham hen; bort løb han, naar han Ploven 
skulde køre, og Søvn og Dovenskab var Espes Ven. 

4. Han spilled Kort med andre slemme Drenge i Steden for 
at gaa i Skolen hen; i Kroen drak han, op de vundne Penge og 
drak og spillede og drak igen. 



.nganderrisning i Søndagsskolen) e, samlede og skrev Hjort, 
■«lerstettet af Sander og A. K. Holm, en Sangbog for Haaod- 
3Tkere i samme Maner. Dog havde den enkelte btstoriske 

5. I Høstens Tid, naar han gik ud at meje, han hørte op, 
saa snart han mierked Sved, og naar de andre gik paa tunge Veje, 
han drak og slængte sig i Kornet ned, 

6. I Svir og Svnrm bortløbe Espes Dage, hvert Aar han 
skiftede sin l^eneste; han for sin Husbond var en daglig Plage; 
thi han tun aad og drak og svirede. 

7. Han Eongeo som 8oldat nu skulde ^ene; men dovne Espe 
var ej skabt dertil; han eksercerer slet og tænker ene paa Bmn- 
devin, hvortil han stjæle vil, 

8. Han stjal, og straks man barn i Vagten stfengte, og ban 
fik tunge Jærn fra Haand til Fod, og Bommen kom, som Espe 
aldrig tænkte, for seje Spidsrod sprang det utro Blod, 

9. Nu kom han hjem, men ikke lod han fare sin slemme 
Skik; o, nejl han stjal igen, og Ane skal det s^aalne Gods bevare; 



10. Det blev bekendt '- nu gaar ban som en Slave, dybt 
bøjes ban af svtere Lnnker ned; knap kan han Vand og Brød til 
Ophold have, og under Slag han trælle maa i Sved. 

11. I Tugthus sidder Ane nu og græder, for bun sin gode 
Husbond utro var; hun tænker paa de forhen hafte Glæder, og at 
bun nu kun Sorg c^ Kummer har. 

12. Gud fri os fra, ut vi skal ligne disse og styrtes saa i Last 
og Uheld ned. Nbj! Troskab vil vi mod vor Husbond vise, saa 
byder Gud, saa hjder Kærlighed. 



■Skrivningens og Regnekun stens 



Af Hjorts Sange vælge i 
Nytte«: 

1. Jens Nielsen var en dygtig Smed, ved Spil og Svir han 
iDtet ødte: men bitter Harm han otte led, og tunge Vanheld tic 
ham mødte; han kendte- ikke Trang for Brød, men ofte dog hans 
Klage lød. 

2. Da han som Barn i Skole gik, han lærte god og from at 
blive; men efter gamle Dages Skik ban lioldtes ikke til at skrive, 
og end langt mindre lærte han, at Rcgnekunsten nytte kan. 



172 

Sange, saaledes om Huitfeldt og Slaget paa Reden. Tid^ 
tes om denne rimede Prosa, og det blev derfbr ovo^ 
Hjort paa kgl. Bekostning at skrive en Sangbog for Sol^ 
Her findes vel flere fædrelandske Motiver, men ikke syiM^ 
mere Poesi end i de foregaaende Samlinger. Bogen blev 
delt gratis, bl. a. til Seminarierne. I Modsætning til disse 
vielle Beger meder der virkelig poetisk Flugt og sund LivB|^ 
i P. H. Mønsters Folkesangbog; men kun en Del af dl 
Indbold ligger for Børn. Disse maatte i bele dette Tidan 
savne en Sangbog, der bed Fantasien nogen virkel 
Næring. Rabbeks poetiske Antologi blev kun brugt i . de højet 
Skoler. «« 



3. Ak, dybt ban følto dette Savn, og derfor maatte sidei 
døje ! Til sidst ban lærte for sit Navn at male J. ^. 8, med Møje; 
men ban blev rød og bleg igen^ naar dette Tegn ban skrev blandt 
Mænd. 

4. Som Svend ban Tilbud fik engang en Enkes Haand- 
værk at regere. Det lifligt i bans Øre klang; ber Udsigt var til 
Guld og Ære ; tbi Haab om Enkens Haand man gav, og hun var 
ung og smuk og brav. 

5. Men da bun bans Ukyndigbed i Skrift og Begning fik at 
vide, den Hjertesorg og Tort ban led at blive sat igen til Side. 
Hvor Kummer brændte i bans Sjæl ved Tanken om det tabte 
Held. 

• 

6. Det baarde Stød Jens Nielsen drev til selv at gøre Mester- 
stykke. Hans Værksted godt bestyret blev og ved sin Flid han 
gjorde Lykke; men da ban Kegnskab ej forstod, ban ofte sig 
bedrage lod. 

7. Til sidst en nedrig Skrivers Svig bam ved en Arv i Jyl- 
land skilte; ban dybt ydmyget følte sig, det Ubeld al hans Bo 
forspildte^ og Harmen over Tab og Skam paa Sottesengen 
lagde baip. 

8. O, Brødre I grunder tit berpaa! Det eders eget Held vil 
blive, naar Tal og Begning I forstaa, og naar I kunne færdig 
skrive. Thi uden Tab en Haandværksmand den Kundskab ^ 
undvære kan. 



oe ty delig Fortjeoeate erhvervede Oplysningstiden sig 
* ^ttndlægge Boi-nthogdittri-atvren eller do underholdende 
"* Barn, Fénelona Télémaque og DefoSs Robinson 
''»ra hidtil kun enlige Svaler. Men Filan tropisterne 
to hel liitteratur paa dette Oniraade- I Tysklnnd er 
tnyttet til Weisses og Campes Navne; Salzmann var 
med, ja selr Herder trandte ind i Bornebogsforfa tiernes 
5, Hos 08 kastede man sig med en glubende Interesse 
U strive Bernebuger. Besk rivelser, Fortællinger, Digte 
Skuespil leveredes i Massevis til Bømelæsning. Alle vilde 
ned i dette Kaplab: Digtere som Tode og Rahbek, Skole- 
som Biruh, ' Biber og Renne, og endelig en Række For- 
fittere med et almindeligt filantropiatisk Præg som Holck, Bal- 
Nygaard, Hallager, Just, Hedegaard o. m. fl. Den over- 
Iqfende Del uf Indholdet er hentet fra Tyskland, dog træffes 
fpu enkelte Oversættelser fra Fransk og Kngelsk. I Hegyn- 
iésea ere de moraliserende og nntnrbeBk rivende Partier uldeles 
nervejeDde: senere indremmes der ugsaa historiske Skildringer 
BDgen Plads. Hensigten var nemlig ingenlunde blot at more 
»Forstandens Oplysning og Hjertets Forædlings var 
Forening med Overtroens Udryddelse. I disse Barne- 
;er er der dog kun faa Kærner blandt mange Avner, og nu 
D«gs ere de fleste af dem ulæselige. Men uden at konime 
paa en nærmere A'urdering af hele denne Litteratur, maa 
det dog fremhæves, at gennem den lærte man efterhnnnden , 
iTorledes man skal skrive for Barn. Der er en himmelvid 
PoTskel mellem den forlorne barnliee Tone, som Holck analaar 
avis for Bsm, og den forholdsvis naturlige og snnde 
Fortaellemaade, der findes hos Riise ved Periodens Slutning. I 
EldeoB Leb maatte dette Fremskridt opaa indvirke paa de 
Slcolebager, man gav Bern i Hænde."* 

Kt Særkende for den roohowske Undervisning var det Ind- 
adningsknrsus, som Sk Navn af ForstoiuUevehcr. Da dette 
ur noget fuldstændig nyt, stod man usikker over for dets Ind- 
wld og Behandling, og langt ned imod vor Tid har man provet 
rig frem paa dette Omraade. Derfor mader der os i hin Tid 
it iotakcUiga Forsag pua ut leveie ^as\veia\4\OT l\\ Btiift 



174 

ved Forstandsovelser. Fælles for dem alle er en Tilbej^^'^ 
til at spænde over et alt for stort Felt. De vilde ikk:^^ ^ 
give det, der rummes i Natidens Anskuelsesøvelser, men ^^>"^ 
optage Partier af Psykologi, Logik og »almindelig Spro^l^^** 
Herved kom man ind paa tomme Abstraktioner og modvi*-^"^ 
ofte det, der rar den egentlige Hensigt med Forstandsevel^ 
Særlig uheldige vare flere af Rochows egne Forsøg, af 
»Katekismus for den sunde Menneskeforstand« er den bekend^ 
Hvad enten de sogte at forklare de enkelte Sjæleevhers VirksoJ^*^^-^ 
eller tydeliggøre Barnet Forskellen mellem Nødvendigbe^l 
Tilfældighed eller give Definitioner over at iagttage Oj 
bedømme, o. s. v. , saa røbede de en fuldstændig MisforstaaeL 
hvad der hører hjemme paa dette Undervisningstrin. At 
i høj Grad savnede Anskuelsesmateriel, bidrog ogsaa til at J 
disse Øvelser i en skæv Retning. Som et fortrinligt Hja^^ 
middel anbefalede L. Reventlow de af et Selskab i Ztlrich 
givne Spørgsmaal til Børn. De første Partier af denne 
indeholde ogsaa meget brugbart Stof, saaledes om Menneske 
dets Sanser og Livsfornødenheder samt om simple SamfundsfoJ 
hold. Men efterhaanden hæver Indholdet sig langt over Smaa^ 
boms Forestillingskreds indtil »Betragtninger over Verdens vi« 
Indretning som en Indledning til at bevise, at der er en Gud 
til«, og der sluttes med »Haabet om Udødelighed.« En Forening 
af Forstands- og Sprogøvelser forsøgtes af flere. Af disse Ar- 
bejder er den jydske Skolelærer Bergholts det bedste. Han 
vil forst lære Børn Tingenes Navne, Dele, Egenskaber, Oprin- 
delse og Anvendelse. Derpaa giver han, hvad vi nu kalde 
Stiløvelser. Eksemplerne ere godt valgte, og Abstraktioner med 
Flid undgaaede. Bogen skulde være et Hjælpemiddel til at 
sysselsætte Børnene i en talrig Skole, da den indeholdt rigeligt 
Stof til skriftlige Øvelser. A. Jørgensen, Lærer paa Fyn, 
var i sin Anvisning til Forstandsøvelser meget heldig i de første 
Afsnit, hvor han stadig fremfører to og to Ting til Undersøgelse 
og Sammenligning, saasom Bord og Bænk, Hus og Kirke, Hest 
og Æsel o. s. V. Men længere frem fortaber han sig i Ab- 
straktioner. Ogsaa to Seminarielærere, Vilstrup og Strøm, 
akreve Yejleåmng&t i dette Fag. Strema ex usetm^^V. ew'^^wcÅ- 



175 

i£ for Læreren. Den begynder med > Op mærk som hedse reiser 
I sanselige Forestil li ngere og Begrebers Opvækkelse« og fort- 
etter med Sproglære og Hovedregning indtil »Øvelaer i at 
ekke og skierpe de moralske Begreber«. Som sædvanlig er 
lutningen forfejlet; men paa de første Trin indeholder den 
laoge gode Vink. Hist og her spores Paavirkning af Feata- 
izzi. Kancelliet anbefalede Bogen til Anskaffelse ved alle 
k>rger- og Almueskoler. Paa sine Steder bragte man efter 
lums Anvisning den farste Del af Funkes Læsebog til For- 
tandsevelser, og det blev etlerbaanden Sædvane at knytte dem 
il Undervianing i andre Fag, især Modersmaalet. Men selv 
m de foreløbig udgik af Skolens Timetabel som særligt Fag, 
ar der dog gennem det, aom Skolen her bavde tilegnet sig, 
ettet et ikke aldelea virkningslost Angreb paa den blot meka- 
liske Undervisning.^" 

Se aproglige Øvelser udskilte aig snart ira de evrige For- 
itandsovelser, og ved den Betydning, de havde for Retskrivningen, 
ikabte de sig en fastere Stilling i Skolen. Alle de Læreboget 
i Sproglære, aom fremkom i dette Tidsrum, støttede sig paa 
Badens Forelæsninger over del danske Sprog, der ndkom 1785, 
roraaa vidt de ikke optoge Partier af »den almindelige Sproglære«, 
som man dengang sværmede for. Selv skrev Baden et Udtog, 
der blev brugt i Latinskolerne og paa Blaapaard. Paa andre 
Seminarier bmgtes en Sproglære af Bogh, tidligere Lærer i 
Dansk ved Land kadetakademiet. I Borgeriikoler anvendtea 
Werfels og Tbonbos Beger. Om den sidste bemærkede 
Forfatteren, at den helst skulde være en Haandbog for Læreren, 
da Bern i de lavere Skoler efter hans Mening ikke burde have 
en Sproglære i Modersmaalet i Hænde. Barens gjorde et Poraeg 
paa en selvstændig Behandling af Sproglæren i Almueskolen 
Ted at foretage et Udvalg af det, han ansaa for nødvendigst, 
og havde Mod til at udtale, at »de Bern, der aom voksne 
BkuUe forblive i Almueklasaen, behøve ikke al kunne deklinere 
og konjugerei. Rahbeks Afhandling om den danske Stil naa- 
ede næppe til . mange af Folkeskolens Lærere. Disse havde 
derimod god Nytte af den af D. S. Birch skrevne Vejledning 
fw Skolelærere til Undervisning i Modersmaalet. Den blev 



fc,.. 




176 

ogsaa bragt paa flere Seminarier, da den indehcildt Hovedtnek- 
kene af Forfatternes Foredrag som Lærer i Dansk paa Vcater- 
borg. Bogen giver ikke blot Anvisning til at inderwe Spro^jere 
og Retskrivning, men omhandler Lærerens hele Forhold over for 
Børnenes Brag af Modersmaalet i Tale og Skrift. Birch fore- 
tog et Udtog af denne Bog for de ældre Lærere, som Præsterne 
læste med. Ogsaa han var en Modstander af at lade Bern 
brage en dansk Sproglære. I Overensstemmeke med Tidens 
Sans for det nyttige blev der adgivet en Mængde Brahøger 
til Skolebrag, af hvilke Werfels i en ændret Skikkelse har 
holdt sig til Nntiden. I hvilket Omfang Retskrttming bier 
øvet i den forbedrede Almneskole, lader sig nn ikke paavise. 
Almindeligt har dette Fag dog næppe været. I denne Vmoås 
saa det ferste Retskrivningsreskript Lyset, idet Latinskolerne 
d. 11 Aug. 1800 fik Paalæg om at folge den Ortografi, som 
bragtes af Fædrelandets bedste og mest klassiske Prosaister. 
Kan Skade, at disse ikke nærmere betegnedes^^. 

Bealierne herte til det nye, man vilde tilføre Folkeskolen, 
men de fleste Betingelser for deres Trivsel savnedes ganske. 
Derfor naaede de foreløbig kan Seminarierne og nogle af Sko- 
lerne i Købstæderne, men Landsbyskolerne maatte som Begel 
nøjes med det reale Stof, der fandtes i Lærebogen. Fremfor 
alt ønskede man at indlemme Natarkandskab i Skolens Fag- 
kreds. Skalde hele Menneskeslægten vende tilbage til Nataren, 
maatte man selvfølgelig lære Børnene Natarens Frembringelser 
og Fænomener at kende. Men da Sagen var saa ny, stod man 
fumlende over for Behandlingen. Hos nogle Forfattere træfies 
fortyndet Videnskab, hos andre flov Barnemad. Det nyttige og 
skadelige fremhæves stærkt, andertiden ogsaa det opbyggelige; 
thi selve Nataren havde man i mindre Grad Øje for. Sam- 
linger af Natnralier vare sjældne, og Afbildningerne højst tarve- 
"Ke. Derimod var der større Interesse for fysiske Apparater; 
*f disse havde Blaagaard og Borris gode Samlinger. De første 
•^»rebøger i Naturhistorie, som oversattes fra Tysk, havde tu« 
^^^ Fortjeneste at bryde Lien. F anke s Natarhistorie bier 
^S 1 Kielsens Omarbejdelse en ganske brugelig Bog, der an- | 
deltes ved Seminarierne. Ligesom man paa andre Omraader, 



177 

end fælden med Held, skrev særlige Lærebøger for Piger, 
ledes Røgte Funke ogsaa at lægge det natnrhiBtoriake Stof 
Rette for Pigebarn i en Beskrirelse oTer de vigtigste Natur- 
Kanstprodnkter. Her er Systemet fiildEtændig opgivet og 
forskellige Nstnrgenatande behandlede efter deres Anvendelse 
Føde, Klæder, Bohave o. a. v. Jnnk er skrev en Teknologi 
Skolebrng og tillige en »Vejledning til at kende Gnd ved 
betragte det mærkværdige og underfalde i Natnren.« Af 
ginale danske Lærebøger i dett« Fag er kun RieUena af 
tydning. Forfatteren, der var Lærer ved Metropolitanskolen, 
gav først en større , strengt systematisk Lærebug og senere 
Natnrbistorie for Begyndere, et solidt Arbejde, der holdt sig 
Skolerne en hel Menneskealder. Man opdagede snart, at det 
turhistoriske Stof egnede sig fortrinlig til underholdende Læs- 
ng, og i Oversættelsen af Raffs Naturhistorie fik vi en i sit 
igs ypperlig Læsebog, der ved sin kvikke Fremstilling — 
frene indføres talende — og sine gode Billeder blev en yn- 
t Læsning for Børn- Ogsaa den tarvelige natnrhistoriske 
esebog, som blev leveretaf den meget skrivende A. F. Just, 
ngang Sandflugtskommissær og Boghandler, vaudt betydelig Ud- 
edelae.^' — Med stor Interesse kastede man sig over Atitro- 
•hgten Og dens praktiske Anvendelse i Sundhedslæren. Den 
rate Bog paa dette Omraade indforte Odin Wolff fi^ Holland ; 
nere fik vi Oversættelser af Villaumes franske og Funkes 
; Christianis tyske Arbejder. Villaumes »Menneskets Hi- 
wiei er en ganske læseværdig og let skreven Bog, der ikke 
)ie8 med selve Menneskets Beskrivelse, men medtager Familie- 
! Samfdndsforhold og derved tomroer ind pna Etnografi og 
imfundslære. Mest bekendt blev dog Fausts Sundbedskate- 
ismns i Todes Bearbejdelse. Den omtaler forst Sandhed, 
»demidler. Klæder, Bolig, Renlighed m. m. og derpaa nogle 
r de almindeligste Sygdomme og deres forelobige Behandling. 
'en jævne Fremstilling, der er givet i Sporgsmaal og Svar, er 
odt afpasset efticr udannede Læsere. Bogen slog ypperlig an 
g fandtes i næsten alle Laanebogsambnger paa Landet. Af 
ote egne Forfattere skrev Professor Treschow et dygtigt Ar- 
ejde for Latinskolerne, og Præsten Leth en snarrig »Haand- 



bog tU Selrkundskabi, der aabent adtaler, ut aand Naturk 
skab er sand Religionskuudskab, og ab den, aom ikke kei 
sig selv, kender hverkeTi Gud eller sin egen Lykke"^, 
blivende FortJ eneste fik Filantropismen ved ul fremdrAge 
seksuelle Sporgsmaals Betydning i Opdragelsen og BehaDdliii 
af de Uregeltnæssigbeder, der kunne vise sig poa dett« ( 
raade. Flere af de berben borende Afbundlinger af Sabuni 
Campe, Villaume og Oest ere kronede Priaakrifier''''. — Ai 
Skrifter om N^atnrlære., der oversattes fra Tysk, var Helma 
det befcendteste. Det er et drabeligt Oplyaningsindlfc«, 
sætter aig til Fonnaat »at forstyrre Overtroens Herredam: 
thi denne er en Pest for Menneskene og forforer dem ikke ai 
til de nrinieligat« Viidfarelaer, men ogstia til de skammeUi 
Handlinger«. Bogen brugtes paa flere Seminarier. I Sastoi 
bavde vi en ndmærket Iiærer i Fyaik, der frembævede Na 
Tidens kåbernes Betydning for almindelig Dannelse. Han v 
i lille Arter nf Skoler have Naturkundskab : paa det fa 
Trin fragmentarisk, senere aystematisL H. K. Seidelin 
talte endnu bestemtere, at man ved den elementære Fy 
nndervisning burde gau nd fra selve Fænomenerne eller ] 
akabeme, f. Eks, Økaen, Vægtskaalen, Pitmpen, Uret c 
Saxtorpbs Naturlære vandt almindelig Indgang i Seminarierj 
Latinskoler og atod betydelig over de Lsereboger, der leve 
af Skolebestyrer Salling i Faaborg og Seminarielærer Usi 
i Borris. Ogsaa paa Fysikkens Omraade fremkom Læsebof 
der bandlede om slige Sager som Slynge, Bold, Billard, Ke| 
bane. Skydning, Vippebræt, Gyngehest og andet Legetoj.' 
Fra Åitronomien hentedes ligeledes Stof til flere populære 
dringer, oversatte ira Tyak. Originale danske Lærebegex 
Astronomi for Born eller Menigmand bleve skrevne af Fræse 
Seeborg, der havde været astronomisk Observator i Eufa( 
havn; men de indeholdt kun lidet mere end den saakaU 
matematiske Geografi i en senere Tids Læreboger.'' 

Da Geografien 1775 blev indfort som Fag i Latinskolai 
akrev C. Sommerfeldt, Sekretær i Økonomi- og Komm^ 
kollegiet, en sterre geografisk Lærebog. Dan iudefaoldl 




179 

ToefortegneUer og nogne Fakta nden ringeste Foreeg paa at 
Idre Natoi eller Folk. Samtidea fandt den imidlertid ud- 
arket, hvorved Sominerieldt opmuntredes til ot skrive et iiUe 
itog, der var lige saa kedeligt aoin den atørre Bog. I flere 
bisatte tyske Geografier af Pabri og Gaspari begyndte der at 
■e sig Forseg paa Beskrivelser, men ferst ved deo af Montbe 
04 udgivne Lærebog slaas der ind i et andet Spor. Her 
græDses Enkelthederne, Naturbeskrivelse begynder at medtages 
ligesaft Bemærkninger om historiske Begivenheder. Denne 
ig oplevede ea Række Oplag og blev senere omarbejdet af 
ilscbow. For Landsbyskoler skrev Bdv. Storm ea fortrinlig 
[e Geografi. Til Trods for sit ringe Omfang indeholder den 
laa Beskrivelser, Sproget er godt, alle unedvendige Enkelt- 
ver ere nndgaaede, og der aages stedse Tilknytning til For- 
Id, som Barnet kender andensteds fra,, f. Eks. tSanaans 
ind, hvor vor Frelser havde sin Omgang her paa Jorden, s 
ler: >! Asien las Edens Have, og der&a ere de ferste Men- 
sker komne.« I Fortalen siger Storm, at Lærebeger af dette 
Bgs ere ikke saa lette at skrive, som mangen en moaske tror, 
t ej har forsegt derpaa; men han tilfejer: »Jeg vil anse den 
id og Umage, disse taa. Blade have kostet mig, for bedre an- 
indte, end om jeg havde skrevet den lærdeste Afhandling.« 
tond Platon, der senere blev knyttet til Kristiania Katedral- 
:Dle og Universitet, udgav 1803 en Geografi for Folkeskolen, 
Mnok den bedste i denne Periode. Den har de samme gode 
genskaber som Storms, men Fremstillingen er fyldigere, især 
' deo fysiske Geografi. Den blev meget udbredt og endogaaa 
lersat paa Islandsk. Thonbo forsøgte sig i samme Retning, 
len Kofods geografiske Lærebeger ataa langt tilbage for hans 
iMoriske. Uagtet Geografien kande have afgivet fortrinligt 
»f til en Læsebog, blev der dog kan gjort et enkelt Forseg 
denne Retning og det mislykkedes. — Danske Vægkorl sav- 
les ganske. Storm vilde have, at der i hver Skole Andtes 
' Kort over Danmark, et over Norge og et over hele Jord- 
WeD; men det blev kun et fromt Ønske. Af Atlns bragtes 
leat Gasparis tyske. Den oftere nævnte A. F. Jnst gjorde et 
12* 






180 

uheldigt Forseg paa at tilvejebringe danske Landkort*). Ferst 
ved Slatningen af dette Tidomm udkom der et Par danske 

Skoleatlas." 

Den første danske Verdenslmtorie til Skolebrug var Pro- 
fessor Kalis, der udkom 1777 og i en Aarrække blev brugt 
i Latinskolerne. Den tilfredsstiUede dog ikke, hvorfor Degnen 
i Toksværd Henrik Petersen tillod sig at omarbejde den; men 
dette tog Kali ham meget unaadig op, da han mente, at Bogen 
herved var bleven forhutlet. Han klagede derfor over Degnen 
til Biskop Balle. Werlauff foretog senere en heldig Bearbejdelse 
af Kalis Bog. Efter Opfordring af Professor Kierulf oversatte 
et Par af Lærerne ved Efterslægtens Skole to verdenshistoriske 
Lærebøger af Professor Galletti i Gotha; men deres »Be- 
gistermetode« og hele skeletmæssige Form gjorde snart Lærere 
kede af dem. Kahbek, der var Historielærer i Christianfs 
Institut, oversatte derfor en mindre Verdenshistorie af Dolz og 
skrev selv en Haandbog i Europas Historie. Men der blev ikke 
vundet stort herved i pædagogisk Henseende. Først da Munthe 
1804 udgav sin Lærebog i Verdenshistorie, skete der et væsent- 
ligt Fremskridt. Allerede Titelen vækker Opmærksomhed. »De 
mærkværdigste Personers Levnedsbeskrivelse og de vigtigste 
Tildragelser gennem alle Tidsaldre.« Og den fragmentariske 
Behandlingsmaade, som hari her anvender efter at have prøvet 
den ved sin Undervisning, er ganske ny. Han gik ud fra, at 
Børn foretrak at høre Historier fremfor noget andet, og derfor 
vilde han give fyldige historiske Billeder i Stedet for »at pine 
en tør Benrad af alle Tiders Navne og Aarstal ind i Hukom- 
melsen.« For den elementære Historieundervisning var der 
hermed brudt en ny Bane, og denne blev ogsaa betraadt af 
Munthes Kollega Kofod, der 1808 skrev sin fortrinlige lille 
Verdenshistorie, som endnu ikke er bleven fortrængt af Skolen. 

*) Da Just ikke kunde faa afsat disse, bad han den store Skolekom- 
mission om at købe dem og nogle andre af hans Bøger til Ud- 
deling. Den svarede nej ; men nu henvendte han sig direkte til 
Kronprinsen, som fra »Hovedkvarteret Kiel« skrev til Kommis- 
missionen d. 20. Juni 1806, at den havde at købe Justs Varer og 
betale ham 500 Rd. for dem. 



181 

ige gjorde Kofod sig fortjent ved at oversætte Bredows 
sebog i VerdenBhifltorie, der bude ndmærker sig ved sit 

læselige Sprog og ved at give Kulturhi storien en meget 
atrsedende Plads. I samme Art fik vi et ganske dygtigt, 
iinalt Arb^de i Adjunkt Mnles Lseeebog.'^ Da Fædre- 
dthittorie optoges som nyt Fag i Latiaskolerne, skrev Snbm 
?6 sine Udtog af Daamarks og Norges Historie til Brug her, 
d Udeladelse ikf det mindre Udtog blev denne Bog omarb^det 

Eierolf og senere af Werlanfi'. Hvorvel Subms Bog var 
langt dygtigere Arbejde end de feiste Verdenshistorier, skete 
- dog ogsaa toi Danmarkshistoriens Vedkommende et stort 
Mukridt, da Munthe 1806 ndgar sin sterre Lærebog med 
iffet i fragmentarisk Udvalg. Dette var gjort saa heldigt og 
mtraadte i en saa viudeude sproglig Dragt, at Bogen ikke 
ine blev almindelig anvendt ved Undervisning, bl. a. paa Se- 
narieme, men tillige hiev en underholdende Læsning. I Ko- 
ds lille Udtog af Fædrelandshistorien fik den lavere Skole 
god Bog, der blev brugt gennem lange Tider. Endelig 
vde man de allerede nævnte fædrelandshistoriske Læsebøger 

Halling og Soldin, af hvilke den ferste med Rette blev 
I Folkebog.'* 

Ørelses&gene gere ikke meget Krav paa Omtale. Pan 
Drhoaod skulde man have ventet, at en Nyttighedens Periode 
m denne havde prsssteret noget betydeligt paa Regningms 
mraade; men heri skuffes man. Der ndkom nok en Del 
egnebeger, af hvilke en td Søndergaard, Skrive- og Regne- 
uter ved Vajsenhuset, og en anden af Lundraaaler Svendsen 
eve temmelig udbredte; men selv om et og andet Afsnit er 
'deligere fremstillet end før, eller selv om man som Svendsen 
lUger Decimalbrøk, saa er dog den hele Ordnbg af Stefiet i 
t væsentligt den samme som i Cramers Bog : fra Addition i 
tienaevnte Tal indtil Vekselregning og Reeaisk Begel. Derfbr 
idblev Cramers Regnebog med god Grund at bevare sin Aoto- 
tet; thi de nye indeholdt ingen væsentlige Forbedringer. Ved 
iden af Cifferregningen havde Rochow indført Hovedregning i 
ne Skoler, og Plums og andre Hanndbeger gave Vejledning 
an dette nye Felt ; men de ældre Lærere havde dog vanskeligt 




i 






at finde eig til Rette med HoTedregningen, da her iå 
redes en mere indgaaende Forataaelse af Talforhold og eo stei 
pædagogisk Dygtigbed, end de besad. EAer fiere Tillob af fi 
skellige skrev H. C. Nielsen, Lærer i Kerteminde, p 
Opfordring af Amlaprovat Ltitken en Lærebog i Hovedregnia , 
el særdeles dygtigt Arbejde med en grundig pædagogisk Ordnic 
og Sigten af hele Stoffet. Han vil have, at RegneunderÆ 
ningen skal begynde med Anskuelsesmidler, og at den Peatd 
ioKsiske Taalletavle skal hænge paa Væggen i enhver Skolesto* 
Øvelserne ordnes efter Talforholdenes Vanskelighed, saa at dø 
gaar et pædagogisk Princip gennem bele Bogen. Siden Hek 
Hovedregningen haft en faet Plads i Skolen, og de fru SemS 
narierne adgaaede Lærere roses netup for deres Dygtighed ' 
denne Disciplin ; men det blev oftest, hvad Werfel kaldte WB 
Hovedregn i ngsbog, »et Tillægt til Tavleregningen. Ferst i 
en nyere Tid bar ladet Hovedregning blive grundlæggende 1 
al Regnenndervisning. ' ^. — Matematikken kom forelobig ikte 
ind i Borgerskolerne og læstes kun i sparsomt Omfang paa 
Seminarierne. Brugte man særlige Lærebøger i defte Fag, var 
det i Reglen B.jerns.'"' 

Til Brug ved Undervis a in geu i Skrivning havde man Por 
skrifter, baade med dansk og latinsk Skrift, af Kleve Og si 
Sonne. De første bleve 1786 anbefalede til Skolebrug a! 
Kaneelliel. Grev Moltke lod stikke en Samling Forskrifter 
for Skolerne paa Bregentved Gods. Der fremkom ogsaa for- 
skellige Anvisninger til Skrivning, nf hvilke den af Baren; 
udgivne er ganske selvstændig. Utilfreds med de Forskrifter, 
som brugtes i Sendagsskolerne, forenede han og Massmann . 
om at udgive et Sæt nye Forskrifter efter bestemte Grundsæt- 
ninger, og tilhge skrev han den nævnte Metodik for Skriveunder- 
visningen, Heri findes saa forstandige Bemærkninger som denne: 
>Ved al Undervisning i Skrivning bor Øjet oves jævnsides med 
Haanden. Denne kan ikke skrive rigtig, naar hint ikke kan 
ae rigtig. Men dette er som oftest en Falge af, at Øjet ikke ' 
er vant til at 9e.< Blev denne Opdragelse af Øjet end 
Reglen mindre paaagtet, laa det dog i Sagens Nator, at paa I 



183 

lod af Skrivningens praktieke 3etydaiDg kom dette Fag til 
indt&ge en respektabel Plads i Folkeskolen." 

Åt Øjet kande blive endnn gmndigere nddannet ved Teg- 
ig, vilde ikke ret ga& op for hin Tids pædagogiske Bevidst- 
L Enten betragtede man Tegeingen fra det æstetiske Syns- 
ikt som et 'Forædlingsmiddel < for Elevens Smag, eller man 
derede den efter dens rent ydre Nytte i det praktiske Liv. 
rakteristisk er det saaledes, at da Lærerne ved Bloagaard 1802 
te den store Skolekommission om Tilladelse til at lade de 
trer, der ønskede det, Itere Frihaandstegniag aden for Under- 
lingstiden af nogle af deres Kammerater, som havde Færdig- 
1 i Tegning, var det knn hejst modstræbende, at Eommis- 
len gik ind herpaa, og den erklærede adtrykkelig, at naar 
Seminarister, der knnde undervise i Tegning, forlode Semi- 
iet, var der ikke Tale om at ansætte nogen ny Lærer i 
;nne Kunst, c *) Gamborg tog Ordet for, at Bern skulde 
trferet lære Tegning, saa Skrivning og forst derefter Læsning. 
jTessor Q. H. Olsen tillraadte denne Opfattelse, men ndtalt« 
Ige, at >for Tiden vilde en Tegnemester i Købstæderne om- 
nme af Hanger ;< thi Tegnenndervisning fandtes dengang 
1 i Opfostringshnsets Skole og Slagelse Borgerskole. Weise 
te sig som en Forløber for Frebel ved at kræve Modellering 
lavet fer Tegning. Mttnter ensker at begynde med Linear- 
ning i Peatalozzis Maner, derefter gaa over Ul Frihaands- 
ning og endelig til at tegne nyttige Sager: for Pigerne Mønstre 
for Drengene Ting, der vedkom Haandværk. BSrens har 
t før Tegningens almindelige opdragende Betydning, men tror, 
den desuden 'nddanner Barnet til Kunstfærdighed, bibringer 
t Smag og Følelse for det skønne og derved forædler Hjertet 
indleder til Moralitet og Religiøsitet.« Labde ndtaler vel. 
Tegneundervisningen skal danne Øjet til at se eller rettere 

) C. Reventlow udtalte i sit Votum: »Jeg moner, st det ikke vil 
Tcre til nogen Nytte at lade Seminaristerne lære Fribaaadetegning. 
Bedre vilde det VEere, at de lærte at tegne med Passer og 
Lineal i Haanden en Afbinding af et Bondehus, en Plov, eu Harve 
eller et andet Eedskab, som bruges til Agerdyrkningen, at de 
lærte elter Maal at skure Modeller og at dr^e.a " 






HBgt til at tænke paa del, m&n ser, og saaledeg skærpe Dom ^ 

kraften, men desuagtet lader Lan den hurtig fore Eleven 
ind i Kunst og Videnskab. Sundest ser Seminarielærer Us^^J 
]iaa dette Fag. Over Smagens Uddannelse sselter han ^ r^ 
grundige Iagttagelse af Tingene, Ørelse af Haund og Øje 
endelig den Anvendelse, Ijæreren kan gere af Tegningen ^ 
sin hele Undervisning til Stotte for det mnndtlige Foredi — ^ 
Den her antydede Uklarhed over Forinaalet med Tegneun^K- 
visningen i Forbindelse med Mangelen uf Lærere bevirkede, 
dette Fug forelubig blev uden al Betydning for Skolen. — 
Hjælpemidler er der ikke mange. Naar et Forsog fra IT'^^ 
undtages, der er naivt nok til at ville lade Hoved, Hænder -^ 
Fodder af det menneskelige Legeme danne Begynd elsesgrundei^ 
ere Lahdea Tegneapparater de eneste. Eflei forst at h«^S? 
jyort et Tillob ved Aarhundredets Begyndelse udgav han 1815—^ 
sit store Elementår værk. Planen var saa uklar og kolossal, ^ 
den nodvendig maatte mislykkes, De forate Purtier, hvor rett^ 
og krumme Linier bringes i forskellige Stillinger, ere ganske 
brugelige. Men alt for tidlig frem farer han Perspektiv o^- 
Skygning, og naar han derpaa lader folge Sojleordener, 
Menneskelegemet, naturhiatoriake Afbildninger og Thorvaldsens 
Arbejder, er han aldeles ude i det Bka. Det er tydeligt, 
Lahde var Kunstner , men i kke Skolemand. Af hans Værk 
købte Regeringen 1S16 i alt 50 Eksemplarer til Uddeling i de- 
Kobstad skoler, der havde Lærere, som kunde undervise i 1 

Egentlig Sang mider risning fandtes tidligere kun i meget 
ringe Omfang i Folkeskolen. Man plejede at begynde og slatte 
Undervisningen med Salmesang, men anden Sang hørtea som 
Regel ikke. Og selv Salmerne have næppe været Genstand for 
videre Indøvelse; ellers kunde man ikke atter og atter have 
klaget over den raa Sang i Kirkerne. Af de forskellige For- 
slag til at opdrage Folkets musikalske Sans , skyldes det in- 
teressanteste Kapelmester Schulz. I en læseværdig Afhandling- 
om Musikkens Betydning for et Folks Dannelse foreslaar han 
1790 at indfore Sang som almindeligt Skolefag for derved 
j)aa virke hele Befolkningen. Han onakede deifoi, &t ^ -^dYdenda 



185 

rer paa BlMgaard Seminarinm skolde undervises i deo prak- 
e Musiks og den rene Folkesangs Elementer. Tillige skulde 
Inre at spille nogle Instnimeater. Schulz er maadeholden i 
: Fordringer og stiller forstandige Forslag til deres tiennem- 
Jse. Denne blev nærmest Zinoks Sag. Han var i en Aar- 
:ke Sanglærer ved det første Seminarinm, og flere af hans 
ver overtoge somme Gerning ved de andre Seminarier; des- 
n skrev han Afhandlinger om Sangandervisningen, oprettede 
igforeoinger, udgav en Koralbog og komponerede Sange. Men 
le han end Scholzes sunde Anskuelser om Sangnndervis- 
gens Maal, var han dog ved sin gennemgaaende Uklarhed 
e altid Mand for at finde de rett« Midler. I sin Beg^string 

Tonekansten savnede haa foraeden Begrænsning. Derfor 
' hans Seminarieundervisning alt for lidt rettet paa Lærernes 
eie Virksomhed; bl. a farte han den meget for vidt i Musik- 
ri. Men dygtige i Sang vare hans Blever, og de paa Semi- 
fieroe uddannede Kirkesangere have utvivlsomt bidraget meget 

en bedre Menighedssang, ikke blot ved deres ledelse af 
ngen, men ogsaa ved at uddanne Kor af Skolebem. Hen- 
tet hertil var en medvirkende Aarsag ti! Skoleanordningemes 
latemmelse om de ældre Berns tvnngne Kirkegang. For 
»hstadskoleme blev det ligefrem en Nødvendighed at have et 
n af Skolebern. da de overtoge Latinskolernes Sangopvartning 
Kirken. Paa Folke- og Børnesangens Omraade var Skolens 
'Ujdelse foreløbig mindre kendelig; men, som tidligere an- 
rt, var denne Digtning ogsaa endnn i sin Barndom, noar de 
Maliserende Viser undtages. Overhovedet maa det erindres, 

af de hærende Kræfter for en god Kirke- og Folkesang, — 
>etisk Sans, kirkelig Interesse og levende Nationalfølelse — 
ir kan den sidste nogenlunde fyldig til Stede. 

Foruden Schiørrings og Zincks Koralbeger træffes 
foteu ingen Hjælpemidler til Sangundervisningen i Skolen. 
wBt ved Periodens Slutning fremkom der et Par Samlinger af 
lelodier til Skolesange.** 




L 



Ijigesom Aarhundreiiakiftet i Almindelighed sætter GræoE 
imellem den yderliggaaende og den beaindigere Periode i Op-" 
lyeningatidens Udvikling, Hnaledes gælder dette ogsaa for Skolen* 
Vedkommende, Vel fremsættes der efter Udstedelsen af Presae- 
forordningen af 1799 vedblivende Forslag om en Reform af 
Skolen; men eflerhaanden, som Tidens Li vaanakuelso ændres, faa, 
Udtalelserne ora Skolevæsenet ogsaa en anden Karakter. Lov- 
prisDiQgen af Skolens genfodende Evne taber sig, og der frem- 
koroiner derimod Jævnlige Angreb paa »den stærke Skoletrot i. 
Halvfemserne og den dermed folgende Overfladiskhed og Irreligi- 
esitet. Jens Møller spurger ganske aabent i en Festtale i 
ChriattoniB Institut, hvad Opdrageren bor gore for at modarbejde 
»Tidens fordærvelige Aand«. Mynster karakteriserer de nye 
Pædagoger som »de overfladeiigste af alle Mennesker, der mene, 
at de med deres Fraser og Stumper af Kundskaber kunne om- 
skabe Menneskeheden.« Engelatoft mener endog — nærmeBt 
dog Died Hensyn til de lærde Skoler — at >man forjog af 
Skolen enhver Anstrengelse, enhver grundig Behandling, ethvert 
alvorligt Stndium ; alt blev til Uamagtigbed, Sjiog og væmmelig 
Popularitet, til flygtig og usammenhængende Læsning, til over- 
fladisk og tomt Pol y histori. c Selv Kronprinsen udtaler i An- 
ledning af en foreslaaet Forandring i VaJBenbusbornenes Under- 
visning: 'Er Hensigten ikkun at meddele disse Kundskaber 
overfladigen, eller, som man kalder det, i Oversigt, saa vil deraf ] 
flyde den samme Skade, som flere Aars Erfaring alt bar vist 
at være Følgen af de utallige mange , ittnn ci\ev&^\g,<a ^m.\i.4- 



187 

caber, den njere Underrianingamaade forskaffer.* * Men fik 
iBu Øje for, bvilken Skade der var sket ved KrisCendommena 
ilsidesasttelse i Skolen. Selv om man ikke gik aaa vidt aom 
lUesea, der erklærede, at >0pl7BDingen, BOm den hidtil har 
»ret, synes at haTe jaget Religion og Moralitet i Landflygtighed,* 
la erkl»rede dog Boisen nforbeholdent, at det Tar en ator Fejl, 
i man havde forsamt Bibelen i SeminarieandeiTisniDgen og 
laaake derved skabt de raisoDnerende Skolelærere. Fra A&ret 
801 fordres der stadig Bibellæsning i Reglemen(«rne for de 
eminarier, der nu bleve oprettede, og Skoleanordningerne af 
814 gjorde det til Pligt nt anskaffe Bibler ved Skolerne.* 

Haand i Haand med den stigende Erkendelse af Kristen, 
ommens Betydning gik den vaagnende nationale Bevægelse, der 
indt rigelig Næring i den hele Kække Begivenheder fro Slaget 
as Reden til Kielerireden. Ogsaa den gav sig Vidnesbyrd paa 
koleDs Omraade. Balle uddelte Prams Vise om Skærtorsdags- 
aget som Belønning til Skolebarn. Ved Skaanip Seminarium 
vedes Eleverne i Vaabenbnig og Skiveskydning for at kunne 
rertage det unge Mandskabs ferate Vaabenevelse , og Eleverne 
la Jonstrap tilbede at gaa med som frivillige i Krigen. I 
n Afhandling om Nationalopdragelsen tog Engelstoft til Orde 
)T, at Fædrelandskærligheden burde være Nerven i Borgerens 
Ipdragelse og fremmes ved Kendskab til Landets Sprog, Historie 
g Digtning, ved Nationalfester og paa anden Mnade. »For 
uhellig var Fædrelandets Historie i vore bigotte Fædres Øjne. 
jødiske Krøniker alene troede de at finde Handlinger, værdige 
t nedlægge i Ungdommens Hukommelse og HJ^i^b- ^i '**f- 
oflig Tidsalder har indset, at det er Tid at give Folkelæsningen 
Q almennyttigere Retning og at indramme Fædrelandets Historie 
n Mark, som fremmede Ubetydeligbeder have usurperet under 
teligionens Paasknd.a Boisen skrev en Fædrelands-Kate- 
iismus, for at den unge i Konfirmation saaret under Vejledning 
f patriotiske Præster og Lærere kunde oplyses om , hvad ban 
om Borger og Undersaat skyldte Konge og Fædrebnd. Ved 
lenne Undervisning haabede Boisen »at nære og belæste hos 
len fi^mvokseade Slægt den usvigelige Kærlighed til Konge og 
Land, der i Samfund med Religionen er den sikreste Støtte for 



^ 



188 

Borgerheld.« Kongen syntes godt om Bogen og lod den trykke 
i 2000 Eksemplarer for at uddeles som Præmiebog i Skolerne. 
Allerede tidligere havde han udtalt, at ved enhver offentlig 
Opdragelsesanstalt burde man stræbe at vække sand Almenaand 
og skabe »en sand national Opdragelse, skikket til at indprente 
Ungdommen varm og virksom Kærlighed til Fodeland og 'K.ouge 
og til alle de forskellige Forhold, som fremkomme af den gen- 
sidige Forbindelse imellem Fedeland og Borger, Konge og Under- 
saat.« ^ 

Den forandrede Opfattelse af flere af Pædagogikkens Hoved- 
spergsmaal bevirkede ogsaa Forandringer paa det metodiske 
Omraade. Tilliden til den ved Katekisationen opnaaede 
Forstandsudvikling begyndte at rokkes. Herbart ^ Schwarz og 
andre tyske Pædagoger udtalte sig mod Overvurderingen af den 
kateketiske Metode, og snart fik denne ogsaa Angribere hos os. 
Blandt dem var Seminarielærer Strøm en af de dygtigste. Han 
ankede over, at man ikke forberedte Katekisationen tilstrækkelig 
ved en anskuelig Elementarundervisning , at man gav den en 
unaturlig Form og anvendte den paa Emner, hvor den slet ikke 
herte hjemme, f. Eks. historiske Meddelelser, og at man krævede 
Virkninger af den, som den efter sin Natur ikke kunde frem- 
bringe. Ogsaa Boisen gav i sin Kateketik gode Bidrag til en 
sundere Vurdering af den kateketiske Metode og viste, at den 
ingenlunde faldt sammen med den sokratiske. Ja, der hævede 
sig endog Stemmer, som mente, at Katekisationen havde voldt 
Religionen stort Tab*), og at man paa Seminarierne hellere 
maatte bruge nogle af de mange Katekisationstimer til at for- 
tælle Bibelhistorie i.* 

I samme Grad som man tabte Tilliden til Rochows og 



*) Jfr. Herbarts Udtalelser: »Ved Undervisning i Religion og Moral 
tabes ikke alene Lyst og Tid^ men Opdragelsens Maal selv gaar 
tabt, naar de første friske Fremstillinger forældes uden at føles ^ 
naar smagløse Gentagelser kedsomt udtvære^ hvad der rask skulde 
gribe Interessen, naar just de Sætninger, hvori Overbevisningens 
Fylde helst udtaler sig og sammentrænger sig, forødes, afsjæles og 
som Lig nedsænkes i Hukommelsens Gravsteder«. (Idee eines ABC 
der Anschauung). 



189 

Dinters Metode, forberedtes man til at lytte til det pædagogiske 
fiTangelinm, der nu blev forkyndt i Svejts, og som krævede en 
^ sin inderste Ghmnd forbedret Opdragelse, der adviklede alle 
Evner og Kræfter hos Børnene og gav det gode Sindelag og 
den praktiske Kunnen Fortrin for den blotte Viden. Opdrag 
til Selvvirksomhed ved anskuelig Erkendelse i uafbrudt Kæde- 
faige! lød det nu fraBurgdorf. Hvor forskellig end den Pesta- 
lozziske Ketning var fra den Basedowske, lignede de dog 
ganske hinanden i Overvurdering af Opdragelsens Betydning. 
Flere af Pestalozzis Skrifter vakte ogsaa Opmærksomhed hos os, 
saaledes: »Wie Gertrud ihre Kinder lehrt« og :> Lien hard und 
Orertrud«. Af den sidste foretog Nyerup en lokaliseret Over- 
sættelse. Som sædvanlig var den tyske Koloni i København 
mest lydhør over for det nye, som her var i Frembrud. Vel 
havde Baggesen allerede 1793 og senere 1797 besøgt Pestalozzi 
og søgt at formaa ham til at drage til Danmark; men Interessen 
for ham og hans Pædagogik fik dog først Fart hos os, efler at 
Greyinde Schimmelmann havde tilskyndet Kaneellipræsident Fr. 
Moltke til at besøge Pestalozzis Institut 1802. Han vendte 
bjem med en levende Overbevisning om Metodens Fortrinlighed. 
Fra andre Sider lød der samstemmende Udtalelser. En Dr. Kerner 
fra Wtirtemberg, der kom til København for at studere Medicin, 
satte ogsaa Pestalozzis Virksomhed i et glimrende Lys. Interessen 
bredte sig efterhaanden til flere af de danske Skolemænd, saa- 
som Plum, Biskop Hansen og Barens, og vel stode baade Balle 
og Reventlow tvivlende lige over for Betydningen af denne nye 
pædagogiske Fremtoning; men den forekom dog alle at være 
en Undersøgelse værd, og efter at den helvetiske Kegerings 
Udsending, Professor Ith, havde afgivet sin gunstige Beretning 
om Instituttet i Burgdorf, indgik den store Skolekommission den 
16. Novbr. 1802 til Kancelliet med Forestilling om, at Danmark 
skulde søge paalidelig Underretning om Pestalozzis Metode, og 
bvis den svarede til Formodningen, indføre den i vore Skoler 
og Seminarier. Kommissionen anførte, at flere Danske havde 
besøgt Burgdorf, og »disse Øjenvidner tilstaa at være blevne 
i bøj Grad forundrede over Lærlingernes Fremskridt, og at der 
berskede en vis Aand, et vist Liv i den hele Undervisnings- 



rmaade, som baT^e den lykkeligste Indflydelse paa Lærere 

I Lærlinger.« M&n foreslog at sende to Hænd til Bnrgdorf: i 

I' ene med storre pædagogisk. Daoneltie for at bedumme Metode 

I Værd, den anden en praktisk Lærer, aom skulde gere aig 

I trolig med dens TJdforelae. Efter at Foralagei var billiget 

kgi. Reaol. af 25. Novbr. 1802, orerdrogea det forste H' 

til Seminarielærer Strøm, som midt i Oktober var komm 

bjem fra en pædiigogiak Rejne i Nordtjaklnnd. Paa hans F« 

a!ag fik han til Rejsefælle J. H. A. Toriitz, Seminai 

Blaagaard og Lærer ved Borgerskolen i Slagelse. Under i 

Virksomhed ved Siagelae Latinskole havde Strem lært Torli 

I at kende som en Mand med fortrinlige Lærerguver. Desnd 

I var han aom fedt Holstener fortrolig med det tyske Sprog, 

I I de forste Dage af 1803 forlode de to rejsende Dann 

I opholdt sig i Bnrgdorf fra Februar til, September og vare att 

hjemme i November. Efter den oprindelige Bestemmelse skul 

Opholdet kun have varet i Maaneder, men paa Strøma A 

modning, der stottedes af Peatalozzia Anbefaling, blev det fb 

længet, du den hidtil nfiiidendte Del af Metoden paa detj 

Tidspunkt begyndte at udvikle aig. »Min Overbevisning 

Metodens Fortræffelighed stiger med hver Dag.fi skrev Strem 

! April. >Jo mere jeg betragter den i sine Grandsætninge« 

I Udforelae og Virkninger, des fastere bliver ogaaa min Overbi 

, visning om dens Rigtighed, Anvendelighed og vigtige Indflydf 

paa Barneta hele Dannelse.« De lo Danske bleve stærkt pai 

' virkede af Pestalozzia geniale Personlighed og afgjort vundi] 

for hans Metode, som Strem sogte at forklare i sine Breve ti 

Hjemmet. Snart var det hans Velyndere: Grevinde Schimme! 

I mann og Kammerherre Moltke, snart Sander, den store 8kol( 

f kommission og hans Svigerfader Nyemp, der fik en Mnndsm« 

af den nye pædagogiske Teori. 
I Allerede inden Strem og Torlitz kom tilbage, havde Plu: 

I i September 1803 udgivet en Pjece for at bane Vej for Pests 

lozzts Metode. " Han beakriver denne i Korthed, imt 
i forskellige Indvendiuger og viser, hvorledes den har vundø 
I Opmærksomhed over hele Europa. Da Metoden imidlertid ikta 
Uaai/i? praktiaerea nden de tre EtemenUAaftBT (,4sa "Boali d« 



Anschituaagslelire der MiinsveTh£ill<Disee og Anschaimngs- ' 
te der ZahleD verbalt nisse), maatte disse oversættes, og bertil 

hin Hjælp hoa PnUikum. Den forventede Subskription I 
r dog nieppe kommen i Gang; tbi Elemeiitarbøgerue udkom i 
Ung [lan Bunnk. 

I sin pædagogiske Nidkærhed bavde BiireDs ikke Taalmo- 
itd til Ilt veote, indtil det offici&lle Forseg blev ^ort med 
aye Metode efter de to SvejtserrejsendeB Hjemkomat, mea 
FriiB Skole at sætte den i Scene paa egen LIaHnd i 
1803. Dog vovede han ikke at lede hele llnder- 
efter Pestalozzis Grundsætninger, men sogte kun i de 
[i Timer om Ugen, der vare tinsntte til Forstand sav eiser, at 
Irikle Børnenes Evner ved Hjælp af Elementarbøgerne, medens 
idre Fag brugte den tidligere Undervisningamaade. 
nne Adfærd var forsigtig, men ikke fuldt forsvarlig over for 
i nye Metode. To teologiske Kandidater Ahrends og 
nnestad, begge ovede Lærere, satte Forsaget i Gang, og 
TO« enige med Bfirens i, at Fremgaogamaaden var heldig i 
BeTDenes Udvikling, baade i intellektuel og moralsk Hen- 

I Den 22. November afgav Strom aia Rejseberetning og 
Bærede heri, at PestaJozzia Metode ved sin Bestemthed, ain 
■årlige og gradvise Fremadakrideu og deo derved tUvejebragte 
htndighed ikke alene egnede sig fortrinlig for den ferste Under- 
Rung, men ogaaa samtidig virkede opdrugende. Allerede næste 
u sendte Skolekommissionen Stroms Beretning til KanceUiel 
[fbreslog i Overensatemnielae med hans Ønske at oprette en 
bftalosxisk Pruveskole i København under Ledelse af ! 
tam og TorHlz. Man mente saa meget tryggere at kunne | 
Krdnige dem dette Hverv, aom Peatalozzi aelv i et Brev til 
pimtnelmann havde forsikret, at af alle fremmede havde disse 
Hat iuttet bans Metodes Aand. Ved kgl Resolution af 25. 
nember 1803 b i faldiea Forslaget, og da ikke alle Medlemmerne 
|den Btore Skolekommission buvde Lejlighed til at felge For- 
nta Oang, overdroges dette til Balle ug MUnter samt uden 
t Kommissionen Plum. Dette Til sy nand valg skulde også: 



sia Tid gennem Skolekommuiaiotien gere Indberetning om Pr 
Ud&ld. 

Hidtil havde Peatalozzia Metode været et Stridens ^ 
Vennerne OTervarderede den, og Modstanderne satte de 
lavt. De kortfattede Beretninger, der vare fremkomne i 
skrifter eller fra flygtige Besagende,*) vare ensidige og 
sigende, og Elementarbogerne vare for ajskrækkende tii at 
Sagen i et klart Lys. Derfor rettede allen Øjne sig paa I 
skolen. Balle var en Modstander af Metoden, Plnm dens 
Tilbsenger, MOnter stod afventende. Alle tre vare dog 
om at tilvejebringe gunstige Betingelser for det paat: 
ForsBg. Plum og Strøm beaaete en Del af Kebenhavns S 
for at finde bekvemme Børn, og inden Jul kunde Balle i 
rette, at man efter Afta.ie med Barens var bleven enig o 
PorBBget skulde gores i Frue Skole og begynde ved t 
1804. Af nederste Klasse blev der udtaget 10 Drenge t 
Piger, som skulde undervises alene af Strom og Torlitz 3 ' 
hver Dag. Bornene vare dog paa forskelligt Stand])unk( 
at de snait efter maatte deles i to Klasser, hver med iia I 
Der kom mange for at bore paa Undervisningen, fan 
fremmest Tilsynsnd valget og andre Medlemmer af den store I 
kommission. Denne blandede sig dog paa en uheldig M« 
Undemaningen. Ked af de rent formelle Øvelser befaled 
allerede i Februar, at Læsning skulde optages som Fag, i 
blev der kun anvendt to Timer daglig til den Peatalo 
Undervisning, Strom gav flere rosende Indberetninger om 9 
inden han vendte tilbage til sin Embedsgerning paa Blaa 
efter Sommerferien 1804. Men Sagens Modstandere lode 
høre fra sig. Allerede i Pebmar 1 804 optog Falleaena Mai 
skrift en Overasettalse aS J. R. Steinratillers Angreb pat 
toden. Til den store Skolekommission afgav Balle i Apiil 
en meget nedaættende Erklæring om Proveskolen, hvis I 
visning han fiindt mekaoiak, ubrugelig ved Aandafag og 
mende for Lærerens Selvfltcendighed. Reventlow mødte 



*) Forudan de tidligere muvnte aflagde V. H, Eollie, Lavi 
HnfTner og Gierlew Beeog hoe Peatalozxi. 




193 

Eet Indlæg imod Metoden. Nu maatte Plum og Stram i 
, Plum fik jiiteuds til at give en Beretning c 

af Lane Foreeg, Tillige med denne fremaendte Plum 
er en af ham selv forfattet Afhandling om Metoden i 
IWeskolen ug raadede til at fortsætte med Forsoget. Strom 
laller ikke paa den lade Side. I Egeria offentliggjorde han 
[ tf sine Svejtaerhreve og gav tillige Meddelelser om Me- 
I Fremgang andensteds. Imod SteinmllUers Angreb akrer 
n Pjece, og endelig sogte han i en længere Afhandling 
Kolekommissionen at imodegaa Reventlows Indvendinger, 
r Strem ganake heldig i aiu Paavianing af, at Metodens 
knelfiesgrandsietiiing bor være afgørende for al Elementar- 
hrnsning, og udtaler, at »naar Bochowake Bern have vundet 
i Ekstension, ville de Pestaloaziske have Fortrin i Hen- | 
^^■h. Intension. De ferste ville besidde flere »itiaka anvende- 
^^^Bfekaber, de sidste en sterre Kraft til at erhverve »ig 
H^^fter.« Med Rette angriber Strom FtlantropisterDes rni- 
^hRnde FoTstandaøvelser , der tvinger Lcereren til at tj' til 
1 ligge langt over Smaahoma Synskreds, medens 
■iloxxi med psykologiak Blik tager Hensyn til Bamenaturen. 
B naar Eeventlow kalder Metoden sen Snerelivsundervianing,* 
ir IiSD advarer imod at lade Born underviae Bern, fordi T>de 
I da en Form i Hovedet uden Kundskab, lomme Hylder og 
H at lægge iiaa Hylderne, hvis Bmg de selv ikke kende, i 
Har han finder den ubrugelig ved Undervisning i Aanda- 
jtne, da »Mennesket ikke kan se alt med egne Øjne, ikke 
Itr begribe nit det. som han ved er Bandt,^ saa erStromsFor- ] 
r paSi disse Punkter yderst mat. Og højst betænkeligt et I 
k ftt han roser Metoden, fordi den hverken fordrer megen | 
Rtighed eller Anstrengelse af Læreren, Dog mener Strøm, 
i den nje Metode kun bor iudfores lidt efter lidt og som en 
lifikation af den tidligere anvendte. " 
Foreløbig var Stormen afslaaet. Falleaens Maanedsskrift I 
Itdg næste Aor en rosende Artikel om Pestalozzianismen af I 
HBSten Witte, der ogaaa havde heaogt. Burgdorf, Torlitz udgav | 
I Rqsebeakrivelse , hvori der fandtes en begejstret Lovtale , 
i Institut, og i forskellige Skoler i Hovedstaden J 

13 



Ifaktion 



\U ».,„ 

k ti '<if< 



Sli..|^ 



104 

»Ian. Saale^M Torliti i EflersUegtena Ski 
iinin Inititot. Ligeledes forsegte man dei 
Mirnm Rjorde Seminuisteme pu Blaagai 
lt liiRkop Hansen optog den i sine pædasogia 
|ivi'1«i>i tiii>il l.xiTi'np i UdenM. Men til Uheld formane 
ritiicaVuli'M 1 K'>1>onliRTn ikke *l bære Sagen frem. Ef 
l<itU4ii>li>l Vor* I >rlk>l> blev der i Maj 1805 holdt en Ekmini 
|ii>t tUlf ^>t <l<i, »t Hvniviie vare flinke i alt, hvad der int 
l<t<Mlr« I lCli'ii«'"MilH<)i(<riip, uion meget vankundige i aluiiiM 
«•«■ Sk>'lt>kiiiiUA>l»>r> Mhii »uisked« derfor, al TwKtx j»^ 
<ik(vt MV'I Uv tV" >U'4iiiidi* Uvt?livr underriete i piaklisk Regnii 
lo^swikti« ><« IM'.'^liiitiviv'. Ilau anddru«: sig dog for ea £ 
\WiW l^tt-uvl. vU tMu ikk<^ Kutda B»ra«ae tilstnekkdis ^f^ 
\v4Sv kil Jxvu' Kl i t'Vi-Ji.'.-lii.M Vauy&tfliyhedar stødte tiL F< 
^lvbv»v Vuuilw Akvf <vi~«iiiii^ bvaii N^etu det nr til, at det 
W^>ik b.t\dv tU'^^^Jv<' tW-ib jt LiiiKjr. Kmlnnr og Vinkle 
*VH w*t«-J«* tl»i..'i.iv;i.iv ^v';i:<umit-ii;ilwr. JLt' denne og snd 
VMaif^twt 'v^Jvdi- '(v<y tfwrti ^uiuit, j^ med de n^e ^Mati 

til^iif *Wt <t» lAtSiiuiv^tV Mi.'«V Xu«4UtaLier. 








[ da Prereskolen ikke medførte andre Udgifter end 400 Rd. 
iMrlig Lon til TorlitK. En ny og sCerre Preve blev holdt 
t 8. Joli 1807. Bomene udmærkede aig knn ved at be- 
I Sterrelaeeforhold ; ellers fandt man ikke derea Evner 
ide, og i aædvanlige Skolefag stode de tilbage. '*') Det 
Udfald af de gentagne Pro ver maatte n udvendig via 
Ae Interessen for Skolen, og da den kort efter blev for- 
t ved Bombardementet, indgik KommiasioneQ 30 Juli 1808 
I Forslag om dena Ophævelse. 1 dette fremhævedes Peata- 
( Uldarbed og den Uoverenaateinmelae, der fandtes mellem 



i Teori og Praksis. Man havde ikke kunnet 
1 i dens fulde Udstrækning, fordi > 
r dette kunde finde Sted, forat. t 
I for Tiden var, kunde den blot tjene til i 
1 de fatate Begreber beakuelige, vænne dem t 

Tankegang, akicrpe Øj em bb let for Forholdet mellem 

relse og Maal og danne Organerne til en renere Udtale.« 

missionen fandt det derfor unedvendigt at opretholde Prove- 

, dog kunde man ved nogle uf de Seminarier, hvor Lærerne 

t kendte med Metoden, give Eleverne lidt Vejledning tit at 

rende de brugbare Enkeltheder, som fandtea i den. Mærkelig 

: blev dette Forslag indgivet af den 

Plum var hart, og da han i 

irt af det, fik han den 

nidvitlget har opløst sig, d: 

ettelse gav sit skarpe Yot 

missionens Foralog. 

I sin Forestilling af 5. Decbr. 1808 er Kaneelliet endnu 
ugunstig atemt mod Metoden end Kommissionen. Det 
■ det ingenlunde bevist, at den peatalozaiske Undervianinga- 
e Iinr noget Fortrin fremfor den, som bruges ved Seminarierne 
i AlniTieskolerne, ja mener endog, at den i væsentlige Stykker 
i fejlfiild. ELancelliet onsker derfor ikke, at der skal 



I ve Metodens 
Lssreanatalt, 
Som Me- 
; gøre Smaa- 
streng Orden 



! Skolekoi 

anmodede om en 

ikke. Det synes, som om Til- 

n Balle faa Mnaneder efter Skolens 

um imod den. Dette ledsagede 



Strom ved den peatalozsiske Hundredaaral'est 184tj beklagede 
rer, al Berneni^ vare blevne prøvede 1 Tal- ag Haalforhold, 
t de ikke vare blevne iivede lieri, maa dennu Udtalelse bero 

k, PejlIiuBkiiing. 



r underriaes i Metoden ved Seminarierne, aoni allerede håve v3 
I at de uden den knnne nddanne duelige Skolelærere. Den kJ 
Beaolution uf 30. Decemlier 1808 bifaldt ganske EancellM 
Forslag, og hermed var Preveskolena Virksomhed forbi, Endl 
en Gang oiotaleH dog Tilsynsnd valget. Torlitz bad nemlig om I 
Anbefaling, da han vilde rejse til Kt. Petersborg; men Man| 
og Plum vare enige med Balle om at fraraade den etore Sko| 
kommission at give ham nogen Anbefaling, da hanis Ytringelf 
den tyske Udgave af Svejtaerrejsen viate, at han ikke hafl 
arbejdet ved Praveskoien med tilberlig Lyst og Iver. IB 
' maatte da rejse uden Anbefaling, blev Hualærer i en fond 
russisk Familie, men vendte senere tilbage ti! Holsten og dq 
her 183y. Lægges hertil, at Strera i sin Virkaomhed M 
Seminarielærer aogte at fremkalde nogen Interesse for Metodl 
og at dens Indflydelse spores i enkelte Skoleboger, er der næi 
det hele tarvelige Besnltat af Pestalozzibevaegelsen i Danmai; 
thi selv om der, som nogle ville vide, udgik en Indbydelse ■ 
Plamann om at ojirette en pestaltraziBk Skole i København, i 
førte den dog ikke til noget. Anderledes gik det i TysklaB 
Paa Foranledning af Fictte indkaldtes Disciple af Pestaloi 
unge Msead rejate til Yverdnn, og snart fremstod en hel Ræk 
Skoler i Postalozzis Aand. Herved kom der en Grode i i 
tyske Skolevæsen, mod hvilken Tilbagegangen hos oa efter 18. 
er dobbelt iøjnefaldende. Forst efter at Pestalozzis Virkeomb 
atter var draget frem ved Hundredaarsfesten i pædagogisk ^ 
skab 1846 — mere en ForliBabnings- end en Mindefest, som m 
med Bette sagde,'" og efter nt der paa ny var kommet Liv 
vor Skoleverden, begyndte de pestalozziske Tanker, rensede 
uddybede i den mellemliggende Tid, at faa varig ladflyde 
paa vore Skoleforhold. ' 



Sammen med Peatalozzianismen bor en anden Nyhed o 
tales, BDDi ogsaa dukkede op paa Skolens Omraade ved A 
hnndTedets Begyndelse, nemlig Indførelsen af Gymnastik a 
-Mw i Stoien. Vel forsvandt GymnasUkW^EegeXseii '^tte sv 



n PestaloxziBnismen, men lit'esom denng atod den kun i I 
Forhold til den ovrige pædogogiake Udvikling hos os, blev I 
oppe af en enkelt. Mund, anerkendtes først fnldt ud som 1 
Utfig ved den endelige Udstedelse nf Skolelovene og mautle I 
i vegetere i mange Aar, inden dens Betydning for Alvor 1 
k i den jiiedagogiske Bevidsthed. ■ 

Legemsøvelser have vel fundet Sted, sau længe der har M 
(Bern, men ferst af F i Ian trop i s terne blev Fordringen om en ■ 
lel Uddannelse af Legemet optaget snm et nødvendigt Led ■ 
Opdragelsens Program. I Tyskland vare Basedows Disciple I 
Og Gutsmutha Talsmiend for Sk olegymnastikken. Guts- I 
Lærer ved Fllaiitropinet i Schnepfenthnl og udgav I 
13 den forste metodiske Lærebog i Legemsovelser, tilegnet 1 
Kronprins. Iler fremsætter ban et helt gymnastisk I 
i, hvis Øvelser han havde gennemgaaet med sine Elever. M 
ibig vandt hans Forslag om Gymnastikundervisning dog ■ 
almindelig Anerkendelse. I Tyslcland som i Danmark ind- ■ 
det nye Fag kun i enkelte hujere Skoler og ved Privat- ] 
Saaledes fik Grev C. Reventlows Bern Under- I 
i Gymnastik af Sander. Et velskrevet Udtdg af Guts- 
Bog fremkom pan Dansk 1799 fra Kapellanen ved Holmens 
ne V. K. Hjort, der varmt talte for Legems o ve laernes op- 
Hende Betydning og opfordrede »(ænkende Jorddrotter, op- 
ttft Beligionslærere og Stedernes Øvrighedspersoner* til at tage 
f af denne Sag. " 

I Det blev dog ikke Myndighederne, men en privat Mand, 
f hos os blev Banebryder for Gymnastikundervisningen. Frans I 
jkahlegall, en Skrædderson fra Kobenhavn, blev 1794 Student 1 

Éjyodte at studere Teologi, lians Faders pladselige Dad j 
ham det til Pligt at forsørge sin svagelige Moder. Han 
ig paa Privatundervisning, og da han fra Barndommen ' 
hafk Lyst til Legemsøvelser og som 'Student faaet Under> 
Mok kf en fransk Fægtemester, overtog han Undervisningen 
Bjnmuuitik i Christianis Institut paa Vesterbro , den feral« I 
Ilde i Danmark med det nye Undervisningsfag. Her havde I 
I Aanak Emigrant tidligere undenjfiat i Dans, Fægtning og ] 
kmg^relsei-. Meu disse synes nænneal B,t. \ka.\« \»s.\a3^ v J 



L 



I Iieg, der foregik i Kongens Eagbave. Nachtegall forte Und« 
Tisningen Ind t et metodisk Spor; et Gymnastiklokale bier ita 
rettet, Redskaber anskaffede og Gutsmntha Haandbog lagt 
Grund for Øvelserne. Kort efter blev Nuehtegall ogsaa Gyma 
Btiklierer ved det Scbouboeske Institut. Hans Kærlighed i 
det nye Fag lod bam overvinde de mange Hindringer, det « 
sin Fremkomst stodte paa, og man stillede forelobig heller ikl 
store Fordringer til Øvelserne.'^ 

I Begyndelsen af Aaret 1799 oprettedes i Kobenhavn e 
gymnastisk Selskab af Studerende og Handelsmænd med Nacb 
tegall som Formand. Her fik han yderligere Lejlighed til ■ 
ave sig som Lærer og erhvervede sig en saadan Sikkerhed, « 
han d. 1. November 1709 udstedte en Indbyde!so ti! Opretlelal 
af et privat gymnastisk Institut. Indbydelsen modtoge 
med Velvilje, og i Begyndelsen af næste A.ar aabnedes detb 
Institut, det forste i Europa, som alene havde legemlig Ud 
vikling til Formaal. I Lebet af et Par Aur havde det 15( 
Elever, baade Bom og Voksne. Det lykkedes Naohtegall i 
interessere en Kreds af indflydelsesrige Mænd for Gymnastitker 
hojtstaaende Embedsmænd som Ove Malling, Læger som Callisei 
og Tode, Videnskabmænd som Eugelatoft, Trest-how og Nyernp 
Filantro;)er som Barens og endelig Skolemænd af forskellig 
Lejre. Biskop Balle, der satte sine Sonner i Instituttet og ove 
TEerede deta offentlige Prover, samt de to Bispeemner Hjort < 
Menster medtes i Interesse for Gymnastikken med Saxtorph ( 
Sander.'" I Overensstemmelse med Tidens Tankegang var det 
dog ofte den rent udvortes Nytte, som Gymnastikken i givet 
Tilfælde kunde yde sine Dyrkere, der vandt den A'^enner. Nach 
tegall forstod dernæst at omgive Anrspreverne i wt Institut med 
en vis Hej tidelighed. Der blev udstedt særlige Indbydelses- 
programmer og holdt Taler om Legemsøvelsers Betydning, 
hvilken Lejlighed Menster især var virksom.'* Ogsaa Kron- 
prinsen blev vunden for Sagen, vel sagtens fordi hans praktiske 
Sans gjorde bom det indlysende, hvor nyttig Gymnastikken 
kunde blive ved den militære Uddannelse. Han beaogte Insti- 
tuttet og hjalp det til at ika. sit eget Hus i Aabenraa 1601, 
Hertagen s/" -iug'uatenborg lod a\ne Soimet gaa, \:\\ Q-jtoosiAÅ.^ 



^B Xtohtegall ; ogpaa Prins Ferdinand og Iiudb Fætter, den j 
■m Kred^rik den Syvende, gik der. J 

H Det fortjener at fremhteves, at ved ain forate FremtrtedeR ■ 
Hfiumnrk havde Gymnastikken nideles intet uiilitiert, meu et I 
Ibnitdig pædagogisk Pntg, Sagen blev ikke rejst of en I 
^^^^len af en teologisk Student og Timelærer ved en Frivat- 1 
^^^Hl blev dyrket i Skoler og private Foreninger, inden 1 
^^^Pntea i Hæren, og nnar Kronprinsen undtAges, var det 
■fe' Hænd i civile Stillinger, som støttede Nachtegall. Endelig 
■I de først uddannede Lairere i Skolegj^ninastik enten Teologer 
k Seminarister. Øvebesforraadet var i Hovedsagen tysk. 
■ahtegalla Instruktion i Gymnastikken, der blev udgivet 1S05, 
fta Bearbejdelse af Gutsmuths Bog. ^^ ] 

I I sin Interesse for det nye F«g aitrgede BSrens for, at j 
ItlWTfeseneta Skoler blevo de forst« Almueskoler, hvor det J 
■fertes: 1801 i Frue Skole, Aaret efter i Opfostr! ngsbuset 1 
I det nseate Aar i tn andre Fattigskolcr. Ogsaa Efterslægtens i 
Ue og enkelte Privatskoler kom med, I 

Fra 1804 overlod Nachtegall sit private Institut til en af 1 
le Elever og blev Bestyrer af det militære gymnastiske | 
Itli lu t , der skulde uddanne Gymnastiklærere for Hreren. 
ned gjordes det forste Skridt til den Sammenblanding af , 
da^giake og mi1it(ere Hensyn, der senere blev saa uheldig J 
• Gymnastik sagen s Udvikling hos os. Men det havde fore- I 
Ag den stflre Fordel at give Nnebtegall en fast Stilling og I 
Mite ni' Regeringen. Da hans Ejendom i Aabenraa var bleven I 
VHAgl under Horabnrdementet 1807, og hele Gymnastik sagen I 
kedes med Undergang i den paafolgende ulykkelige Tid, fik J 
nlitegall paa forskellig Mande Hjælp af Kongen, og ved hans Å 
identottelse erhvervede Nachtegall sig 1610 den Gaard |ma j 
lerbro, hvor han senere havde aine Qymnna tik lokaler i en 
ikke A«r. 

Vot Uddannelse af Gymnastik lærere til Skoler blev der 
n. fåan Skridt. Allerede 1802 havde Nachtegall og Monster ' 
foåt Forelæsninger over Gymnastikkena Teori, ledsagede nf | 
båA Anvisning, og efter at Nnehtegall 1804 var bleven J 
■jtt* t;7 Professor, iindei-viste ban Ele^eme ^wi Blaagaarj J 



m 






Legemsøvelser. Med klog Beregning synes han her fra 1 
af kan at hsre valgt saaduDne Øvelser, som kande veekke 
nage Menneskera Interesse (Va-abenavelser, Skydning ogSvomnin ^ 
og forst 180T fremkom hnti i Forening med Snxtorjih nm. ' 
Forslag til en systematisk GyranastikuniJervisning paa Seminiir— 5 
ug tilbod tillige at udarbejde en Lærebog, der kunde tjene 
Vejledning for Seminaristerne aom Lærere. Den store Sko 3 
kommission stillede sig velvillig til Forslaget, men Krigsarol. ~. 
bederne forhindrede dets Gennemførelse. Tiillge havde Nachtflg:^ 
i sit Institut fro Aaret 1805 uddannet nogle civile Gymnas 
lærere, dels Seminarister, sotii bleve ansatte ved Lan 
(Gyrstinge og Gudumlund Hk de ferste), dels Teologer, 
blev i tilkaldte Censorers Overværelse holdt en grundig Prar*^ 
endog ledsaget af skriftlige AJliandlinger. Men Læreruddannelse 
fik dog faret Fremgang, efter at Frederik den Sjette, der soil 
Kronprins gentagne Gange havde ndtalt Ønsket om, at Gjrtniu 
atiknnder visning kunde blive indfort i alle Landets Skoler, va 
Besolution af 1. August 1808 oprettede et gymnastisk In. 
stitut ti! Uddanneise af Lærere ved Skole 
akiJde staa under Nachtegalls Ledelse. ICaneelliet meddelt^ 
nu Seminarierne, ut de kunde faa Gymnastiklærere uddannedi 
hos Naehtegall. Vedkommende Seminarister fik ikke blot ft 
Undervisning; men Staten dækkede tiUige Udgiften til derei 
Kejse og Ophold i Hovedstaden.^" I Aarene 1809 -16 under 
kastede nu en Kække Seutiuarister sig Kksamen ved Institalte 
og overtog derpaa Gymnastikundervisningen ved de forskellig 
Seminarier: Gehl ved Jonstrup, Holm ved SkaBruVi Abrahamse 
ved Trolleborg, Meedom ved Borris, Andersen ved Brendby. 
vester, Thomsen ved Vesterborg og Boye ved Lyngby. Sel^r 
Riels Seminarium fik en Gymnastiklærer fra Eebenba^ 
af disse Mænd roses for derea Iver og Dygtighed. Holm i j 
Skaarup skulde tillige undervise allerede ansatte Skolelærere^] 
der bleve indkaldte (il Seminariet for at faa et Kursus i Gym~l 
nastik, Meedom ved Borris udgav en Lærebog i Gymnastik 
og øvede Eleverne saa flittig i Rksereits, at Oberst Engelsted I 
fra Randers , der engang overværede Øvelserne, erklærede, 
Jlesaltatet overgik hans Forventninger, Amtptovat Wedel : 




201 

pma egen Regning Apparater til Skaarup Seminarium^ 
V D, Heventlow gav Træ og Tovværk til Apparaterne ved 
; men ellers blev Udgiften til Seminariernes Gymna- 
aber afholdt af Seminariefonden eller Fonden ad usus 
pdaiiooB, og de trykkede økonomiske Forhold bevirkede, at man 
Mckrænkede sig til det nedvendigste. Dog fik hvert Seminarium 
m Snes Geværer til militære Øvelser. 

Ved Siden af den egentlige Gymnastik blev Svømningen 
Mi&ttet med megen Interesse og dyrket som »en Kunst, der 
kr reddet mangen nyttig Statsborger fra at blive et Hov for 
Mgeme.« Kancelliet søgte i en Forestilling til Kongen at 
lodtgøre Svømmeundervisningens Betydning ved at henvise til 
éea Kendsgerning, at fem Elever paa HerluMolm havde ved 
Srømning frelst en ung Pige fra at drukne. 1801 oprettede 
Burøis og Naehtegall Selskabet for Svommekunstens 
Udbredelse, der gav Drenge fra Kobenhavns Fattigskoler 
?itis Undervisning og lod afholde Kapsvømninger om udsatte 
. Paa Seminarierne blev der ogsaa undervist i Svømning« 
vidt Forholdene tillode det; men Landets Armod lagde store 
fiiBdringer i Vejen. Jonstrup Seminarium fik saaledes en 
IWid forærende af Naehtegall, men havde ikke Raad til at 
lide den reparere, saa at Gymnastiklæreren ved Svømmeunder- 
nsmngen maatte være i Vandet hele Tiden, svømme med den 
w Haand og hjælpe Eleven med den anden, skont han der- 
yfå blev saa medtaget af det kolde Vand, at han næppe kunde 
dtt, naar han kom op. ^^ 

Men naar man undtager enkelte Steder som Grevskabet 
Kifateinboig, hvor der blev indført Gymnastik i alle Skoler og 
fa konfirmerede Ungdom endog deltog i alle Øvelserne, slog 
^juuttstikken ikke rigtig an. Interessen manglede ude i Be- 
^ilkiungen, og selv det, at Skoleanordningerne af 1814 gjorde 
^^ette Fag til en Undervisningsgenstand i Skolerne, formaaede 
^Brdøbig ikke at skaffe Gymnastikken mere end en vegeterende 
^Svaonelse. 



J 



.« 



41 



i 



i 



VIII. 
17 Å 

r orandriDgen i den pædagogiske Opfattelse gav sig først iM 
Kende paa Seminarievæsenets Omraade. Allerede i flere AaJ 
havde mange været misfornøjede med de to bestaaende Semina^ 
rier, og paa det fynske havde man fra 1801 stemt hele Toneof 
betydelig ned. Men Utilfredsheden gav sig et endnu stærkere 
Udslag i Oprettelsen af en Eække Seminarier af hel andeil 
Beskaffenhed end Blaagaard og Trolleborg. 

C. Reventlow ønskede at gøre et Forsøg i denne Retning.*) 
Af Klogskab holdt han sig imidlertid i Baggrunden og lod sia 
højre Haand i Skolespørgsmaal Pastor Boisen i Vesterborg frem- 
sætte Forslaget i Efteraaret 1800. Han medgav det imidlertid 
en varm Anbefaling, da det efter hans Mening vilde tilvej e- 



*) Hvorledes han havde slaaet af paa sine Fordringer til Seminarie- 
dannelsen, freragaar af en Erklæring af ham fra 1804: »Det var 
at ønske, at Undervisningen ved Seminariet kunde blive saa grundig 
og udstrakt, at de unge Mennesker, som dannes ved samme til 
Skolelærere, i Fremtiden kunde være i Stand til at følge Tiderne 
som fornuftige Mænd, der forstaar at prøve alt og vælge det 
bedste. Men, saa vidt jeg skønner, er denne Fordring ved Semi- 
naristernes korte Undervisningstid for stor, og jeg tror, at man 
bør være glad ved at bringe disse saa vidt, at de begriber det, 
som dem læres, og lære at give Bønderbørn fornuftige Begreber 
om det, som er dem nødvendigt og nyttigt i deres tilkommende 
Stilling, og at man ikke bør opmuntre Seminaristerne til at ville 
gaa frem med Tiden, af Frygt for at de uden Vejledning let 
kunde vildfare.« 




KBhv af VcrtafaiE PmikbU ndstaide I* KudiA>w. 



r CM kaSg TEfafaung, da len kT Medknuenw 
h Kritft oT«r BbuMTd i FumU^f tiraodtaiike. 
I BJUteeiliet ikke ta^ ndeiv Hra^vn til Komiuissioneiis 
Mht. ndelod det dop aofle &f Baiwiu BetuKrktiinjær, da 
Bl Uer nykt. Sabledes den. M d« tiindies •dkoler. hrur ikko 

BelifMHi og faans blide, vennelralde S^delwro, men Ovor- 
^f BOg^F a&kiwkkende Fur4>ad forkyndes.' do B«lk> fanill, 
br beri las en milborlig BeskyldniDg luud Skoleltr rerne. 
% Bere Ytringer, der Kjeu^-nlig sigtede til BUngaanl, bWvB 
W- S**™ BeTii?ggmnd lil sit Forslag havde Bi>is«n neniliH 

■lene anfart. at der uddannedes for faa Lwrere ved de to 
imtde Seminarier, men tillige adtalt. at Seuinarieme burde 

aiBple, og »at Skoleliereren ber opdtngea til at vwre for- 
lig Bonde iblandt Bender. Ikke nlene han, meu 
læn vil vinde red denne tarvelige <ig siin)di? OpdrajtelRe. 

bsn vil vorde lykkelig, naiir ban Ira'di'i' ud af Seminariet, 
et i de Fomodenheder, hvortil OitiganK med BkirKinklaiMaii 
h»m Anledning? Lykkelig, nnnr en Skoleloti af 100 Itd. 

Jbrmaar at tilfredsstille ham? Mon ikke Kolelaen uf sit 
il paa den ene Side, og pna det* iindon Sido Unnm* uvor, 
teten ikke ionner hum lige mm utull sum iindri', ikki! mur 
jate Mænd, ril mindske hiiiia Fryd ag gavo liinii ul.iHV^aV . 
■■ bana glade Sind mna vige for huns Nturini^NnorgoT, mon I 

då altid vil vorde den gavnlijjo Mnnd, Hom lian burdu ug I 



maaske kunde være? Er Lan opdragen som Bonde, niwfi 
tarvelig, nden Prætensioner, er han bleven vant til at nqi 
med Ålmneas Levemaade, saa vil han ogaaa i indskrænket Lv 
finde sit Udkomme, vil i sin Stand fele sig lykkelig, med uEkS 
brudt Sindsro kunne undervise. Uden Tvivl vil han bedre eo-^ 
mange andre kunne udrydde Overtro og udbrede Oplysnioti 
ibrdi Bonden har mest Tiltro til dem, der synes at v 
Ligemænd, og Ibrdi han, o]>dragen iblaniit Bander, har b^-"^ 
Lejlighed til al studere Almuens Tænkemaade. « Uagtet diai 
og lignende Bemærkninger udelodes, indrømmede Kancelliet åo 
stiltiende deres Rigtighed, og i den felgende Tid blev Løsenø 
for Semin ariebevægelsen Boisens Program: tarvelige Semin 
oprettede i Præategaorde. ' 

I den ved Ueskr. af 30. Oktober 1801 stadfæstede 
for Vesterborg Seminarium blev Elevantallet aat til 15 o^ 
et Kursus til 3 Aar, saa al der skulde optages 5 Elever aarlig. 
De burde være uf Bondestand, ikke afvige fra Bondens KJeede' 
dragt, have Bopæl og Kost hos de nærmest boende B 
hjælpe disse i Hostens Tid naed Markarbejde,*) Ved Optagel- 
sen skulde der blot underseges, »am Subjektet kan Issse med 
Fornuft, skrive en god læselig Haand, regne i det mindste de 
4 Species med Brek og gore Kede for Beligionens vigtigste 
Sandheder ; dog her de Personer, som eUers ere vel oplagte, 
kunne antages, uagtet de i Hensyn til nævnte Kundskaber i 
Begning og Skrivning maatte være noget tilbage. < Det feirBte 
Halvaar var Prøvetid. Ligesom ved de ældre Seminarier fri- 
toges Eleverne for Værnepligt, dog slettedes de ikke af Rullen, 
far de havde faaet fSkudamaal« for beatnaet Eksamen. Under- 
visningen var gratis. Præstegaarden blev udvidet ved tarvelig 
Tilbygning, og 3 Værelser overladte til Seminariet, for at hver 
Klasse kunde faa sit. De Lo storste bleve dog snart forenede 
til een Stue, hvor alle tre Klasser undervistes samtidig, medeos 
det tredje Værelse brugtes til Undervisningsapparater 




•) Ved Latinskolerne brugte raan ogaoa i sin Tid at lade Discipii 
hjælpe Jordbrugere ved Høstarbejdet. Endnu 1T7S forefandt 
Taaber denne Praksis ved Sko\eii \ QoiBcnB. 






■BaTe fik hver Elev el lille Stykke at dyrke. B< 

Fsrstelærer uden Len og at give Andenlærer ^ 

Undervisningen i Sang cg Musik kunde besørges 

Nærheden, Vejledning i Havedyrkning af en 

Foruden Udgiften til den forate Indretning, der an- 

1000 Kd., beregnedes der kun den beskedne Sam af 

Uirlig til SeniinarietH Prift, og naar dette Beleb sam- 

med Udgifterne til Blaagaard og Trolleborg, er det 

Sagen tiltjilte Kancelliet.*) Udgiften skulde ' 

Fonden nd usus publicos. Boisen tilskod i sin ■ 

hvert Aar en Sum lil Brændsel 'og Underris- 
og fra 1808 gav han helt Afkald paa Statens , 
Ung i dette Øjemed aamC Betalingen for Skolestuernes Ved- i 
leboldelse til Fordel for Blaagaard, der var blevet saa med- 
[et ved Englændernes Overfald, 

Om Undervisningen hed det i Planen, at Seminaristerne ] 
JiOTede ikke »lærde og vidtndstrakte Kundskaber«, sa 
■■let for deres Uddannelse ikke blev aat hojere, end at de- I 
laase med Udtryk, skriye en Rod, lydelig Haand og isrer ] 
Horedet beregne det vigtigste, soin moder i det huslige I.iv 

kende Legemernes Beskalfenhed og ikke være fremmede ' 
ie almindelige diætetiske Kegler, som enhver bor iagttage. 
ber ved Naturlæren, ved Natur- og Fædrelandshistorien 
at vorde forsigtige, Tiudakibelige i deres Kald, uden For- 
me at betragte Naturen, at være i gennem trængte af Ska- 
DB Godhed og at elske deres Fsedreland. Til dette Maol 
man indskrænke sig og udelnkke alt. som ikke kan an- 
lee i en simpel Landsbyskole.« I NaturhiBtorien sknlde tagea ' 
i^gt Hensyn til det, der havde Betydning for Bonden, og af 1 
kun medtages de Afsnit, som tjente til at adrj^ddfl J 
ertiro. Fædrelandshistorien skulde indskrænkes til Fortællinger j 



Budget saa eaaledes nd: Brændæl, Lye og tJndecvis- '. 
jtlupmidler 100 Bd-, Bkoleftnemes VedltgeholdelBo 30 Bd., Len I 
til AndenJerDren 3S0 Bd., til Sanglæreren 60 Bd. og til Gaitneren I 
100 Bd. I aU 611) Bd. Bclobet syarcde til det, der 1T9T var til- | 
t i Tiinsberg. 



om ædle Mænd nf alle Klaeeer, aom havde ^ 
»Den i Ssmfund med Nntnrlwren ber tsbt 
KeligioneD. Af disse tæres (juda, Dydena og Sam vit lighed« 
Tilvserelse.« Sjælelairen burde foredrages ferend Mnral og Ke- 
Jigiun. Ja Kundskab om den menneskelige Sjæl er Betingelaen 
for Ht forataa nionilske og pwjdagogiske Sandheder. Religions- 
undervisniDgen maatt« være det vigtigat« Fag, gmDdes poa- 
Bibelen og ske efter den autoriserede Lærebog.*) Hele Se- 
minariearbejdet skulde være -et Kursus i praktisk Pædagogik, 
idet Lsereriie under deres Foredrag stadig skulde vise, hvor- 
ledes det, Eleverne harte, kmide bruges i eii Landsbyskole. 
Del teoretiske Kutbuk i l'ædagogik varede derfor kun et halvt 
Aar. 

Skeut der idelig tnles um UndervisQingens Begrænsning, 
synes Fagenes Antal ikke at have lidt nogen ladakrsenkuiDg. 
Der skulde nemlig undervises i Sjælelære, Moral, Religion, | 
Ka,teke tik. Læsning, Skrivning, Regning, Geometri, NaturhiHtorie, 
Naturlære, Fædrelandshistorie med en kort Udsigt over Menne- 
skehistorieii i Almindelighed ; desuden i Sang, Musik, Haand- 
arbejde og som frivilligt Fag Tysk. 

.[ Landsbyens Skole, der var indrettet lefter Kateketikkens 
Hegler«, fik Seminariets Elever Øvelse i at undervise. Ogaaa 
indbyrdes katekiserede de. Men desuden skulde en af ældste 
Klasses Elever en Oang om Ugen besege en Skole i Nærbeden 
og — indgive sin Beretning om den til Seminariet (1) De ældre 
Elever skolde ogsoa undervise Kon firma ad erue, ikke blot i Religion, 
men tillige i Læsning, Skrivning, Regning og Naturkundskab. 
Ved Katekisationen i Kirken burde alle Eleverne være til 
Stede, og ældste Klasse undertiden katekisere i Menighedens 
Nærværelse. I Vesterhorg Se evede man sig i Svemning og 
Roning, og Gymnastikken bestod foreløbig kun i Lege, f. Eka. 

*) Af Boisens Udkast blev der strøget falgeiido: sUden at focbigaa 
Fornuften udledes Beiigionens Lrerdoimne helat (1) af Bibelen. 
Xjereren Ver ingenlunde tro sig berettiget til at forbigaa nugle af 
KirltBns Lærdomme, Han bor vogte eig for at opvække Tvivl i 
SeminBriBtornflB Sjæle og uve dera i Beskedenhed og Sagt- 
modighed, m 



■ Irfl 



udeu foT Byen ved Hjælp af Spriug- 



Efter tyake Forbilleder beateiates det, at efter Afgangen 
i Seminariet aknlde Eleverne vedblivende staa i neje For- 
Itttdelse med det, ikke blot ruadforeaig med Seminariets Licrere 
M sia vidt muligt mode ved de aorlige Eksaminer paa Vester- 
men tillige, indtil de lik fast Anseettelse, hvert Fjerding- 
idsende en pædagogiak Afliandling og eo Katekisution. 
fbr disse Arbejder tik de Karakterer, og til dem eknlde der, 
■ur de søgte Embeder, tages Hensyn lige saa vet nom til Di- 
■isnonskaraktererne. * 

lisen vur Forstander og Ferstelærer og havde tillige Sæde 
i Sem in ariedirektion en, som for evrigt beatfld uf Greven, Stift- 
■mtmanden, Biskoppen og nogle Prseater. Slesvigeren Andreas 
Hansen, Seminarist fra Riel og senere Huslærer hos Grev C. 
Berentlon, blev Skolelærer i Veat«rborg kort efter Oprettelsen 
if Seminariet og tillige Andenlærer ved dette.^) Skolelæreren 
lindet Christen Tarp, Elev uf Zinek, overtog Sang og 
KuMk, der vare henlagte til Lotdn-g Eftermiddag. 1, Oktober 
1802 aabnedes Seminariet med 15 Elever; men fna Aar efter 
y»i der over 30. Desuden fik nogle allerede ansatte Lærere 
et kortere Kursus, ^'eaterborg fik især mange Elever fra Ære, 
Ab og Nordslesvig, Forbindelsen med disae Dele af Landet 
jo let, Boiaen og Hansen vare begge Slesvigere, og det tyske 
Seminarium i Tender var ikke meget tiltrækkende. Af Inter- 
for Seminariet afslog Boisen Kaldelsen til Bispestolen i 
Kriatiaaia, og da han 1805 blev udnævnt til Biskop over Lol- 
laad-Falsters Stift, fik han Tilladelse til fremdeles at være 
lepræst og Seminarieforstander i Vesterborg, imod al han 
et Belob til Lun for Andenlæreten og tillige lonnede en 



9y c. Bevetitlowa økonuiuieke Sans kom slærkl fur Daguti i det nf 
bKm udvirkede Reakr. ilf 11. Doc<ml)«r 1801, der tillod Forening 
ai disse to Embeder. Herved sparedes Andoal^rers Lon, der ind- 
gik i Grevskabuta Skoteknase, og for en Dtl af det Balob, der var 
lieBtemt til Opforeisen af luina Bolig, Hk Teaterborg Kirke et 
Semiuarieta Elever Bk dog Lov at ove sig pnn dette. 



Pastor vicRrins, der ogsaa blev Lsorer ved Seminariet. Det 
vandt altaaa ved ilenDe Forandring, især da den forste Man 
aoui beklædte dette Embede, var en ypperlig Lærer. Det ti 
DiiTii] Seidelin Birch, Sen uf den tidligere næTute Præc 
i Brahetrolleborg og Forfatter til den bekendte Læsebog ogf ■ 
andre Skolebøger. ki 

Af Hensyn til den ringe Modenhed, der knnde forrente« 
hos Eleverne, blev det bestemt, at hyud der foredroges ved Un-Å 
derrisntogen den ene Dag, skulde i Udtog dikteres den næsld<* 
Det synes dog. at man har erstattet en Del af disse skriftligM 
Arbejder med mundtlig Repetition ; thi efter Boisens FremstilliDg 
i Egeriii blev det af Liereren foredragne Afsnit repeteret katete- 
tisk nf ham med de ældre Kiever. medens de yngre herte tjl, 
og næste Dag blev dot gennemgaaet med disse af en af de 
ældre Kammerater. Hver JMnndag dikterede Boisen ældste 
Klasse et Brev om et eller andet pædagogisk l'^mne, og 
Ugens Løb skulde de gennemtænke Sagen for at kunne levere 
Læreren et skriftligt Svar den følgende Mandag. I Geografi 
havde hvert Land sin Uge. I denne blev det tegnet af Ele- 
verne, aom liver Mandag maatto fremlægge deres Kort til Læ- 
rerens Bedømmelse. Af denne Korttegning var Boisen ganske 
stolt og sendte undertiden nogle af disse kartografiske Arbejder 
til Kancelliet. Den daglige Undervisningstid var henved 7 Timer, 
dog bleve Eleverne i Regelen paa Seminariet til Kl. 10 for at 
forberede sig til næste Dng. " 

Boisen havde en fortrinlig Helbred og arbejdede med etor 
Lethed. Derved blev det ham muligt at rogte den omfattende 
Gerning, der paabvilede ham som Sognepræst, Seminarieforstan- 
der, Bisko]) og flittig Visitator, og dog fua Tid til at virke s 
Forfatter og undervise sine 18 Bern. Det stærke Slid for- 
ringede ikke hans Livlighed; han var derfor meget afholdt af 
Eleverne. 

l'^ed den ferste Dimission i Aaret 1 805 blev der indgivet 
en Beretning om Seminariets Virksomhed, der skaffede ham 
Tilkendegivelse af Kongens Velbehag, og dette gentog sig flere 
Gange. Overhovedet kom der hyppigt Indberetninger fra 
PræstegavdsseminaneTne. Det synes som o-m S\aae txaa'iÆt, 




[Uegennyttig gave Afkalil i>aa okonomigk Fordel af deres 
i Arbejde, meget gerne Tilde have Ros fra c 
r den Dug uforgleniiuelig, da Kongen i 180(i 1 



i Forholdene |iaa Vesterborg Seminarium fortæller Kas- 
t vel havde Eleverne Læreboger eller skrevne 
Dtin behavede ikke andre Beger end Malling« 
I gode Handlinger, der brugtes ved Undervisning i Lsob- 
\ og Sproglære. B. SerenMen læste i sin Seminarietid ikke 
Ord i nogen Lcerebog ; han havde ligesom andre dygtige 
rer nok i Lærernes Foredrag. 'Biskop Boisen var som alle 
intropiake Pædagoger (hos hvem Hjertet og Folelaen udgjorde 
11 og Forstanden og Kritikken kun Vin af den overordent- 
t store Undervisningsvirksomhed) aldeles ingen Systematiker, 
derfor lige aaa lidt nogen dyb Grundighed som nogen 
la« Orden i hans Foredrag, Men at opvække Seminaria lerne 
I seJvvirksom Opfattelse og en livlig Gengiven af det vir- 
I lelig meget og betydelig omfattende af Religion, Sjælelære, Be- 
I gnbslsere. Bibelhistorie og Beligionshistorie, som lian jiaa den 
ugen erende mundtlige Maade og med det mest avede 
I {taktiske Greb vidste at bibringe dem, det var unægtelig det, 
l^er tnengtes til. Ligesom llejtidslivet altid var lige saa mnn- 
. og lysteligt iiaa den ene Side som stemmende til rarende 
Alvor, hjertelig Kærlighed og inderlig Velvilje paa den anden 
Side. saaledes var og det daglige Livs Arbejder og Besværlig- 
heder ved Seminariet knn et let Aag og en gavnlig Byrde, ja 
var en ren ti Ian tropisk -pædagogisk Skole, fri for ni Tvang til 
Lcklielæren og Lektiehoren, Iri for den strenge Eksamen ined 
deti strenge Censur, fri for at kede og dræbe, men skikket til 
i>g oplive. I Samklang med den evrige Frihed 
I ni det overladt Eleverne selv at give sig Heglei' for deres ind- 
1 liyrdes Samkvem og selv overholde dem ved valgte Opsynsmænd. 
Tnengie der sig undertiden lidt Pennalbme ind i Samlivet, 
p finstod Boisen paa sin sjiagende Maade at udjævne de derved 
L opsUuiede llenigheder. ^ 

- At dette Seminarium i 
IfftH Forstaader og fi/med en 



Modsætning til de to ældre havde 
iaa yvverUg Foratander som Boisen, 



stor Vinding. Som en Fader sergede ban for Elevec 
Paa sine Visitataer lagde han Mærke til flinke Drenge og 1 
Præsterne om at forberede dem til Seminariet. De mest i 
fflidlede skaffede baii billigt Logis hos Benderne og fik de 
ufle, naar de havde været en Stund |)aa Seminariet, s 
et Aars Tid som Hjælpelæreie, hvorpaa de atter vecdte tilbi 
lil Veeterborg, naar de havde tjent sig lidt. llnn hvilede ikfe 
fer alle Dimittcoder for hvert Aar vare anbragte, uagtet de<»i 
medforte en betydelig Brevveksling. Det var ham en sti 
noar han kunde sige: >Nu ere alle mine Seminarister til Etloi 
iiaret ansatte.' Adskillige fik foreløbig Plads som HasltBreM 
hvortil de bleve meget søgte, da de vare duelige Læi 
kunde Tysk; tilmed nøjedes de med W — 60 Rd. aarlig Lbb 
Bleve Seminarieterne ansatte ved offentlige Skoler i Stiftet, 
blev Boisen at være deres Foresatte og Tilsynsmand,*) og 1 
faderlige Omhu ledsagede dem i deres Skole og huslige Stillini 
Han vedblev at tiltale dem med sDui, selv naar deres Sanne 
vare konine paa Seminariet hos ham,**) og naar han visitered 
Jeres Skoler, var det, som om en Fader besøgte si 
Han erkyndigede sig om deres Husvæsen og bele StilUng 
Lærerne saa ogsaa op til ham med Takneromeligbed og Hen 
givenbed, 

Efterbaanden fik de fleste Skoler i Lolland-Falsters Stift 
Lærere fra Vesterborg, saa ved dette Seminariums Nedlæggela& 
vare over ^It af Stiftets Lærere herfra, en Ensartethed, der ikke 
bar noget Sidestykke i de andre Provinser, og som vistnok hal- 
bidraget til at give det derværende Skolevæsen for lang Tid sit 
ejendommelige Præg. Det synes, som om de fra Vesterborg ud- 
gaaede Lærere have svaret til Boisens Ideal af Landsbyskole- 



L 



'I Titsvarendc Forhold faiidtuii i Tyskland, Sauli^dca buvde Scmina- 
rieforflUuideren i (iotliu Tilsyn med alle Landabyskolerne og ii 
spiccrede dem hvert Anr. 

') Hermed kan jievnføres Strams Beretning om, at ved Seminariet i 
maatte Eleverne 1SD2 kun tiltales med :>Era. Man var 
Færd med at dele dem i to »moraUke Klasser«, og de, der 
den orerste, skulde å.a tiltales taså »Sic«.. 



!; ihi den med Forholdene yeltendte Provst D. Smitb, 
irHedlem afSeminariedirekttoTien, erklærer, ut de lolland- 
IbJellcreTe stillede sig i det rette Forhold til deres Præster 
■ tvad deres HukIIt augik — >at de nlletfleste leve an- 
g og vel nied deres Fnuiilier, Ja nogle endog i en Art af 
nd. og det fordi de ere opdragne i landlig Tarrelighed i 
ati«s; de ere oplærte til Grudsfrygt og Flid, saa at de som 
ere dels nejsomiue med lidet, dels vindskibelige til at 
mere; de liuve giftet sig med Døtre af Telhavende 

Bsan at de uden Gæld kunne etablere deres liden Hus- 
. Og ligeaom Konen ikke aflægger sin Bondehus, saa- 
segge de begge ikke Tarveligheden i deres Hnsboldning, 
Ins Selskabelighed og i Bernenea Klædedragt. Snaledes ser 
I den hæderlige Skolelærer i sine fna. Fritimer selv at tage 
bd med i sit Have- og Markarbejde og Kone og Bern at 
jie med ham.i ^ 

'INatUdags vil man smile ad denne Idyl og (række paa 
Idnue ad don bornerte Synsmaade, der udtaler sig i den 
Ifremstillede Seminarieordniog, so ni, hvis den virkelig var 
b gennerafort i hele Lajreruddannelsen, vel kunde have 
I Atmaen nogen Foratnaelse Ibr sine allernærmeste Anliggen- 
men ikke leflet den op mod de dannede Stænder, da man 
tilsigtede at gore Lfereren til en dannet Maod. Imidler- 
l)8r det dog ikke overses, ,^t denne Retning fremkom son) 
edragelae mod en S em in ariedannelse, der vilde gaa til den 
ptte Yderlighed, og tillige, at den rummer den sunde 
le, at Lærerens Uddannelse ber staa i Forhold ti! hans 
B Akonomiste og sociale Stilling, dersom man ikke vil 
t en Utilfredshed, hvorpaa hverken Kundskaber eller pæda- 
k Dygtigbed kunne raade Bod. Dette Forhold har ikke 
>ata&et klart For senere Tiders Venner af Seminar) eretbrmer. 
Wt Fald tiltalt« Boisens Plan de Mænd, som nu vare de 
nøyende; thi den vedligeholdt Forbindelsen mellem Skole 
Urke, nedsatte Udgiften til Læreruddannelsen til en Ube- 
Ei^ied og sagte at opdrage tarvelige og beskedne LBcrere. 
Ilgffiet lod Planen trykke og gennem Stiftaovrighederne om- 
^SjpitaiDark og yorge for om mttWgt at vWatsude andre 



21i 
|*i«W^|/nr-i*f lil at Mt* BoiMu Eia«-»«iL »e»«d op« 

t« I M.^I.«i(ilnjE til Bhagunl <« Tr.**«! fa«««f >»*>" 
••r<.ii»f<^r r>>! <m »Hu dMDede i VeaotMF!^ billede k 

ic^lfl f'uu /l''ii'lriiiit«r. 

Jfi'i tiu'>.i« i Uwkken rir Beminariei i Brcodby-v-est 
Ikkt. IdMfi fri Kølwiihavn. PneMen her, Eiler Ham tn oi 
Vdi iiii iwiv Hkoloiiwnd. der havde forbedret Skolermetiet ba« 
i .Iti llillJK' II! Virknkrwlo ug i Brøndbyerne. Selv for de ældi 
0|ilyiiiiiiK HHrtfiiilu Itnti vud ni oprette i VinteraflenlæsDiog-« oi 
ulliiBtiiiylliKr Kmittr, Hiikoii Balle og Kancellipraesident Molt 
M^rkBil« Ikiiii i Iihiib KoTHæt om at oprette et Seminarinm, • 
<li> >li<ii -Id"!« llNvdc- sJOTt (tig bekendt med de lokale Forbol 
liHiilNifiln linii lluwmoiitl at indKive et Forslog til Kancelliet o 
dl' FiirmiilniiHiT 1 Unixeiiii l'liiii, som Forholdene i Brendbyvest. 
tliiiito iiii.UfiidlKi'. UiiBlct ForsUgetB formelle Maogler udsati 
dot fiiv lu tknrp Kritik i deti store S kolekom mission, isser fi 
MttiittirK Siiie, blev dot din "nbefalet, og Seminariet opretted* 
vwi Hiwki. uf I, Juni 1802. Det fik kun to Lærere, d 
lUmmoiKl *»l\ imatus wji Undervisningen i Sang, Musik oi 
lU^wljrVuiiiji. Kiurdri»st>rtH' t«d Optagelsesproven vare endm 
tiiiSM« >-ii>l pNH WiterlHtT)!. IV unj!t Mennesker maatte ^læat 
ummI Kni*i.ind IV! FuMilijshtHl i Rtfjrer, vide saa meget af derei 
KrwiiMiiliwi, Mtw kai) tiirdr«*' af ^xle Koofinuander, og er del 
{wh, UM >ti> luixo !i.i><M B«^vudt-W n»e«l Skrivning og Regning.* 
I 4#»f» tV<!t)$» tVitin*« MMI S l'pfr " Hwietiden og 4 Cgw 
i IWsifi' •XukK> KVvw««' arWjd* h« d* BMider, boe bvem d* 
Wwkr, ll«iksrl>ij>fW-, ^Hlw*v* IlaoiMKiMl. 'der liar v»ret 

kM^ \f, ,, !v*i» S* i*MVis IMtiY\t v"^ k - p-M liJg Kræfter, «« 
v^ ?J >. ,,1 Mf.ii^ Ilt «) Wiiie lien«« 

LkWM , ^^.w^^ i|«re^<:^ ^.^iJ^(^w. - IVa Fxcf^&tfd. de i 
ItivW,- ■ i . s. si't;uw >ie ijieow faa A«w V»»*«s. Hi 

•'■■■ ■ ■-■■:^-f IfJ'ts'd-tie »li« S"-T^i-k>oi[Ts. 



213 

steme til »lærde Yidenskabsmæncl. < (!) Deres Under- 
ber Tære »saa populær og praktisk som mulig og se i 
paa tydelige, almenDyttige og hensigtsmsessige, end 
▼idtadstrakte Kundskaber.« Af de saakaldte almennyttige 
aber skulde der derfor kun meddeles Eleverne saa meget, 
de med Tiden kunde faa Brug for i deres Kreds. Ved 
reyen maatte Eleven f. Eks. vise, at han forstod at 
ide sin Geometri ved at opmaale en Bondelod og tegne et 
OTer den, uagtet Tegning ikke fandtes blandt Undervis- 
gene. Den i den omarbejdede Plan for Trolleborg an- 
Adskillelse imellem den almindelige Kundskabstilegnelse 
den særlige Lærerdannelse blev her gennemført. De to 
Aar skulde anvendes til at erhverve Kundskaber, det 
især til Øvelse i Undervisning. Ældste Klasses Elever 
Underlærere og Bepetenter for de nyankomne ; desuden kom 
ris en af Sogneskolens Klasser over paa Seminariet til 
be .for ældste Klasse. Alle Elever skulde overvære Ham- 
Aftenlæsninger og de ældste skiftevis holde saadanne 
g for Bendeme under Seminarielærernes Vejledning.*) 
Seminarium blev underlagt den store Skolekommissions 
yrelse ligesom Blaagaard. 

Hammond overlod tre Stuer i Præstegaarden til Undervis- 
en og to til Bolig for Andenlæreren, som mod billig Be- 
g fik sin Kost hos Præsten. Til den ferste Indretning be- 
lavedes 100 Kd., til den aarlige Drifb 750 Bd. Forstanderen 
Aafiede Eleverne Kost og Logis hos Bendeme; men da dette 
Kære blev vanskeligere paa Grund af de hyppige Indkvarte- 
rioger, blev der kebt et Husmandshus, som indrettedes til Bopæl 
tw Blever og Andenlærer, medens dets Have blev taget til gym- 
ittstisk Øvelsesplads. 10 af Eleverne fik hver 5 Bd. aarlig til 
lj«lp til Klæder/* 

Undervisningen begyndte den 1. Oktober 1802 med Ham- 



•) Schimmelmann forhindrede, at denne Bestemmelse blev strøgen af 
Planen, hvilket Munter og Arctander isnskede; thi, mente de, 
:>Seminari8teme kunne derved alt for let faa for store Tanker om 
sig selv, hvortil de desuden ere tilbøjelige nok.« 



au 



»itler^ 



mand 8om Ferstelærer og Cand. theol. Tennei 
kilde som Andenlærer. I de 16 Aar, Seminariet beatCNl,!^ 
der tre Gauge Andenlærerskifte. Da Hmumond blev Amtspifliri 
I deltog hans Kapellan i Undervisningen. Ku Husmand 1^ t 
Eleverne at flette Kurve ug biode Bikuber. Allerede L^ 
e Keventlow og Arctander ude til en foreløbig Ekaamei^ 
vare vel tilfredse med Fremgangen. 1805 blev den første-f.^ 
miaaiou afholdt. Skønt Semioariet kun var bestemt fiw^ 
Elever, steg Tallet til 20. Man omgikkes lige saa ugenert^ 
Klasaeinddelingon som ved de andre Seminarier; da Skolebai^i^ 
til Stadighed brugte det ene Værelse, bleve de tre KMy 
slaaede sammen til to.*) j, 

Ferat 1803 modtog Stiftsøvrigheden de BJællandske ]^, 
eters S em in arieforslag. Ue hleve henlagte, da Sjælland mi 
have mere end nok i de to Seminarier paa Blaagaard i 

rndbyvester. Det fortjener dog at bemærkes, at i to afS . 
slagene udtalte? Ønske oid, at Blaagaard kun skulde uddai 
I Lærere til København og Kebslæderne, og at der for La 
I Hkolerne skulde oprettea et Par Boiaenske Seminarier paa Laud 
Paa Fyn blev Boisens Tanke optaget af Sognepræstei 
Skaamp, Dr. phil. Peder August Wedel. Allerede tidlig) 
havde ban tænkt paa at indretl« en billig Læreruddannelai 
Lighed med Steenvinkels Institut i Assens, men lagde 
til Side, da Boisens fremkom, og søgte i Efteraaret 1802 ( 
Tilladelse til at oprette et Seminarium i sin Præstegaa 
Stiftaevrigheden stettede Sagen, og ved Reskr. af 3. Juni 18 



*) At mail heller ikke her kunde nsigto sig Fomojelsen a 

stille en Mængde Fag, viser Haiiimonda Indberetning til Kancelli 
I denne nævnes tøigende : 1) LsMning. 21 Grammatib. 3) Ski 
niog, 4) Retskrivning, fi) Stil, fl) Hovedregning. 7) Tavler 
ning. 8) Oeografl. 9) Bibelsk og Iteligionsliistorie. 10) Fæj 
landsbiBtoric. ll)yerdansliiBtorie. 12) Matomatik eller (l| Gaomet 
13) Nftturkundskab. 14) Astronomi. 15) Den kristelige Religll 
Ltsre. 16) Antropologi og derpaa grundede Eegler for Børns TI 
dorvisning og Opdragelse. 17} Kateketik eller MBtodel»re. \ 
Sung og Violinspil. 19) Gymnastik. 20) Havedyrkning og Bii^ 
21) Hnandsrbejde med at ftetle Kurve o% BitiAet. | 



lariet i Skaarttn til. Planen er den veBterborg- H 
Iwd nogle Ændringer i Ketning itf d^t umiddelbart nyttige. 
' \ittirkuiidskub sknlde irdprenleB de diætetiske Regler ug , 
ndlingen af titskadekuitine, und«r Moralen skulde Land- 
1 Pligter ug Rettigheder særlig omtales. Foruden Have- 
[ optoges Pap- og Bogbinderarbejde som Underrisnings- 
(K 1814 nævnes Karre- og Hattefletning, Sadelmagerarbejde 
fcldeaætnisg. ' 

Til Underyisningsloknle afgav Wedel et rummeligt Værelse 
Inestegaarden, og el Stykke al' sin Have overlod han til 
Beriske Øvelser. Brænde, Ijys, SkriTematerialier og Beger 
1 hnn at levere for 30 Ed. anrlig, og denne Ubetydelighed 
de tre forste Aur Stateue hele Udgift til dette Seminu. 
Undervisningen blev nemlig besorget aldeles gratis; af 
i OrgnDiet i Sang og Musik og af Præsten i alle andre 
, andtagen Havedyrkning ; men den Gartner, der overtog i 



Fag, blev lonnet nf ^'m 
optoges nye Elever. 
Ved Under vi sniu gen i d 
ig og dikterede i 
af det gennemgaaede. 



Kun hvert tredje Aar kui 



de forlællende Fag holdt Læreren 
3 — 4 Undervisningstimer et kort 
BeligianauudervisDiDgen begyndte 
jOennemlæsDing af Balles Lærebog, hvortil Læreren knyttede 
kort Forklaring. Sjælelajre og Kateketik vare forenede med 
itionsandervisn ingen. I det tredje Aar ovedea Eleverne i at 
> Sogne skolens Bern. 
De ferste Elever o|itoges i Oktober 1803, og Proven over 
■ var ikke meget lovende; thi nogle af dem kunde hverken 
! eller skrive. Det fastsatte Tal af 8 blev straks over- 
ndet med 4. 11 vare Sønner uf Bouder, 1 af en Degn. 
I Organisten vnr svagelig, maatte Wedel overtage Sai)g og 
; foruden alle de andre Fag. Selv om han, lige som 
! af hin Tids Præster, har betragtet sin Gerning i Kirken 
ID Bisag, kan man dog ikke undet end forbuvses over den 
b^fdskroft, der knnde udholde denne opslidende Virksomhed ; 
.5 Timers Undervisning om Dagen var Regel, og der i 
BBret Alvor i Arbejdet, naar Bendeikarle efter 3 Aars | 
miog kande besvare de skriMge Ovgaver, man gar J 



ilitm fi>^ 'kn fmr^* ti^mnenim l'MU.'i WcdH fortjente deri 
«vriv '}-* ''r.r;..U *f :)<^J'i &!.. -itr ^■■■f Av Uer tilstw 
hxm ^f« l^/il' hl«Vn KW<m« 4.^ 4eiM i 2 Kla»er og A 
inllni -ifi' iil '1, hi'irf^ir -W in>irMt«>iei esdna et Klassersere 
iic •iiii»ir'->i >i> A nrlAnlMTT, Matthia« Holm, der tamme ^ 
«'ii <llri>lili>r<" Tf« HkMrajr. Han likulåe have 150 Rd. i Le 
(Mfih'ii" linh l)k K""rt. UK Ui(tii! gntifl boe Wedel. Desnden M 
Hiiiriiii")) ill MriKN'lwl uK I f nderTinninginiidler forhejet ttl II 
Ild Mxii i'ixinil k(»ln<to dott« Seminarium StAten tna 31 
Mil iiioldi |ijF^i*rlmiiiiilitii udvidedes UndervisDingea ad ot 
tlt'l iipiiinlollii IlmlPinMt) Miinl, Urgelspil indførtes, efter at W«d 
liiuili> lii>l<l >^ l'iMJliv, Jn «tid<« Tysk optoges i Fagkredse 
lli'Ui'il \»\ lIi'Mi^ MfuiliiHriniu kummen i den Orden, der i d 
MOifotllii)' t>'<t\iim)|i Itt iH'Mi. KlMs^inddeliDgen var åog Ui 
>Hn Hin)tHi>ll\tl<i *m vi>it iW utAff Seiuinari«-. Man havde v 
t>n Vvt \\M wl^H nnH lt»«n^ umlerrK««« aUe Eievtr aamtte* 
»I WW t*Hv« ^«( <;»»«*«, l.«$«a«i i Vfsurbvf Mer d 
^\^*S \HVi\'i'.*-. s.Aj«w^ > Ki»i*Has K.» v'^ Sakristi. Da Wed 
^•S\f M*>y Vvnl•^^^\•■\->»^ yviyw.^ KaivTuim tn Dei af Unde 




217 

.^) Andenlcieren blev Ullige Skolelærer i Skaarap og 
desuden som T<andmaaler. Det maa indremmes, at 
laa ikke paa den lade Side. Seminariet var 
hoa m g ^ uagtet det laa Trolleborg aaa nær; men Logis og 
kande ogsaa &as for en Pris af 30 Bd. om Aaret.' 
]>ea Ibniidrede Op&ttelse af hele Seminariedanneben maatte 
Lsris ogaaa &a Indflydelse paa Blaagaard. Allerede 
\\ Ilande Gnldbefg taget Ordet for at koncentrere Under- 
paa det væsentlige, og 1804 erklærede den store 
Seminaiielæreine, at den var ntilfieds med den 
afboMte Eksamen og derfor ønskede Fonmdringer i Under> 
som i bfljefe Grad borde alpasses efter det i Almne- 
vmiddéfiiait anvenddige. Endnn tyddigere Uev denne 
fi«msat af Dr. MOnter i ea Afhandling, der s. A. 
de øvrige Medlemmer af Kommissionen og tillige 
i Trykken. Den kui betngtes som det fyldigste Udtiyk 
de koBservative Skolemaends Opfiutebe af Seminariesagen. 
bctOBCS det, at Ahnuesmanden paa Landet kon maa under- 
i det, han ligefrem kan anvende i sin Stilling, »hvad der 
B^cr «den far denne Kreds, det være ellers nok saa nyttigt, 
ask saa vigtigt for en anden KJasse af Mennesker, er ikke 
dene wigtigt Ibr ham, men kan og vil endog blive ham skade- 
igt, fordi det afvender hans Opmasrksomhed fra det^ som egentlig 
9 fat ham, giver ham kun halv Oplysning, udvider hans Syns- 
kndfi, men ikke hans Virkekreds, gor ham altsaa utilfreds med 
mi Faf&tning, ja berøver ham endog den nødvendige Tid til 
hos Kaidsfimetninger.« Efter dette Hensyn bør ogsaa Semina- 
nfeemes Uddannelse ganske indrettes; thi »de skulle ikke 
^nmes tO lærde, men til Lærere for Ungdommen paa Landet, 
fltt at ak, hvad der ikke forer til dette Maal, bør saa vidt 

*) Følgende ¥^ opføres 1817: 1. Sang. 2. Spil S. Katekisation. 
4. IXeklamation og Grammatik. 5. Religion, 1>. ERstorie. 7. 
Geogn£. 8. Naturhistorie. 9. Xatuiiiere. 10. Antropologi: a. 
SamatoiogL b. Psykologi. 11. Metodik. 12. KiiUignifi. 13. Teg- 
mo^ 14. Matematik: a. Aritmetik. 5. Geometri. 15. Skriftlig 
TTdirbejdelse. 16. Gymnastik. 17. Haandarb^de. — Regning \'ar 
Tél indbe&ttet under Matematik, Læsning under Deklamation. 



218 

muligt Nkyn ^ Det vigtigste Fag maa Tære Religion, fbrbnndei 
med Hibelhistorie og Bibellaesning; dernæst komme cle almeci 
nyttige Knndskaber, og ved at omtale den brogede Samling a 
Viden, der indbefattedes under dette Navn, ger Monter snar 
Hundo, snart bornerte Bemærkninger. Fornøjeligt er det al 
hore Udtalelser som denne: »Jo mere Naturhistorikeren staai 
Fare for ved blot Nomenklatur at glemme Tingene for Fonnenfi 
Hkyld, desto omhyggeligere maa Læreren ved Seminariet beflitte 
sig pnn at indprente sine Disciple fiere Ting end Nairne og 
bruge de sidste blot som nødvendige Vehikler for de fyrste. <»: 
Men Jævnsides hermed indskærpes det at omtale Husdyrenes 
Sygdomme og Midlerne herimod, at hellige Biavlen en TLcLførlig 
Behandling og ligesaa de okonomiske og medicinske Planter. 
Kuitius i Agerdyrkning er nødvendig, for at Skolelæreren ved 
Hit Kksempel kan panvirke Bønderne. Historien skal meddeles 
Hominuristerne efter samme Nyttehensyn. »Om der nogensinde 
har vft>iH>t peloponnesiske og puniske Krige, kan være dem ganske 
ligegyldigt; den danske Bonde og overhovedet Bonden i alle 
hHude har ikke mindste Fordel af en saadan Kandskab.« Bedre 
pHU »in Plads var vistnok Paamindelsen om at indskrænke 
(julerv isningen i Musikken og dens Teori. Den metodiske Be- 
hHudlin^v: af ethvert Fag skulde omtales sammen med selve 
Kuudskalksmeddeleben. »Vel er det nødvendigt at give en 
»luiindi'^Hg Udsigt over Metodik og Opdragelseskunst. Men 
denne maa heller ikke være videnskabelig; thi saadan, som 
gniuder (Mg |ma egentlig Logik og P^kologi, ville de dog ikke 
kunne iklle i deui^ hele C^uilattg«« Den praktiske Uddannelse 
bunW erhvervets i deu med Seminariet fbrbimdiie Øvelsesskole. 
Uv«d Seittiuan^tens momfeke Dannelse angik, krævede MUnter 
^n Wt^euit AftHistiiug efter eu Land»bylæfefs beskedne Forhold. 
Kvorst v>^ tVeanmetM Nejt^^uihed« i^r at ban ikke skulde blive 
utlttVe^b med siu tUkv^mmende SlilUng. Derfi^r borde SeninBrione 
aul^ie^cget^ |><i« Ljundeiv $«m at iSeminansten ikke Iserle at kmde 
Stiji^^rw^ iHerdaad^ eller trtstedei^ til at efteriigne den, men 
vtjentteUeis til eu tevema.adev der namKede s^ Bioiidms. Han 
bttrde k^n ^^ji^deu eller aldrig :j^ et Skæei^tU og i kvcft Fald 
q;it<liHr iiktet l^fca$k^^ betroede Teatre« soik Kora( elfer Statist 



219 

^ heller spille paa Privatteatre. Dernæst skalde han vænnes 
til Sparsomhed, da han ellers ikke kande leve af sine tarvelige 
Embedsindtægter. Seminarielærerne burde endog have Tilsyn 
ned Anvendelsen af Elevernes Lommepenge; at bruge dem til 
Tin eller Ka£Pe var utilbørligt. »Endnu en saare vigtig Dyd 
maa Seminariernes Lærere indskærpe deres Elever, en Dyd, 
som desværre mangler saa mange, og hvis Savn stifter uendelig 
megen Skade: Beskedenhed.« I Forbindelse hermed skulde 
det indprentes dem at vise Agtelse mod deres Præst som den, 
der stod paa et hejere Dannelsestrin, og at moderere deres Iver 
for at udrydde religiese Fordomme. I skærende Modsætning 
til disse Formaninger paalægges det Seminarielærerne »at gere 
alt, hvad der staar i deres Kræfter for at gennemtrænge Eleverne 
med Forestillingen om deres Kalds heje Vigtighed og den ud- 
mærket store Nytte, enhver af dem kan stifte i sin Virkekreds.«^ 
Skent Lærerne paa Blaagaard ikke ganske delte Kommis- 
sionens eller Milnters Opfattelse, ja endog i deres Svar i Ven- 
dinger, der minde om det foregaaende Tiaar, udtale, »at et 
Seminarium skal have det for Menneskehed og Stat allervigtigste 
af alle Formaal, at danne Menneskelærere og Menneskeledere, 
hvis Indflydelse paa den talrigste og vigtigste Del af Nationens 
til det gode som til det onde bøjelige Ungdom skal bestemme, 
om alt det gode, en viis og faderlig Regering seger ved den 
borgeriige Velstands Fremme at udbrede blandt sine Under- 
saatter, skal vorde Menneskeheld eller Menneskejammer,« saa 
viste det sig dog, at de senere Aars Begivenheder havde paa- 
virket deres Opfattelse af Seminaristens fremtidige Virksomhed, 
baade som Lærer, Opdrager og »Landmandens fornuftige Eaad- 
giver.€ Der skete derfor en Del Forandringer i Undervisningens 
Om&ng og Karakter i Retning af Kommissionens Ønsker. Endog 
den paafaldende Bestemmelse vedtoges, at ingen kateketiske 
Regler maatte meddeles Seminarieeleverne, fer de selv kom til 
at undervise. 

Jylland havde endnu intet Seminarium. 1797 havde 
Stiftamtmand Hellfiried foreslaaet at oprette et Seminarium i 
Kolding; men den store Skolekommission fandt dette Sted uhel- 
digt og vilde foretrække, at der blev oprettet et i Senderjylland. 



Ingen af Delene skete dog. Men Bf\«r at deu Boiaenske Plai 
var fremkommen, lode de jydske Præster here fra sig. De mod- 
toge den dog temmelig kølig. N. Blicber i Haadlev < 
af de fua, der fiddt ud sluttede sig til Boisens Tunke. 
suiirt han hurte om denne, indgav han allerede 1801 Forslaj 
til KanireUiet om at ojirette et Iristitat som Venterborg i hvei 
uf Jyllands Stifter og tilbed at anlægge et uf dem i sin F 
gaard. Han gentog sit Tilbud, efter at Sagen officielt var seDdC 
'jejatbgheden til Overvejelse. Men de fleste jydske Præster 
vare stemte for en lungt ring-ere Uddannelse og udtalte sig meget 
nedsættende om Boisens Plaa. Ue aigjort svage Punkter for- 
dømtes selvfelgeEig, saaledes dette, at > en Seminarist, som ej 
endnu er krebet ud af Skallen« skulde inspicere Skoler, at 
Kel igionsunderv isn ingen især sliulde omfatte Jesu Taler, — »dette 
borgede Udtryk borer med til vor Tids ISflersnak,* — og at 
Historie og Naturlære skulde lære liuds, Dydens og Samvittig- 
bedena Tilværelse. 'Hvor vil dog kloge Folk hen? O Tant, 
i den hejeste Grad Tant!« udbryder Stiftsprovst Jansen og 
tilfejer; »For at kunne daune Kristne maa Skolelæreren selv 
være Kristen og Lave grundigt Kendskab til Bibelen, ikke af 
udrevne Stykker eller udsegte Eksemgder paii onde og gode 
Handlinger, men om liuds Husholdning i Almindelighed gennem 
alle Tider.« Men ikke nok hermed. Den hele Plan karak- 
teriseres som en akademisk Indretning, upassende for Tiandsby- 
forbold, )>«n snare sken ug udpyntet Bygning, ikke tækket med 
Straa eller Tang, som ellers plejer at tilhore Landsbyen, men 
med kostelige og glimrende Perler, iler langt fra give et for- 
tryllende Skin.« I (irunden var det hele dog Humbug. »Hr. 
Boisen kan ikke have haft andet til Hensigt end at lade sine 
Seminarister fele deres TIvidenbed, naar han vil, at disse stakkels 
Mennesker efter eet Aars Undervisning skal ave dem i at 
skrive Afhandlinger, og godt nok var det ogsaa at eve dem i 
denne Ydmyghed; de maatte jo ellers virkelig tro, at de vare 
blevne lærde Mænd, og Gud troste da den stakkels Præst, 
som siden fik med dem at bestille og ved hver Lejlighed maatte 
lade sig vise til Rette med deres lærde Opdragelse.« Det vil 
heraf kunne akonnes, i hvilken Retning de "poa^Viwe ?tfta\»i%, ^p-t. 



gpTDVBl Jansen, der udkaster PIbd til >et lidet beboeligt 
Stedet for idet Vesterborgske Pa]aiB<' vil hverken i 
Sblen eller paa Seminariet bave Undervisning i andet end de 
nnle Atmuesk olefog med Tillceg ui' lidt Naturhiatorie. »Gen- 
ntriens BegyndelseagTunde ligge ^aldeles uden for Landnlmuens 
Tnng. Historie og Geografi bar slet ikke behandles i en 

Jabystole. Fro denne bor disse Vidensknber forvises soio 
piijttige for den enfoldige og skudelige for den bedre tænkende 
Del, som kun derved geres nyfigen, urolig og bringes snarere 
dl at fatte Ringengl end He.jagtelse for sin Stand.- Stiflsav- 
Bgbedens Forslag, i hvilket Bisko|i Jiinsons Anskuelser losgge 

for Dngen, gunr i »inime Retning, Det medtager dog 
■aget mere Undervisning i Realierne og tillige i praktisk Skole- 
geruing, men er bange for en videregaaende Uddannelse. Det 
Til have Seminariet logt i Aarhus By, hvor Praasterne kuune 
orertago det mesle af Undervisningen, og det maa levere 
]i(n«re bonde til Byerne og til Landet. For evrigi nyttede det 
ikke at ticnke |iaa Oprettelse af et Seniinnriunt, sa» læuge der 
adnn ikke var sikret Tisererne et bedre Udkomme; »thi at ' 
OOgle Mennesker med megen Moje og Bekostning skal oplæres 
OK dannes til nt faa. en Tjeneste uf 2(1 ji 'M Kd., kan nok 
Mlc kaldea for iiassende.! Forelebig kunde en Præst i hvert 
Herred forberede »et Par gode Subjekter« til Lærere. 

Den atore Skolekommission kunde selvfelgelig ikke billige 
disse Forslag. Den lod dem ligge i et Aars Tid og sendte 

I derpaa tilbage til Eanoelliet uden nogen Anbefaling. Det 
er dog værd at bemærke, nt hele Kommissionen delte Hevent- 

I Frygt l'or, at Landsbylærerne vilde faa for mange Kund- 
skftber, naar de undervistes samuien med Kobstad lærere. Fd- 
danneUen burde være forskellig for hver af de to Slags Lærere. 
Kndnu mindre brugelig fandt KommisBioneTi nogle af de 

(re Forslag fra den jydske Gejstlighed, Da Pastor Secher 
i Søfien og Foiby 1808 foreslog at overlade Læreruddannelsen 
til Præsterne, som fra Elevernes 12te til 18de Aur skulde give 

L 3 — i Timers Undervisning om Ugen, fandt Reventlow det 
abegribeligt, at Biskop Birch havde kunnet anbefale et siiadant 
, oe Kowmissioaea udtalte i denne Å.Ti\e4miii, to. ^m*, 



naar et Læreremne havde lieat&net Afsangaproven ved et afl 
Seninurieme, knnde der være Tale om at give baiu lige RetUgfl 
heder lued Sera i na rister. Sanime Aar fraraadede KommissiODnH 
to andre Forelag, et fra Paslor Bendix i Yesterris og et andeuj 
fra 11, Jansen, der uu vitr Bisko]> i Aalborg. I Overena-H 
stemnielse lued hans Udtnlel»er som Stiflsprovat i Aarhus vildel 
han have et Lavmiuil af Dannelse, saa at en Isærer var fiksV 
og færdig paa 4 Mnaneder. Reventlow fandt det uninligt atS 
give nogen Erklæring over et saa ubrogeligt Forslag." ■ 

Selv 001 den pædagogiske Koiiservatistue, der altid rar stærkesbl 
i Jj'lland, i Here uf dis^o Forslag kom frem under en ydersti 
hornert Fomi, indeholdt de dog oggAu bragelige Enkeltheder.! 
Men eii slem Omstændighed var det, at der fra Jylland altid'l 
førtes Klage over Mangel paa de nødvendige Midler til Semi- 1 
nariers Oprettelse, og den store Skolekommission vidste int«t ■ 
bedre Rnad, end at Kirkerne burde give et aarligt Bidrag til I 
Seminarierne. Regeringen tag dog Sagen noget anderledes, da I 
den oprettede Seminariefo nden 1805. Den gik ud fra, at ' 
Præsterne vare saa godt lønnede, at de uden Savn kunde af- 
give den til Seminarierne fomedne Sum. Derfor skulde der ved 
indtrædende Vakance i Præstekaldene efter Biskoppens Forslag 
paalægges disse en Afgift til en Seminariefond. Efterliaanden 
maatte flere og flere Præsteembeder svare denne AJgift, der 
under de feigende trange Aar blev ilde set af mange Præster 
og derved forogede Uviljen mod Seminarierne.'" 

Nu kom endelig Turen til at faa Seminarier i Jylland. 
I Hedesognene Borris og Faster var Christian Johan Lodberg 
Krarup Præst, Han omfattede med Iver Tidens Oplysnings- 
tanker , oprettede Laanebogsamlinger , forestod Lieseforeninger 
og stiftede et Selskab for Almueoidysningen. I Tiitteratoren 
fremsatte han Forslag om Natmandsstandena Forsørgelse og om 
at lave Smedekul af Tørv. L ain Fritid forædlede ban Frugt- 
træer, plantede Pil og rogtede Bier. Intet laa derfor nærmere 
for ham end at ojirette et Seminarium. Hans Forslag unbe- 
ialedea af Stiftsev rigbeden, og ved Reskr. af 23. Maj 1806 op- 
rettedes Seminariet i Borris." 

l>e trange Tider standsede i 'i .\.iit OpteUeWn a.? flete 






223 

i Jylland. Saa kom .Aalborg Stift i 
i Thy Niela LadviR Christian BentKon vnr 
tand som Krarup og udgav senere i Foreuiog 

1 for SkoleViBsenet.« Hsns Seiuinaiieforslag til- ] 
I Biskop og K&ncelli. og dn det sidst« erklærede, 

I Forbedring ntaatte ndgtta fra Seminarierns^ J 
I det Reskr. af 11. Maj 1812 om Oprettelse af 8e- 

it efter kom Turen til Anrhus Stift, fra hvilket der 4 
Regeringens fornyede Ojifordring forelaa flere Tilbud,*') af | 
ilLe Kancelliet foretrak Jet fra Sognei)ra;8teii i Lyngby 

! ved Orenaa, Amtsprovst Han s Peter Barfod, der bier I 
let af Biskoppen. Fra Reskr. af 30. April 1813 daterar ] 
pigby Seminarium sig. ^^ 

Nn var Viborg Still det eneste, bdqi ikke barde noget 
og Bisko)) Bloch hard« dog flere Gange segt om 
1 l!u et. Vel var Sem in ariefond ens Tilstund ikke god, da flere 
nester vare blevne fritagne for deres Afgift til den; men I 
Uallet af Seminarister var endnu itke tilstrækkeligt til Landet«il 
vtang , og man imodekom derfor Biskoppens (Inske. Fra H 
iræalen i Skive. Amtsprovst Bregendahl, forelaa der 
[ om at sEBtte et Seminarium i Forbindelse med Byens 

>) Blandt de Forslag, der iHgdes ill SL<le, var Htter et fra Bliclier i 
Bkndlev. Stitlflovrighedeii erklærede, nt Bliclier ikke biot var fer 
gammel til Sem in ariebestyrer, men at hans Flan doaudeii var 
mindre heldig. Biskoppen havde uvurvieret en Eksamen over 
nOgle Stololiorere, som Blicher havde vejledet, og fundet hans 
Wemgangsmaade uheldig. Blichers fejlslagne Forsog paa at ind- 
tågfi en fremskudt Plads i Seminarieverdoneii afpresser ham fol- 
gende Hjertceok: sÅt nedskrive mere og udbrede mig i Detail 
OT<r Flanen ^elv tbrliyder tnit nedslagne Sind og det avage Uaiib 
om, at mine ringe Belienkningor ville komme t nogen Betragtning. 
Ml for meget faler jeg niig miskendt og nedtrykt og mine vel- 
' nanende Bestræbelser selv mistydede til min OdelieggeUe. Om 
jtg ganske skal bukke under for de anvendte Eflerswtteleer, ved 
jag ej endnu; men det ved jeg og skal altid !<ige det højt, at 
J^ endog med mine mistydede Handlinger stjiar tVimodig frem i 
Xlfaet for min egen Samvittighed og Fornuftens Domstol og 
rar / alt Fald: Jiiridi'i- eedo, iftimmodo oiisolvaT 



224 

Borgerskole og at købe en Bygning til det med en Ud^ft 
nogle Tasinde Rd. Af økonomiske Hensyn blev dette l&^irt. 
Side, og man foretrak det Tilbad, som var indkommeD 
Ignatius Becher, residerende Kapellan i Bjømsholm 
Malle, da han foreløbig vilde undervise i alle Fag o^ 
give Lokale i en af ham opfort Sidebygning ved Ranam 
gaard, indtil der kunde opferes et Hus til Seminariet. I>i 
uden vilde han udlægge et Stykke af Embedsjorden til ØveJ 
i Haved3rrkning og forære Seminariet et Klaver. Beskr. sl£ S' 
December 1815 oprettede Seminariet i Banum,^^ forel^bi 
for 6 Elever og, naar der kom en Andenlærer, for 15. I>< 
fik dog aldrig mere end een Lærer; thi det nedlagdes efter i 
Aars Forløb og genoprettedes først 1847. 

Disse jydske Seminarier danne en Gruppe for sig, hvi 
Planer i endnu højere Grad end Brøndbyvester og Skaara] 
have modificeret de Boisenske Grundsætninger i Betning af de 
for Landboerne umiddelbart nyttige. Planen for Borris, der va: 
udarbejdet af Krarup, blev enten uforandret eller med smaa 
Ændringer overfort paa de andre. Ethvert af dem var bestemt 
for 15 Subjekter af Bondestanden, og ved Optagelsen skulde 
de foretrækkes, som vare utjenstdygtige til Krigstjeneste for at 
ikke tjenstdygtigt Mandskab skulde berøves Forsvarsvæsenet, 
dog maatte deres Legemsfejl ikke være dem til Hinder som 
Lærere. Ved Keligionsundervisningen, der blev givet efter Lære- 
bogen, skulde Eleverne geres vel bekendte med Bibelen som 
Religionens Grundvold og daglig gennemgaa et Stykke af den 
med Balles Bibellæsning som Vejledning. De skulde kende de 
vigtigste diætetiske Begler og Behandlingen af skindøde. Have- 
dyrkning burde de lære, ^^saavel de almindeligste Køkkenurterø 
som fornemmelig Piles og andre Træers Plantning, Frugttræers 
Opelskning, saa og Omgangsmaaden med Humle, Hør, Krap 
og desl. samt med Bier,« ja endog noget af den nyere Ager- 
dyrkningsteori. Denne skulde oplyses ved Forsøg, der som 
Begel foretoges paa Præstegaardens Jord. Fritiden skulde bruges 
til Smaasysler i Haven eller til Tegning, Indbinding af Bøger, 
Pap- og Kurvemagerarbejde samt, hvor der var Lejlighed, til 
Snedker-, Drejer- og Malerarbejde. Hos deres Værter burde 



atOK anlægge Haver, og til disse fik de Sættepil og Fragt- 9 
ir tf Seminariets eller Fnestens Pkuteakole. Kfter Afgangen I 
Seminariet skalde de vedligeholde Forbtndelæu med dotte fl 
fcwrt Aar gore Indberetning om deres Skolevirksomhed, led- I 
!l sf et Vidnesbyrd frn Sogneprsesten og nogle af Skole- | 
MOes Forældre. I Flanen for Lyngby Seminnriuiu lied det, 
fe, der ikke atraks tik Ansietteise, skulde viore Omgangs- 
1 Vinteren, medens de om t^omineren kunde ernære 
red Bondenrbejde, eller de kunde tage Fiads aom Huslærere, 
g Bt de ikke fravænnes deres BontleleTemaade. * Soni Lærere 
ne de ikke lægge Ilnvodyrkningen ]]aa Hylden, men skulde 
fterkoiume deu danske Lovs 3 — 13 — 18, som befaler at liegge 
fct mindste 5 Huinlekuler, plantQ 3 Æble-, Fsere- eller andre 
ie Træer og desforuden 10 File iiarlig.ii Om denne Virk- 
■hed som Plantorer skulde Seminaristerne ogsaa indsende 
U8l til Seminariet, og Paabud herom fandtes i deres Dimissions- 
Mt. Forlod nogen Skole! iererstanden, akulde han betale 1 50 
L til Seminariets Kasse og eventuelt udskrives til Krigstjeneste. 
Sd Landsbyens Bern blev der holdt Øvelse i praktisk Skole- 
ming; ved at assistere Degnen i Sognets Kirke væonedea 
inin&risteme til en Kirkesangers Fligter, og endelig maatte 
efter Forstanderens Anvisning holde > Forel æsn in ger * (d. e. 
^æening) for Senderne Sendag Aften. 

Ogsaa ved de ældre Seminarier blev det i de suwiue Aar 
■øgt at uddanne Seminaristerne til Landmænd. Det 
KW, aom om Tidsaanden nu, da det er \m\. Hældingen med 
I, Til preve paa at holde sig oppe ved en kraftig Appel til I 
I rent materielle Interesse. 1805 tilbed den landokoiiomiske 
jkasoT Begtrup at undervise Eleverne paa Blaagaard i Ager- , 
^Bing db 8 Maaneder af Aaret fra Mikkelsdag til Pinse, , 
b fbr at de kunde dyrke deres egen Jordlod med sterre 
téxå, og dels for at deres Eksempel skalde paavirke Bonderne. 
isrvied vilde Skolelæreren vinde i Agtelse og Tillid, da Bonden < 
ter mest Pris paa den Mand, som forataar sig bedst paa 
Tilbudet blev modtaget, og s. A. begyndte Professor ' 
) al holde Forelæsninger pua Seminariet og praktiske ' 
i det Classeiiake AgerdyrkningainatiVut uieu føt •(i4let>jft^^_ 



SttKtorpIi forklarede Agerdyrln ingaredskaberne. Aaret el 
Semianriel til denne Undervisning overladt 3 Td. Land af < 
blaagnardske Jorder, Ved Vesterborg paatog den unge Gr( 
Beventlow pan FedeTstmp sig Under visn ingen i Landbrug. ^ 

Kancelliet synes ikke a-t have været rask nok til at fiemm 
denne Undervisning ved alle Seminarierne, hvorfor Kongen pa 
sonlig tog Sagen i sin Haand. Pastor Frechland, senere Sogn« 
præst paa Frederiksberg, indgav 1809 et Forslag til Konge y 
om at litde Seminarierne fuldstændig svare til deres Navn vel ^ 
at blive Planteskoler for Landekonomien, saa at SeminariBtem^^ 
som Lærere kunde undervise Borneskolens ældste Klasse i Landæg 
brug og tillige foretage praktiske Øvelser med den. Forind« ,4 
en Dreng stedtes til KonGr|patioii, skulde han gere Rede fbl 
Landøkonomien lige saa vel som for Religionen. Den stoiq 
Skolekommission ftaraadede naturligvis denne Galskab, uien fore 
slog, at der ved hvert Seminarium skulde være en Jordlod ti 
Elevernes Vejledning i Agerbrag, for at Skolelæreren ved sit Eb 
sempel kunde virke til Agerbrugets Fremme blandt Husmænd 
Parcellister, ligesom Præstene Avlsvæsen skulde være Monster 
Gaardmjendene. Dette bifaldt Kongen, som 1810 bemyndigede 
Kommissionen til at serge for, at hvert Seminarium fik ea-^j. 
Jordlod. Det var ogsaa Kommissionen, som sendte den af unge ,. 
Grev Reventlow udarbejdede Plan for en saadan Lods Dyrkning L 
til de den underlagte Seminarier. Kancelli og Rentekammer 
fik kan en Meddelelse om Sagen. Ved Jonstrup kebtes eC 
Stykke Jord, og ved Trolleborg overdroges det Lærerne ab 
kommo med Forslag til Ordningen af »denne velgorende 8ag,t 
men de ynkelige akonomiake Forbold ved dette Seminarium foiv 
hindrede vistnok Kobet. I Jylland tog man det alvorligere. 
"Borris Seminarium fik 6 Td. Land til Agerbrug og '/s Td. 
Land til Havedyrkning fornden to Haver, som tidligere fandtes. 
En Bondesen blev sendt til Trelleborg og Taasinge for paa de 
derværende Herregaarde at lære det forbedrede Jordbrug, som 
han efter sin Hjemkomst iudforte paa Seminariets Jordlod, og 
Eleverne fik nu Lejlighed til at beundre saadanne Nyheder 
som Hyppeploven og den engelske Plov. Ogsaa Havedyrkning, 
r- omfstlede Træers Plantning og Ff)taidUti&, Uev dteven 




stor Iver under Krarups egen Vejledning, saa længe hanB I 
lillod ham del, og senere ved en af Eleverne, der havde ( 
t i Gartnerlære. Krarup fortsatte dog den teoretiske Under- 
ging ved at gennemgaa den af Lan-dhusholdniugaselskabet ud- 
Havebog for Bønder. Der blev ved Borris ogsaa dyrket 
5, Tobak og Hor. Ti! Behandling af Hoiren blev der 
ArviBning af en af Eleverne, der havde været paa »Hor- 
paa Trolleborg. Da Trofessor OluftenB Lærebog i 
løkoDomi udkom i ny Udgave 1SL4, forærede det Classenake 
[kommis 138 Ekaemplnrer af den til Kancelliet, aom ud- 
en Del af dem til Seminarierne og overlod Kesten til Bi- 
peine, der aatte dem i Cirkulation blandt Prajsterne. Disse 
Ide jo bruges til Fremme af alle almennyttige Sager; endog- 
da Regeringen opfordrede til at Hpise Hestekod i større 
ing, fik Præsterne Pnulæg om at overvinde Almuens For- 
inod denne Fode. ^^ 

Begeringen tog sig ogsaa af Biavlen ved Seminarierne. 
H bi&Idt Kongen Kentekammerets Foralag om, at der til 
rinm blev anskaffet 3—4 Bikuber af forbedret 
retning og lige saa mange Bistader for at sve Seminarister 
Behandling efter Pastor Rønnes Anvisning. Et Antal 
lemplarer af denne blev tilsendt hvert Seminarium, og Kanne 
r opfordret til at lade Bikuberne forfærdige. Ogsaa i>aa 
Omraade atod Borris højt; Forstanderens og Seminariets 
okke gave rig Lejlighed til at leere Behandlingen af disse 
xle Husdyr. 

Sløjd tog man ogsaa alvorlig fat paa, for saa vidt, man 
fbovedet har Ret til at bruge dette Navn om Eaandarbejder, 
,ten udelukkende ovedes for Nyttens Skyld. Hvad der 
Fag udrettedes ])aa Brondbyvester og Skaarup, er alle- 
) omtalt. Paa Borris lærte Eleverne saa meget Bogbinderi, 
1 kunde beskære og indbinde en Bog i simpelt Bind, og 
■ Haandgrebene ved Kurvebinding. I dette Arbejde havde 
ved Soedsted efter 2 Aars Forleb kun drevet det til at ■ 
grove Riskurve, men Forstanderen haobede at faa et ' 
jb Menneske i sit Hus , der kunde fore Undervisningen 
^J3i9D sendte dog KanueJliet Vrevet pna ^V'twnea ^*i%- , 



binderi og Korttegning, I Lyngby drev man kun Paparteji 
men Regeringen gjorde ber et Foniog \mA at gaa kogt viden 
Da Sogneijræiiten i Vivild, Konsistorial assessor Krarup, en Brode 
til SemiDarieforstanderen, barde indgivet et Forslag til Eongei 
om Oprettelse af et Industrinmseuni. mente Frederik den Sjette 
at en Del af den Undervisning, der ønskedes benlagt til de^ 
paatænkte Museum, kunde optages af Seminarterne, især Dyrk nioft 
af Uandel splanter. I denne Anledning optages der iiaa LyngbA 
en Bondesan Ira Vivild, der skulde meddele sine Kammerat«^^ 
den Kundskab, ban fia sin Hjemstavn havde ikke blot om'^j 
Handel splanters Dyrkning, men ogsaa om Tarveæltning, Kurve-' 
fletning o. desl. Han synes dog ikke at bave udrettet synderlig 
og maatte til sidst forlade Seminariet paa Grund af J.egems- 
Hvaghed. 

I Lebet af faa Aar faldt imidlertid baade Agerdyrkning 1 
og Biavl bort med de forandrede Tidsforhold; Havedyrkning 
bevaredes vel, men i saare beskeden Skikkelse, og Haand- 
gerningsunder visningen kunde heller ikke bolde sig, uagtet Se- 
m in ariereglementet af 1818 var venlig stemt imod den. 

Ved alle de jydske Semmariei skulde der til Brug ved 
Undervisningen opfares et Hus paa nogle Fag tæt ved Præste- 
gaarden. Indtil dette blev færdigt, benjttede man nogle al 
Præstens Værelser. Mod en billig Betaling lik Andenlæreren et 
Værelse og Kosten i Præategaarden. *} Ved Bor 
Pastor Krarup og Andenlæreren Cand. tbeol. Clai 
Undervisningen d. 1. Juli 1S06. Seminariebygningen, der ikke 
maatte koste over 400 Rd.. opfartes næste Aar. Den fik 
Stuer, naa at den Ogsaa afgav Plads til den med Seminariet 
forenede Bameskole, Efter gammel Sæd blev denne kun holdt 
fra November til Marta, da de fleste Bern om Sommeren an- 
vendtes til Markarbejde. Naar der blev boldt Skole, vare de 
ældre Seminarieelever om Formiddagen paa Skolen boa For- 
standeren, medens de øvrige sysselsatte sig med skriftlige Ar- 



•) Budgettet linYde følgende Poetor; Brwiidsel, Lys og Undervisnings- 
midler 100 Kd., Lon til Førstelærer 300 lid., til Andenlærer 300 Kd„| 
Understøttelse til 2 fattige Eiever 50 "Ri. 1 a\\. ".&» "BA- 





r eller Haandgerning unOer A n den lærere ub Vejledning. Om 
teriuiddagen fik alle Seminaristerne Foredrag, snart samlede 
K tDftFl delte i Hold. Kl. 7 holdtes Aftenbon, og aaa kunde 
Ferne gaa hjem, men i Reglen bleve de paa Seniinariet og 
llejdede til Kl. 10^11. I de ferate 7 Aar var Seminarie- 
1 for de fleste kun 2 Aar; thi Reglementet fnslsatte ikke 
CTe Ophold for dem , Her fer havde holdt Skole, og det 
« de næaten alle. 1813 oprettedes dog en tredje Klasse 
Pndiininærklasse), hvis Elever furat tik en kort Undervisning 
indelige Skolefag og Metodik, hvorefter de udsendtes som 
Dmgiinsssk olelærere i nogle Maaneder og vendte da tilbage til 
Itminariet for at fortsætte Undervisningen. Bet Markarbejde, 
I nogle af Eleverne i de farste Aar udferte for deres Vserl^r 
•od at betale mindre for dcrea 0)^hold, fuldt bort, eflerhaanden 
L deres Tid blev fuldstændig optagen paa Seminariet. Da 
Krarup blev Amtsprovst, fik ban Hasmus Ussing lil personel 
.^^lellnii , en dygtig Lterev , der endog udgav Lærebeger i 
f^ning og Naturlære, og da Anders Meedom endelig ira 
1812 overtog Undervisningen i Gymnastik og en Del af de 
toniske Fag, var Borris bedre forsynet med Lærerkrsefler end 
de andre jydske Seminarier. Det indtog den forate Plads blandt 
^Bsei ja overgik flere af dem ]jaa Øerne. Har man paa Blaa- 
gi&rd ug Trolleborg staaet storre Brød op, end njnn kunde bage, 
rø der derimod pua Præategaardsse min arierne præsteret betydelig 
, end der kunde ventea efter Planerne, og dette gælder ikke 
mindst om Borris. Her udstrakte Undervisningen sig til Verdens- 
Naturlære, Naturhistorie, Landmaaling, Sundbeds- og 
^æleltere, Tegning og Tysk. Violin spillede alle , og nogle 
I tillige at traktere Flojtraver. De fleste Elever samlede 
rig et Herbarium, og Seminariet havde en fortrinlig Samling af 
^ialce Apparater, for en stor Del forfærdigede af Kapellan Ussing, 
Bunt et Bibliotek paa 300 Bind Skole- og Folkeskrifter. Det 
tx betegnende for Krarups gode Økonomi, at dette Bibliotek 
blev indkebt for det, der sparedes af de 100 Hd., som vare 
bevilgede til Skrivematerialier, Lys og Brændsel. Det sidsl« 
fik man nemlig gratis, da Torven blev skaaren i Præategaardens 
Jgi^ af Semi'nfli-t.s terne og hjeuikeit pua ?i»a\afts «spvi Vo^, 



Endnu en Fordel havde dette Seminarium i en vel i 

Øvelsesskole i selve Seminariebygningen. Om de indre Forh« 

aiger Forstanderen i en Ber«tning til Kancelliet: :»MoTalitetel[l 

er her saa god, som den kan enskea. Heftighed, Fejelighedjlff 

Forligehghed , Jiærvillighed , Flittighed og idelig BeskættigelM 

med noget henBigtsmæsHigt ere lier almindelige Dyder. FoniE 

holdet mellem Lærere og Lærlinge er som imellem Forældre ogtf 

Bern. Behageligt er det Baand, der sammenknytter dem. VediiJ 

en bestandig blid og kærlig Omgang søge Lærerne at vinde i 

ungee Hjerter , ved eii vis Agtelse at opvwkke boa di 

gavnlig Selvagt; men paa den anden Side at bolde den 

vis Afstand, ved at tiltale enhver med del fortrolige Du o 

at benævne enhver baade med sit For- og Tilnavn sage LærerDftM 

at vogte dem for Indbildaklied — en Fejl, 

gerne har villet bebrejde Seminariaterne. For slig Omgang |J 

maade have Lærerne den beliagelige Len at finde hos . 

gerne Agtelse , Tillid , Fortrolighed , en inderlig Hengivenhed, 1 

villig Lydigbed og en amuk Beskedenhed.!- Intet Under, 

Seminaristerne fra Borris vare meget segte som Lærere. 

I Snedated begyndte Præsten Undervisningen i Efteraaret 
1812 i sine egne Værelser. Forst ved Juletid næste Aar toges 
den nyopførte Seminariebygning i Brug. Indtil Andenlæreren 
Cand. theol. Carl Christian Cierlaff blev ansat 1814, 
bejdede Pastor Bentzon alene og iæate med den ene Halvdel 
af Eleverne, medens den anden arbejdede paa egen Haand. 
Dette lod sig gere, da Elevantallet 1812 kun var 7 og Aaret 
efter endnu ikke mere end 9. sMed dette Antal unge Mennesker 
sysselsatte jeg migi; — siger han i en Indberetning — 
om Morgenen Kl. 7 til 12 og fra 3 til 7 a 8 om Aftenen, og 
aldrig skal jeg fortryde den Tid og Anstrengelse, som dette 
idelige Arbejde kostede mig, da deres ufortrodne Flid , 
Fremgang og eksemplariske Opfsr^el stedse har skaHet mig stor 
Gitæde.': Alle Fag, eiidogsaa Havedyrkning, besergede Bentzon, 
ja optog ligesom ved de fleste andre Seminarier ogsaa Tysk, for 
at Eleverne kunde gøre sig bekendte med tyske Skrifter i 
Fag. Paa hin Tid, da næsten alt, hvad der var skrevet ( 
I'ædagogik, taaåtea i den tyske LMtetaWt, \m SemTOraveTOWfcJ 



Omgang |J 
s Lærlin- \^ 
igivenhed, rj 
[Jnder, at Ij, 
re. \ 




^^^^HH^^WiiDg, iler m'ælden fertes videra eai dertil, al Eleverne 
^^^^Hbeae en tjsk Bug, et Middel til at bjrolpe paa deres 
^^^^HEb Uddannelse. Dn Seminariets Barneekole begyndte, ind- 
HESes der flere Bern, end der vor Plads tit. Selv fra andre 
NHhgne kom de. >-Jeg havde den Fornojelse,! siger Bentnon, 
■^ht Forældrene ilckc krympede sig red at ride eller kore uied 
^^u t^l Skolen, naar Yejen var ufremkommelig for gaaende, og 
^|Mfe mig herved end mere bestyrket i min Overbevisning, at 
^■jBiiien gerne bolder sine Børn til stadig Skolegang, naar den 
^Hin ved, ilt de liere noget.« Om Sommeren mødt« de ældre 
HB»rn kun t Dog om Ugen, men de mindre bver Bag. Da 
■BBcdsted 1814 fonite Gang koldt Dimission, fik af de i Kan- 
HAdkter 2 Udmærket Duelig og 2 Meget Duelig. 
H Om Ranums Virksomhed i dets korte Levetid foreligger 
BiBgett Indberetning. Dette er derimod Tilfældet for Lyngbys 
■Vedkommende. Iler begyndte Undervisningen i Efleraaret 1813 

■ med 7 Elever i et Værelse i Prsestegaarden. Ltererkræfteme 

■ Tftre Amtsprovst Barfod, Cand. tbeol. Hans Ingerslev og 
ftKirkesanger Steenberg i Hyllested. Den sidstes Fag, Sang 

■ og Musik, overtages nogle Aar efter af Morten Rasmassen, 
B«n Elev af Seminariet, der, medens han gennemgik sit halvandet- 

■ aaiige Korans hos Professor Nachtegall, tillige havde faaet Ud- 
l^nnelse i Mnsik. Seminariets Bygning, der fnldfertes i Som- 
Inereo 1811, rummede et Væi-else for Andenlæreren samt tre 
B Laeseetner. Af disse var kuu een stor nok til Klasseværelse, 
i I dette var blot to Borde, ved hvilke Eleverne sad med Ansigtet 
* mod hverandre. Alle Elever maatte derfor undervises samtidig, 

SemiDariebygningens Opferelse sket« med en saadan Økonomi, 
al Dore og Vinduer kun hleve molede udvendig, medens den 
indvendige MaUng stilledes i Bera til bedre Tider, Seminariet 
talte denganf; 14 Elever, og da der efterhaonden meldte sig flere, 
fik rorstanderen Tilladelse til at ojitage 24, Desuden gennem- 
gik nogle et mindre fuldstændigt Kursus ligesom ved de audre 
Seminarier. Ved den forste Dimission 1815 var man ogsaa 
her flot med Karaktergivning; thi af de ti Dimittender fik 4 
[Vflnærket Duelig og de andre Meget Duelig. Efterhaanden 
' E7n der p/sn ingen ogsaa ved delte Setuinarinm, saa at 



r bit 



:'Owrgangen var let til den Ordning, som Mcv foreskrevet r- 
SeminariereglemeDtet nf 1818. 

Ogaua for de allerede ansatte Læreres Uddaiinel J 
blev der gjurt Skridt. Mange af dem tilfredsstillede ikke Fc 
dringerne i det proviaoriske Regleinent af 10, Oktober 18G 
§ 43. Da det vilde veere for haardt al afskedige dem ad£ 
Pension, ug det paa den anden Side vilde blive for byrdefnte 
at pensionere deui, blev det efler Kancelliets Forslag 1810 h* 
Bt-emt, at disse Lærere skulde getyiemgaa et Kursus ved næi 
meste Seminarium, saaledes som det allerede var aket nie 
enkelte, eller bos en dertil skikket Præst. Biskopiierne skald 
opmuntre Gejstligheden til at interessere sig for denne Ss| 
Set blev overdraget Biskoji Boisen og Professor Saxturph ■ 
udarbejde en kort Vejledning til Brug ved disse Kursns bc 
Prsestefiie. *) Nu begyndte en Mængde nidkære Præster a 
Itese med Skolelærere. I Jylland nævnes Kebke i KgtTec 
Lund i Staro]!, Petersen i Balle. Ferslev i Jællinge, Blicher 
Kandlev, Hansen i Todberg og Bjerregaard i Hjermind; i Fyi 
Paludan-MttUer i Kerteminde, og paa Sjælland liinindtvig 
Udby, Petersen i Ringsted og Flemmer i Kongsted. Prorat" 
Petersen i Balle og Fastor Ferslev i Jællinge underviste alleV 
Skolelærere og ustuderede Degne i Turrild Herred, idet de delte C 



Fagene imellem sig. Paludai 
Bos, fordi han læste med 7 



Muller i Kertemir 
fynske Skoielæ 



s fik offentlig \ 
Bradrene ' 



k 



') Forf. raade til at lade Undervisniiigeii kmi omtiitte de g. 
Almueskolefag. Der ninu ikke holdes Foredrag, men PTsaaten 
undervise, som om han vsr i en Skole, og Lmrereu derpaa straks 
praktisere det, lian har hort, hvorfor der helst hiirde være ' 
ta Stade, For de enkelte Fags BehandUng gives gode Vmk, der 
vidne om Foriattcreus praktiske Blik, Den forandrede Tidsaand 
mærkes i denTajgt, der lægges paa Bibelhistorien, og do gentagne 
Advarsler mod en Hel igioiisunderv isning, dec kun er Forstandens 
Værk og ikke gaar ud pou andet end at oploEc Begreber og foa 
Born til at svare med Færdighed. Eeligionen aka! virke paa 
Børnenes Sindelag, og dei-for mau Godsfr.ygt lyse af Lærerens 
hele Vandel. sTro ikke, at du vil kunne virke paa Barnets Hjerte, 
derwm du ikke selv teler de Sandheder, du foredrager. Hvad 
der kommer fra Hjertet, gaar til Hjertet,« 



P^^Bpt ndrettede dog mest i denne Sag. Den ældste af dem 

■ ^^Bmtspiovst H. C. Flemmer i Kongsted. Hun tHbod 
H^^wvt oprette en UndervisniagsaDstalt for 24 Skolelærere i 
^^^^H Amt og indsendte en fuldstændig Plan for Undervis- 
^^^^^Btil Kancelliet, der i alt væsentligt billigede den. Der 
H^^^Ø^ferst nndervisea i det, hooi krævedes i § 43 i det pro- 
HlNHbMce Reglement, og derpaa, hvis 'l'iden tillod det, i Geografi, 

bAnk og det nødvendigste af Naturhistorie og Åntrojiologi, 
"Trfcii ikke i Historie. Tillige skalde ved hvert Pag foredrages 
ImHb specielle Metodik. Et Kurans varede 3 Maaneder ag sluttede 
jl^Btd en Kksamen. Undervisningen, der besergedea uf Amts- 
fVBrorsten med Bistand af Stedets Skolelærer, var grutis ; men 
'■IBPellagerne maatte selv aorge for Kost og I.ogia bos Bjens Be- 
■iBure. Dog kunde de fim Hjielp hertil af Seminariefonden, 
|H|ir ligeledes afholdt Udgiften til Undervisningsmidler. Da 
Hnaniner 1811-! vilde udvide sin Virksomhed til ogsoa nt oprette 
■tt Privatseminarium ibr nogle unge Mennesker, som Gods^ere 
Bnide »nsætte i SkoJelærerembeder, uden at de frekventerede et 

■ Smunafiam, fraraadede- Saxtorpb dette paa det bestetntegto, 
l&ris de unge Mennesker efter dette Kursus skulde have summe 
l:BeUigheder som Seminarister.^' Den yngre Broder Ca,rl Gustav 
lyiemmer var Sognepræst i Besser og Onsbjerg og Amtsprovst 
Bpm Samsø. Øens isolerede Beliggenhed og de ansatte Læreres 
■mangelMde Uddannelse bragte ham paa den Tanke at oprette 
let særligt Seminarium paa Samso. Kancelliet anbefalede 
m FlemmeTa Forslag , der blev bifaldet ved kgl. Resol. af 31. 
P August 1812. Seminariets Øvelser skulde vedvare i tre Aar, 
W éOB lom i fire Sommermaanedor oarlig, <ig med disse tre fort- 
I løbende Kursus skulde Underviauiugen være forbi. ^Vlle de 

Lærere paa Samsø og Thuno, soiu ikke havde været paa noget 
Seminarium, skulde sege Amtaprovatens Kursus, hvis de ikke 
vilde miste deres Plads. Foruden de ansatte Lærere kunde 
enkelte andre blive Elever, dog umatte Antallet ikke overstige 
15, og de skulde vælges cblundt disse Øers egne indfedte, som 
ene vide at skikke aig efter den lierskende IVnkemaade og de 
^vnige lokale Omstændigheder.' ITnder visningen foregik i Præste- 
nJen, og Flemmer var gratis Ijasrer tillige med Kapellanen, 



234 

hvorfor Kancelliet allerede efter et Aars Forleb skaffede it ; 
den staaende Tilkendegivelse af Kongens Tilfredshed. Forixc 
de almindelige Almaeskolefag nævnes Natarlære, Geografi, Uistox 
Metodelære og Kateketik som Undervisningsemner. X>e 
Elever, som ansaas tilstrækkelige til Øens Forsyning, omf^t^t^e^ 
Lærere, Degne, Substitutter og unge Mennesker, der forst v^ent-oi 
Ansættelse i Fremtiden. Direktionen bestod af Amtsprovst«! 
selv og den i Krigens Tid konstituerede Amtmand. I>eoi 
blev senere aflest af Grev Danneskjold-Samse ; men da han vi 
Amtmand over Præstø Amt og kun en Gang om Aaret Icioi 
en kort Tid til Øen, var Flemmer omtrent eneraadig. ^® 

Lignende Aarsager som paa Samsø fremkaldte Oprettelsei 
af et fuldstændigt Seminarium paa Bornholm, det sidste 
i Rækken. Man havde ment, at Ranum skulde være det siciste 
Men Bornholms afsides Beliggenhed bevirkede, at næsten in^er 
Seminarister søgte Skolelærerembeder der. Herpaa vilde inam 
rnade Bod ved et særligt Seminarium paa selve Øen. Derved 
— hedder det i Kancelliets Forestilling — »opnaas tillige den 
Fordel, at Skolelærerne tages af de indfødte Bornholmere, som 
ikke er uvigtigt, da Beboerne af denne have saa meget ejen- 
dommeligt hos sig, ut fremmede ikke synes at kunne som Almue- 
skolelærere virke med saa meget Held som indfødte, der des- 
uden ere vante til den der brugelige Levemaade og bedst kanne 
komme igennem med den Løn, som paa dette Land kan blive 
Skolelærerne tillagte.« Kancelliet støttede derfor det med Amts- 
l)rovsten8 og Biskoppens Anbefaling fremsendte Forslag fra Sogne- 
præsten i Nylarsker og Vestermariæ Lorentz Andreas Hjort, 
og Reskr. af 18. December 1816 bifaldt det. Elevantallet skulde 
hojst være 9. Undervisningsplanen ligner de jydske Seminariers, 
men er ikke slet saa bornert. Pastor Hjort gav baade Lokale 
og Undervisning gi*atis, saa den aarlige Udgift ansloges kun til 
60 Rd., hvilket var af Betydning paa Grund af Seminariefondens 
slette Tilstand. Han arbejdede med utrættelig Flid og anvendte 
ikke saa lidt af sine egne Indtægter for at holde det gaaende, 
saa at han var vel fortjent til at faa Kongens Tilfredshed til- 
kendegivet. Da der ikke var nogen Børneskole i hans Menig- 
hed, oprettede han en saadan ved Seminariet for 40 Børn. Inden 



235 

1820 blev forflyttet til Sjælland, havde han dimitteret 

Seminarister. Hans Efterfølger Niels Grenbech fortsatte 

inlieden og oplærte andre 10. Da man mente, at der 

nok for lang Tid i disse 20 indfedte Seminarister, der 

de fortrinlig Adgang til Embederne paa Bornholm, blev Se- 

iets Virksomhed stillet i Bero. ^^ 

Elfter Regeringens Formening var der nn gjort tilstrækkeligt 
at skaffe hele Landet dygtige Lærere. I den 25 Aars 
ersi^ over Seminariernes Virksomhed, som Kancelliet gav 1816 
HenKold til de enkelte Forstanderes Indberetninger, og som 
ntliggjordes efier at være forelagt Kongen, oplystes det, at 
hidtil var dimitteret 822, og desuden havde en Del faaet 
kortere Kursus. Fra de større Seminarier udgik c. 10, fra 
mindre c. 6 om Aaret, i alt 80 fra de da bestaaende 10 
bsdtntter. Dette var tilstrækkeligt til henimod 3000 Skoler, 
en Lærers Tjenestetid i Gennemsnit regnedes til godt 30 
Aar.2" 

Oprettelsen af den hele Kække Præstegaardsseminarier, der 
fia at være halvt private Anstalter gik over til at blive fuld- 
stændig offentlige, for saa vidt de ikke nedlagdes, er et af de 
smukkeste Vidnesbyrd om den Nidkærhed og Uegennyttighed, 
hvormed en Del af Gejstligheden sluttede sig til Tidens Ønsker 
om en bedre Folkeskole, og da Undervisningen ved alle disse 
Seminarier efterhaanden udvidedes langt ud over Planernes For- 
ringer, og de værste Udvækster af Tidens bornerte Nyttigheds- 
tendens visnede hen, bleve de forholdsvis gode Uddannelsesan- 
stalter og udsendte mange flinke Lærere, især i Begyndelsen, 
da baade Seminarielærere og Elever, besjælede af den første 
Kærligheds Varme, felte sig drevne af et helligt Kald og der- 
Yed til Trods for de tarvelige Midler ofte naaede smukke Re- 
sultater. Men selvfølgelig var Undervisningens hele Præg saa- 
ledes, som den maatte være i en rationalistisk Tid. Stiftsprovst 
Paludan-Muller karakteriserer vistnok træffende de fra Seminarierne 
ndgaaede Lærere, naar han erklærer, »at saare faa af dem for- 
staa den Kunst at danne Børnenes Hjerter, endskønt mange af 
dem virkelig ere heldige i at oplyse deres Forstand. Ved Un- 
dersøgelse vil man finde, at Læsning, Skrivning, Regning, For- 



inda- ug HukouimelBese-velser i mange Skoler allerede hi' 
gjort en lykkelig Fremgang; men hvor sjældent er det ikka 
finde en Skole, hvor Religionsanderrisniogen staar paa en il 
Fod.«*^ Og hvad Seminariernes o|jdragende Indflydelse itngÉ 
da hayde man nnægtelig Q^i^et de unge Mennesker fra I 
daarlige Indflydelser, mm kunde udgaa fra de .store Byer; i 
ved at undgaa Seylla faldt man i Charj'bdis, Thi ganske b 
set fra, at EleTsruea ukontrollerede Liv lios deres Værter og 
tVembed Fristelser, Aait bevirkede den næsten fuldstændige Man 
[laa dannende Omgang og den betænkelige Tilsideatetteiae 
alle leflende og forædlende Momenter i Undervisningen, at 
unge Mennesker ved Udgangen fra Seminariet for storste D« 
havde det samme landsbyagtige Præg, de hitvde medbragt åa 
Forholdet blev endnu mere nbeldigt, da ogsaa Blaagaard I 
flyttet ud \ma Landet, og det pnatænkte Seminarium for K 
stadlærere aldrig blev til nuget. saa at Landsby seminarie 
ogaoa maatte levere Lærere til Kubstædeme, ja endog til Ho» 
fitftden, hvor man dog endnu i lang Tid væsentlig aegte Læi 
til Folkeskolerne blandt Mænd med akademisk Dannelse, n 
rigtignok oflo fik de mindst vellykkede af dem. Saa læ 
man satte det som Idealet, at SkolelicrereQ kun skulde vs 
fornuftig Bonde iblandt Beuder, mærkedes Ulemperne kun 
ringe Grad; men da der sonere stilledes heh andre Fordrio 
til Skolelærernes Almendannelse , og disse i sligende Omfa 
rekruteredes fra andre Samfundslag, blev det ajensynligt, 
man havde begauet et Fpjigreb ved' at henlægge alle Semii 
rierne paa Landet. Desuagtet have vi ligesom Nordmænd« 
bevaret denne i hele Verden eneataaende Ordning lige til w 
Dage. 



IX. 



R'Febrnav 1799 hnvde den store S kolekcim mission sendt 
1 sit Forslug til en Anordning for Landsby sko! erne. Men 
I havde en lang og trang Vej ut gaa, inden det blev til . 
l'Dg da dette endelig sbete, havde d«t faaet en ganske anden 
tdse. ^ C. Colbjamsen gennemgik det først som Oenera!- 
Irør, og foruden en Del formelle Ændringer foretog ban to 
Mriuger uf væsentlig Betydning. Læreren maatCe ikke være 
BBL &f Skolekom missionen, men kun overvcere dens Moder, 
{otteti til at foretage. Udpantninger for Beder og resterende 
lai^ifter miuitte ikke overdrages til Skoleforstanderne, men 
le forblive bos Amtmand og Sognefoged. I denne Skikkelse 
Ih au Forslaget i Statsraadet d. 10 Maj 1799, Her blev 
taget anden Bestemmelse, end at det skulde cirkulere blandt 
Buunerne. " Et uf disse fik nu en afgerende Indflydebe 
anordningens Affattelse. Det var Kronprinsens Svoger, Hertng 
Idrich Cbristian af Augustenborg, der som Univer- 
jpatron og Formand i Kommissionen for Latinskolernes Reform 
p bavde syslet med Skolespargsmaal og ikke uden Grund 
{anset for en pædagogisk Kapacitet i Oplysningstidens Smag. 
Saxt Hoved , en betydelig Dannelse , baade i videnskabelig 
Mial Henseende, et omfattende Blik paa Opdragelsesspergs- 
(, erhvervet ved bans Syssel med de forskellige Slags Skoler, 
■op til Universitetet, endelig et anndt Omdemme om Menne- 
i Slodsætning lil Beventlowernes sentimentale Tro paa den 
lelige Naturs Godhed: disse Egenskaber gjorde det let 

at paavise en Bække uheldige Bestemmelser i Udkastet. 



Ved Siden heraf mtia det dag erkendesi at Hertngens aristo 
tiske ug bnTeitukratiBke Tænkeoiuade, linns Maugel paa granc 
Kendskab til Landboernea Forhold, hans Fordom, for ikfca 
sige Mistænksombed, mod en Almueundeirisning og SemiD» 
dannelse ud over det allerDodterlligste, og endelig bans k»la 
Forbold til Eirke og Kristendom frembode en Ksikke : 
Punkter, liTOr ban med Held knnde imodegaus af Reventlo"" 
thi det var bam, som førte Forsvaret for Kommissionens Udk^^c 
Fra Hertagen foreligger der tre vidtleftige Betænkninger i den > 
Sag, skrevne i Aaret 1803. I den forste gennemgaar ban kritii« 
Kommissionens Forslag, i den anden fremsætter ban i ito^ 
Omrids sine Tanker om Alnineskoleyæseneta Reform, ug i i3e 
sidste kritiserer ban Undervisningen ved Latinskolerne, omtaX^ 
ain egen Stilling til Universitetet og foreslaar, at der oprettt 
eu fælles BestyreSse for det hele Kirke- og Skolevæsen. Betæa 
ningerne ere stilede til Kronprinsen, som maa bavc æsket Reven^ 
iows Erklæring over dem ; thi det folgende Aar afgiver 
tre Modbetænkninger, i hvilke han Punkt for Punkt søger i 
imødegaa Hertugen. Af de to Modstanderes Udtalelser skal h^ 
gengives Hovedpunkterne. 

Nsesb efter en skarp og "berettiget Kritik af ForalRgets uklar 
Affattelse og Mange! paa Orden viser Hertugen, at Skoh 
Maal er angivet alt for almindeligt og ubestemt ved Ordens 
»Almen oplysning og Sædelighed'. Moalet burde være dette :| 
i intellektuel Henseende at udvikle den sunde Meuueskeforstand] 
boa Bornene og evo dem i at anvende den paa Forbolden 
det daglige Liv, og med Hensyn til moralsk Dannelse at vænn»C 
dem til en retskaffen Tænkemaade og grundlægge en religies l^ 
Karakter. Derfor akufde alt udelukkes, som ikke bidrog til at t 
gøre Bornene til retskafne, forstandige og dnelige Landboere. ^, 
tjede Anafaildung liber den Kreis hinans, in dem man ktlnflig 
wirkeu soli, wird sehadliob, indem sie den Keim aur UnEufrieden- j> 
heit mit seinem Stande entwickelt, ein unruhiges Bestrehen sich 
iiber ibn zn erbeben erregt, Abneigung gegen kCrperlicho Ar- , 
beiten bewirkt und die Quelle thoriebter Wflnsebe uud Entaehlies- 
sungen mird. i Der maatte drages bestemte Grænser for Lærernes 
Undervisning, helst ved Affattelsen af autoriserede Lære- og 



pBeger. der skuMe ijene tieiii til ufi-avigelig Rettesnor in 
K for åe alt for almindelige Hegler i Inetruktionen. Desuden I 

■ Hertngen over, at uagtet Forslngot htir for mange I 
krnsDingrfkg, savaea der dog nogle aldeles uundværlige, nemlig 
luidsovelser, Hovedregning og Sundhedslære. For Pigerne I 
le Haatet sættea lavere end for Drengene. Reventlow kunde I 
I indlemme, at den paatæokte Undervisning vilde gaa ud I 
rrimelige Grænser, og mente for evrigl, at den vordende I 

ilskoledirektion maatte ordne alle Enkeltheder ved Under- I 

;en. Dog udtalte han aig heatemt imod at kvæle Lysten I 

in duelige I.ærer ved alt ior stærk Tvnng, og hnn holdt i 

, it Piger og Drenge sknlde have samme Undervisning med I 

; nf Haandarbejde. J 

\iar Hertugen fandt, at Reglerne for Skoledistrikternes 1 

(deling vare alt i'or ubestemte, at Bestemmelsen om ''« ■ 

gflte Skolevej ikke kunde gennemfores i vidtstmkte I 

eined mange Udflyttere, at der savnedes en Norm for Berne- 1 

' Klasse, og at det i Motiveringen nævnte Tal 1 

to for hver Skole, altsaa 40 |ir. Klas.'se, var for lueget for 1 

1 Lærer, erkender Reventlow Rigtigheden heraf og anforer kun I 

Gunst for Kommissionens Forslag, at de vare billige. Andet ] 

r hsD heller ikke at sige til Forsvar for, at Klassetallet i alle 1 

■ Tar indskrænket til to. Man kunde jo gaa ud over dette I 
I hvia man vilde. 1 
Bfertugen ansaa det for umuligt at gennemfare den tvungne I 

fllegang hole Aaret rundt. For de ældre Bern vilde Faa- I 
it herom vistnok kun blivo et dødt Bogstav, især da Bederne 1 
i lave, at det kunde betale sig at holde Bern hjemme I 
en, selv om man blev inulkt«ret. Derimod burde der 
ntMa Sendagsskoler for de ældre Born, maaske ogssa for de 
thi de foreslaaedo Aftenskoler og Aftenforedrag 
ide han sig ikke meget of, da baade Lærer og Lærlinge 
) mede trætte af Dagens Arbejde. Og mod Skolelærernes . 
tdagsforelæaninger har han store Betænkeligheder. Dem for- I 
r Beventlow ikke at afkræfte. I hans Øjne ere disse Sen- I 
elsesninger lige saa uskyldige som den gamle Degnelæsning, I 
Unilde afluse; men ban er naiv nok til at udtale, at i Reglen 1 



«Ie> 



yil Skaldsereren ikke kunne overkomme dem, og Tilhorerne 1 
som oftest mangle. Perimod fastholder ban liravel om Ska3 
gaag bande Sommer og Vinter og haaber, at den forestaae» 
Omordning af Fattigvæaenet, der blev gennemfort 1803, skul?] 
bevirke, at alle fattige Bern lige saa vel fik Undervisning a 
Pode og Klæder. At det ved Understøttelse knnde lykkes 
faa fattige Bom til at gaa stadig i Skule, vidste han af si 
og Broderens Erfaring. Deauden oplyste ban, at udenfor Hea 
og Saatid kunde et Baru ikke gere sin Husbond Gavn 
end 8 Sk. hver halve Dag. Kndelig betoner han, at Sønda| 
skoler vel kunde brages af konfirmerede til at opi'riske og 1 
vide det, de bavde lært i Barneskolen, men for ukonfirmereiM 
vore de aldeles utilstrækkelige. Lige aaa bestemt afviser hat 
Paastand, at Klasseundervisning skulde være umulig. Lteri 
Dygtighed skal netop vise sig deri, nt han formaar at underviH 
en he! Klasse eller dog et Hold Born uden *at holde Forelæsj 
ningeri. Kan ban ikke det, er ban ikke sin Plads voksen. 

Paa Hertugens Bemærkning um, at Berns Kir 
vel ber opmuntres, men ingenlunde paabydes, svarer Reventloi 
at ''den vOde, skraalende Disharmoni i Kirkesangeni bedst : 
skaffedes derved, at Skolelæreren medtog i Koret de Barn, haiø 
havde lært at synge. iBetæiikeligt kan det vel næjjpe i 
befale, at Bornene lige saa vel skulle besege Kirkerne som Skolerne. -^ 
Prædikenerne paa Landet bør i Almindeligbed være udarbe.idedW 
fifler vel underrettede Barns Fatteevne. Prædikenen udger dafl 
tillige med Katekisationen over samme en væsentlig Del af B 
nenes Undervisning og tilbereder dem som voksne at nytte, fa 
og beholde det, de høre i Kirken. Katekisationen udbreder ogsan 
en almindelig Interesse for Gudstjenesten, da enhver Fader i 
Moder gerne vil hore. at deres Born svare vel og selv saa meget ^ 
negere agte paa Prædikenen for des bedre at kunne bedømme 
Bemenes Svar. Enhver, som kender saadanne opbyggelige Kate- 
kisationer, vil isande, at de ere vigtigere end Prædiken 

Luthers Katekismu.t som Lærebog i Skolen var Her- I 
tagen en Torn i Øjnene. » Gegen dieae Methode erheben aicU I 
alle denkeude Sehulmanner. Gesetzt auch, dass sie aua Schoaung I 
gegeii die Torurtheile des gemeinon Mannes nicht gleieh, niobt | 



241 

irerlassen werden dtirfle, sollte sie hier gesetsliche 
.g f^r die Zaknnft erhalten? . . . Dasa man von der 
abeiglSnbischen Verehrang dieses Buches znrttck- 
n ist, dass mann sich die Mftngel, besonders aber die 
:licbkeit desselben nicht verheblt, um die Religion, welche 
b^ der Bildung der Landjngend Hauptsacbe sein mass, 
VosUuide und Herzen der Kinder nfiber zu bringen, beweisen 
åbendl in protestantischen LSndern and ancb bei uns an- 
Versnche volIstHndigere and zweckmfissigere Leitfkden 
Religionsanterricbt einzuftkhren. « Dog varer han sig 
»t bave paatænkt >eine plOtzliche, anklage Beseitigang 
genannten Baches.« Hertil svarer Reventlow: »Jeg er 
i, &t Lathers Katekismas ikke er en velskikket Bog til 
ferste Klasse; men den i Anmærkningen anførte Frygt, 
om den ikke nævnedes eller ganske tilsidesattes, menige Mand 
tro, at der skolde ske en Forandring i Religionen, og den 
at mangen en Lærer, om den ikke ommeldtes, vilde fristes 
d at udbrede Nyheder, har bevæget Kommissionen at nævne 
éea.< Han mener dog, at man kande andgaa at nævne denne 
Sog i Forordningen og sige det fornødne i Instraktionen. — Den 
iiblev dog staaende baade i Reglementet af 1806 og i Anord- 
migen af 1814. 

Med Hensyn til Religionsundervisningen fandt Her- 
togen den Bemærkning overflødig, at intet Barn maatte adskrives 
iden at kanne gøre fornaflig Rede for Kristendommens Sand- 
heder, da den kirkelige Konfirmation jo var en nødvendig Be- 
ibigelse for Udskrivning. Men Reventlow saa en stor Fare i 
u udelade denne Bestemmelse; thi »hvad Undervisningen i Reli- 
^onen angaar, da bliver den efler min Formening altid den 
vigtigste, endskønt ikke som hidindtil i mange Skoler den eneste. 
Skolde det da være for meget fordret, at Børnene skalle i Skolen 
opnaa den Kandskab, at de kanne gøre fomaftig Rede for Kristen- 
ammens væsentlige Lærdomme? At Præsten siden som Menig- 
hedens øverste Lærer ved Konfirmationen advider denne Kandskab 
og indprenter den dybere i Børnenes Hjerter, kan ikke fritage 
Skoleholderen fra forinden at give Børnene den her forlangte 
UndervisniDg. Ulykkeligt vilde det være for Efterslægten, om 

16 



" 

1^ Hl 



L 



Bernene indtil Konfinuationstiden skulde sBvne samme.' Nnar^i^ 
togen fremdeles foreslaar, at bele KeligionsaDderTisnia|j^~ 
burde overtages af Præsten, da viser Reveirtl'"^ 
først, at detic er uoverkoinuieligt i Pastflrnter, hvor der eTii« 
Skoler eller derover, ug vedbliver derpaa: »Det er ikke helt 
tilraadeligt at skille Undervisniugen i Keligiooen fra den øvti^ 
Undervisning, Al gere Skolelæreren til Lærer i Moralea og^ 
de øvrige nyttige Kundskaber og udelukke ham fra IJnden 
ningen i Religionen, vilde have skadelige Felger; thi ingen J 
hsr Dogen fast Gmnd uden kristelig Religion, og intet kriste 
Iteligionssystem er noget uden kristelig Mora), og jeg kan i 
Iro, nt Forfatterens Mening skulde være, at Skolelæreren 
heller skulde befutte aig med moralske Genstande, da Hor 
øjemedet al' hele Undervisningen, det ai danne Hjertet 
Del af samme maa tabes af Sigte. Og hvad Indtryk vilde ( 
gore |iaa Bonden, om herefter Skolebolderen ikke mere n 
undervise i Religionen, og Præsten paa de fleste Steder 
ugentlig een Gang gav Bomene Undervisning i den og man^^ 
Steder endog ikke kunde overkomme det, du de hidindtil b^g^^ 
have skullet Ibrene deres BesLriebelser til at danne Bemenes Knnf' ■ 
$kab i Behgion, og da ingen Dag* i Skolen er tilendebragt nden samtneA J 

Mindre heldig var Beventlow i sit Forsvar for Bestemmelsen 0^3 
al bruge Bortvisning fra Skolen somStrsf. Naar KomTj 
missionen ønskede, at ForKldrene fik Ret til at overvæi«. 
Undervisningen, havde delte efter Reventlows FoiUarino. 
sin Grand i, «t man vilde vække almindelig Interesse for deW . 
fijrbedrede Skolevæsen, Du Heringen imidlertid havde været 8>«i 
nforsigiig at gere opmscrksom {.>aa. at i andre offentlige Sk(4er^ 
havde Forseldrene ikke Lov til at vwre Tilhorere, svarede Beventlowf^ 
ganske træffende, at det var hojst Baiuriigi, at ingen FoncUn^' 
fandt Interesse i Latioikolens ketlelig« Unikrvisaing i Vidæfcmba; T 
som vai« dem A^med«. Men i AfaB«eskoknie omleniaes l^f ' 
KnndskmlKr, som Grttcs red den hkwir sonde Ftnraft, og ^omS 
all« intercsBO« 9^ ^ ■ ^ daglige lir. At bare pw Um 
Ttsni^en lil Hvtnhgsbnig v*r btdre ead at gt» tii Hfc^™' 

Orer Serainarierno ndaeer H«t«««i sn Urijje af i 
»(•risttft Iij«rte. Uc fvr D»<rM« ahBhtd^gv MtKiJe bwgu S 



243 

en ufiravigelig Regel for Seminarielærerne for at bringe 
lylæremes Uddannelse i nøjeste Overensstemmelse med deres 
ende Virksomhed. » Je mehr sich diese Bildung der wissen- 
ehen Form and Aus^brlichkeit ntthert, desto mehr ent- 
ae sich von derjenigen Zweckmfissigkeit, die bei diesen 
ten das erste Erforderniss ist. Und so geht denn ans ihnen 
her Halbwisser hervor, der voll EigendUnkel den Denker, 
An^eklårten, den Yerbesserer spielt, znr Plage seiner Yor- 
n und zur Verbildung der ihm anvertrauten DorQugend. « 
anerne burde derfor sættes under strengt Opsyn. »So wichtig 
woUth&tig diese Institute sind, wenn sie ihrem Zweck 
rechen, so gefUhrlich sind sie auf der andere Seite , wenn 
Halbwisserei mit allen ihren unseligen Folgen ftlr Kopf, 
Neigungen und Betragen beférdem; und leider war dies 
£[lippe, an welcher die mehrsten Institute dieser Art schei- 
und zum Theil ihrer Beschaffenheit, innere Einriohtung 
ortlichen Lage nach scheitern mussten.« Mod disse svære 
fiigemaal bemærker Eeventlow koldsindig, at han ønsker ogsaa 
a (mhyggeligt Tilsyn med Seminarierne, og at den store Skole- 
koDunission har søgt at indskrænke Undervisningen til det, 
sm er den tilkommende Skolelærer nyttigt. For øvrigt forsvarer 
kn Seminarierne. De derfra udgaaede Lærere have opfyldt de 
forventninger, man nærede til dem; ere enkelte end gaaede 
Edt for vidt eller have pyntet sig med ufordøjede Kundskaber, ser 
kn deri kun ungdommelig Forfængelighed og Lyst til at være 
akeressant, hvilket ikke kan lægges Seminarierne til Last. 

Seminaristernes Fortrinsret til Lærerembeder fandt 
idrfølgelig heller ikke Naade for Hertugens Øjne. Selv om 
Stotaseminarierne havde den mest hensigtsmæssige Indretning, 
»ohne welche sie mehr nachtheilige und verderbliche als heil- 
liringende Institute sein dlirften«, finder han det ubilligt, at deres 
Elever skulde gaa forud lor Mænd med akademisk Dannelse 
eller Elever fra et Privatseminarium. Hertil bemærker Revent- 
km først, at de, der toge Eksamen paa et Seminarium, selv om 
de ikke vare uddannede der, fik samme Bettigheder som Se- 
ainariets Elever, og anviser de Studenter, der ville være Lærere, 
at gaa denne Vej. Dernæst siger han: >At Studenter ej mere 

16* 



244 

end andre ber have Ret til disse Embeder, naar de ikke i 
Eksamen bevise deres Dnelighed, synes indlysende, d& éLc 
Dannelse til Videnskaberne ved Universitetet er ganske foirsic 
lig fra den, de bebøve til at blive Skoleholdere, ved li^v'ill 
mange anse Kateketikken og Kunsten at danne Børnenes JM 
ralitet som Kundskaber, de ikke beheve at lære. I AliKiiiid 
lighed fole Studenterne sig ogsaa ulykkelige og nedsatte 1113 cl 
deres Værdigbed i Skoleholderembeder, og man kan eA^ 
Rimelighed for det slettere Udkommes Skyld ikkuns vent^, a 
saadanne Studenter sege at blive Skoleholdere, som have slet^l 
Hoveder, eller som have nogen Men.^) Gode Mennesker s 
Bondesunden med naturlig Forstand, oplærte alene paa Semina 
rium i de Kundskab«', siMn «e Ahnuen njrttige, og vante t^i 
en mindre kostbar Levemaade, blive vist i Almindelighed me^e 
nyttigere Skoleholdere end Studento'.c 

Kaldsretten Maatle efter Hertugens Formening kun ud- 
øves af Distriktskommissioiien, som ogsaa skulde prøve Lærereo. 
Bmining om A^alg og Prøve skulde indsendes til GeneralBkoIe- 
direktionen, der indstillede Valget til Kongens Samtykke ellez- 
Forkasteke. Lig«4edes burde ingen ringere Autoritet end Kod> 
^!en kunne afskedige LanerHi. Medens Reventlow kunde billige 
den sidste Bestemmelse^ &ndt han det urigtigt at fratage Biskop , 
Amtmand og Pxv^V!«t den Kaldsret, de hidtil havde udøvet, hen- 
hc4dsTi$ til IVgne- cg Skv^ehc^dtnrembeder. Naar Hertugen 
vilde hai^, at Skattebidragene til Skolevæsenet ikke paa- 
Hpied^Si SmaakimrslMk, og at de o^nefbovedet ^ulde staa i For- 
Kvi til Familiens Bij»metaJ, Wccsier Beventlov, at ^i^væs^iet 
er en Satmfunds^oig« til hvukes alje Wr bidrage« og jo færre 
B«>m i en F^uKiIie^ des :^ii>ne Skatteeme. 

So«e Svar |>aa HertogiNK^ Besa^^sing om at Lærernes 
ln>truk$ VW overfibiisk v>f ^f^-ds^srr-rjr, b^iviste Reventlow 



\:*r«r ':>»v^y>^i\4C* tcc *5 ^*ji ■£,':.vif Ijt-nf«. ^ 2a»r hTeHs& kande 
Ve;«** »evvc^ra^v KaOAXi«^::. 'n^v^-t '»■C-S* azjs* 5iSieT^>Ki aom en 



245 

god Grund til den fbreslaaede Generaldirektion, der maatte 
det nærmere ved Undervisningen; men forgæves soger 
«t imedegaa Hertugens knasende Kritik af Bestemmelserne 
Tilsynsantoriteterne. I Almindelighed anker denne 
, at det hele Tilsynsmaskineri er alt andet end simpelt, og 
der savnes Regler for, hvorledes de forskellige Hjul skulle gribe 
i hverandre. Der er 5 opadstigende Trin : Distriktskommis- 
, Amtskommission, Generalskoledirektion, Kancelliet og Kon- 
og uden for Rækken endelig Provst og^ Biskop. Mod 
Bihver af de særlige Autoriteter har han ogsaa noget at ind- 
lende. Distriktflkommissionerne vare for store og uheldigt sam- 
■entatte; Bønder forstode sig ikke paa Skolevæsen, og de 
Præster, der havde Sæde i samme Kommission, vilde chikanere 
Werandre. Amtskommissionens Hverv var alt for ubestemt an- 
fivet, og det samme gjaldt Generaldirektionen. Flere af de 
Mænd, der skulde have Sæde i denne, vare i Forvejen overbe- 
byrdede med Forretninger. Desuden var det modsigende at 
sdDe Direktionen under Kancelliet og dog lade dettes Præsi- 
dent og en Deputeret være Medlemmer af den. Helst burde 
den have Ret til umiddelbar Forestilling til Kongen. Biskop- 
pens Stilling finder han meget uklar. Provstens Yisitats 
een Gang om Aaret er aldeles utilstrækkelig, til at han kan be- 
dømme Lærerens Duelighed og Bornenes Fremgang. Endnu 
mindre Betydning faar den, naar Yisitator kun maa overvære 
Undervisningen, men ikke har nogen Myndighed over Læreren. 
Det er ogsaa modsigende, at Provstens Skole skal visiteres af 
andre Præster, der have Sæde i Distriktskommissionen. Over- 
hovedet, mener Hertugen, hidrøre disse uheldige Bestemmelser 
om Biskop og Provst derfra, at man har villet forene det gamle 
og det nye Tilsyn for lettere at skaffe dette sidste Indgang. 
Reventlow seger at forsvare Distriktskommissionernes Sammen- 
sætning ved at henvise til Forholdene paa Christianssæde, hvor 
de to paa lignende Maade sammensatte Kommissioner havde 
arbejdet meget godt, især derved, at hvert Medlem fik sit Felt 
af det hele Arbejdsomraade. Her havde det ogsaa vist sig, at 
Bonden havde god Forstand paa Spergsmaal vedrørende Skole- 
gang, Orden, Understøttelse til fattige Bern, Skolebygningen m. v. 



I det hele er hans Fotsvar dog mat paa dette Pnnkt. 

Provsternes og Biekoppernes Stilling aiger likii:. »Saaledes a 
Provaterne nu vælges, og deres Embedsforretninger findes 
stemte, har Kommissionen ikke kunnet foreska, at dem ska 
paalæggea andet Tilsyn ved Skolerne, end sket er. Den kttc 
heller ikke foresltia, at de skulde udelukkes fra Tilsynet. Bi- 
Provsterne engang det, de her være, virksomme Opaynsiuse 
over Præsterne og Skoleholderne i ilerea Herreder, vil de rin 
ligvis blive de nyttigste Medlemmer i Amtakommisaioneme.« : 
hurde da ikke vælges afPræateme, men udnævnes ufKiincellS 
blandt, de daeligsle og virksomste Præster ug lenues med 4 
Afgift af de sterre Præstekald, og naar der kun blev underia, 
hver af dem omtrent 8 Sogne, vilde de kunne fere et virksoO 
Tilsyn med disse. Herved vilde det ogsaa opnaas, at Porbe< 
ringerne i Skoleva'senet ikke fik Udseende af en Reformation 
hvilket saa meget som muligt burde undguas. — >Bi8kopperH 
ere lige saa lidet som Pi-ovaterne i den Stilling, at de behørige 
kunne fere det dem paaliggende Tilsyn. Om der var en Biskoj 
i hvert Amtmandsakab, saa kunde han overkomme i 
een Gang aarlig nt visitere alle Skoler, og de, som trænge ti 
det, oftere. Nu hehevea dertil 3, 4 og o Aar, og i Mellen; 
tiden har Biakopiien ikkun liden Lejlighed til at faa den foi 
nedne Kundskab om Præsternes og Skoleholderues Embedi 
ferelee. Om i Tiden Biskoppernes Antal hliver ibreget, bli« 
ver det en naturlig Pelge, at de bør rære Medlei 
ju til den Tid formener jeg, ! 
t de forblive i den Stilling, i hvilken de hidtil 
Hvad llerentlow her onsker, sogte man for en I 
Del at virkeliggare ved Ansættelsen nf Amtsprovsterne. Er 

Hvor berettiget Hettug*ns Kritik over de forealaaede Au- - 
toritflter end er, saa lider hana eget Forslag til en forandret 
Ordning af Tilsynet dog ogsaa af S*'agheder, sum Heventlow 
ikke undlod at gøre opmærkaom paa. Hertugen onskede, at 
Sognepræsten skulde være Lærerens nærmeate Foresatte. Der- 
næst kom Herredakom mission en, hvis Medlemmer skiftevis skulde 
visitere samthge Skoler i et Herred eller Provsti med 2—3 
Mnaneders Mellemrum, og som skulde bestaa af HerredsproT- 



. 



nødvendigt, 
have været. ■ 






247 

som Formand, 1 å 2 for Skolevæsenet' nidkære Præsier 
en skolekyndig Mand af Herredets Beboere. Desnden skulde 
atronen for hver Skole være berettiget til at have Sæde 
Stemme i Herredskommissionen, naar noget vedrerende hans 
forliaudledes. Generaldirektionen skulde bevares, og mel- 
den og Herredskommissioneme skulde Amtmand og Biskop 
som Mellemautoriteter, saaledes at Amtmanden kun havde 
med det okonomiske, Biskoppen med det pædagogiske, 
elig skulde der, og det er det ejendommeligste Punkt i 
ugens Forslag, oprettes en fælles overordnet Autoritet for 
hele Skole- og Kirkevæsen i videste Omfang, ^en Kirke-, 
le- og Studiedirektion« (svarende til det senere Ministerium 
Kirke- og Undervisningsvæsenet), der skulde bestaa af en 
sident og 4 Medlemmer: 1 for Kirkesager, 1 for Universi- 
og de lærde Skoler, 1 for i Danmarks og 1 for Norges 
^dkeskolevæsen og Seminarier. Denne Autoritet burde ikke 
under Kancelliet, men umiddelbart under Kongen, og Her- 
lagen forsvarede sig udtrykkelig imod, at man, ved at henvise 
til det faa Aar i Forvejen opherte Kirkeinspektionskollegiums 
Udygtighed, blev berettiget til at slutte, at der ikke kunde 
iDdes en Form for et fælles Tilsyn med Skole og Kirke. — 
Hertil har Reventlow meget at bemærke. Vel ber Sognepræsten 
Tære Lærerens nærmeste Foresatte, men ingenlunde hans eneste. 
>Man har længe gjort den Bemærkning, at Skolerne ingensteds 
ere slettere end der, hvor de staa under Gejstlighedens Be- 
styrelse, og derfor have ikke faa været af den Formening, at 
den burde være udelukket fra samme. Saa fejltagende denne 
Mening er, da Præsterne aldrig ber ophore at være Almuens 
uverste Lærere, og om de nu for en stor Del ikkuns ere Prædi- 
kantere og ikke Lærere, saa ber de dannes til at blive Lse- 
lere, saa fejltagende er vist ogsaa den Mening, at Gejstligheden 
næsten ndelakkende, i Overensstemmelse med dette Forslag, 
dnilde bestyre Skolerne.« Herredskommissioneme blive stærkt 
angrebne. Det var vanskeligt nok at faa 21 Amtskommissioner, 
men nmnligt at faa 132 Herredskommissioner ordentlig besatte, 
>i hvilke alle Provsterne præsidere, som ikke alle af Præsterne 
ere valgte for deres Dueligheds Skyld i Skolevæsenet, men 



mange fordi Ue (Jre de vederhæftigste, tilstrækkelig kyndige^ 
Lands Lov og Beb til at kunne Wligcn behandle de forefalden^i 
Skifter og mindst formodes at ville fornlejlige deres Emht 
brødre, naur de visitere, med Erindringer til deres Pligters (^ 
(yldelse.i Skent Reventlow gor forskellige Indvendinger mQiti i| 
det foresluaede Kultusministerium, har han dog i Priucippa 
intet imod. at Almueskolen og Kirken, der statt i saa nært For 
hold til hinanden, have samme Overbestyrelse; men Universitet«* 
og de lærde Skoler hor holdes borte fra denne Forbindelse^ 
>Den Iterde Pædagog holder jeg for i Almindelighed at væw* 
mindst skikket til ut befatte sig med Almueskolerne. Han^ 
hele UndervisningsniQade er stemt forskelligen fra den, som be<^[|^ 
hoves i disse Skoler; han kender alene Almuens Kaar, Sædefff^ 
og Tænkemaadø og Landets Forfiitning af Beger.« Derfor vB*** 
et Overs k olekollegium, hvis Medlemmer kun kende AbuueskoIemS^^ 
teoretisk, »langt lettere kunne forfejle Øjemedet med dem 
en Direktion, som bestaur af opiyste Mænd, der aile teoretial 
og praktisk kende Skolerne, kende Landet, det« Forfatning ogW 
det, der karakteriserer dets forskellige Beboere'. •• 

Hertugen slutter med at udtale, at det hele Lovforslag varj" 
ikke Forfatterne værdigt og burde fuldstændig omarbejdes. Be-Q 
vontlow erklærer, at Hertugens Kritik er paa flere PunkterH 
ubillig og ufortjent, ja finder endog, at han har stillet enkelteE 
Furslag i »et forhadt Lys,«*) — Om der er bleven afgivet andre *| 



"S 

.isbiJ 



I Under Hertugens Skildring uf den danske Gejstlighed, 
tsl han satte meget lavt eom Præster, ug aom han mente at kunne 
hæve ved al give den mere og passende Arbejde (Tilsyn r 
SkoleviBsenet, Eaiigionsundervisiiiog i Skolen og UdarbejdeJeen af 
et Par teologiske Afhandliiigec um Aaret) og stille den tinder e 
bedre Tilsyn, kommer han med en bidende Kritik af det be- 
staaende gejstlige Tilsyn, og derved falder der bl. a. følgende 
kaiakteriBtiske Beplikskille mellem ham og Greven. Hertugen: 
»Darf zuvOrderst, dem ilchten Geist des Protestantismus gemaas, 
kein Qewlssenszwang Statt finden, diirfen li^ligionsmeinungen keinen 
Staatshiirger vorgeachrieben, autgedrungen werden, go iet eben a 
diesem Oninde der Staat "berechtigt zu fordcrn und verpfltchtet 
dariiber zu wachen, dass die Lehrer der Beligioti ihren Gomelnen 
uicht ihre eigenen Privatmeinungeji anl'dringen, sondeni dase s 



I, 



iieriager over Skolelovforalaget, vides ikke. Men alene 1 
B af AuguBlenborgs akarjie Kritik kunde nok gore Kron- I 
Rn betænkelig ved Sagen, Forelobig fik deu derfor Lov at] 
}, og der udkoiu kun enkelte Keskripter om Skolesager.* 
»f dem fastfllog Lærerens Hel til Jordlod. Kristian den I 



Hl Uabereiniitiminiiiig rait [lem von der KErclie aiigenomraeiien J 
K&noti predigen und uiiterrichteii. Wio wird, ivie kann gfi 
w&rtig hierllber gewuclit werden? Sind die hii;zu erforderiichftB.I 
Veranftul tunge 11 getroffeii? Wer aljt dies "Witcliteranit aua? Dies 
ffiaclinfe, die nlle S Jnbie jedeu Prcdigcr einen Tag brauclien?] 
Sw CtinKlei, die nur &us den TiBitfLtionsberichten der Biach&fe die I 
^mtefiihruDg der Oeistllclien kennt?« Beventiow, der indrammer I 
UMiglenie ved Tilsynet, beniuerker om den tbrste Del nt'Hertugen 
Ytringer: Djeg formener, at ingen Pneat bor foredrage Lierdomm* 
■om stride imod dem, som luiu ved Embeds Tiltrædelse liar beedi' 
gét nt antage aom sande; men jeg mener ikke, at nogen Lnrer 
bør forbindes til nt foredrage det, soia strider imod hHns Over- 
bevisning. Kristen og bibelak Kristen lier den være, som vil v»re 
bibelsk Lærer. Han bør lioldc Biblen for Quds Aabenbaring og 
Kriatiim for vures Forleser, ikke far et blot Menneske. Qnr han 
iklw det, bor han ikke være protufllantiBk Lærer, da or han en 
Bedrager, som lader sig betale af Btnten og gor det modsatte af 
det, hvorfor han lønnes. Men Protestantismus fordrer ikke, at 
Idereren skul foredrage alte de eymbulske Bogera teologiske Sæt- 
ninger, som ikke vedkomme Religionens væsentlige Dele, men dels I 
hidrøre fru davierende, iio forglem.te Stridigheder, dels fra dnvie- ■ 
rende Fordomme. For deres Skjld kan ingen Protestant, om hanl 
éUers vil foraene at nævnes aaalcdes efter Ordets første Be^-dning, 1 
knera den anden til Regnskub, Han kan ikke punstaa, at de 
»ymboliske Boger skolie gelda mere a>m Rettesnor end Biblen, 
ud af hvilken man i dem har villet uddrage Lærdommene, og 
ikke paastau, at Luther, idet han forkastede alle Kirkefædre«, I 
Skrifters og Konciliers Beslutningers Qaddoninielighed, skulde m 
httVB villet sætte sine og andre evanguliske Læreres Meninger ikke I 
•lene ved Siden, men over Biblens Lterdomme. Han. som for- ■ 
kastede al anden Kirketro, hiln stillede ikke en ny Kirketro, far>9 
skellig fra den, som grunder sig paa Biblens Lærdomme. NeJ.I 
hftn holdt fust ved den, der stiftede vores Boljgion, og sonderbrød M 
med mandig Arm alt det Menneskeværk, som Hierarkiet havd^d 
tSlfctjet, og Kirketro, som indeholdt mere eller mindre eller andetl 
end Biblens Lterdomme, var det alene, hiui bestred.« Jl 



250 

Sjettes Skolelov af 1739 havde tillagt Læreren Grsesi 
Foder til 2 Køer og 6 Faar; men da det Aaret efter overlci 
Lodsejerne selv at bestemme Lennen, udelod man i flere Sk< 
ftmdatøer enhver Bestemmelse om dette Forhold. Desoag^t^et^ 
Læreren som Eegel nogle Kreaturer grsessede paa Byens "Fsell 
Men efter Udskiftningen vilde man paa sine Steder ikke sk^£ 
Grræsning til Lærerens Kreaturer, naar der ikke stod i Fi 
datsen, at han havde Eet dertil. Paa Foranledning af l^isk: 
Tetens, der erklærede, at vuden Mælk kan Skolelæreren ik 
leve«, bestemte Regeringen derfor, at alle Skolelærere ved 77 
skiftning skulde have Jord til 2 Keer og 6 Faar, hvis de ikl 
allerede havde det, og desuden Vinterfoder til disse Kreature 
Efter Balles Forslag blev det gjort Præsten til Pligt at gen 
regelmæssige Skolebeseg og give aarlige Indberetninger baad 
herom og om, hvorledes Degne og Skolelærere røgtede dere 
Embeder samt om Degneboligens og Skolehusenes Tilstand.^) 

Paa Kronprinsens Befaling blev Skolelovssagen optagei 
paa ny 1806.^ Man onskede først at prøve Anordningen : 
Sjællands Stift og indhentede Biskop Balles og Amtmand Ste 
manns Erklæringer herom. Biskop Hansen ønskede den dog 
ogsaa indført i Fyn, og Boisen ligesaa i sit Stift, hvorfor Prøven 
kom til at omfatte alle Østifterne. Nu blev Loven paa ny gen- 
nemset af Kancelliet, og den 10. Oktober 1806 udkom det 
provisoriske Reglement for Almueskolevæsenet paa 
Landet i de tre Østifter. Men dette var i væsentlige Punkter 
himmelvidt forskelligt ftn den store Skolekommissions Forslag. 
Den fremkomne Kritik og den forandrede Tidsaand bevirkede, 



*) Under Forsøgene paa at indføre lokale Skoleforbedringer fremkom 
enkelte meget umodne Forslag. Saaledes vilde Pastor Faber i 
Jungshoved have, at Onsdagen skulde anvendes til de konfirmere- 
des Undervisning, om Vinteren i Skolen og om Sommeren i Kir- 
ken^ hvor Præsten skulde være Lærer. Amtmand Stemann fore- 
slog, at den konfirmerede Ungdom mødte en halv Dag om Ugen 
i Skolen indtil det 20de Aar, at Skolens Keligionsundervisning blev 
opsat til ældste Ellasse og helt overdraget tilPræsten, at der skulde 
ringes med Kirkens største Klokke en Time før Skoletidens Be- 
gyndelse m. m. * 



251 

man fra, de ideale Hejder, hvor Kommissionen havde bevæget 
var da.let ned til en yderst jævn Virkelighed, der kun gik 
Par Sk:Tidt videre end det, de danske Reformvenner havde 
et, inden Filantropismen begyndte at føre det store Ord. 
ane Sestræbelser for at knytte Udviklingen til det bestaa^nde 
man nu alt for langt tilbage. Især viste Tilbageslaget sig 
forandrede Bestemmelser om Undervisningen og Tilsynet. 
ets højtflyvende Maal for Undervisningen forandredes 
pelt lien til: ^Dev skal i Skolerne nndervises i Eeligion, 
vning og Regning samt i Læsning.« De andre Fag vare 
l>ort; thi at der ved Læsningen burde benyttes saadanne 
ger, der indeholdt et Omrids af Fædrelandets Historie og 
fi, udryddede Fordomme og meddelte nyttige Kundskaber, 
jo en Selvfølge; en Læsebog med andet Indhold var det 
den umuligt at skrive. Men nogen ligefrem Undervisning i 
indre Fag end de nævnte var der nu ikke Tale om. I Be- 
tragtning af de forhaanden værende Lærerkræfter og de tarvelige 
Vilkaar, under hvilke Skolen foreløbig maatte virke, var der 
dog Mening i at foretage et Tilbagetog paa dette Punkt. Men 
intet retfærdiggør Omslaget i Bestemmelserne om Skolevæsenets 
Bestyrelse og Tilsyn. Kommissionens Forslag trængte i 
dette Stykke til større Simpelhed og Klarhed ; men i Stedet for 
^\> tilstræbe dette valgte man at vende tilbage til den tidligere 
Bestyrelsesform med uvæsentlige Ændringer. Medens det høj- 
ere Skolevæsen fik sin egen Direktion 1805, faldt den fore- 
slaaede Direktion for Folkeskolen fuldstændig bort, uagtet det 
Tar en Forudsætning for flere af Lovens Bestemmelser, at en 
Generaldirektion skulde oprettes. I Reglementet hed det kort 
og godt: »Bestyrelsen af det hele Almueskolevæsen forbliver 
under Kancelliet.« I Stedet for Amtsskolekommissionen traadte 
Am tssk oledirektionen, der skulde bestaa af Amtmanden og den 
gejstlige Embedsmand i Amtet, som Kongen udnævnte dertil, 
d. V. s. Amtsprovsterne,' da det allerede var bestemt at 
oprette Amtsprovstier, uagtet Forordningen herom først udkom 
d. 5. December 1806. Det maa have været de store Forvent- 
ninger, man knyttede til disse Skoleinspektører, som for en Del 
forklarer Omslaget. Distriktskommissioneme bleve erstattede af 



SognekommiBaionerne, i hvilfee Skole jja tronen, Sognepriesten O, 
een eller to Skoleforstandere tik Sæde. Derimod udvidedes Bi 
akopperaes TilsjDsvirksoiuhed . De skulde visitere alle Stiftet 
Skuler og vBage over, at Skolevæsenet blev fremmet, og Hin 
dringer for dets Udvikling ryddedes uf Vejen, Dette blev aelv 
falgelig kun et fromt Ønske; thi at de gennem Skoledirektio 
uerne bavde Ret til ut indliente OplyaDinger om Skotevæseneb 
Tilatand, skulde ikke gavne dette stort. Selv om Meningen hu 
yseret, at Biskopjieme ikke ,inat skolde have Tilsyn me 
Skolevæsenet, men med Præsternes Virksomhed for dette, vsi 
Fordringen dog uoverkommelig, og naar Biskopperne ikke erJ 
kiærede det umuligt at opfylde den, mna det vel forklares "^^' 
den Tilfredshed, de folte ved Kegeringens Bestræbelser for a^ j 
styrke de konservaiive Elementer paa dette Punkt, Faktiett^ 
var det nu som fer Præst, Provst, Biskop og Kancelli, 
styrede Skolen. At denne Bestemmelse ikke vakte megsA 
Kritik ved sin Fremkomst, hicirorte vel frij, at Tidens d;gtig4 
ste Skolemænd fimdtes blandt Bisperne og Amtt^provsterne. 

Seminaristerne beholdt deres Fortrinsret til Skolelæ 
embeder, og Besætielsesmaaden blev simplere. Heglerne 
Børna Fritagelse for Skolegang paa Grund al' Markarbejde bleva 
langt bestemtere, og Begyndelsen af den skolepligtige Aldetl 
blev udsat fra det ate og Ste til henholdsvis 6te og Tde Anr.J 
Skolelærernes Sondags- og Aflen forelæsninger fiildt bort. 
streg den særlige Ligning af Skoleudgifter paa HaandværkereJ 
Hnsmænd og Tyende, og den almindelige Ligning blev fastsati 
efter samme Begler som Ligningen af Fattigvæsensudgifteme. 

Benævnelsen ^Skolelærer« blev nu lovfæstet. Endnu i 
Kristian den Femles danske Lov bruges det gamle Navn aSkole- ] 
mestera, lige saa vel om Latinskolernes eversle Lærere som om \ 
dem, der underviste i KøbsI ædernes Skrive- og Regneskoler 
eller i Landsbyskolerne. Mod Slutningen af det 17de Aar- 
hnndrede begyndte man at bruge Navnet »Rektor* om de ferste, 
»Skoleholderei* om de andre." Det sidste Navn blev alminde- 
ligt i det 18de Aarbundrede og fandtes endnu i Kommissionens 
Forslag af 1799. Med Aarhundredets Begyndelse opstan Be- | 
nævneiserne >Skolelærer« og »Kirkesanger«. 




hfttde ferst kastet aig over Skolevæsenet paa 
, bedre Landsbyskole væsen var et nedveadigl Led 
deu hele Kække Furaiistaitninger, som skulde hæve Bonde- 
bstædernesSkoler trængl« sundelig ogsaa til 
I' ophJEelpes. Selv om Undervisningen her var en Grad bedre 
i Landabyerne, saa var Bernenes Moralitet, aabenbart ringere ; 
i de Bern, der ikke gik i Skole, fordreve gerne Tiden i Ledig- 
^ og gave sig af med Tiggeri op Skælmsstreger. Det pri- 
t Skolevæsen forniaaede kun i ringe Grad nt raade Bod i>Ha 
Ibngleme ved de offentlige Skoler. Efter de offleielle Indbe- 
etninsfir 6ndtes der 1801 i hele Danmark uden for Hovedstaden 
nu 17 Privatskoler med 334 Elever.' Selv om disse Op- 
l^elser ikke ere fuldstændige, og setv om adskillige Familier 
itnddt Huslærere, maa det dog have været et ubetydeligt Antal 
B*ni, som fik Privatundervisning. Iia tinskolerne benyttedes deri- 
mod, langt stærkere end enskeligt og udgjorde et — rigtignok 
uheldigt — Surrogat for gode Borgerskoler. Endelig 
alle Byer Pogeskoler for Sniaabern ; men som 
'Hegel vare disse Forskoler nnder a] Kritik. Mænd med Almen- 
havde derfor længe ønsket et bedre Kebatadsk ole væsen, 
!e for dets umiddelbare Indvirkning paa Ungdommen og til- 
BOm Midde! til at ophjælpe Købstæderne, af hvilke mange 
L tarvelig Tilværelse. Salvfelgelig foreligger der færre 
ETdtitlelfier herom end om Landsb^skoleme ; thi alle Laudbofor- 
1 bedre Ordning tog jo den overvejende Part af Tidens 
Men glemt er det dog ikke. 



■: 



uf ti44^f^4^U\ifAi<fm. I mn Høg om Borsercu Opdragelse 
UkH féti^wU ty 7 fif ni mun mrner Skoler tor Middektancl 
Hi wihMt' KMi4fn ut*t\Ufm iMiinnkfAen og Alnnieskolen. 
ftttnttinnr Hi oitftti^U^ iUffgernkolerf hvi« Undemsning a:fx>^^^" 

tttit$P ^wiUitmmmttlti Hyn VftrhtAd, men aom dog alle optage 
Itu iti^ttwit* H\trufi Itu fm øvri^.t goa frem efter Filantropis 
UfHmUmiuUmtft'^ Htwwnvlnkel var lige saa ivrig forBorgr^ 
»Htti i\iv UntHltiMM OplyNtiitiK' Horn Prsest i Assens skrev 
PM l*|pi»n iMit KorlmilflnKori nf denne Bys Skoleforhold og- lo 
iImm uinliN iiildMln Ul tinhvor Husfader i Byen. Han vent^cii 
rtl IVIvllllut* Uhvpp wkuldø dwkko do forøgede Udgifter; drist 
NHV liHU Ikkø I »Inø thmkm'.^ Hnart begyndte man dog 
\W \\s\m\^ Vmlkuiiuiit)iu(t> nt poge paa kirkelige Indtægter 
«H\«»»ul^^llM^ ni HkoWvft^»i»wøU Korbedring. Kordegn- og Klokker- 
^M^l^^sU^^^ »ikuKlø ttuH»n»»«* «uhI hA^rerstillingerne.*) Residerencle 
Kh^^^Uhiui^v V\\\\\\^ \\pk\\w^^x>» til b\yrdel for Skolevæsenet, n 
K^u ^Vv«H^I*^^viv« vo\l HiMr|wr*k\4t?tt blev en teologisk Kandid 
U^^ ¥k\ S\^Ui>pm^<<»« i ftMri^«fc\lt>ttl Fald knude faa Hjælp af h 
KhsIs'^ M^W^^#uvWw^>* H<\MiUuM? vtW^? ttOigW henlægge til Skol 
^^\^VM. ^ KvM's^KK^Mli^^v« ir^dxkaW Ihiskm' med Hensyn til 
|Vm^V^>A>vK>W\^ WV M\U\^:^m^ i*^\ttii^v Kl tSrldigt Program for 

Wv' ^^v ^»^viS^^ v>t «N» >*<K\^ VJMaaaw« af Laesrere til 

X^^V^'tv «i «v xV^t.<? it'w^ ^?lw** . t^jUut^aiLVitw* ca J 




w««^ ^H SV S' »• ^'* .x-.*\ ■ *«-? -«• ^T-'^KWs fc**"'*^ ^%» ti: 



255 






og ofte Penge ti).^ Allerede tidligere hftvde 
Olsen gjort opmærksom paa den Modsigelse, der laa i. 
LaSBK^oienie lokkede man Smaafblks Bom ved Legater, 
&a Folkcski^n, hvor de naturligst horte lgemme» holdt 
«ai ^e borte yed den Betaling, som her kræyedes.^ 
a en lys Fremtid foft KebstsBdernes Skoleyæsen i Op- 
af Arbejdsskoler og Ted Samarbejde mellem Fattig- og 
ler de mest ubemidlede Familiers Bern. Omvendt 
Forseg paa at yille sætte et aldeles uopnaaeligt 
Kebstæd^nes Skoler. Naar saaledes Yicekonrektor 
2^. Frost 1804 foreslaar at oprette en Borgerskole i Aal- 
mindre Kebenhavn«, kan han ikke tænke sig den 
nngere end med tre Fremmedsprog, Teknologi og Bog- 
fe. m. * Og da man i Ribe paatænkte en hejere Real- 
man om i denne at optage »Brev- og Retskrivning, 
Regning og det dobbelte Bogholderi, Fædrene- 
den almindelige Historie, Geografi, det tyske, franske 
:e Sprog, Matematik og in specie Mekanik, Naturhistorie, 
^ Kemi, Antropologi og Diætetik, Grammatik, Tegning, 
Havedyrkning og Træplantning m. m.«^ Saa uklare 
kande findes hos Ordfereme. 
Foveløbig traf Regeringen kun faa almindelige Foranstalt- 
fer at oplyælpe Kebstædemes Skolevæsen. Dog tog 
noget af Skolegangen. Da Amtmand Stemann foreslog, 
ie Foraddre i Sore By, som lode deres Bern forsomme Skolen 
EB lovlig Grund, skulde betale indtil 3 Mark i Bade for hver 
Uge, bifaldt Kancelliet ef^er Samraad med den store 
imission denne Bestemmelse. Nu indlob der Anmodning 
Købstæder om Tilladelse til at bruge samme Tvangs- 
Da Stifisevrigheden blev hert i denne Sag, indhentede 
inger fira det lokale Skoletilsyn i alle Sjællands Keb- 
Ønsket om at faa Midler til at holde for&emmelige 
tåk Skolegang gav sig Udtryk endog i temmelig drakoniske 
saa at den store Skolekommission, hvem Sagen blev 
maatte erklære, at den Straf offentlig at fremstilles i 
:en paa Torvet var alt for haard og vanærende, hvori- 
mul Pengebeder vare en passende Straf for Skoleforsemmelser. 





KesaUatet blev, ut den uvenanfurte Bestem rj cl se ] 80~2 
til alle Ksbstæclerne. " 

Kndnu bedre Hold fik uiaD paa de daavligste Klemei 
blandt Ungdom men ved Begletuentet for l<.flbst3eden 
Fiittigvæaen af 5. Juli 1803. der gjorde Skolegang lil 
tvungen Sag (or Bom af de Forældre, som fik Fattigbjsd^ 
Hvis Skolen forsonites, og mindelige Forestillinger vare forgsei 
knnde Fattiguiideraietlelsen fratages Forældrene, eller, bvia Bæ^ 
nene vare t Pleje, kunde de heitaættes ti! andre Plejeforældre | 
DiBse Bom skulde bande have Undervisning, Boger og Skriv^ 
muterialier trit. Fattigkuni missionen fik ogsaa llyndigbed til ay 
tage Bom bort fra I^ein, hvor der var Fare for moralsk Smitbd-a 
og anbringe dem bos Plejefora'ldre, bvor de atode under Fattig^_ 
' væsenets Opsjrn. De Kommissioner, som nu bleve dannede fiiL i 
at organisere Kebstædernes Fattigvæsen, oprettede i flere Byeft^ 
forenede Læse- og Arbejdsskoler for Fattig væsenets Bern. EDj 
af disse Byer var Odense. Her indrettede man et Arbejdshat 
og i dette en Skole, hvor Drengene skulde snitte, dreje og lay^^ 
Kårder, Pigerne sy, strikke og spinde. Desuden fik de almindelig. 
Skoleundervisning »samt til Afveksling lidt Naturhistorie, Fædre^ , 
landets Geografi og Teknologi."'" Biskop Hansen intéresaeredsii 
sig meget ibr Skolen og skaffede den en dygtig Lærer i Frederib 
Abrends, tidligere ansat ved den Pestalozziake Preveskole i, _ 
Kebeubnvn. Den blev ikke blot segt af Fattigvicsenets Bom, 
men ogsaa af andre, bvia Forældre sad i smaa Kanr, saa at de , 
ikke ret godt kunde betale Skolepenge. Den hele Fattigskole- ^ 
ordning i Kabstoederne var en Efterligning af de kebenhavnake 
Fa ttigsk olere Indretning; nien medens disse holdt aig lige til ^ 
1875, nedlagdes Fattigskoleme i Provinserne, efterhaanden som 
Anordningen af 1814 blev gennemfart. 

Til Fordel for Skolevæsenet nphaivedes 1803 de reside- 
rende Kapellanier, en Foranstaltning, der især kom Kob- 
stæderne til gode. ' ' Som en Slags Erstatning for de nedlagte 
Kapellanier bestemtes del 1808, at Forslelærer ved Borger- 
skolen skulde være ordineret Kateket, udnævnes af Kongen 
og oppebære Hojtidsoffer af Menigbeden foruden sin Lærerlon. 
Baade Kirke og Skole vare dog duarlig tjente ined denne Ord- 



_^^^ 



I, der hverken var Fugl eller Fislc." Endnu eD lille lod' ' 
; Skolevseseoet ved at overUge Kirkesangen. 1805 i 
' det Inatsal, at Lntinskolernes Lærere og Disciple skulde I 
i for Degneforretninger og Sangopvartning, og fra nseste 1 
■ Begyndelse overgik disse Forretainger til de danske Skoler, 
rFutig- og Friskolerne.'" 

Kt Foraeg paa at ophjrelpe Skolevæsenet og andre Kom- 
ilfbriiold ved at sende on Deputeret fra det danske Kancelli 
Rqse i Provinsbyerne for at nnderaege Tilstanden og komme 
I Forslag til Afhjælpning af de forefundue Mangler, førte 
t. Kancelli præsiden I Kaas berejste i dette Øje- 
IPyn 180i og Jylland 1805, optrandte myndigt nok, men 
næsten intet. I Kingkobiiig vilde hau have en ny 
fabygning, flere Iisererkræfter, Indforelse af Skoleboder og 
i Foranstaltninger for de Bom, der vare befængte med 
I, Skoleudgiflenie skulde lignes paa alle Borgerne. Uagtet 
lod Btn Beslutning tilfore Byens Raadstneprotokol og paa- 
I 8koIeiD8|)ektionen uopholdelig at indkomme med Forslag, 
tD dog Sagen rolig hvile og forstod aiden ut ti-ække den 
» i Langdrag, at der intet blev af den fer 1814. I 
g, hvor der slet intet Skolehus fandtes, bestemte Kaas, 
rkens nordre Sideflaj med Tilbygning skulde bruges til 
■le for Borgerskolen. Dette blev sat igennem, og Borgerne 
Uenskøde endog 1000 Kd. til Skolen. Men man manglede 
I Penge ttl Tnvontor, og Kakkelovne kunde mon slet ikke 
1808 blev Skolelokalet benyttet af Lemmerne i Byens 
1, da dette maatte indrettes til Sygebus for franske og 
Tropper. Efter Slottets Brand blev det benyttet til , 
meBted for reddede Sager, senere til Opholdssted for fangne 
Officerer og endelig til Opbevaring af Magasinkorn. 
, 1814 ryddedes Skolebygningen, indviedes paany og toges 

'. Brug til Undervisning.'* 
Hedens Reformen af det hele Kobstadskole væsen ved Ke- 
I Foranstaltning lod vente iiait sig, toge dygtige Mænd 
til grundige Forbedringer af enkelte Byerg Skolefor- 
I Spidsen for de andre Kobstæder gik Slagelse. Ved j 
;8ls Kirke var E. Hammond Præst 1788 — 96 og derpua J 



>■ V. Plum til 1803. Hammond forfattede et TJdkaBt til en 
Skoleplan, Plum gjorde det færdigt, og d. 20. September 17 
atadfa:slede3 Planen for Byens Læae- og Arbejdsstole. !D 
minder om Planen for de kebenhavnalte Fattigskoler , der 1^ 
til samme Aar. Undervisningens Øjemed sæitea i at opvrek 
Tænksomhed, skærpe Forstanden , berigtige Sproget , forsn 
Hjertet og danne Sæderne. Skolena Lærere skulde især ti 
sig af Øvelaeafagene ; derimod ventede man, at > menoeskekærli 
Mænd, drevne af uegennyttig og ædel Lyst til at udbrede fru 
bar Oplysning,« uden Vederlag vilde undervise »ikke blob 
Religionen; thi denne paaligger det Præsterne som Embedspl 
at give, sau vel for som efter Konfirmationen ved de saakali 
Katek) Balioner, men ogsaa I andre Videnskaber, saasom Religio) 
historie, Fædrelandshistorie, Naturhistorie, Geografi, Musik, Sa 
o. s. v.i Beroene inddeltes i 3 opadstigende Klasser, og ( 
hiev fastsat Halvaaraprove og bestemte Op tagelses tid er. Feriei 
vare korte. Sommerferien knn 8 Dage.*) LokaJerne skol 
være rummelige og lyse, forsynede med godt Inventar. Lærei 
skulde sætles paa fast Lon, og Skolekommissionen have Ret 
at antage og afsætte dem. De skulde tage sig af Bornen 
Opforael ogsaa uden for Skolen og skiftevis mode et Kvarter fl 
Skoletidens Begyndelse for at paaae Orden. Per indførtes D^ 
bager over Skolegangen og regelniæasig Indsendelse nf Forses 
melsealister. Legemlig Revselse maatte knn anvendes med ato 
Maadehold. Skolen skulde give en omfattende Slojdundervisnil 
for at fremme Beroenea Sundhed, Økonomi og Moralitet san 
Udviklingen af deres n.iturlige Evner. Pigerne skulde Ise 
Spind, Strompestrikning og Skræddersyning, Drengene at la^ 
Æsker, Pibehytter, Blyanter o. desl. I et særligt Værel 
skulde buade fattige Bom og voksne Personer daglig knni 
tinde Husly, Varme, Materialier og Redskaber til HaandarbejA 
Der skulde ogsua indrettea smau Værksteder, hvor Drengei 

■ kunde lære de ferste Greb af de almindeligste Haandværk, s 

*) Hin Tid yndede overhovedot ikke Ferier. I Keskr. af 28. Novl 
17B8 om HkolcvBBenet i Holbæk forbydes alle Ferier, »da Baroei 
)kl<un derved vsjnnes tit Lediggang og Udyder, og Tid ofle c 
forgas, indon da komme i deres siedvanligo Orden.« 




I 359 

m ataks kond« gM» Q*n, iwmr de kom i txn. og ikk« 
ife ttpHAa de forate TiwiriTir med at paase Meatereas Ha»- 
flg lab« .Æiinder. Til «t TmdBiriBe i Hundarbejde skold* 
en Spindemeatennde fat Pigerne o^ HundTiwks- 
■raogme. 

Dar bfter købt en Qaard, aom indrettedes til Skulehos. 
TOBKmede LKaevmelser, Hundgeraingsstiier, en Arbejdsst«« 
^ &kkige og Bidig for LiereriDde«. Bu planeiM Leg»- 
1 og en Hare, som Bøineoe skolde dyrke, fuldstiradiggjofde 
egget. Den 9. NoTember 1800 indviedes Skolm i»ed 
r »f Plom og Førstelærer Torlita. Pastor Bastholm orer- 
patis XJoderTiBniogeD i tieografi, Histtoie og Natorhistohe 
igtede HBøre «t feje Natorlære og Astrooomt bertil. Pastor 
niff tog fønt Tysk, seoere 3 Timer ogentlig PorU^ng og 
Bale med de Tn^te Børo. 8ekret«r Topp overtog Uwt«^ 
i i Tegning. En Nademager lierte Drengeoe at lave 
og PibeliTttar, eo Bogbinder onderriBte i I^tparfoigde. 
■ Afteniuid«TiBning i SkriToing og Regning fandt Sted hrer 
I Ugens 7 Aftener for Svende, Læredrenge og Disciple fra 
Skolekommiaaionen, der bestod af Magistrat, Pnester, 
I LsBdTxsenakommissærer, tre Borgere, en Læge og Eonferens- 
■d Fienefaar, farte et meget indgaaende Tilsyn. De Udgifter, 
to ikke dækkedes af Skolepeogeoe, ndrededes af Hospitalet, 
, Kirkerne, Kæninerkassen og en af Kirkens Tavler. 
Fond gav Bidrag til ArbejdsskdeD. ^'^ 
Vel t^herte den frivillige Lærerttjælp, og Arbejdsakolena 
rnksomlied blev stærkt indskrænket; men i flere Aar blev 
Skole anset for et Mønster af en Borgerskole. En om 
indkommen Beretning blev sendt den store Skolekom- 
I af Kancelliet, der fandt Ordningen i Slagelse efter- 
SSMlsesvserdig undre Steder. Fra flere Kebstæder henvendte 
>a sig til SUgelse om en Afskrift af Skoteplanen. Plnm 
Æntliggiorde den derfor i Egena. Her lud ban ogsaa trykke 
<!« I%ner for andre Købstæders Skolevæsen, ledsagede af kri- 
vke Bemærkninger, og sammenfatter for evrigt det, der burde 
?ms for Eebatædernes Skolevæsen, i følgende Hovedpunkter. 
)Un begynde knn med at optage Lister over den hele skole- 



! 



r 



pligtige Børneflolt, indrette i Forhold hermed Skoler af ny e 
udvide og forbedre de gamle, lenne Lærerne vel, mei 
dem undw Opsyn og Inspektererne selv under Ansvar, 
Pugeakoleme. iudfere et almindeligt ÅfgiftsBystem, og gere Sk( 
væsenet til et ret vigtigt Almenanliggende.« 

Adakillige Byer fulgte Slagelses Eksempel, og Kancel^ 

fik 1804 Bemyndigelse til |:iaa Kongens Vegne at approbf 

slige Planer. Som Regel sendtes de ferst til den store Skfiu 

kommissions Betænkning. Enkelte midlertidige Pkn 

approberede sf StiftaeTTigheden. Korser, Kingsted, Kege, . 

borg, Odense, Kerteminde, Middelfart, Assens, Uudkebing, BiB 

Vejle, Holstebro, Fredericia o. fl. Byer foretoge Furbedringes 

deres Skolevæsen. De vare lempede efter de forskellige By« 

Forhold. Som et Par ol' de fyldigste kunne Planerne for Ki 

og Kage nævnes. I Ribe havde man i nogle Aar ment 

gavne Skoleveesenet ved at være stærkt paa Nakken af al 

som uberettiget boldt Skole , thi de offentlig ansatte Læn 

klagede over, at de lede Skaar i deres Indtægter ved det p 

vate Skolehold. Da man endog vildp forbyde Pustor Satten 

at holde en privat Realskole, resolverede Kancelliet dog ISO 

at dette kunde ikke formenes barn isom en af Kongen beskikki 

Folkelterer. < Det hjalp dog mere, at Byen 1806 fik en i 

Ordning af sit Skolevæsen, affattet af Stiftsovriglieden. Hervfi 

1 fiistsaties bestemte Hegler for Sbolepligien og Overhøring : 

I privat underviste Born. De offentlige Skoler inddeltea i 3 o 

adstigende Klasser, og ældste Klasse skulde endog undervises 

Geometri, Teknologi, Naturlære, Tegning, Tysk og om mnlij 

I Engelsk. Fattige Drenge skulde ligesom Pigerne soge Haaii' 

, gernings under visn ingen, hvis ikke Fattigkommission en kunde sk afl 

I dem andet Arbejde. Fast Lærcrlen og faste Lokaler indfartes.'' 

' Det blev forbudt Lærerne at give legemlig Revselse. I B( 

I gyndelseu fandt denne Skoleordning megen Tilslutning. Byeil 

— I 

■) Hærkeligt nok ere Fordringenip til LokttierneB Henholdelae mei 
omfattende end i Anordningen af 1814. »Skolestue rnen — hedd« 
det — »bør hver Åflan rengøres, og den sidste Lørdag i hv< 
Maaned bør Quive, Borde, Bænke og Yinduer vadekes, skures d 
rengøres. 1^ 



loda derea Beta sege Borgerskolen, og man 
med Børnenes Fretogtiiig. To af Adjnakteme vejj 
deltoge i Undervisningen.^" Vtanen for Koge 
9, fik ved den store Skolekommissions OenneoiHTn 1 
Præg af dennea Anskuelser, at den indeholder Hoved- 
af det, der blev Lov 1814. Den blev derfor en Slags i 
hvilken man henviste andre Byer, Om Undervisningea I 
denne Plan endog videregaaendo Bestemmelser end I 
Anordning. Kege blev regnet til de Byer, der ikke I 
en aelvatsBodig Realskole; derfor fik den en tredje I 
Overbygning over Borgerskolens I« Klasser. Maulet I 
skalde være ai give Bornene de Kundskaber, de be- I 
le for at blive brugbare Borgere i Staten (svarende nltsaa I 
Anordningens Borgerskoler), medens tredje Klasse skulde give J 
Uddannelse, der passede for Handelsmænd, Fabrikanti 
Ire, Hom ikke bebevede Irørde Kundskaber (i Ligbed med I 
I borgerlige Kealakoler« i Anordningen). Den optog som j 
! Fag Historie, Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Matematik, I 
k og Tegning. I de to laveste "Klasser skulde gives Halv- [ 
lervisning, uieu i tredje Klasae 6 Timer om Dagen. Ba ] 
ikole for dem, der udgik af Skolens anden Klasse, skulde | 
Ggeholde og udvide deres Dygtighed i Øvelsesf ågene. '' 
Ved at tilvejebringe Indtægter til det forbedrede Skole- 
B segte man aaa vidt mnligt at undgna den ilde sete I 
ing. Undertiden maatte Kirketi alene efter gammel Sæd I 
le de forøgede Udgifter, men ogaaa Fattigkassen, Renter I 
Jiegater, Deputatkorn og DepuUtbræiide, Bortleje af Byjord, I 
af nedlagte residerende Kapellanier og af Degne-, ' 
og Bedemandsembeder, gaiole Latinskoleindt ægter, op- ' 
jøde Spindeskoler og endelig Skolepenge af Barnenes For- 1 
maatte hjælpe til, inden Ligningen toges i Brug. Paa 
Omraade ses det tydelig, hvoriedea den gamle Tid brydes 
len nye.*) 



IDogle Ekeempler ville vise dette Forhold. I Kolding brugte liinn3 
fm 1796 et aarligC Beløb af Kirkens Indtægter til Lon fe 

idenlierer, og det enmrae skete et Par Aar efter baade i Varde J 



I flere Kobstæder nedsatte man Kommiasioner i 
omordne Skolevæsenet. I Ringsted sammentr&adte 1803 £ 
præeten, Byfogeden og den reBtderende KnpellsD i dett« f^i 

og Fredericia. ITSS Ble Læreren i Lemvig 10 Bd. aarlig i 
ningstjllng af Byens Kirke, 1804 den ene Lærer i Svendb« 
Rd. nf EloEterkirkeii. Bamme Aar fik lo Lrrvro i Thisted 
30 Bd. aarlig af Eirkeii til Brændael, Lserertonnea i Budk 
blev forbedret 1800 ved Tarle-og Bækkenpenge. Da dibd i . 
kflbing 1796 besluttede at tilvejebringe Skoleudgiiterne ved 
niag, bestemtea det dog, st i de første 12 Aar ekuide Byen 
Tilskud fra de æraiake Kirker. Bndnu i 1807 tillagdes de 
rcren i Aakirkeby 2 Td. Kug og 4 Td. Byg af Eirketi« 
Fra 1705 betalte St. Olai Kirke i HeUingor 30 Bd. aarlig i 
leje for Skolelæreren i Byens danske Menighed, og ITttS am 
Ebeltoft 100 Bd. af Kirkens Midler til on Embedsbolig for : 
Lssrer. Til Skolebøger og Skrivemuterialii-r for fattige Skol 
i Slagelse oprettedes 1707 en Fond ved Bidrag Ira Byens ^ 
og Indtægten af en Tavle, der moatte ombieres ved Gudsljeii 
hver Helligdag. Aatet efter begyndte Fredericia poa a 
Mnadc at skafl'e Midler til Skole- og Præmiebøger. Hvoi< 
man overhovedet drev det til at plyndre Kirkerne i denne p' 
løEe Tid, freragiiac uf aliga Bestemmelser som, at Blytag p 
Kirke maatte erstattes med Tegltag, iiaar det, der iparedei 
til Skolevi^entt, eller at der 1806 paalagdes Kirkerne paa 
holm en aarlig Afgifl til del bomLolmskc Selskab for Eftersis 
da dette manglede Penge til iit udvide sin Bogsamliug. 

Man lyede ogsaa til andre Fonds. Da Boskildo 1797 beh 
150 Bd. til en Lønningsforbedring til sine to Lsrere, flk 
denne Sum fra Di>mkirken, Duvbrodre Kloster og Baadstue' 
kassen. 1801 lik Sora Skolevæsen 300 Bd. aarlig af Akademii 
fra 1805 lik Odense Skolevcsen 80 Bd, aarlig i 6 Aar fr 
fynske Dragon regiments Kasse. I Holstebro blev Spindesl 
Bygning ISOS tagen til SkolehuE og Lærerbolig, og Invont 
Skolebøger kobte for Midler fra ^mme Skole. Besten gik i Kl 
Kasse, imod at denne vedligeholdt Skolehuscl og gav et I 
til Lærerens Lon, 1 flere Byer fik man nu Tilladelse til at 
de nedlagte Latinskolers Indtægter til Skolevæsenet. Hvo 
fandtes Latinskoler med mange Legater f Eks. i Roskilde, va 
meget vareom med at paaligno Skoleudgifter for ikke at 
Bern over i Latinskolen. Eneelaaende er det Tillslde, al en 
i Hjerting 1608 fik Bevilling paa Værtshushold mod en 
Afgifl til Byens Skole. 



263 



1805 Domprorst HeHx, Boigemesteren og im^^ ng- 
Mænd. Men i Odense, der ogau paa SkoleTmenets 
6 vilde spille en BoUe, satte man et steire Refbrm- 
t i Gang end i nogen anden Kebstad. Paa Foranledning 
^^^^skop Hansen nedsatte Regeringen 1804 »Borgerskolemes 
Ises- og Oiganisationskonumssionc, der bestod af Stifi- 
id Gersdorph, Biskop Hansen, Oberst v. Scbeller ved de 
e Dragoner, Borgemesteren, Stiftsfysikus, Byens 3 Sogne- 
r samt 3 Borgere, deriblandt Adressekontorets IJjer Seren 
pel. StiftsreyiBoren var Sekretær. Kommissionen skulde 
bejde en fuldstændig Plan for Odense Skolevæsen, der 
kunde tjene til Rettesnor for de mindre Kebstæder i 
Stift, lempet efter de stedlige Forbold. Fra ferst af var 
Kommissionens Hensigt ikke. blot at* oprette de fornødne 
koler, men tillige en betalende Realskole. Men de yderst 
elige pekuniære Hjælpemidler i Forening med Forældrenes 
Interesse bragte den snart til at opgive dette Forsæt. 
TOT fattigt det stod sig med Byen, fremgaar af den Deling 
de skolepligtige Berns Forældre eft«r Formuen, som Kommis- 
«ioDen foretog efter omhyggelig Undersøgelse: kun 10 pCt. 
konde. betale ftddt ud for deres Berns Undervisning, 22 pCt. 
fande betale lidt og 68 pCt. slet intet. Kommissionen maatte 
derfor indskrænke sig til at oprette en Borgerskole. Til Lokale 
for denne købtes 1805 det gamle Landstingsbus. Men Om> 
bagningen af dette trak længe ud, og da Krigsaarene der- 
paa indtraf, stod det ubenyttet i flere Aar. Med sit Forslag 
til Skoleplan, der fremkom 12. August 1806, var Kommis- 
sionen heller ikke heldig. Pigerne skulde nejes med den gamle 
Undervisning samt Haandarbejde ; Drengene derimod lære Historie, 
Geografi, Naturlære, Tysk, Matematik og Tegning. Der skulde 
undervises 6 Timer daglig og betales Skolepenge efler Forældrenes 
Eyne. Den store Skolekommission, hvis Mening blev æsket, 
Tar ingenlunde Forslaget gunstig,*) hvorfor Kancelliet sendte 



*) Blandt andet bemærkede Balle, da Forslaget cirkulerede: »Drengene 
undervises i Naturlære. Hvorfor ej ligeledes i Naturhistorie? Den 
sidste er dem behageligst, vel ogsaa nyttigst. Pigerne indskrænkes 
til Dansk, Keligion, Skrivning og Begning, men ingen Tegning, 



I 4Hnn« ap-«r 



264 

Planen for Køge Skolevsesen, der var et tro Udtryk for 
missionens Anskuelser, til Odense og anbefalede den til A.f 
nyttelse. Dette var imidlertid at saare den odenseiske Kc 
missions Selvfølelse paa det dybeste. Den tog ikke rin^€ 
Notits af Kancelliets Henstilling, men forespurgte i Sommei 
1809, hvad Kancelliet mente om den for tre Aar siden ii 
sendte Plan. Herpaa synes der ikke at være kommet Svj 
Kommissionens Arbejde hvilede nu, indtil Plum blev Biskri 
1811 og atter satte Fart i det. En Opfordring fra ham i 
Byens Indbyggere om frivillige Bidrag til Skolevæsenet indbragr 
3600 Rd. I Sommeren 1812 aabnedes den nye Borgerskole 
men til Trods for Bekendtgørelsen i Byens Aviser mødte d< 
kun 34 Børn. Kommissionens Medlemmer gik derfor to o^ t 
hele Byen igennem og forestillede Forældrene Nødvendighedei 
af deres Børns Undervisning, og da man samtidig udjog all* 
Børn i skolepligtig Alder af Pugeskolerne, kom der Elever 
Borgerskolen. Foruden denne oprettede man en Middelskole 
den lahnske Stiftelse. I midlertidige Aftenskoler fik Tjenestepigei 
og ukonfirmerede Læredrenge de nødtørftigste Skolekundskaber, 
og i en Søndagsskole gav man Svende og voksne Lærlinge 
Undervisning i Skrivning og Regning. Ikke blot Lærere ved 
Kommunens Skoler, men ogsaa nogle af Latinskolens Adjunkter 
underviste her. 1812 fik Plum Kancelliets Stadfæstelse paa 
det af ham udarbejdede midlertidige Skoleregulativ for Fyns 
Købstæder, der skulde gælde, indtil en almindelig Skoleanordning 
udkom. Aaret efter opløstes Kommissionen i Odense. ^^ 

Under Behandlingen af Planerne for de enkelte Byer var 
det gaaet op for den store Skolekommissions Medlemmer, at en 
tilfredsstillende Reform først kunde gennemføres ved en almin- 
delig Skolelov. Balle havde flere Gange udtalt dette, og da 
nu Stiftsøvrigheden over Lolland-Falster 1806 mødte med For- 
slag til nye Planer for alle Stiftets Byer, gav dette Stedet til, 
at Kommissionen endelig tog fat paa Købstadskoleloven. ^° 



-> den var dog passende og nyttig for dem, ingen Geografi - 
den er dem k»r og fattelig, ingen Naturhistorie — de holde dog 
meget deiaf og kunne gøre god Brug af almennyttige Kundsbkber om 
Dyre- og Planteriget i deres Kreds.« 



k 




365 

14. Juli 1806 bad den Kunuelliet om Oplysninger an- 
le Skoleforholdene i de enkelte Kobstfeder,*) og diase Be- 
iadkom forboldavis hurtigt i Lebet af Aaret, hist og 
fidt UTilje, da man fandt ilet trættende med ds 
IberetDinger, som man ikke saa noget Besaltai af. 
det var Sk olereglementet for et lulkndak Gods, der fik 
L)ig Indflydelse paa Affattelsen af Lun dsliy skoleloven, saa- 
■ syntes det nu, som om KobetndskolelovenB Udarbejdelse 
u skalde ake paa Grandiag af et lollandsk Udkast. Men 
nta Forslag blev dog kun AiUedniiigen til at sætte Sagen 
Ing; thi ved Sideii ;if brugbare Momenter (om Heldags- 
nrtstiing, Ilaandnrbejde for begge Kon, Advarsel til For- 
lene inden Mulkteringen, Understøttelse i Klæder til fattige 
B for at de kunde segc Skolen, Kontrol med hjemmeunder- 
( Børn m, m.) indeholdt det andre Punkter, der enten i og 
sig vare uheldige eller ikke stemmede med Kommissionens 
ker, sanledes at der i hver By kun skulde være een offentlig 
e med to Klasser og Undervisningen desuagtet naa til 
igatioD, Handelsberegninger , Antropologi og Psykologi, at 
epenge skulde erlægges af Flertallet, at Skolekommissionen 
de have Ret til at lage Beru fra Forældre og sætte dem 
Ija o. s. v."^) Det var ikke vanskeligt for Balle og MQnter 

I Kancelliets Skrivalee uf 2. Aug. 1806 til Stif^ovrigheduriie i 
IhmiuKrk og Norge kneves der Oplj'sning om Skolernes Tiletiuidi 
lUIdler til Udgifternes Bestridelse, Skolebygningerne, Baniaantallet 
Kobstuden i de senere Åar havde fasot nogen midlertidig 
Skoleordning. 

Angaaende de enkelte Fags BeliuiidlLDg Undas smide Bemærkninger 4 
ved Biden u( Boiseaske Snurrigheder. Mod Kette betones ] 
itlogenB Betydning; tpan god LEeaiiing kende« den gode Skole.f 
TTegning hør gau forud for Skrivning, og denne sidste drives 
ElttEonelt, son at Øvelserne ordnes efter Bogstavformemes og Foi- .1 
blndelsemoE Vanskelighed, farst paa Tavle, siden i Bog, alt efter 1 
Xinrarens Forskrilt paH Yægtavlen. Fremgangen skulde kontrolleres I 
■Tpå Maanedsboger, Stavningens Betydning for Retskrivning frem- f 
Snsvea, ligesaa Uo vedregn i ugens Yigtighed. Sproglæroi 
mare livlos og formalistisk, men skal forenes mod Ovelse i Rot- I 
dtrivning. Yed hver Skole skul tindes elektrisermaskine, Magnet, I 
og Globus. Om Sommeren skal der foretages botaniske J 



4 




at paapege mange Svagheder i Forslaget, og selv Reventl 

sluttede sig i det væsentlig^ hertil. Man indstillede derfor 

Kancelliet den 8. Januor 1807, at hverken denne eller ant 

lokale Planer forelebig approberedes, men at Kommissionen ' 

nyttede de brugbare Vink i de fremkomne Planer til en & 

ordning for aamttige Kohstad skoler. Tillige øuskede Komm 

I eioneu at forstærke sig med Saxtorph og Guldberg, og at d 

L ledige Sekretærplads mnntte besættes med Cand. theol. A. ' 

[Gierlew, der med kongelig Underatettelae havde set paa Skol 

lenet i Udlandet. Guldberg vilde dog ikke tage Sæde 

I Kommissionen. Det gjord e derimod Saxtorph, som blev 

nævnt til Professor samme Aar, og næst efter MUnter syn 

han at have vieret mest virksom for Kebstadanordningen. All 

rede i det Mode, hvor Kommissionen besluttede at henveii 

g til Kancelliet i denne Sag, blev mau enig om Hovedtrække: 

Anordningen , og tillige om , at der skulde indrettes 

I særlig Afdeling ved Blaugaard, hvor teologiske Kandidater 

\ Seminarister kunde uddannes til Købstadlærere, saaledes at t 

Udflugter liSHd« mod Droiigc og Piger; de fundne PIhoUt 
paa Papirs og tages med i Skolen til niErniero Forklaring i 
Fremvisning ved Eksamen. Tod Geografiundervisningen i 
Børnene lære at tegne Kort efter Lærerens Fortegning paa Va 
tavion. Beligion? undervisningen sknl indledes ved Bilielhietorie c 
Forstan d^evolscr, men BBeligionsliommeligliederne'; skulle opssett 
til Bornenes sidato Skoleaar, »nasr deres Foratand pr moden o 
deres Hjerte dannet nok til at lero og tro Jesum, ogsaa der, hvi 
han ikke bogribea.o Læreren bor selv vsjre en Kristen ug arbej( 
paa Bt gøre Religionen lil Hertets Sag. B«n og Sang bur^ 
ikke alene finde Sted ved Begyndelsen af Undervisnijigstiden, i 
»naar Hjertet pau Lærerens og Bameuea Side er sMml til Andagl 
naar mærkelige Scener i Skolen, nanr bedrovelige og glædelig 
Tildragelser i Forældrenes Huae have i'ort Bemenes Hjerter — 
dn bedea. Stundom besties Katekiaationen med en Ben.« I saldat 
Klasse maatte legemlig Straf kun anvendes efter Skolckommii 
aionens Beslemmelae, ellers Æresstrnfio som at udolukke Barnei 
fra Leg eller botaniske Udflugter eller fra Skolen overbovedet 
eller at indfore dels Ntivn i nn Bog, der oplæstes for Skole 
kommissionen hver Eksamen, og endelig derved, »at Kommissionen 
Sorg over Barnets Fejl tillige mod dens venskabelige Eaad ti 
dets Forbedring meddeltes Forældrene ekriftlig.e 



367 

bleve ordinerede Kateketer og Ferstelærere Ted de hejere 
koler, Seminaristerne Andenlærere ved samme og Lserae 
de lavere Købstadskoler. Mtlnter« som i Efberaaret 1806 
Rejaeetipendinm af Staten havde besøgt Borgerskolerne i 
L«eipiig og andre tyske Byer, sendte Kommisaonen et 
tndi^ Udkast til en Undervisningsplan for Kobstadskoler. 
kom dog ikke til Anvendelse, da Kommissionen synes at 
bleven træt af rent didaktiske Spørgsmaal. For øvrigt er 
et ssuiske interessant Arbejde; tbi skønt den selvfølgelig 
paavirket af Oplysningstidens Tankegang og Mtlntors 
e Opfattelse, viser den dog et saa overlegent 
paa Skolespørgsmaal, at den i flere Pnnkter knnde være 
eiftde endnu. Den bsorer ogsaa Spor af Pestaloniske Ind- 
»r. Der hengik dog omtrent 3 Aar, inden K(nD> 
en blev færdig med Anordningen for Kebstadskoleme. 
vnrfige Tider i Forening med Balles og MlLnters Forandring 
Livsstilling har vel bidraget til at forhale Afgørelsen. Bnkelt- 
e ved Sagens Behandling kendes ikke, da Forhandlings- 
IpsÉokoUeme ikke findes i Kommissionens Arkiv. 

For at tilvejebringe Enhed i Skolelovgivningen lagde Kom- 

en det provisoriske Reglement for Landsbyskolen til Grund 

^ sit Forslag om Kebstadskoleme og gjorde kan Afvigelser, 

W det var nødvendigt paa Grund af de forskellige Forhold i 

^ og paa Land. De større Købstæder skulde have to Slags 

&o^: almindelige Borgerskoler for Smaafolks Børn og 

Wgerlige Realskoler for bedre stillede Familiers Drenge. 

Ileakkolerne skulde betales Skolepenge, og de skulde derfor 

bs oprettes i de Byer, hvor der fandtes et tilstrækkeligt Antal 

F»lier til at opretholde dem. Tiendedelen af Elevantallet 

iblde have Fripladser. I de mindste Købstæder, hvis Forhold 

%aede Landsbyernes, skulde man nøjes med een offentlig Skole, 

iff Tilde man der have en udvidet Undervisning, kunde man 

ibje en Klasse til Borgerskolerne. I disse skulde Omfanget 

»f Undervisningen være som i Landsbyskolerne, dog med 

^la^ af Gymnastik og Haandarbejde. Naar det er blevet 

%ogbrug at benævne Skoler med en udvidet Undervisning 

Bageiskoler, har dette ingen Hjemmel i Loven. Den forstaar 



ved Borgerskoler kun Almue skoler i Kebatædeme. Fif 
skulde oplæres i kvindelig Haandgerning, og til Læreri 
barde vælges »anstændige Fnteotimmer af sat Ålder.i Noget 1 
BomlielBt Seminarieud dannelse for Kvinder tænkte ingen pa;-^ 
Til Drengene burde vælges Sysler, der avede Haand og Øje i^* 
slode i Forbindelse med forskellige Haandværk. altsaa Arbejdt^B 
i Træ, Faj.i, Straa og Metal; thi Hensigten var dels at udvikh^ 
Bernenes Evner og delFi at forberede dem for deres tilkommeDd* ' 
Virkekreds.^') Derimod bui'de der ikke eea poa, om Arbejde^ 
gav pekuniære Fordele, og den foregiiaende Tids Spin den o]M 
Karden maatte derfor ikke eves, da man anmia dette Arbejd^H 
for upassende for Drenge. Daelige Daandværkere skulde vBH^m 
Lærere ved disse 'Industriskoler*. Realskolernes UndervisniDSa 
skulde spænde over et meget vidtstrakt Felt, ikke blot optagAc 
den nuværende Realskoles Fag, men tillige være Handels-, Na«j 
vigations- og tekniske Skoler.**) Dette uheldige Program 
Undervisningen var nok til at gere disse Sk:oler umulige, sel4J 
om de akonoiaiske Vanskeligheder ikke bavde været. FoOfel 
Piger foreslog Kommissionen ingen hejere Undervisning ; r-nrflj 



*) Nogle Venner af Haand gerjiingBundei 
Pnator Krog i Eye foreslog 1811, a 
Pigerne lare at spinde, titrikkif, ay og ' 
Hushuldniiigaregler« og Drengene læn 



/isningen gik langt videro.| 
i Landsby aknlerne skuld^ 
æve samt »gode okonotiiiske 
i Skovegnene at lave Skeer,] 
Øsar, Tneako, Eiver, Grebe, Plove, Harver, Vogntoj {de sidste SagerB 
kun gom Legetoj), v<.d Strandkanten at binde Fiskegarn, byggafl 
Baade, lave Aarer og Øsekar, pille Tovvasrk, spinde Garn og tlettsl 
Mnatter snmt piia Hederne ut flette Halm- og Pilekurve, apindar 
Keb, atobe Knapper o, a. v. 
*•) Fligene vare a) Læsning, Sproglære og Eetskrivning, b) Kriaten- 1 
dom mod Bibellæsning, Eeligions- og EeformationslilEtorie, c) Skriv- J 
ning, d) Hoved- og Tavleregiiing larat Tekselregning og Bog- 1 
liolderi, e) ciementier Matematik og de første Grunde af Meka- I 
nikken, f) Naturhistorie og Naturliere med Kundskab om Handels- 1 
varer samt om Haandværks- ug FabrikarbejdBr, g] Verdens- og- | 
Fcdrelandshistorie, h) Geograii med HandeUgeografl , i) Tysk, ' 
Fransk og eventuelt Engelak, k] Tegning af geometriske Figurer, 
af Maskiner, Arkitektur og Ornamenter, 1) Sang, m) Gymnastik I 
lig Svømning og ii) i Sastøderne forberedende Undervisning i 
raandskunat 




269 

nKlreiidige Midler hertil ikke knnde ulT^ebringeai^ 
Middelstandens Detre bedre deres Ud- | 
li Summet, 
vrerne skolde FeTstelæreren bitade red Borger- cv 1 
adnævnes af Kongen, de andre af SkoledirektioneK ] 
af Skotekomniissionen. Denne skolde bestaa af | 
HssistTBt elier Byfoged og 2 — 3 Skolefotsiandere, 
Skoledirektionen.*) Foi^tdæreren red Kealskolenn I 
1 teologisk Kitndidat , eom havde geonenigaaet 1 
Knrsus for Kobstadlærere, de andre Lærere Ted 1 
le sknlde have ganet pna saniuie Kursav og helst J 
pt faare skademiak Dannelse. 
Den skole)>ligtige Alder begradte med det ^Idto 1 
Au-. Skoleboderne bleve fastsatte tit 3. ti, 12, 2^ Sk. } 
Iner I>>g. Borneantatlet i en Klasse maaile h«jst 

Skolendgiflerne skulde lllTejebringes ved LigniDg, fbr I 
(idt de andre Indtægter ikke strakte til. Lorforslaget op- 
fcoB de almindelige Hovedtrsek af den økonomiske Ordning, 
fe ft>r hver By skulde udarbejdes Skoleplaner, som tndeboldt 
Lærerlennen og andre Enkeltheder, 
end rigtigt i Princippet, barde det dog (il Felge, at 
for tneget blev overladt til Myndighedernes Godtykke, isser 
rarende de økonomiske Sporgsmaal, og derved bier Afgorelsea 
(om Ittr Landsbyskolernes ^'edkommende ofle til Skade for I 

]>m 30. December 1809 sendt« Konuuissioneii sit Forslag j 
Kobøbidskoleloven til Kanoelliet, som imidlertid ouskeda J 
nogle Punkter. Det bnrde ndtijrkkeligt laataUaa, J 



I havde opgivi-i fil tidligere Stuijpuiikt. at hmtw- J 
Uttt wmaliit burde være repræsenteret i SkulekommifsioueD, eRer a' 
^kaaaCBt paa at faa Landsbyinreme ind var glippet. I Koin- 
Miwiimii II Betsnbiiing over et Forsttig til Omonltiing af Hebingot 
^bJemaen hedder det ellers (1800): >At Overtiereren bor T«re 
]|edl«m af Skolekommissionen, kunne vi «j Udo uanmerkpt, 
4b bnni Kærvterelse ved Skoleraadets S«inlins«r og hans jMed- 

til det besluttede« Ivnrksnttelse vil vnre meget gavDlig.'B 
nnsleu lutndvterlig til Sagens Frvmnie.<; 



^0 



h9iA Héir 3d]«måe rar htaUmå weå k^ Beaololion, at F 
htmsftm rtié ée ahnwIeBge Pwgmjfcu ier rinlde T»re ordicK« 
K«lé4«t. Den »kolepKftige Alder borde ftsqi begynde sa 
ifei fykll« (Hø Å$^ Cfs Skoiefcøderw fiv^ejes tfl 6, 12, 24 £ 
lM»r tr«r KMeelHei åog beUeak^gt Ked den fijrealaaede M 
M^mmMlMr c«k, «i iDfrn vuuMe aalaøes Ifl Lofer i ELøbstsed^JK; 
fld«rM si hsYe onderiUMtel mg eo PrvYe pea et SeminaTii:K.3 
Vtfi liAtrd« nuuMke koge Udsigter med det paatsmkte JSiøhst^^ 
imrwmfmMfnntDf og i hyert Fald bavde Srøninariets Flytniz 
iil ftmrnttnp gjort det yanskeligt for teologiske Kandidater ^ 
imttfUø det«^ KommisøioDen tiltraadte Kancelliets Ønske c»:a 
Kifnit^fllBrcrrne^ dog saaledeø, at der knn bley een ordineret KI2 
I#ki9t i hrer By^ m\y om den bavde flere Skoler. Ligelede 
il(ik mati hid paa at øætte Skolealderens Begyndelse et Aar op>. 
nkt9ni Balle mente at bave Erfaring for, at 5 Aars Alderezi 
Ikkn var for lar, da Børn i Købstæderne bayde en kort Skole- 
vpj, MiilkiMkalaen fastboldt man; tbi naar Bøderne stege til 
'Ji Hk 1 1 kunde de godt begynde med 3 Sk., som for Fattig— 
Mk vnr ^an Ikke ubetydelig Sum.« Derbos udtaltes de sand^ 
Ord, »fit finnr Skoledirektionen og Kommissionen søge pa^r 
tmMM^tidd Mando nt vække Indbyggernes Deltagelse for Skole- 
viTHmjø!« Fm'botlrin^, da vil denne kun sjælden bebeve at be- 
\Wkpn vo<l hovc^nei StiHsnghed.« Med Hensyn til det vigtige 
H)icirtfMnmnl lUii Kobi^todleorernos Fordannelse fastboldt Kommis- 
n\\\\\P\\ \\\pk\ Htyrko nit Standpunkt »i den fuldeste Overbevisnings 
utH) hvMn' vigtlirt det er ved offentlig Prøve at forvisse sig: 
llHiAd«) ont lii^roroni« Kundskab og Gaver,« ligesom ogsaa Kom- 
UliMt\^tt»M i hIK^ do (^nkt'lte Tilfwlde, bvor Mænd med akademisk 
t>t^nn«^lMt^ Uavdt^ (<ogt om at faa Ret til Ansættelse ved det 
\vftVnUijitt> Skol\»vt\\'«i>n» utVavig^Ug bavde gjort Aflæggelse af en 

^"^ IVHmvH) bl^v \Wr (nti>l H«>n«iyn tag^ tiU bvad Kaas benueikede 
\ 9\% \\A\\\\\ ^^Khw Ka«<x^lU<^ i« in $pM!i« l$te Departement ovcr- 
k\Vtt\mi(^ alt \M AtWjvW. «^mu vtsi d«nne AiKodmng puHmgges 
'»^^\\%\^ '!* S^u\vW \Wt ikirt' NTd^n? gavnlijt^ iwi det kxm var ton nogle 
Aar >^^ <ti\i<i^ \^*''t Wio ^V\n)<'\-«w*?« XTur «\rc!ank«i>et, at anordiie en 
^«|«<s'^W v>\'<Mv^<Tt4.<K'»^> ^^r d<^ W*<^ A*m;K«skvvev»BS>Mi samt for Køb- 



271 

mve ved et Seminarium til Betingelse for Meddelelse af den 
ægte Rettighed. Lige over for denne bestemte Modstand gav 
SDcelliet eller, hyorfor det i sin Forestilling til Kongen af 
i. Maj 1810 angaaende Lovforslagets Vedtagelse fremsatte 
ktke om, at Kommissionen fik Bemyndigelse til at komme med 
tenlag om Oprettelse af et K^ibstadlærerkarsas ved Jonstrap 
JBminarinm. Der gik dog tre Aar hen, inden Lovforslaget fik 
Émgeli^ Stadfæstelse. Dette skete ferst i Statsraadsmødet den 
13. Juni 1813. Her blev det ogsaa bestemt, at Kommissionen 
Éulde komme med Forslag til Udvidelse af Jonstrap Seminarium 
ig Tilvejebringelse af faste Indtægter for dette. 

Kebstadskoleloven traadte dog ikke straks ud i Livet. 
Man paatænkte nemlig nogle Forandringer i det provisoriske 
Seglement for Landsbyskolerne, og da den Afdeling af den anden 
Lov, der handlede om de almindelige Borgerskoler, havde næsten 
guiske samme Indhold, fandt Kancelliet det rettest, at de 
amme Forandringer foretoges her, inden den -udkom. 

Nogle af de Ændringer i det provisoriske Reglement, som 
firfaringen havde gjort ønskelige, vare allerede skete ved kongelige 
Resolutioner. Efter Befolkningens Ønske var Skolegangen, 
som i Beglementet var sat til en halv Dag for hver Klasse 
daglig, 1809 bleven forandret til en hel Dag for hver af Klas- 
serne hver anden Dag. Dog glemte man samtidig at fordoble 
Bederne. Aaret efter blev Skoletiden om Eftermiddagen 
Ȍdret, saa den sluttede Kl. 4 i Stedet for Kl. 6. Samme 
Aar blev der paalagt Bøder for Berns Udeblivelse fra 
Gudstjeneste, og Kancelliet fik Bemyndigelse til at fastsætte 
Pension for Skolelærerenker indtil Vs af Mandens faste 
Embedsindtægter. Om Lærerlønnens Størrelse blev det 
1811 bestemt, at Degneindtægterne skulde sættes til en rimelig 
Værdi og fragaa i det Beløb, der paalignedes til Skoleløn. 
Denne skulde i Almindelighed bestemmes til 6 Td. Rug og 
10 Td. Byg in natura samt 25 Td. Byg efler Kapitelstakst 
foruden Skolejord, Fourage og Brændsel, »dog at det maa være 
Kancelliet tiladt efler Omstændighederne at fastsætte en noget 
ludere eller avere Indtægt.« Lønnen blev sat i Kom, fordi 
man mente, at Skolelæreren paa Landet ligesom Landmanden i 



272 

Almindelighed burde rette sin Levemaade efter KompriBern 
og fordi Udredelsen af Lennen herved blev mindre byrdefVx 
for Almuen, naar Kornpriserne vare lave. Nauraltkornet; 
Forening med det, Lodden gav, blev anset tilstrækkeligt til < 
Aars Underhold af Korn varer for en middelstor Skolelærerfamili 
For at tilvejebringe Midler til Indkøb af Skolelodder og Oj 
ferelse af Skolebygninger fik Kancelliet samme Aar Bemyndigelfi 
til at tilstaa Skoledistrikterne La an af offentlige Midler 
at tilbagebetale i 28 Aar med 8 pCt. aarlig i Rente og Afdrag 
Endelig bestemtes det 1812, at naar et Skolelærerembed i 
blev ledigt, skulde den kaldsberettigede meddele Underretning 
herom til Forstanderen for Seminariet i vedkommende Stifb. 
Denne skulde give Oplysning om de ledige Seminarister, og 
blandt disse skulde den kaldsberettigede vælge. Allerede 1798 
havde Kancelliet opfordret vedkommende Tiendeejere til at give 
Afkald paa Tienden af Skolejord, og dette blev nu 1810 
fastslaaet som Regel. ^^ 

Disse Forandringer, der viste, at Reglementet trængte til 
et Gennemsyn, gave Anledning til, at Kancelliet indhentede 
Amtsskoledirektionemes Betænkning om flere Punkter j f. Eks. om 
Gymnastikundervisning, om Skolepatronatet m. m. Desuden af- 
krævede man de jydske Stiftsøvrigheder Erklæring om de Æn- 
dringer, især med Hensyn til Omgangsskolehold, der burde ind- 
føres, naar Reglementet udvidedes til ogsaa at omfatte Jylland, 
hvilket allerede ved Ansættelsen af Amtsprovsterne var udtalt 
som ønskeligt. Eiler at disse Erklæringer vare indkomne, 
konfererede Etatsraad Lassen i Kancelliet — ikke med den 
store Skolekommission, men med Amtsprovsterne Hammond, 
Hertz og Mønster, der vare »bekendte for at besidde grandige 
teoretiske Kundskaber i Skolesager og at vise ualmindelig Nid- 
kærhed *for Skolevæsenets heldige Fremgang«: og tillige »ved 
deres Embedsstilling havde hafl Lejlighed til paa det nøjeste 
at kende, hvorledes Reglementet kunde udføres i det praktiske.« 

Som Følge af disse Forhandlinger skete der en Del For- 
andringer i Reglementet, foruden Optagelsen af de siden 1806 
udkomne Reskripter. Hvor Børnetallet var for stort til een 
Skole, blev det tilladt at oprette Hjælpeskoler for nederste 



273 

Denne i og for sig ganske henaiglsmadssige Foranstaltning 
dog i Betydning, naar man af Motiveringen ser, at Me- 
n var, at »en gammel Mand eller en vel oplyst Kone< 
e undervise i dem. I Hedeegnene og paa Vestkanten af 
Dand laa Gaarde og Huse paa sine Steder saa adspredte, at 
vilde blive umuligt uden alt for stor Byrde for Beboerne 
gennemføre Bestemmelsen om Skoledistrikter med ikke over 
4 Mils Skolevej. Nerre-Snede og Ejstrup Pastorat havde saa- 
es en Omkreds af 14 Mil. I slige Sogne blev det tilladt 
A indfere Omgangsskolebold. Dog maatte Læreren ikke 
»m forhen gaa &a Gaard til Gaard for at holde Skole; hvert 
Distrikt burde have en Skolebygning, i en af disse skulde Læ- 
reren bo og gaa til de andre. Flere end 3 Skoler maatte han 
ikke have. De fastsatte Skoleboder af 2, 4, 8 Sk. havde vist 
ag utilstrækkelige, da Bønderne paa sine Steder ikke havde 
letænkt sig paa at betale den hejeste Mulkt af 8 Sk. daglig 
for at kunne beholde Bernene hjemme. Derfor bleve Bøderne 
[forhøjede til 3, 6, 12, 24 Sk., ja nogle Amtsprovster vilde 
i endog have dem sat op til 48 Sk., men dette modsatte Kan- 
celliet sig. Tillige bestemtes det, at Sygdom, haardt Vejr og 
ufiremkommelige Veje ansaas for gyldige Grunde til Udeblivelse 
fra Skolen. Om Gymnastikundervisningen førtes en lang 
Forhandling. Kancelliet mente, at de Lærere, der paa Semi- 
nariet vare oplærte i Gymnastik, skulde ogsaa undervise Børnene 
i dette Fag; men Amtsskoledirektioneme, der vel i al Alminde- 
lighed fandt Gymnastikkens Indførelse ønskelig, vare ellers af 
meget delte Meninger. Nogle vilde have en udtjent Soldat 
eller Underofficer ansat som Gymnastiklærer paa Landet, imod 
at han blev fri for at gaa ind under de annekterede Batailloner 
og fik 1 Rd. om Dagen. Andre vilde have Udsendinge fra 
Nachtegalls Institut spredte over hele Landet for at uddanne 
Gymnastiklærere. Men Kancelliet fandt, at Tiderne vare ikke 
til at lønne et nyt Sæt Lærere, og at Skolelærerne burde 
undervise i de befalede Fag. De kunde faa Uddannelse ved 
Instituttet i København. Desuden skulde der gives Præmier 
til flinke Lærere i Gymnastik og udarbejdes en Vejledning ved 
Undervisningen. I Bestemmelsen om Skolekommissionernes 

18 



274 

Sammensætning skete den vigtige Forandring, at Sofl 
prsesten blev Formand i Stedet for Skolepatronen. Det^e ■ 
motiveret ved, at Præsterne vare kongelige Embedsmao^ 

havde mest Interesse for Skolen og sterst pædugoø 

i 

Indsigt. Skolepatronen var i Regelen Proprietær og i 
Fald ofle fraværende, medens Forvaltere eller Fuldmægtige 
sørgede hans Forretninger og undertiden sendte deres Skriv4 
karle i Skolekopomissionens Mede, men private Mænds Tjena 
burde ikke have Sasde over en kongelig Embedsmand. V 
Skolepatronen en af Amtsskoledirektionen udnævnt Bonde, bnn 
han heller ikke gaa forud for Sognepræsten. Det er tydelig 
at Mistillid til Godsejernes Interesse for Skolen har dikten 
disse Bestemmelser. Til at udrede Pensioner, Understettels< 
og Præmier for Lærere oprettedes Hjælpekasser. Disse fil 
hvad der indkom ved Salget af Degneboliger og de Jorder, soi 
ikke behevedes til de nye Skoler; desuden skulde Lærerne yd 
Bidrag til dem. Endelig vedtog man de nye Bestemmelser, a 
Forpligtelse til Skolegang bortfaldt for alle, der pai 
anden forsvarlig Maade sergede for deres Børns UndervisniD^, 
og at Barnets Skolegang kunde ophøre, naar det var 13 Aai 
gammelt og havde de befalede Kundskaber.^^ 

Med disse Ændringer bleve de to Anordninger underskrevne 
af Kongen paa Frederiksberg Slot d. 29 Juli 1814. Samme 
Aar fik saavel Hovedstaden som Sønderjylland nye Ordninger af 
deres Skolevæsen ; men da disse havde deres særlige Udviklings- 
gang, skulle de ikke omtales nærmere her. 

Sagen om Kobstadlærernes Uddannelse stod endnu 
tilbage at ordne. Allerede i Sommeren 1807 havde Saxtorph 
fremlagt et Forslag i Kommissionen om, hvorledes denne Uddan- 
nelse kunde ske ved »det Blaagaardske Landalmue-Lærer-Semi- 
narium,« og dette vandt Kommissionens Bifald. Men i de følgende 
Aar blev Sagen henlagt, saa meget mere som selve Blaagaards 
Tilværelse var stærkt truet. Under det engelske Overfald 1807 
var ikke blot Seminariets Virksomhed suspenderet fra Sommer- 
ferien til henimod Julen, men den engelske Indkvartering paa 
Blaagaard og den københavnske Pøbel fremkaldte i ForeniDg 
med Kugler og Bomber fra Volden saa megen Ødelæggelse paa 



275 

uger og Inventar, at UndervisniDgen kun for en Del kande 
ptages yed Nytaarstid. Og Roligheden varede kan et Par 

eder. En Del af de fransk-spanske Hjælpetropper skalde 

i Barakker paa Blaagaards Grand og have deres Feltlasaret 

inariets Lokaler. Derfor maatte Seminariet i Marts 1808 

kort Varsel fraflytte Blaagaård og fik af Direktionen for 
et barmoniske Selskab« overladt de Lokaler, dette benyttede 
k Store Eavnsborg ; ogsaa en anden Gaard paa Nørrebro ydede 
ninariet Hasly. Undervisningen blev na fortsat, saa godt det 

sig gøre ander disse vanskelige Forbold, og det saa en Tid 
sten nd til, at Seminariet belt skalde opbæves. Denne Fare 
Ev dog over, men man beslattede at opgive Naboskabet med 
Bvedstaden af Hensyn til Elevernes Moralitet og anbringe det 
i Landet ligesom alle de andre Seminarier. Halvtredje Mil 

Hovedstaden laa ved Sendersøen Klædefabrikken Jonstrup. 
nne Ejendom med sine store Bygninger, Have og Jordtillig- 
knde blev købt i Slatningen af 1808, og efler næste Aars 
IBommerferie flyttede Seminariet berud. Ved kgl. Resol. af 28 

ember 1809 blev Saxtorpb adnævnt til Forstander, efter at 
i flere Aar allerede bavde adfort en Forstanders Gerning, 

fik Tilsyn baade med Undervisning, Disciplin og Økonomi. 
Herved opnaaede dette Seminariam først den store Fordel, at 
m enkelt Mand med faldt Ansvar blev stillet i Spidsen for det. 
Paa Grand af Statens aganstige økonomiske Forbold blev Semi- 
lariet adstyret med den største Tarveligbed. Man bavde f. Eks. 
ikke Raad til at anskaffe en Svømmeflaade og en Baad til Svømme- 
nelseme og bad derfor Admiralitetet om at faa disse Sager til 
Laans. Men dette saa sig ikke i Stand bertil. Det sendte blot 
— en Tegning til en Svømmeflaade. Lærernes økonomiske Stil- 
ling var ogsaa daarlig, aagtet de jævnlig fik Gratialer. Sax- 
torpb maatte af Trang sælge Seminariet sin Samling af fysiske 
Apparater, der endna var god til Trods for det, den bavde lidt 
under Bombardementet. De tidligere Lærere fulgte med und- 
tagen Strøm, der 1808 var bleven Præst; selv Zinck, der ved- 
blev at have Bolig i Hovedstaden, underviste paa Jonstrup, indtil 
han 1811 afløstes af en af sine Elever Basmus Andersen. 

I Gymnastik og Havedyrkning fik man Lærere fra nærliggende 

18* 



276 

LmaåAfakokr. Dm Talen senere en Tid var om at indf 
Tegtiag^ haabede man paa sanune Maade at faa en Tegne] sej 
nasKT et SkiMaeierembede Uer rakant.'^ 

Bei koag^ge Paabad af 1813 bragte atter Sper gsmaa 
OB Købetadlæterknisos red Jonstmp Seminarium frem i d 
alore Skokkcauniasion. Saxtorphs Ansknelser vandt Flertal 
far sig. Han fik siraks slaaet last, at disse Kursns kun skul 
oai&tte Seminarister, medens de teologiske Kandidater, der "vil 
ansættes som ordinerede Kateketer, maatte sage forneden Udda 
nebe ved Universitetet. Hvis Seminariet var forblevet i Hove 
staden, saa at Teologerne ikke havde behavet at bo paa seL 
Anstalten, knnde Fællesandervisning mellem dem og Semin 
risterne godt have fhndet Sted, men paa Jonstrup vilde det 
volde Foregelse i Udgiften og skade Orden og god Tone, c 
de studerende næppe vilde underkaste sig den paa et saadai 
Sted nødvendige Disciplin. Forhandlingerne foregik i Yintere 
1813 — 14, og med Undtagelse af Reventlow forenede Kommii 
sionens Medlemmer sig om et fælles Forslag til at udvide Joi 
strop Seminarium. Man beregnede, at en Tilgang af 6 — 8 Køl 
stadlærere om Aaret var tilstrækkelig. Disse skulde tages a 
Dimittenderne fra Jonstrup, forblive der endnu et fjerde Aa; 
Og have Ophold og Undervisning frit. Planen for deres Uddan 
nelse havde et stærkt realistisk Præg, spændte over et alt foi 
stort Omraade og tilsigtede kun i ringe Grad en fortsat pæda« 
gogisk Uddannelse.*) Fagene skulde fordeles mellem de allerede 

*) Den lød i sine Hovedtræk saaledes: Dansk Stil (4 T. om Ugen), 
især med Hensyn til Korrespondance i Handel og andre borger- 
lige Forretninger. Tysk (4 T.), saa vel Overscttelse fra Tysk som 
Øvelse i at tale og skrive Sproget. Historie og Geografi (4 
T.) med Hensyn til Fædrelandets Statistik og Lovgivning, Kunst- 
historie og Handelsgeografi. Skrivning (2 T.): Kalligrafi, Frak- 
tur- og Sancelliskrift. Regning (4 T.): Yekselregning, Yarekal- 
kulation og Bogholderi m. m. Matematik (6 T.). Af ren Ma- 
tematik: Stereometri, Plan-Trigonometri, lavere Algebra, Probabi* 
litet og Grundsætninger af »den politiske Aritmetik.« Den hele 
anvendte Matematik, saa vidt den kan læres ved lavere Beregninger, 
i<ær de mekaniske og hydrostatiske Videnskaber, Astronomi (dog 
ej den egentlige kalkulatoriske) og den boi^rlige Bygningskunst. 



né' Tiierere, <ler kun i de tÆktilske Tog 6k nogen Medlijwlp,^ 
^iikalde indrettea en iiy Ijæaestue og foretages andre For-fl 
iUM med Byfinger og lorentur, hvilket vilde ko^te c. SOOO I 
^Hh alvorligere var det, at de aarlige DriflsudgifWr vildo ■ 
^^B' et endnu atorre Beleb, og luan kunde ikke paapege I 
^^^pde at tilvejebringe disse Penge paa end ut ligne dem I 
^^Hmdeme. I 

^HEe Foralag fra Kommissicineiis Flertal blev skarpt imode- ■ 
^ff Heveutlow. Han vilde henlægge Uddnnnelseii til Koben- 
I, fi)rdi den Ler blev mere priikuak ug tillige billigere, da 
efter hans Formening for en Del kunde foregua |iiia Hondels- 
wer, hviir de ange Mennesker mauske endog kunde for- 1 
F noget. Det hele Kursus kunde staa under Tilsyn af en I 
skolebestyrer eller anden pædagogisk dannet Mand. Revent- ^ 
ankede ogsaa over, at man vilde gtve Jonstrup Monopol 
al levere Kabstadlærere. Disse burde komine fra alle 
Endelig onakede han, uc hver Kobatad skulde be- 
9 SID Lærers Uddannelse; herved kunde deune indrettes efter J 
ftnakellige Behov, og der udkrævedes ingen ePlukkeskanrfl 
segt« Flertallet at nærnie sig Reventlow , aaa d& j 
endelige Forslag blev fi'enisendt d. 2S Muj 1814, indgav I 
et SeparatforglagJ") I 

Saturvidenskuli (U T.| ieær med Hensyn til JJaturhistoriena og 1 
Ktttuilnretis Anvendelse puu Teknologi og Varekoudskab. Hus!); I 
{2 T.}: Musikteori og Orgelspil med Hensyn til Indledning og ■ 
Blatning vod Gudstjenesten. Tegning {2 T,): Ornament, Arki- I 
taktur og Forberedelse til Kontur med nogen Figurtegning. Skolp- I 
gerning (2 T.) og endelig Gymnastik sammen med de undr« 1 
BaiiliQArieelc\'cr. Derimod skulde de ikke bave niere Pædagog!^ M 
xnå den tanolige Smule, de allerede havde fHuet. M 

ICeget triniodig erBeventkmE Bcmierkning til Flertallets UdCalelsaJV 
Uo, at mnn vovede ikke at henlicggodisee Kursus tit Hovedstaden, A 
<^ den kongelige Befaling lod pan .Icjn^trup. Heventlow vilds^ 
deiuagtet ikke aUppo København. »Kongen bolder sig ikke og bat ■ 
ikke holde ^ig for infallibel, intet Menneske og intet Kollegiun^ J 
Imt gøre det, og Kongen kar ofte selv befnlet mig mundtlig Bt'l 
fsdgaa fru Konlekommeret med Forestilling imod det, som af bani 4 
-VU ttafalet, naar jeg har sagt bam, at man fnndt Bettenkelighedei' I 
<rad UdferelsDu af det befalede, soiu mnn ansaa nødvendige at I 



278 

Rentekammeret, som blev hørt i deone Sag, sluttede 
til Kancelliets Op&ttelae, at man borde udsætte Oprettelsen 
et Kebstadseminarium, indtil der kande paavises andre KiJc 
til Pengemidlerne. EjinoeUiets Forestilling gik da ud kerpj 
og d. 16 Juni 1815 resolverede Kongen, at Sagen »adsætl 
indtil videre.« Under Statens davaraende nlykkelige Forhold "v 
denne Udsættelse let forklaiiig; mærkeligere er det, at den li 
varet til den Dag i Dag, for saa vidt man ikke vil betra.^ 
»de Monradske Knrsos« som et Snrrogat for et saadant Sem 
narinm. Hermed bortfiddt ogsaa Jjovens Fordringer til sserJi 
Uddannelse for Købstadlærere. '^ 

Samtidig billigedes det af Kommissionens Fleital fremsat t 
Forslag om at skaffe Jonstmp &ste Indtægter. Saxtorpb havd< 
foreslaaet at forene Lærerembedeme ved Seminariet med Præate 
embederne i Nabosognene, men dette fiuidt bveri^en Kancelliets 
eller Rentekamm««ts Bifald. Derimod blev det efter Komniis- 
sionens Flertals Ønske Seminariefonden, som fn 1816 udredede 
Jonstraps Udgifter, imod at den fik foregede Indtægter, især 
Overskuddet af de saakaldte Stiftskirker.^^ 

For det andet sterre Seminarium, Trolleborg, vare Tiderne 
endnu mere trange. Havde det ikke kunnet klare sig i ekono- 
misk Henseende, medens Grev L. Reventlow levede, blev det 
selvfølgelig endnu værre ind i dette Aarhundrede. Direktionens 
Yirksombed drejede sig især um at tilvejebringe de nødvendige 
Pengemidler, og Referatet af dens Meder er en lang Klagesang. 
Fra 1802 til 1808 sparede man ved at lade Andenlærers Ger- 
ning beserge af Sognepræsten Jacob Bang; men efter hans 
Forflyttelse antog man dog en særlig Lærer Jergen Bonde. 
Uagtet et fast Bidrag og ekstraordinære Gaver fn Staten, og 
uagtet Elevernes Kontingent forhøjedes, var Situationen 1813 
saaledes, at Direktionen erklærede Seminariets Økonomi for under- 
gravet; for at redde det ftaFaldmaatte der geres noget ekstra- 
ordinært. Til at dække Seminariets Gæld og lade Bygningerne 
reparere krævedes c. 18,000 Rd., og desuden var der et fast 
aarligt Underskud paa c. 1000 Rd. Efter Kanælliets Indstil- 
ling forhøjede vel Statskassen sit Bidrag 1814, men til Dækningen 
af Gadden maatte man Aaret efter udstede et Opraab om ftiyiUige 



279 

rtg, livorefier der indkom 6 — 7000 Rd. fra Godsejere paa Fyn. 
dette Tanskelige Tidspunkt dede Oest og blev efterfulgt af 
J. Heise, medens Andenlærers Plads samtidig blev besat med 
M. Petersen.*® 
Ogsaa i Spergsmaalet om Seminariernes ekonomiske Forhold 
C. Heventlow en Særstilling og udtalte sig i -et Separatvotum 
den Flothed, hvormed man efler hans Formening havde 
ndlet Jonstrup til Trods for Landets Fattigdom. Han vilde 
e Ud^fterne formindskede paa alle Punkter og Eleverne hen- 
e til at bo hos Bendeme. Med en vis Ret bebrejder han 
andre Medlemmer af Kommissionen, at de have glemt Trolle- 
Seminarium, som dog ogsaa herte under Kommissionen, og 
idesat Oest for Saxtorph. »Men om Kommissionen har kunnet 
bigaa at nævne Trolleborg Seminarium, der skylder sin Op- 
else min salig Broders udmærkede og heldige Iver for Almue- 
olevæsenets Forbedring, saa haaber jeg, at det kgl. danske 
ncelli dog ikke vil kunne gere det, og næppe kan forestille, 
Il Jonstrup Seminarium skal rigelig doteres og Trolleborg op- 
liøre eller dog tilsidesættes. Ogsaa min Broders Minde, der 
ikke alene er mig, men ber være enhver oplyst, veltænkende 
^nsk Mand uforglemmeligt, da han var den ferste, der i 
Danmark lagde virksom Haand til Skolevæsenets Forbedring, 
opfordrer mig til her at tale varmt for dette Seminarium, 
livis tilkommende Skæbne, jeg frygter, endnu er ubestemt. «^^ 
Fremtiden skulde give Reventlow Ret i hans bange Anelser. 

Med denne Sag slutter den store Skolekommissions 25aarige 
Virksombed. Af de oprindelige Medlemmer vare kun Schimmel- 
mann, Reventlow og Balle tilbage, og selv mellem disse var der 
Bom anført Dissens. Kommissionens Arkiv afleveredes til Kan- 
celliet, og dette overtog ogsaa Bestyrelsen af de Seminarier, som 
havde sorteret under Kommissionen. 



L 



XI. 

Okolean ordningerne vare endelig givne. Nu gjaldt det om a 
føre dem nd i Livet. Men i saa Henseende vare Forhotden« 
langt agQDStigere, end da man 35 Åsr fer begyndt« pas al 
udarbejde dem. Dengang bnvde Danmark en opadgaaendt 
ekonomisk Periode ; nu gjorde Fattigdommen efter Krigen, de 
lave Kom priser og de dyre Bygningsmaterialier ethvert nyt 
Paalæg byrdefuldt, og uden forøget Udgift kunde den nye Ord- 
ning ikke gennemfares. Dernæst vare Oplysningstidens Idealer 
blegnede i en mærkelig Grad. De store Veksler, man havde 
trukket paa Slægtens Genfødelse ved en forbedret Opdragelse, 
vare ikke blevne honorerede, og denne aandelige Fallit var lige 
saiL hemmende som det materielle Tryk. Kun blandt den ældre 
Slægt, især af Praester, fandtes endnu ivrige Skolevenner. En- 
delig savnedes for en Del de rette Mænd tii at gennemføre 
Reformen. I Stedet for de idealistiske Bondevenner fra Slut- 
ningen af det 18de Aarbundrede, der med C. Beventlow anaaa 
Bonden for den ædleste Del af Nationen, traadte nn bureankta- 
liske Kancelliembedsmænd og myndige Amtsprovster, der med 
l'asthed, men ogsaa ofte med Hensynsløshed, sogte at udføre 
Anordningens Paabnd uden tilberligt at ænse Befolkningens 
\'ilkaar og Synsæaade. Secher i Aarhus Amt var ikke den 
eiiesle Anit^r«vst, der var ssikker Mand til at kere i Ring 
med Skolevæsenet og med samtlige Skolelærere, Præster og 
Bønder, saa det havde Art.« Amtsprovst Abel i Hjøiring 
\mt anbefalede sine Kolleger forst og fremmest at optræde be- 
stemt og skaffe sig Understøttelse af Magthaverne; thi :Ube- 



281 

thed er skadeligere end Udneligbed. » Befolkningen skulde 
ikke ænse og ikke regne dens Klager for andet end Bame- 
Overfor Skolekommissioner og Lærere kande denne 
onthed undertiden blive noget korporalsagtig. Amtsprovst 
mond paalagde Lærerne Pengebøder, naar Skolebemene 
ke læste godt, og i en Skoles Embedsbog erklærede han paa 
i Yisitats, at Skolelæreren vilde blive draget meget alvorligt 
1 Ansvar, dersom han ikke ved fordoblet Anstrengelse bragte 
D Skole i en bedre Tilstand, hvortil Kommissionen med det 
kiengeste Opsyn af al Krafl skulde bidrage. Amtsprovsterne 
tode derfor ikke altid i det bedste Forhold til deres Præster 
g Lærere. Og hvad Befolkningens Deltagelse i Ungdommens 
H>dragelse angik, da blev den hemmet ved den Maade, hvorpaa 
Skolevæsenet organiseredes. B«geringen vilde udrette alt med 
ime Embedsmænd uden at gere nogen Regning paa Folkets 
Medvirkning. Ved Lovbud og Kontrol mente man at kunne 
organisere Skolevassenet og tænkte ikke paa, at de døde Former 
[skabte intet Liv. Hverken Læreren, Kommissionen eller Direk- 
, tionen fik tilbørlig Frihed til levende og selvstændig Virksomhed, 
men maatte lade sig alt foreskrive. Hvad Under da, om mange 
Inrød sig mindre om at fremme sand Oplysning end om at 
overholde de fastsatte Former. Disse vare foreskrevne af Kan- 
celliet, der savnede Kendskab til Forholdene paa Landet. De 
underordnede Myndigheders Forslag til Skoleplaner skulde af- 
fattes efter et foreskrevet Skema, i hvilket det ofte var umuligt 
at oplyse de lokale Forhold, og selv hvor dette skete, blev c^r 
ikke altid taget Hensyn dertil i Kancelliet.^ 

Kongens tidligere Iver for Skolevæsenet havde i de senere 
Aar tabt sig meget. Proprietærerne klagede over de forøgede 
Udgifter, og det samme gjorde mange Præster paa Grund af 
Afgiften til Seminariefonden og Amtsprovsternes Len. Men det 
uheldigste var, at den store menige Befolkning paa de fleste 
Steder var ugunstig stemt mod Skoleanordningen, der ikke blot 
paalagde nye Byrder, men bred med gamle Sædvaner og for- 
mindskede Forældrenes Indflydelse paa Børnenes Opdragelse. 
Paa Øerne, hvor man allerede 1806 havde paabegyndt Omord- 
ningen, var der vel nogen Vrangvillighed, men i Jylland var 



Modatnnden langt stærkere. Vel havde det provisoriske R 

ment ogBita her virket noget — Pr.i?Hier havde undervist Skol^l 

^larere, eller disse havde af Frygt for at miste deres Embedet 

Bpelv sagt nt hjælpe paa deres roangelfiilde Uddannelse; hist oft 

Hber var ogsna Skolegangen bleven bedre — men pau de flesUl 

^Keder var Skolevæsenet ligesom i forrige Aarhundrede. Hjemi 

H^euoderv isning og Omgangahvrere vure almindelige. Sommepl 

^botcgang kendtes næsten ikke, uagtet flere Bisper |iaa i 

BTisitalser havde arbejdet for ut ftemme den. Nu skulde dett^ 

^Buikndres med eet Slag. Intet Under, at »Hylen og KlagM 

Ktr altoindeiigi' , ug at vdet Skrig var frygteligt, som opletledei 

^bod Anordningen.« Det stærkt betyngede Hartkorn kund^ 

^ftke bsere Udgiften til hiererløn og Skolebygninger, Om Soin4 

Bteren kunde Bonden ikke undvære sine Born til Kreaturvogt- 

nting og andet Markarbejde, især i det nordlige og vestlige Jyl- 

|hnd. hvor Kvæget om Sommeren græssede paa Heder og Moser, 

Lder ikke kunde indhegnes. ^ Fattigfolks Børn kunde ikke fu 

KEjeneste om Sommeren, nnar de skulde passe Skolen. For- 

Hgldrene vilde nedig kebe Skolebøger, og Nytten af nye Under< 

^Baningsfttg forstod man ikke. Isfer fandt man Oymnastikkea 

^Hnske overttodig. Hvad Lektielæsning i Hjemmet skolde 

^bur Børnene dog gik i Skole, var ogsaa n&tteligt for mange 

^EDrældre. Kndelig eaa den Del af Almuen, der kun i mindre 

Hynd var bleven paavirket Af Oplysningstidens Tanker - — i 

^Bader hine Tiders isolerede Lnndsbyliv var dette Tilfældet mauga 

^Steder — noget skævt til den nye aandelige Paavirkning, der 

tilsigtedes gennem Skolen, og som Qemede sig saa langt fr» 

Fortidens Tankegang. Med nogen Lempebe gjaldt del ogsaa o 

Skolelærerne, hvad l'ræslen Jens Smidth efter sin Erfaring tn 

Landsbyforhold udtaler om Gejstligbeden og Befolkningen: 

iPræstemc have i den senere Tid ikke behandlet AJmuena 

Meninger med den vedberlige Skaansel: man har skrevet og 

prædiket saa meget mod Fordomme »g Overtro, at den gamle 

Bonde ikke tor komme frem med sine Begreber af Frygt for, i 

skulle raogeres i disse udakregne Klasser og betragtes med 

Haan. Man har villet give Altnnen en ny Litteratur, ogFelgen 

deraf er, at den har det ingen: den nye svarer alt for ofte ikke 



283 



liana Nalionaliand ; 



I Tankegang, endnu m 

II slet ikke tiltaleude. '^ 
viljen mod Skolevæsenet ofte skrev elg frii Fordomme i 

■bennytte, vnr vistnok sikkert. Nanr T. Eks. Beboerne i 
■nag Amts nordre Provsti, der aade i J!bt(i Velstand, kun 
'h Ski>. Rug, '/'j SkiJ. Bys og R Sk. i Penge pr. Td. 
til Skolevæsenet og desuden fritoges for Degueafgifter, 
' denne Byrde næpi« knldcB trykkende. Og naar man i 
; Provsti ordnede Skolegangen saaledea, at nlle Bnrii over 
kun gik 'ii Duge i Skule i Som uierliH Iva året, synes 
! ikke ret godt nt kunne være mindre, naar man overhove- 
ie bave nogen Skolegang i dette Halvaar. i 

rt Kkeerne fandtes nu en Gang, og noget Hensyn maatte 
1 til dem. Først og fremmest gik det ud over Lærer- 
une skulde jo bestemmes i hvert Steds Skoleplan 

benyttede i stort Omfang sin Bemyndigelse til at j 
I. De 25 'J'd. Byg, der som Hegel skulde here , 
SkolelKrerembede \<Ba. Landet, bleve ufte nedsatte til 30 ' 
15 Td. For Jyiianda Vedkommende skete endog 1815 
■hnindelig Nedsæt.lelse for ulle de Kmbeder, i hvilke der 
CR Lærere uden Seminarieuddannelse, og fenl efter derea 
Dg iraadte den normerede lien i Kraft. 1 Kebstædeme 
I man ikko sætte Pengelønnen hejere end til 400 Rd. for 
eliereT og Kateket og 300 Rd. for .andenlærer. Kancelliet 
mmede selv, at ved disse Ned isiet teiser blev Lonnen »det 
Itorfijjtsi mulige.' Ogsnii ved Opforeisen af nye Skolebyg- 
' montte mim lage Hensyn til Klagerne. Pet Tilsagn, der 
■ givet Kommunerne, om at faa Laan af offentlige Midler til 
1 Skolebygninger, fik ikke meget iit sige, da Forordningen af 
in. 1813 gav Henstand med Tilbagebetalingen; thi denne 
Bsndigbed i Forbindelse med Usikkerheden i alle Prioritete- 
id £Jorde det vanskeligt at faa Laan af offentlige Midler. 
Opførelsen af en Landsbyskole ansloges til 3 — 4000 Rd. 
V-i gav Kiiiicelliet Henstand med mange nye Skolebygninger 
bestemte endog 1815, at indtil videre skulde ingen Skoler 
nden dets Samtykke, og for tit faa dette maatte der 
tilfredsstillende Oplysningei otn, hvad Bygningen skulde 



L 



2H4 

Icoete, hvor mau kunde fu Hidknie fn, og hvor megeb Uc 
gift«ri)e vilde fbr»ge Haitkcpnwakattenie. * 

Det gik derfur langsomt med den nye Ordnings GenEi^xxi 
Cerelae, imdtagen bvur eerlig nidtiere Mnnd bue Sagen fi-^xzi 
Ua»duiiie vhk Biskt^ Boiseii ug AmtBprovBtane HamtDOTx 
(lUbenhavuB A.), Holm (Odense A.). Secter (Aaihus A.) oj 
Abel (HjøiriDg A.) Alinvde 1815 havde Secher faaet nll< 
Flaoerue for I^ndHbyukolenie i »it Prorst.i adaibejdede og apprtj- 
berede. Med eamme Hurtighed bt^skikkede han Lærere, oexi- 
byggede Skoler ug fik UnderriBning og Skolegang i anordninss- 
luvwig Orden. Tillige foreUid han at lade Skden som Institution 
fremtræde «ualede«, at man fik Kesjiekt for den. Tit den fenste^ 
BkuleekwDien i Aarbu« indbed han Biskoppen, Stiftsamtmanden, 
Itektur »ed latinskolen, alle Byene Præster, Boi^meateren , 
iJtudBbauptuiiiiideti, Sk ole kommissionen og mange af Børneaes 
Furuildre, og ban sutte den i Scene paa en saadan Maade, n.t. 
Ulla l'srier Hk furaget Interesse for Skolen. Ogsaa mangen 
IiMndabypriUNt buvde<ireb paa at knytte Befolkningea til Skolen. 
Suui Kkaetnpel kan neavnes Sognepræsten i Ondlese og Sander- 
ijted puu Sjælland Thoiuas Schatt Rørdam. Han vidste afc 
gere Kksanien lil en Festdag. Foruden Præsten mødte Skole- 
pntrunan, Skoleforstanderen i>g Bernenes Forældre. Rerdam for- 
manede de tbrsuiuinelige Born, roste de flittige, uddelte endog- 
amaa Præmier ug tndforte hver liaug en omhyggelig Dom over 
l.iorer i>g Børn i Kommissionens Forhandltngsprotekol. Eksamen 
lilev herved lil en bnlydningsfuld Handling baude for Skolen og 
liule Sognet.^ 

I mange Kubstæder var man i de nærmest foregaaende 
Aar ved awrlige Planer for liver By rykket et Stykke frem 
tued SkolevawenelN Forbedring. I andre begyndte man at ind- 
tør« den iije 'lyngenes llbtand, og )Hta sine Steder viste der 
'ig eu agtværtlig BestrtebeW lur tit tofte Vndervisningen, ao- 
•sette eksaiuiuei^de liærer? og irdrette nye Skidelokater. Den 
i'aitta^ukte Slejdunderv isning indskrænkede ^ dog ovenit der- 
■il, M Pigerne lierte noget kvindetigi Haandarb^e. Fiere 
Kufcaiwder o|tr«lted«> oa med B>^g«r»kolen fwbniidMi Realklase, 
Stut der aaderristeø i Histone, l.!eogra6. Ty^k og Tegning; thi 



Inardni&geDs Realskoler, der kuude hnve givet de amaa Keb- 
iMeder en EreUtning for det Tiib, de led under Kristian den 
■Sjette ved Nedlæggelaen af deres Latinskoler, bleve kan et dod- 
Iffdt Projekt. Man manglede baade Penge ttl deni og en Møn- 
»erskole, der kunde bave været Forbillede. Selv i en By som 
Odense medte Skolekommiasioneiis gent-ague Forslag om at op- 
rette en Renlakolo ingen Interesse. Privnte ojitoge derfor disse 
Skolers Opgave. Odense gav ogaaa et atauende Eksempel jma. 
•t Skoleudgifterne vare lige saa ilde sete i Kebatæderne som 
det. Skolekommission en og 4 Borgere paalignede Ud- 
giften efter Formue og Lejligbed. Men uagtet man opsatte 
liere Forbedringer for ikke straks at bebsTde Kommunen og 
ikke lod det mangle |>aa Opmuntringer fra Prædikestolen, gen- 
, Aviserne og ved Trommeslag, eaa indkom der dog en Masse 
Beavseringer- > Vrangvilligbeden ytrede sig almindelig, saavel 
hos hgl. Embedsmænd som bos Hanud værkerne, hos de mere 
bos de mindre bemidlede. Den ene opbidsede den anden, 
Bom efter Aftale syntes Flertallet enig i at trodse det ud- 
trykkelige Kongebud.* Man maatte derfor gribe til Udpantning 
ibr at fna de resterende Bidrag inddrevne,'' 

)r langsomt Keformens Gennemferelae sneglede sig ft^em, 
Til aea deraf, at 1816 bavde Kancelliet kun approberet Skole- 
Ijlaner for 5S3 Landsogne (foruden 263 midlertidige Planer, ind- 
til vedkommende Degnekald bleve ledige), altsaa kun '.a af 
.MUntlige 1697 Landsogne. I de 523 Sogne skulde der være 
734 Skoler. Til disse benyttede man i 570 Tilfælde ældre 
Bygninger og nejedes med 164 nye; men af dem vare kun 7 
4Ddnn opforte. For de 66 Kab-stæder var der kun approberet 
8 Planer- Under Bebandling i Kancelliet vare Forslag til Planer 
&r 350 Landsogne og 8 Kebatæder, 

udbredte Miafornojelse var nær ved at (remkalde en 
Stftndaning i bele Reformarbejdet 1816. Den 8. Marts d. A. 
indgave Beboerne i Malling ved Aarbus en Klage over Sognets 
nye Skolevæsen og onsltede at vende tilbage til den tidligere 
i.OTdning. At denne var baade dyrere og slettere, havde Skole- 
^pttnmen, Stiftamtmand Gtlldencrone, let ved at vise. Amtsprovst 
" * ■ betragtede blot Klagen >8om en Genlyd af enhver ukul- 



tiveret og fordomsfiild Mands Dom over I od retninger, ban t 
forstBM at preve.i Derfor blev Klagen afvist. Hen denne Sag* 
havde foreget de Betænkeligheder, som Kongen allerede nærede,'" 
og han paalagde derfor 2. April 1816 Kancelliet >at give Op-*^ 
Ijaning om Iværksættelsen af Skolean ordningen af 1814' ikke« 
paa visse Steder alt for stærkt paaskyndes, uagtet Tidsomstæn-M 
dighedeme synes at fordre, at man med Hensyn til de betyde- 
lige Byrder, som derved maa panlægges visse Distrikter, bardel 
soge at lempe sig mere efter Mængdens Tarv. * Kancelliet I 
skimtede Ler et Ønske om at standse lieiormen og tog derfor I 
meget indtrængende til Genmæle i sin under 21. Juni 1816 
afgivne Betænkning. Det viser, at der kun er tilvejebragt de 
unndgaaeiige Betingelser for et vel indrettet Skolevæsen. Se- 
minarier vare nodvendige, og alle de siden Aarhundredets Be- 
gyndelse oprettede vare af den billiga Slugs, bestemte for Ben- 
dersønner. Passende Løn maatte tilvejebringes, og hvor Degne- 
traven efler Danske Lov udgjorde '/j mod Præstens Tiende (i 
Gennemsnit henholdsvis 6 og 2 Skp. pr. Td. Hartkorn), var 
den i Forening med de evrige gamle Indtægter tilstrækkelig til 
anordniugsmæssigLon. Men hvor Degne traven var mindre, eller 
SkoleliLTeren ikke tillige var Degn, var Lennen saa ringe, 'ut 
de deraf umuligt kunde have endog det knappeste Underhold.«^ 
Her var en Forhejelse unndgaoelig; dog kom disse Sogne ikke 
tit ut udrede mere end andre, ug kun hvad Danske Lov for- 
længst havde fustslaaet. Desuagtet havde Kancelliet i mange 
Tilfælde nedsat Lønnen. Det indreramedes, at Sporgsmaalet om 
Skoledistrikter og Skolebygninger var vanskeligt paa Grand af 
de daarlige Tider; men Kancelliet havde kun ajiproberet de 
allernød vendiga te Nybygninger og ofte ladet Skolevejen være 
over '.'i Mil eller en Lærer have mer end 100 Barn, uagtet 
60 — 80 Børn efter kyndige Mænds Mening burde være Maksi- 
mum. Fordringerne til Skolegangen vare ogaaa nedstemte. 
Paa Landet var ældste Klasse kun pligtig at søge Skolen 18 
Uger om Aaret og yngste Klasse kun 23 Uger. Altsaa vare 
Fordringerne paa dette Punkt mindre end i 1739, Vel be- 
havede Bonderne Børnenes Medhjælp ved Markarbejde og Vogt- 
ning; men tnaar man alvortigen vil Skolevæsenets Forbedring, 



m nge«a yilte, al' den fornoilne Tid til TJnderTiauingen 
B.« Dog vilde Kaneelliet overveje, om Som ro erskole - 
kunde indxkreenkes. For GymnikBtikken føres et varmt 
ar, og det ndtaJeH, at den i Forening med den ovrige Un- 
tmsDing vil gore Almaens Bern til fganske andre Væsener.' 
Jgeleden bævdea det berettigede i, nt Sogne])ræsten og ikke 
lole patronen furer Forsædet i Skolekommissionerne. Som en 
Eseatlig Uindring for Skolevæsen eta Organisation nævner Kan- 
iet dem, nder hade den gode Sag og deri muligen sege en 
bledning til ligesom i Aaret 1 740 at standse Skolevæsenets 
ndte Fremgang, i Herved tænke- ikke [laa den menige 
Igfolkiiing ; tlii »Almuesmanden og iiær Bondestanden i dens 
iTKreade raa og uvidende Tilstand kan ikke ynde nogen For 
idring i gammel Slendriitu, især nanr der er Udgift derved ■ 
en der sigtes til de Godsejere, der ikke lignede Reventlowerne 
! deres Aandsfæller. 'Der findes uden Tvivl mange Herre- 






forbedret Skolevæsen 

iom de ville et Skolevæsen; i 

D. M. iiUernnadigst bar bel 

og denne vilde ranligei 

som har fondet Sled 

tten har overladt ak, i det mindste det vig- 
les egen Afgørelse, < I Modsætning 
den storste Del af den 



; nogle af dem 



I temmelig nær 
I Plakat af 29. 



nnnd, so 

Tjfle vel eller kde, 
ikke aaaledes, son 
egen Maade, 
blive den samme, som 1 
april 1740, der næsten h 
deraf, til Proprietæi 
bertil fremhæves det, at 
O^tligbed 0|i)ylder sine vigtige Pligter i Henseende til Skole- 
ftesenet, og at de redeligen, med meget Arbejde og stundom 
Ikke uden munge Ubehagelig bed er bave bestræbt sig for, at D. 
IL allerhojeste Bud kunde blive opfyldte og overholdte. '^ 
At nogle Gejstlige manglede Interesse for Skolevæsenet, hid- 
i formentlig derfra, at det paalagde dem nye Byrder. 
la paa dette Punkt sugte Kancelliet at vise, nt Mis- 
iningen var uden Grand. Afgiften til Seminar iefonden 
i Gennemsnit kan ca. 4 Sk. af hver Td. Byg af Præ- 
ienden, og AmtsprovHlernea Len blev kun udredet af de 
I Vræstokald. 
Kancelliet frarandede paa det indstændigste at gere væsent- 
Forandringer i Skolea nord ningen. Hvis man fandt det ned- 



288 

vendigt at foretage mindre ÆndriDger, burde Kongen aabe 
tilkendegive, at Anordningen i alle andre Henseender skul« 
overholdes for derved at betage Almuen den Yiid&relse, at det 
ikke var Kongens Mening. Kancelliets kraftige Optræden h 
virkede, at Kongen d. 29. Jnni 1816 resolverede, at Anor 
ningens Bestemmelse »sknlde firemdeles paa det najeste eite 
kommes og overholdes, for saa vidt Sognedistriktemes Formue 
tilstand ikke maatte lægge væsentlige Hindringer i Tejen de: 
fbr.^ For yderligere at fremskynde Befttmens Gennemferels 
blev Kancelliet ved kgl. Besol. af 9. Deeraabo' 1817 bemyndi 
get til at paala^ge en Landkommune saa store Skoleadgifiei 
at de i Forening med de gamle Ydelser til SkcMaerer pgDe^ 
udgjorde S's af Praestetienden, og i Købslaedmie saette Lærer 
Wnnen til det foran nævnte Beleb. Desuden knade Kancelliet 
til en ny Skolebygning lade paaligne indtil 3 Mari: X. Y. aar- 
lig pr. Td. Hartkorn.* 

Efker at en Kommission bavde luadeisøst de Kommunal- 
byrder, der hvilede paa Landsogncse, resolvefede Kongen 8. 
]>eceMber 1819. at naar del ved Vakance i Skoielaeiefembeder 
viste sg, at Skoleodgiftenie ovevsce^ de bvmæssige gamle Skole- 
4ti^ DegBeindta^ter, skulde AmteBkoIedn^:tioiaene komme med 
FoEsåi^ oaa, hvor vidt Skoldaermtt» L«tt kundtfr nfldBaeltes eller 
Udgiften paa anden Maade letlesk IVee fiieste Udv^ var jo den 
■emmerne o$ bier derfor i Be^eeien vnl^^ 

Om Sommcf^ofeganjeen k&vd» KanMlKet feriangt Betænk- 
■DBger fta alEe AmtsskoIedxzekliMBer^ &r efter KQUgsns Ønake at 
sur« Fvacstillin^ tE boai om iimn« Sa^. \IIfr die jvdi^ Direk- 
tasimet o^ mo^ paa Sjdrikad vaar« tB»Mi Sommersks^egaag. lige- 
sia den boruhoinii^ke« d«- rene ibI <HrkI»SKik «feo. å>r 'uover- 
biwmeJjjg i>at tuiiiiveniii^ ier pai^ Lusiec. < Kanc^Se« gntog 
i&ig; alt >aiBir nnui :uvv>rti^«o vtl ^>[mMiiiiKL b«r onui ogsaa 
alfui^ipm ^rJJit Å^ i»tul t»rai#dm» MtilEkHr. - Fii2ilBisin»figl Ophert 
af SmomBskute^aiiieea ^iltli; møiltW«. an 6»icimo» giiBnite det 
ausae af ^Lhl ^ ^v^ ujm ^oi Vutiwwu :sia afi maa kvot 
Eftecaar maacce begym^ Hjc^rx For yit^r^ I^kq v;urSittBHfen 
iKsui&Q. int b^«£»ii^ ^kufiiinM >l<a rur :ifi iminl^ksnaM Kkgene 
tun^ig: Camidiliiit« uc Bitrft :%jr «#«tnt$i» KIttt«!3« viot 25ommefen 



289 

søgte Skolen 1 hel eller 2 halve Dage om Ugen, imod at 
om Vinteren gik 4 Dage om Ugen, og nederste Klasse om- 
t. Paa lignende Vilkaar tillodes det seftrende Drenge at 
helt :&i om Sommeren. Dette Forslag hlev bifal- 
ået af Kongen og bekendtgjort ved Plakat af 27. Augost 
1818. 

Man tog det dog ikke saa strengt ude i Kommunerne med 
it hævde stadig Skolegang. Hvor der var en striks Amtsprovst, 
ksv der mulkteret for Skoleforsemmelser, ja endog for Bernenes 
[Jdeblivelse fra Kirken, og naar det f Eks. gjaldt om at bøje 
>de stærke Jyder«, blev Mulk teringen heller ikke sparet, men 
som Regel blev der ikke mulkteret for Skoleforsemmelser. Der- 
for kunde Pastor Rønne 1822 udtale, at »det er en almindelig 
liekendt Sag, at mange af Landalmuens Børn, endog der, hvor 
baade Direktion og Kommission ere ivrige for Skolegangen, alli- 
gevel ofte, drevne af Nødvendighed og Trang og flere Aarsager, 
fersømme saare mange Skolegangsdage, og hvor man er mindre 
streng, åndes liden Skolegang.«^ Lige saa valent tog man fat 
paa andre Bestemmelser i Anordningen. Skolerekvisitter an- 
skaffedes i saa ringe Omfang, at den indbyrdes Undervisning 
paa sine Steder blev modtagen med Velvilje, alene fordi den 
skaffede Skolen en Del Undervisningsmidler. Ved Vensløv 
Skole fandtes 1818 ingen Dagbog og af Skolemateriel kun 7 
Blækglas og 8 Skifertavler. Sammesteds maatte Undervisningen 
jævnlig lige indtil 1828 standse en Maanedstid om Vinteren, 
fordi Kakkelovnen i Skolestuen var itu. ^" I Svendborg betalte 
Skolebernene endnu i 1823 Ugepenge som i forrige Aarhundrede, 
og Skolebygning var ikke tilvejebragt. Undervisningen gik 
sjælden ud over Lovens nødtørftige Lavmaal; kun lidt Bet- 
skrivning føjedes i Begelen til. Gymnastikundervisning fandtes 
de fleste Steder ikke engang af Navn. De specielle Skolekasser 
bleve aldrig rigtig til noget og holdt snart op med at anskaffe 
Bøger til Lærernes Brug, da Kancelliet standsede med de 
Paalæg om bestemte Bøgers Anskaffelse, som jævnlig udgik i 
Aarhundredets Begyndelse. De befalede Præmier til Skolebørn 
kendtes saa godt som ikke. 

Hele denne Lunkenhed bevirkede, at Anordningernes Gen- 

19 



SftO 

iiemfere1s6 trak nd over en kng Aiirrække og i mange Komn 
kun fandt St«d j en hejst manfcelfiild Skikkelse. Mai 
»f en seuere Tids Klager over Anordningerne af 1814 ram 
derfor slet ikke disse, men den Slaphed, hTormed de bleve sa 
i Værk. Under andre Forhold knnde der med disæ Jioye hi 
været ndrett«t langt mere, og det vist« sig da ogsaa sene 
at favor der var loteresse for Skolen og Vilje til at brii 
O&e for den, kunde wsn meget godt paa Grundlag 
den gamle Lov faa en god Skole; thi inden for di 
Rammer var der rigelig Plads til Udvikling efter Tidi 
Behov. 

For de Hjælpekasser, som skolde oprettes, blev i 
efter Amtsskoledirekiionens Forslag udfærdiget Fnndateer 
Kancelliet ved Reskr. af I. August 1817. Der blev een 
bvert AmtsprOTSU. Da de skolde sflese de gamle Ea 
kasser, soni fandies i de fleste Stifter, fiiioges Lærerne 
at være Medlem af disse, naar de traadle ind i Hjæl 
kafsen. Bidraget blev nedaat for de Lærere, som ikke ha^ 
reglementeret lion, eller som havde Pension at udrede 
formanden eller hans Enke. Foruden Interessenternes Bid 
henlagdes til Enkekasserne Indtægten af vakante Skolelæi 
embeder og det, der kom ind ved at sælge eller b(<rtleje 
Degne- og Klokkerboliger med tilherende Jord, som ikke 
hovedea til Skoler. I Regelen var man saa lidet fremsyn 
mt man solgte disse Jorder til lav Pris. Hjælpekasserne bl 
næsten adelokkende Pensionsb arner, og selv »)m saadai 
ydede de kun hojst tarveUge Belob. Kancelliet skulde li 
sætte Lærernes, Amts^koledirektioneme Enkernes Pensi 
Den sidste maatte dog højst være ' s af Embedets I 
lægu^' 

Godsejernes Skolereglementer ]>assede ikke 
alle Heoaeeoder til Anordningens Bestemmelse', og man mal 
derfor paa Trolleboi^, Chrntianssæde og andre Sleder æn 
de gamle Reglementer efter den nye Tingenes Orden ; 
Uoiformiieien gik frem for alt. Da der suledes U 
approberedes et nyi Beslemeni for SkolevRS«Bet paa Christ« 




291 

ie, i hvilket man ikke fuldstændig rettede sig efter An- 
ningen, blev det ndtrykkelig betonet, at det var en 
dtagelse, som indrømmedes »med sæixleles Hensyn til 
ev Reventlows Fortjenester af Skolevæsenet.« Endelig 
ridede Reskr. af 21. April 1819 Skoleanordningemes Om- 
de til Als og Ærø. 



19* 



XII, 



L 



igesom Skolereformen begynder med en Foranstaltning til 
Læreres Uddannelse, saaledes slutter den ogsaa med et Skridt 
til Forbedring af Seminarieforholdene. Der er noget symbolsk 
i, at det, som Kegeringen udrettede for Folkeskolen, omrammes 
af Blaagaards Oprettelse 1790 og Seminariereglementets Ud- 
stedelse 1818; thi det bedste, den gjorde for Skolen, var netop 
det, at den sørgede for dygtige Lærere. 

Som det fremgaar af det tidligere, var der stor Forskel 
paa Seminariernes Arbejdsplan, uagtet der siden Aarhundredets 
Begyndelse var gaaet een og samme Hovedstrømning gennem 
hele Seminariebe vægeisen. Forskellighederne traadte tydelig 
frem i de Indberetninger, som Kancelliet modtog 1814 — 15 til 
Affattelse af Oversigten over Seminariernes 25 Aars Virksom- 
hed, og fremkaldte ganske naturlig Ønsket om en større £nhed. 
Biskop Boisen foreslog 1815, at der skulde udarbejdes et al- 
mindeligt Seminariereglement, og da Kancelliet efrer Kongens 
Paalæg herte de forskellige Seminariebestyreres Mening herom, 
vare de, naar Wedel undtages, alle enige om det ønskelige i 
at faa faste Bestemmelser for Optagelses- og Afgangsprøven, 
Undervisningsfagene, Timetallet m. v. Kancelliet var af samme 
Mening. Tanken havde allerede tidligere været fremme, og 
Kancelliet besad fra den Gang to Udkast: et fra Oest og et 
fra Hammond, men fandt det dog rigtigst efrer Saxtorphs For- 
slag at nedsætte en Kommission i denne Sag paa tre Medlem- 
mer og foreslog hertil de tre ældste Seminarieforstandere: Boi- 



293 

Hamniond og Saxtorph. Dette bifaldt Kongen d. 27. 
Jtnuar 1816. 

Det synes ikke, at denne Kommission har holdt Møder 
fer at drefte Sagen ved mundtlig Forhandling. Kun Saxtorph 
fig Hammond, der boede hinanden saa nær, kom sammen og 
forhandlede mundtlig. Derefter udarbejdede Saxtorph et For- 
ilag, til hvilket Hammond kun føjede nogle faa og ubetydelige 
Bemærkninger. Boisen affattede et særligt Forslag og sendte 
det til de to andre Medlemmers Betænkning. Uagtet disse ikke 
toge meget Hensyn til det, var Boisen dog saa imødekommende 
at tiltræde Saxtorphs Udkast, saa at dette 1817 forelaa Kan- 
celliet, underskrevet af hele Kommissionen. Boisen bemærkede, 
at det fremsendte Forslag var hans Medarbejderes, og at han 
vel knnde tiltræde det i Hovedpunkterne, men vilde dog tillige 
fremsende sine »Ideer til et Eeglement for de oprettede Skole- 
lærerseminarier. « 

Kancelliet indrømmede i sin Forestilling af 12. December 
1817, at det var vanskeligt at udarbejde et Keglement, som 
baade passede for Jonstrup og Brahetrolleborg og tillige for de 
senere oprettede Seminarier; )»thi vel sigte de alle til eetMaal, 
og vel undervises i dem alle omtrent i de samme Fag; men 
de to førstnævnte ere dog indrettede efter en hel anden Maale- 
stok end alle de øvrige. Det er derfor uden Tvivl nødvendigt, 
at Bestemmelserne i et saadant Beglement blive almindelige og 
saa lidet som muligt gaa i Detail, samt at Anvendelsen maa 
rette sig meget efter ethvert Seminaries særegne Beskaffenhed. 
Og da de kyndige og meget erfarne Mænd, som have udarbej- 
det Forslaget, ikke ere aldeles enige, foraarsager dette en ny 
Vanskelighed. Kancelliet har dog ikke ^ndet det passende at 
indhente nogen andens Betænkning over saadanne Mænds Ar- 
bejder.« Til Grund for sin S'orestilling lagde Kancelliet det 
saxtorphske Forslag, men benyttede dog Boisens paa enkelte 
Punkter. Dette gælder saaledes hele første Kapitel, som inde- 
holder de almindelige Bestemmelser om Seminarieuddannelsens 
Karakter. Dette er helt og holdent taget af Boisens Forslag. 
Naar det her betones, at den Dannelse, der skal gives paa Se- 
minarierne, bør være religiøs, praktisk og opdragende til Tarve- 



lighed — hvilket alt maa forstaas med (len tidligere Seniin 
ndvikling in mente — var der taget et klart Slandjiu 
for den foregaaeiide Tids S'oraeg poa at fare SeminarieudU 
daRnelseu ind i et fejlt Sjiur. I Bestemmelserne om de enlteltp* 
Undervisningsfag, Preverne "jg Tilsynet, fulgte KiinceUiel. der-" 
imod næst-en helt igennem Sastorph, dog optog det enkelte b?" 
Boisens Bemærkninger*) og gjorde hist og Lei' nogle Tilfojelaer," 
saaledea den, at der især skulde Isegges Vægt |iaa AlmueskoleJl 
fagene. I Hovedsagen skyldes Reglementet altsaa to Mænd,^' 
af hvilke den ene stod nærmest ved den fromniede Retning i\- 
Reformbevægelsen, den anden for Tiden nærmest den hidtlige.]! 
Det har sin Interesse at se, hvorledes de to Strømninger, dei^ 
ofte havde staaec skarpt over for hinanden, modes fredelig i 
det sidste storre Reformiu-bejde, ' 

Forslaget, der approheredes af Kongen d. 10. Fehruar 1818 
som Reglement for samtlige Skolelærersemi 
Danmark, indeholdt ferst folgende almindelige Bestemmelser. 
» 1 . I ethvert Skolelærersenunarium ber fornemmelig drages 
Omsorg for, at Semiuaris tens religiøse Folelse vække« 
ved Undervisningen, og at den næres og skærjies ved Niiturens 
Betragtning og Bihlens L-æsning. Den Sindsst«inning, somiS 
derved fremkaldes hos ham, hor endvidere gares livlig ved blid fi 
Omgang, saa at han, na^ir hnn modtager Kit Embede, kan V 
tiltræde dette uden overdreven Selvtillid med Ydmyghed fi 
i Sind og Hn og fele haftde i^yi^i og Evne til iit udbrede b 
saniiDe Aand i den ham betruede Kreds, idet han bibringer d 
fline Lærlinge de Kundsknher, han selv har indsamlet. 2. Ved ta 

*) Betegnaiide fur Boisen er deniia Bestemmelse: »Nøje Bekeadtskah 
m.ed &elve ReligionglgBrebogeriic, saa at hat) tUborligcn hau udvilite 
og forklare deres Udtryk og Mening, hvurved lian iniia gttres up- 
niteiksuin poa, at niuii vod at liehandle Religionens Lærdomme 
efter Kateketikkeiib atrenge Kegler, letteligen i t«mnie Grad knu 
lunkne Bemeneii Hjerter for RBligiswitel, i livilken man tnuutke 
ved Begrebei'nes Analyse oplyser Forstanden, og at det derfor 
kun er Begreberne i Lærebogerne, isolerte fra BoligiouQu. der 
bor behandles iitrengt kateketisk, men ut den egentlige Religion, 
der nærmest er Hjertets Sng. ikko tor være Genstand for Eato- 
kisBtioo.i Den sidste Del heraf blev dog atrogcn. ' 




i alle Seminurier ber i Stenleleijbed sigLea i 
laristen lærer det, ban efter sin Besteninielse behai 
undig og iiraktisk, al haDS Tænkekratt skærpes, 
Il han medbringer fra Institutlel levende Interesse for alt, 
id han som Skolelærer bar vide. ajiiui. Lysl og Kvne til at 
hniie sig videre i sit Fng. J. Her bsr ligeledes ved alle 
dntuier draget« Omsorg i'm; Ht Seminnristøn med Hensyn ttl 
VflTuaade og Klædedragt vænnes til Turveiighed, aoa 
lian fm Seminariet medbringer usvækket Sans fur denne 
Ijrd og ikke bar Maadaniie For neden heder, lier niaatte overstige 
B tilkoniDiende Knar ug iiiuligcii tjerne liaui Ibr langt bort 
den Kreds, i bvjlken ban som Ungdom si ærer bar at virke.* 
Ved Elevernes OiUagelse skulde de være mellem 18 
f 33 Aor og medbringe Vidnesbyrd om deres Helbred, Oj)- 
il og An]a;g Ibr Skolegerninjr. De, der boede nasrmest ved 
bnrinariflt, skulde mede personlig lil Oiitagelsespreve, de der- 
boende jiroves af Aintspruvateu. Pet fers te Aar var 
eaar, ug selv senere kunde en Kiev bortvises. 
Undervisningsfagene vare falgeiide: Ueligtoua- og 
Bbslkiindskub , Modersmnalet (Læsning, Sproglære og Slil), 
knTniogi Beguing, elementær Aritmetik og Geometri. Geografi, 
(Fædrelands-, Verdens- og Kirkehistorie), Under vi anings- 
i Oji drage! sesbvre (Antropologi, Psykologi, iilmiudelig og speciel 
[etodik saml jiraktisk FiVTdigbed"! og Gymnastik. Af Natur- 
iBdskab var kun pojiulær Astronomi et tvungent Fag, medens 
[atoibistorie xg Naturlivre blot F^kulde gives, hvor Umstæiidig- 
^jerne tillode det. Ogsaa Tegiieun den' isning blev gjort af- 
pBogig af Lejligheden og skulde især meddeles dem, der vilde 
Købstad skolerne. I Landbusbuldutng skulde Imade læres 
mdaætnin gerne lor Havedyrkning. Agerbrug og Biavl og 
^ge praktisk Behandling at' en Urie- og Frugthave. Haand- 
l^oingsander visning skulde kun meddeles, bVor der var Lejlighed 
jb'^et, og især angau de almindelige Hedskaber i en Laiidhus- 
I Musik kræveileB at kunne spille Salmemelodier og 
^dliesange paa et Stryge- eller Tasteinstrument, og den, der 
gere Kirkei^anger, miiatte kunne sj-uge de samme Melodier, 
■ped Bas og Mellemstemme, Pen vordende Organist 



skulde ikke blot kmt ue apille Orgel, meD tillige kende ssa mege£ 
af Hflrmoiiilæren, at han kunde spille Koraler efter becifret Bas.« 

Undervisningstiden, 42 Timer om Ugen, fordeltea aaa-| i 
ledes: Religion 7 Timer, Modersraaalet 6, Naturkyndighed 5,1i 
Matematik 6, Historie og Geografi 3, Musik 5, ITnderviflnings-j 
ug Opdrngelsealære o, Gymnastik 3, Landhusholdning og Haand^jq 
arbejde 2. Hvis der blev givet Undervianing i Tegning, eknld^ 
denne ligge uden for de 42 Timer. 

Ved Afgangspreven skulde der gives Karakter i felgend&| 
Fag; I. Religionskundskab, 2. Biblens Religionshistorie, 3. 6og-i| 
læsning, 4. Smukskrift, 5. Dansk Grammalik, 6. J)ansk Stil ogL 
Retskrivning, T. Kundskab om Vorden sbygningen, 8. Kegning-j 
uden skrevne Taltegn, 9. Tnvleregning, 10. Geometri, 11 Al- f 
mindelig Verdens- og den nyere Religionshistorie, 1 2. Fsedre- ] 
landets Historie, 13. Geografi, 14. Sang, 15. Orgelspil og 
strumentalmnaik, 16, Populær Antropologi i pædagogisk Hen"l 
seende og Metodelære , 1 T. Katekisation og andre praktiske I 
Prever paa at undervise Barn, 18. Gymnastik, 19. Landhus- 
holdning. Hvis Eleven havde faaet Undervisning i Naturhistorie, 
Naturlære og Tegning, kunde han underkaste sig Eksamen i 
et eller flere af di&se Fag og faa Vidnesbyrd herom paa sit 
Dimissionsbevis, men det lik ikke Indflydelse paa Hovad- 

Hvad Tilsynet angik, skulde enhver Ferstelærer tillige 
være Seminariets Forstander, der ordnede dets indre Husholdning, 
Overtilsynet skulde forblive hos Seminariedirektionen. Dog 
vedblev Jonstrup Seminarium indtil Aaret 1840 at staa under 
Kaneeliieta Bestyrelse. 

Dette Seminariereglement er et fortjenstftUdt og dygtigt 
Arbejde, udarbejdet med Omsigt og Sagkundskab. Havde de 
tidligere Planer robet, at man ved at meddele en mere almin- 
delig Dannelse var bange fur at liieve Skolelæreren op over 
Stand, blandt, hvis Medlemmer han iaær skulde færdes, saa " 
Reglementet af 1818, at maii var kommen bort fru denne Frygt; 
thi det tilsigter aabenbart at meddele den vordende Lærer en 
saadan aandelig Udvikling, som med Nødvendighed maatte med- 
Aff«, Mt han kom til at indtage et højere Standpunkt end Al- 



Fordringerne vare ran aske i enkelte Henseender lidt 

■e; men boB Udatederne nf Regteinenlet fandtea endnu 

I Del af den gamle Sk olebegejstring, der ikke frygtede for &t 

Idealet hojt. At NaturkynJighed ved Timefordelingen 

istigedea pna Historiens Bekostning, var vel til Dels en 

r Sftstorphs Forkaerligbed fur ait særlige Fag, men staar 

f Tegningens Udelukkelse fra den egentlige Fagkreds i 

! med Tidens Sans for det uuiiddelbnrt nyttige. Der- 

indre Vægt pua almindelig Aandsdannelse end 

for den vordende Skolelærer nyttige,« herunder ind- 

C HaandBrbejde og Landhusholdning. Det mau dog paa- 

I Summenligning med de gamle Planer for de jydake 

atmtrier tages der i Reglementet Afstand fru den foregaaende 

ds Vtilitariauie. Og den Keat af blot udvortes nyttige Di- 

ipliner, der endnu fandtes i Reglementet af 1818, svandt 

erkt ben under den forandrede Tidaaand. Slojden blev lagt 

Udstændig paa Hylden, .Agerdyrkningen ligesaa, og tilbage 

1 der kun en Smnle Havedyrkning som en en lille Frilufla- 

lel til Afveksling med det boglige Arbejde. Men hvad de 

Fag angaiir, bavde alle Seminarierne i Lobet af kort 

d indrettet aig efler det almindelige Reglement, og Overgangen 

r forholdsvis let, da Præstegaardsseminariernes Undervisning 

r gaact langt ud over de i Planerne afstukne Grænser." 

Det var jiaa hoje Tid, nt den endnu bevarede Interesse 
r en god Læreruddannelse gav sig Udtryk i det almindelige 
EBinariereglement ; thi der var allerede begyndt at vise sig 
Stromkientring, iler snart efter skulde fore 
id i et fuldstændig nyt Spor. I Aaret 1816 — 
nme Aar som Kongen ved at modtage '25 Aars Beretningen 
i Seminarierne havde udtalt ain Glæde over, >at den sau vig- 
B Sag angaaende Skolelaorersemiaarierne heldigeu fremmes og 
'BT god Udsigt for Fremtiden* — indgiiv den jydske Amts- 
. Stockholm et Foralag til Kancelliet, om at Præsterne 
Aalde have Lov til at opdrage unge Mennesker i deres Sogne 
lO Skolelærere for derpaa at lade dein tage Eksamen ved et 
ominarium, eventnelt efler et kort Ophold der. For deres 
liiglisheå skuJdø Præsterne enten befordres ti! bedre Kald eller 



udmærkes som andre af Staten fortjente Mænd. Dores Vaii| 
(lighed tii Be]ennuig burde bedømmes eflei' Seminariemea Kki 
amenaprotokoller. Ved denne Faranstaltning vilde Stateu ikkaj 
blot spare Penge, idet Seminariernes Anlal kunde indskrænkea 
men efter Amtsii rovsien s nsive Opfattelse vilde der udbrede^ 
en Btorre Kultur blandt Landboerne ved de Læreremner, di 
hleve overfledige til Skolernes Besættelse. Boisen, Saxtoriih ( 
HsDiinond, hvis Erklæringer indhentedes, misbilligede selvfelgelig 
dette Forslag, og det er karakteristisk, at som en af Hovcd- 
grandene imod det anfortea, at den firivate Forberedelse ikke, 
gav nogen Garanti for Dimittendens moralske Kgenskaber. Skulde. 
Forslaget preves, maatte man til Betryggelse mod en Hær t 
slette Dimittender faBlsaette, at den Dimissor, der havde faaot 
3 Kandidater rejicerede, skulde miste sin Dimissionsret, ligesaa 
den, fra hvem Halvdelen af 10 Kandidater efter hinanden havde 
fsaet ringeste Karakter. Derimod havde man intet imod, 
Seminarietiden forkortedes for dem, der ved en l'reve godtgjorde 
at være modne til at falge l'ndervisoingen i en hojere Klas 
Forelebig blev I'rovst Stoekholms Forslag lagt til Side.^ Men 
Aaret efter blev samme Tanke offentlig fremsat ai' Paalor Kofod 
Ancher i Stokkemarke, og hans Kollega Knaji i Brahetrolleborg v 
ikke heldig i sit Forsvar fur Seminarierne. Det var en Ind- 
rømmelse til disse Forslag, naar det 1824 blev tilladt I'ri 
lister at indstille sig til AfgBngai'rave jiau Seminarierne. ' 

Interessant er det at lægge Mærke lil, hvorledes Biskop 
Boisen i disse Aar optræder mod de Yderligheder, sum Semi- 
nariedannelaens Beundrere eller Modstandere vilde henfalde lil. Ved 
Affattelsen af Seminarieregleotentet havde han virket dæmpende 
paa de Fordringer, som ftenakom fra de forste; men samtidig 
maatt« han forsvare denne mod en af dens gamle Modstandere 
Biskop Munter. I det Udkast til de danske Biskoppers epistola 
encyelica i Anledning af Keformationsfeslen 1817, som Mflnter 
havde affattet, fandtes der meget nedsættende Udtalelser i 
Skolelærerne og Seminarierne. Herimod oplraadte Boisen meget 
energisk i sin Betænkning over Udkastet. Naar Mflnt«r er- 
klærede, at Seminarieuddannelsen savnede al Grundighed, 
detle ufortjent ; thi ve! var Undervisningen ikke grundig i videa- 



399 

hlelis Porstand, men afcken tige over for SkolelKTvrcos til- 
tende Virl»>mhed, ug Boisen bersable si£ heired paa sin 
faiS om, »t mange Ira ^'fste^borg adgaaede Seminarister 
S gmodige Kaiidskab«r som Isærer«. Boieen fandt, at de 
Ht«(M]e Udtalelser uiu Seminarienie vare u)>as9eDiIe ved en 
bstlis Lejlighed, ubillige mod de Mænd, der niesten gratis 
Jbtjåeåe med Nidkærhed i denne Gerning, i-g endelig ubevis- 
^; thi >del er dog umuligt for samtlige Biskopper at hare 
ktnekketis Kundskab om ethTeri Seminarium og om dets 
bad, og følgelig er Dokumentationen lige saa umulig. ^ Xaar 
T fremdeles skildrede Skfllelæreme ^m Tantn> Nyheds- 
mter og gen^ridige Personer, folte Boié^n sig krænket 
I det dybeste. >Kan delte siges um alle'? Og om det knude 
m, ber del da ikke lued uimodsigelige Gruode doknmenieree? 
rBom Ti Tilde gere Gejstligheden de samme Bebrejdelser, 
nl^ dea Tilde ensteniniig kræve de kraftigste Beviser. Bar 
driareme ikke samme Rettigheder?* Hau iudr«mmer, at 
■r v»r en Tid, hvor Anken mssiske rar grundet, men sden 
r Towen bleTgn anderledes |<aa Seminarierne. 'Skal da de 
neiende Skolelærere bede fur deres Fi*rmænds Synder y Skal 
de Standen brinEe* i Vanrvgie. fordi den tæller enkelte van- 
■^|tede?< Den knenkende Dom vilde sviekke I/a-rerne« Iver 
• bestyrke de hierarkiske Præster i dere* urigtige Fremgaugs- 
Veniodig tilføjer Boisen: .'Tidenies Besværligheder, 
f vekslende Stening synes for en Del at have svækket 
I for Skolevæsenet! O. hvor det skulde smerte mig. 
1 det ellers saa k^vrlighedsfulde Brev skolde tvært imod 
&tlerens ædle Hensigt give Anledning til end luere at 
ikke den og at sætte Skolelærerne, der saa hojlig behave 
■onens Titlid, i et ufordelagtigt Lys.« Boisen opnaaede da 
ta kt fau det jmagældende Af^ii af Fællesskrivebeu ændret. 
de Vink, han havde givel, bleve for en Del tagn« til Følge 
'. den endelige Affattelse. I denne ruses KegeriugeDS og 
lieforstandemes Nidkærhed, men det bemærkes derhos. 
Eleverne indtræde {ua Seminarierne med tiis Forkund- 
r Og kun ere der 2 — 3 Aar . mangle de Modenhed red 
I og trænge derfor til • Paam indere, der idelig kunne 





300 

niere og styrke dem i gadelige Følelser, flittig indprente dexx« 
de paa Seminariet lærte Regler, udvide dem og vise Anvendelserk 
deraf, saavel ved Undervisning som Eksempel.« Præsterne o(>' 
fordres derfor til at vejlede Skolelærerne i deres hele Embeds- 
ferelse, endog i at katekisere.^ Man foradsatte her ligesom 
ved Ordningen af Tilsynet, at de daværende Forhold, andei^ 
hvilke PrsBSten ordentligvis havde sterre pædagogisk Indsigt 
end Skolelæreren, skulde holde sig uforandrede i Fremtiden^ 
og synes ikke at have haft nogen Anelse om, at der kunde 
komme en Tid, da Præsten i en ganske anden Grad søgte- 
Tyngdepunktet for sin Virksomhed i Kirkens Gerning. 

Søge vi nu ved Reformperiodens Afslutning at faa et 
Overblik over, hvad der er vundet for den danske Folkeskole 
i den Menneskealder, her er skildret, da viser det sig, at i 
ydre Henseende er der ikke opnaaet vassentlig andet end det, 
som Kristian den Sjette tilsigtede, men rigtignok ikke formaaede 
at gennemføre. Skolepligten som Grundsætning var allerede 
udtalt i Forordningen af 1739, og Grænsen for den skolepligtige 
Alder sat ved Konfirmationen. Undervisningens Omfang blev 
foreløbig ikke meget større, og Tilsynet væsentlig det samme. 
Lønnen er kun en Grad bedre i Forhold til de forandrede Tider. 
Pensionerne ere blot nye i Formen; thi i tidlige Tider fik den 
affældige Lærer Ret til at blive i Embedet imod at holde en 
Substitut, og undertiden fik Enken den samme Indrømmelse. 
Foreningen af kirkelige Forretninger og Skolegerning er heller 
ikke væsentlig ny, da den gamle Forordning vilde, at alle Degne 
skulde holde Skole. At Skolepenge afskaffes, og alle Skole- 
udgifter tilvejebringes ved Ligning, er et stort Fremskridt; thi 
derved bliver det slaaet fast, at den offentlige Skole er et 
Samfdndsanliggende. Men paa alle disse Omraader. fandtes der 
tidligere noget tilsvarende, som nu kun blev udvidet, forbedret 
og i højere Grad virkelig gennemført. Det eneste fuldstændig 
nye i Frederik den Sjettes Skoleordning er Læreruddannelsen. 
Men herved blev ogsaa vundet noget meget betydeligt, saa vist 
det er, at som Læreren er, saaledes er Skolen. Og lad end 
den Uddannelse være mangelfuld, som Seminarierne baade den- 
gang og senere har givet; saa længe der ikke til nogen som helst 



301 

n Lærervirksomhed i Danmark end Folkeskolens er krævet 
agogisk Fordannelse, maa det regnes for et stort Fremskridt, 
at man dog paa eet Omraade gennemfurte den Grandsætning, 
it til at være Lærer kræves der Læreruddannelse. I neje For- 
bindelse hermed staar en anden Omstændighed af stor Betydning. 
Ved de mangfoldige Forhandlinger om Skolespergsmaal skabtes 
der, hvad der ikke kendtes forhen, en psedagogisk Bevidsthed. 
Vel var denne indskrænket baade i sin Synsmaade og med 
Hensyn til Udbredelse i Folket; men den var nu engang kaldt 
til Live og voksede sig stærkere og rummeligere med Tiden. 
Derved blev det ogsaa muligt, at Folkeskolen, uden at dens 
jdre Former væsentlig ændredes, ef^erhaanden kunde virke paa 
en stedse fyldigere Maade. 

I Sammenligning med andre Lande vare vi i 1814 vidt 
fremme. Norge kom forst saa langt 1827 og Sverrig ikke fer 
1842. Selv de fleste tyske Stater stode tilbage for os paa 
Skolelovgivningens Omraade. Kun Skade, at vi levede for 
længe paa Traditionen om, at Folkeoplysningen stod hejt i 
Danmark. Men naar en følgende Tid har villet se med Eingeagt 
paa den pædagogiske Bevægelse, her er skildret, er det 
kun simpel Betfærdighed at erklære Oplysningstidens Skolere- 
former for et. af de smukkeste Vidnesbyrd om dens humane 
Interesser og denne Periode for den indholdsrigeste i den danske 
Folkeskoles Historie. 




Henvisninger og Anmærkninger. 



' Hist. Tidsakr. IV R. 1 B. 177 f. 

' Arkiv for »Kommissionen for de danake Skolers bedre Indretnings 
(Bkolek. Art.). — Det til Forelæggelse for Kongen bestemtB Udtog af 
Beretningerne, hfori dog intet om de bornholmske Enbatæder, findes 
i Danske Saml. II B. 3 B. 146 f. (O. Kringelbaoh: Et Far Bidrag 
til Sko le væsenets Historie i Slutningen nf forrige og Begyndelsen a 
dette Anrhimdrede.} 

' Kane. ug Skolek. Ark. 

' Økonomi- og Kommereekoll. Ark. — C. E. Mangor; Efter- 
retninger om dot naeetvedske {>atriotiEko Selsknb, 17S3. 74 f. — Eaiidets- 
tidende, 1782. 49 f. — P. Thanrup: Arkiv for Statistik, Politik og 
Husholdningsvidenikaber. 1795—1800. I, 35e, n. 573 f. — C. Poi 
toppidsn: Magasin ibr almen n.vttige Bidrag ti) Kundskab om Ini 
retninger og Porfatoinger i de danske Stater. 1702—93. II, 122 f. - 
Nyarup og Lahde: Portrætter og BiografieT. I. (Rybarg) — Heakript- 
saml. *k 1780, "/• og "/» 82, *h og "h 84, "/« 85. 

> J. Lnrsen: Bidrag til det off. Skolev. Hist. i Kbh. 1881. : 

' Hist, Tidsskr. IV R. I B. 167. — G, P. Gnarmnun: Efter- 
retninger om Vejle. 1794. 39. — P, N. Proat: Beskrivelse over King- 
fcebing. 1817. 125.— M.Galtl.6n: BoEkriveIao over Randere. 1802. 92. 
— J. J. Pyhn: Efterretninger om Kolding. 1848. 159. — lleakript- 
uml. "/)= 1790, •"/. 92, '/,i 92, "/jo 86, "ht 86, •'h 94, "h 98. — 
P. Tbaarup: Helsingørs vennen. 1819. 20 f. - Iris og Hebe. 1796. 
IV. 180, 1799. II. 49. 

' N. E. Balle: Schreiben an dus Pbitantropiura eu Marschlin. 1775. 

' J. Meller: Balles Levned. 1817. 135 f. — L, Koch: 
Balle. 1876, 196 f. — PalleaenB Mnanedsakr, 1808. 1. 445, — Pligt- 
ankeret. I, 32, — Kirkehist. Saml, III B. 4 B. 1 og 75C. — Kano. 
Supplikprot, 1788-80. — Viaitatabar, i Sltolek. Ark. — Kane. Prom. 
"hl 1702, ■/,, 98. 

' Plietaiikeret, I-II. Resltr. ■'/« 1T96, "/, 98. 



10 



303 

N. Blicher: Topografi over Vium Præatekald. 1796. 260, 



>> Kollegialtid. 1817. 716. Fundats for Enkekasse i Fyns St. 
"/i 1789, i Tøminglen "/n 1800, i Viborg St. »/t 1818. 

^' P. C. Steenvinkel: Tanker om et Middel til større Oplys- 
ning og Ssedelighed for Almuen paa Landet. 1782. — Litterar. Pro- 
gresser. II. 273. 

" Skolek. Ark. 

^* T. Rothe: Vort Landsbyskolevæsen. 4de Anh. til Vort Land- 
væsenssystem som det var 1783. 1785. — J. H. Tauber: Nogle 
uforgribelige Tanker om den nærværende Gæring i Undervisningsfaget. 
1790. 

'* Eeskriptsaml. — Sjællands Stiftsøvrigheds Kopibog. — Indber. 
om Købst. Skolevæsen. 1784. (Skolek. Ark.). 

*• P. Paludan: Beskrivelse over Kalundborg. 1788. 198 — Sjæl- 
lands Stiftsøvrigheds Kopibog. Beskr. */n 1783, Vi o 86. 

»^ Reskr. "/, 1786, "/n 90, '/? 91. 

^^ H. Eckert: Orllndung und Entwickelung des k5niglichen evan- 
gelischen Schullehrer-Seminars in Tondern. 1888. — . Egeria I. 2 B. 
168. — C. F. Allen: Det danske Sprogs Historie i Sønderjylland. 
I. 333 f. 



IL 

* Minerva. 1801. L 113. — Iris. 1791. IV. 70. — Om Rous- 
seaus Emil se Sneedorff: Den patriotiske Tilskuer, Nr. 272—73 og 
Suhm: Trondhjeraske Saml. III. 313, hvor den opføres under »Slette 
Bøger <(. 

' Friderike Brun: Wahrheit aus Morgentrliumen. 1824. 10, 
14, 110 f. — N. M. Petersen: Bidrag til den danske Lit. Hist. V. 
I. 12 f. — Fallesens Maanedsskr. VI. 343. — Rahbek: Erindringer. 
III. 118. — J. G. Rist: Lebenserinnerungen. 1886. I. 119. 

» Fr. Sneedorff: Saml. Skr. L 160. — Minerva. 1794. IL 1. 
— J. Baggesen: Labyrinten. II. 401. (jfr. L. Eft. 1795, Nr. 46). 

* Skriv, fra L. Reventlow af "/s 1790 i Skolek. Ark. — C. J. R. 
Christiani: Beitrage zur Veredlung der Menschheit. I. 133. — M. 
F. Liebenbergs Overs. afHeusinger: Wertheims Familie. I. 30. 

* H. Heppe: Geschichte des deutschen Volksschulwesens. I. 123 f. 
— K. Schmid: Encyklopædie (Rochow). — C. F. Riemann: Ver- 
such einer Beschreibung der Rekahnschen Schuleinrichtung. 1781. — 
F. E. Rochow: Geschichte meiner Schulen. 1795, jfr. Fallesens 
Maanedsskr. IV. 686. — Samme: Litterarische Correspondenz mit 
verstorbenen Gelehrten. I. 66 f. (jfr. Lærde Eft. 1799. 734). 

^ H. C. Lange: Das konigliche evangelische Schullehrer-Seminar 
zu Segeberg. 1881. — Schl. holst. Provinzialberichte. 1788. I. 113 f. 

- Egeria. L 2 B. 169. — Lærde Eft. 1797, Nr. 26. - J. G. Rist: 
Lebenserinnerungen. I. 87. — J. K. Høst: Clio. 1813. II H. 80. 

- J. Møller: Teol. Bibi. VIIL 368 f . — I Skolek. Ark. findes en 
ftf L. Reventlow fra Prof. Muller i Kiel tilvejebragt Umstandliche 



i 



' 'Kftcbrlc&t von Sr^ gegenwSiti^n ftuaære Verfnssimg ntid inne 

ilchtiuig des kflnigllchen diirch den scligen XniiEler Cramer geatiftetenJ 
SchiilrooiBterseminarii xu Kiol. 

' F. Nygaard: EftorslEegbelekabets Skole o^ £dv. Stomi. 

— Vor Ungdom. 1889. 1 r. — H. Lund: Selckabet for Borgerdyd] 
1885. — Minerva. 1798. I. 129. — Kahbek: Erindringer. lU. If 

— Snnime: Tnlc i Selsk. for Efteral. 4. Marts 1704. — Indber. < 
Privatskolar. 1801, {Skolek. Ark.). 

' Skoleregleraent l'or Baroniet Brshetrolleborg »f "/is 1783, konl'.B 
",'i 1785. — Brahetrolleb. Skotek. Protokol. — C. C. Birth: TvendoJ 
Tuler, holdne i Anledning nf Skolevæscneta forbedrede Indretning i 
BrahctruUeb. Sogn, 1784. — F. G. Besewitz; Gedanken, VorscUage * 
nud 'Wiinsche xur VorbeEsemng der ftff. Erziehung. T. 4 St. — Jf. 
Basmusaen Søkilde: Gaml« og Nye Minder om Brahetrolleborg- 
ag Omegn. 1870. — Sam in o: Da reventlowske Skoler. 1883. — 
Samme: Udskiftningen ved Brahetrolleb. for 100 Aar fliden. 1888. ' 
-~ C. F. Jørgensen: Urfihettulleb. Si^is Degne- ug Skolehistorie. I 
1874. — C- Iversen: Almennyttige Saml. IV. 216 f. — Litterat. 
Progresser. III, 177 f. — Fyns St. AdresBcavia. 1800, Nr. 121, 128' 
vg 1808, Nr. 198. - Bgeria. I. 1 B- 197 f. —Vor Ungdom, ir"" " 

' Visiiatapiotokol for Biskopperne i Fyns Stift (Odenso 
arkiv). - C. C. Carlsen: Samleren. 1864. 36* f. — Hist. Tidsakr. 
VLR. 4B.156. — E. Sarensen: Mit Levnedslab. 1847. 206. Anek- 
doton om Biskop Blochs Eatekiaation maa tages med Forbehold, da 
Meddelelsen bidrerec fra hans Modalandeco. 

'" Skolcreglemont for Grevsknbet Lindenborg af '/( 1786, kuiif, 
"/, B. A. 

" Skoleregleraent for Grevskabet Chriatianaaæde af "j'n ITfll, 
konf. "i'i 1792. - A. F. Bergsøe: O. D. F. Eeventlowa Virksom- 
hed. 1837, II. 270 f. — H. KasmUBBon: Grev Reventlow og Bon- 
dens Frigorelsa. 188B. 104 f. - K. Sørensen: Mit Levnedsløb. 
120 f,, 191 f. — Mindetaler over C. D. F. Keventlow. 1828. 

" Skolpregleraent for Biironiet Taasinge "ji 1796, for Baroniet 
Lavcnborg '",'. 1797 (jfr. Eeskr. '/b 1804), for Baroniet Lelin '7. 1806 
(jfr. Kollegialtid. 1806. 597). Om Skolerne paa Gravakabet Holstein- 
borg, ae J. A. L. Holm; Fred. Ad. Greve af Holstein. 1844. S f., 
43 f. Om Ryberg: KoU^altid. 1811. 771. 

" L. Koch: Den danske Kirke« Hiatorie 1801 — 17. 68. 



71. — A. F. B( 

' Bentekamm. og Kancell. yoreslillings- og SupplikproL 1785 — 89. 
De vigtigste Indlieg ore fra Landbokoramisaionen af "!i 1786, '"/> 8fl, 
"/n 87, "/s 88, fra Stiftsøvrigheden af '/t 85, Vi 87, ".', 89 og V( 
89, Kentekamro. Forestilling nf "I, 178G, bifaldet ved kgl. Rea. af •,', 
fl. A., og Kane. ForeBtilling af ''/i 1789, der fremkaldte kgl. Rea, af 



305 

'7» s. A. — Kun vedrørende Kronborg og Frederiksborg Amter er 
Betænkning af *'/t 1789 fra den *U s. A. nedsatte Kommission, bi- 
faldet ved Beskr. '^/n 1789. Jfr. Hansen: Beskrivelse over de efter 
en kg^l. Kommissions Forslag paa Frederiksborg og Kronborg Amter 
foretagne Indretninger. 1790. 118. — Minerva. 1788. IV. 2. 

* Reskr. ^»/. 1794. 

* [J. A. Gram er:] Ønsker om en G^neral-Skole-Kommission og 
derefter en General-Skole-Direktions Indretning. 1787, Forfatterskifbet 
til denne Pjece er tidligere tillagt L. Beventlow (jfr. Nyerups Lit. 
Leks.), men i en Skrivelse i Skolek. Ark. af '*/« 1790 erklærer denne, 
at Cramer er Forf. 

* A. G. Faber: Landsbyskolernes sande Beskaffenhed. 1787. 
I 

"* J. Mechlenborg: Uforgribelige Tanker til nærmere Eftertanke 

om Midler til Landalmuens bedre Oplysning især formedelst Skole- 
væsenets Forbedring. 1788. 

" H. Heppe: Geschichte des deutschen Yolksschulwesens. I. 249: 
iBei den virginibus ist das Schreiben nur ein vehiculum zur Luder- 
lichkeit,« skrev en gammeldags Skolemand. 1772. 

» Skolek. Ark. (L. Reventlows Skr. af "/la 87, */a 90, *•/• 90 og 
»•/s 90, Stiftsøvr. Erkl. af Vs 89). 

^o Kane. og Rentek. Forestillingsprot. 1789. 

** F. C. Trant: Ueber Schulen und Schulanstalten in Diinemark. 
1789. 

^' Skolek. Ark. — Lærde Eft. 1796, Nr. 1. — Fallesens Mag. III. 
623. — NyerupogLahde: Portrætter og Biografier. HT. (Bastbolm). 
— J. Møller: Balles Levned. Bil. 136. I det her meddelte Brev 
fra Biskop Janson holder denne paa Bispernes Tilsyns- og Kaldsret. 
Naar Helveg (Kirkehist. II. 248) og-Schebel (Dansk Mdsskr. 1868. 
H. 275) heraf vil slutte, at man med Opgivelse af det kirkelige Navn 
Degn tænkte paa at drage Skolen ud af Forbindelsen med Kirken, er 
dette uberettiget. Baade G. Reventlow og Hertugen af Augustenborg 
holdt stærkt paa Foreningen. Hvorfor skulde man ogsaa tænke paa 
en saadan Skilsmisse i en Tid, hvor baade Præst og Skolelærer be- 
tragtedes som »Folkelærere«? En anden Sag var det, at man vilde 
vende det gamle Forhold om, saa at Skolen i Fremtiden blev Nr. 1. 

IV. 

' Dette Afsnit er, hvor ikke andet nævnes, efter Skolekommis- 
sionens Arkiv. 

* O. Nielsen: Kbh. Hist. og Beskr. V. 680. — Samme: Kbh. 
paa Holbergs Tid. 267. — G. H. Brasch: Vemmetoftes Historie. II. 
64, 216. —Rahbek: Erindringer. L 21. — G. Nyrop: J. F. Glassen. 
272. — Fallesens Mag. IH. 618. — R. Nyerup: Kbh. Beskr. 1800. 
632. — Vor Ungdom. 1890. 278. 

» Egeria. I 1 B. 197 f., 2 B. 75 f. 

* Fallesens Mag. III. 626. — J. Jensen: Hist. Efterr. om det 
blaagaard-jonstrupske Sem. 1790—1841. 12 f. Jfr. Guldbergs Overs, af 
Niemeyers Grunds. II. 292 og Ghristianis Beitråge. 1 B. 2 St. 104. 

20 



j 





Slaanedstidende for Skoleterere og Opdrftgere, 2. Aurg. 1, H. 11^ 
vil yide, Bt Hofrmid Wolke ratdvirkede til Oprettelse af Seminariet 
paa Blaagaard under sit Ophold i Kbli., hvilket gentages af J. Jorgen- ' 
Ben i hans Pædagogikkens Historie, 1846. Bet er imidlertid urigtigt, 
~Wolke var kun i Danmark ITS4 og opholdt sig derpaa i Busland til 1S02. 

» Jfr. TI. 80. 

' A, Einer: Efterr. om det kgl. Vajsenhus. 1881. 81, Bl. — 
J, Jensen: Anf. Skr. 68. 

^ O. "W. Tidemnnd: Det bliiBgaard-jonstrupske Skole lærerseni. i 
100 Aar. 1800. 140. 

' Pligtnnkoret. I, 37. 

' Balles Sargetaler over Riber og Claussen. — Ruhbek: Erin- 
dringer, m. 109. — Hccmoder. 1796. 61 f. — Iris og Hcbe. 1796, 
IV. 3B7. 



" Iris. 1795. I. 118. — Vor Ungdom. 1890. 273 (. 
>• Guldbergfi Overs, af Nieraeyers Grunds, n. 297, — X. E. 
Balle: Tale ved Sem, Indv. pen Jonstrup, 8. Okt. 1809. 

" Kirkehist. Saml. HI E. 4 B. 1 f. I dette Udtog af Balles 
Tisitntsberstninger træfies ofte Bemærkninger om Præsternes Frtedikener 
som disse: »Om Chrislo intet Ord« — »praktisk, men uden Kristen- 
domi — ihans Talii var uden Bibel og Kristendom« — nevangeliak 
Trøst og Opmuntring or nu sjælden at høre.« 

" N. E. Balle: Anf. Tale. 1809. 

'» Iris og Hebe. 1791). I. 59, 1797, HI. 248. — F. Thaarup: 
Mag. for Danm. og Norges topogr,, økon. og stat. Heafcr. IH. — 
A. Gamborg: Hvori bør Al mueungdo toraen ondervisos. 17. 

" J. Maller: Teol. Bibi. XX. 276. — Kirkehiet. Saml, III R. 
4 B. 666. 

" Minerva. 1764. II. 145. 

'■ P. H. Guldbe'rg: Tale paa Som. Stiftelsesdag. 1811. 

" Samme: Mindetale ovei Riber. 1797. 

'" Minerva. 1794. II. 1. — Iris. 1795. I. 118. 



" Guldborgs Ove 
Peder Jensen. 216. — 
underv. 1796. 

" Sohi. holst. ProTinziaiberiohta. 1788. I. 145. 

" Sastorphs Indbor, om Jonstnip Som. '".'i 1816. Kane. Ark. 

" Kane. Botænkn. af "/i 1816. 

'* Om Brahetrolleborg Bern. se Fakken »Akter det trolleborgska 
Sfim. vedrørende« i Skolek, Ark. og Seminariedirektionens iForfaasdUiigvr i 




307 

protokol i Odense Bispearkiv. — Reskr. •/• 1794, »»/^ 96, »»/i 1801. 
- Minerva. 1799. I. 129, 1800. II. 128. — Jfr. de under H. 9 
anf: Skr. 

'^ P. Yillaume: Entwurf eines SchuUebrerseminariums. Trolle- 
l)org. April 1794. 128 S. i Folio. (Skolek. Ark.). 

*• Om Seminaristernes Fortrinsret: Reskr. »»/s 1796 og Plak. "/» 
1812. Om Fritagelse for Militærtjeneste: Reskr. V« 1796 og Kane. 
Skr. V« 1806. (EoUegialtid. 1806. 880). 

»» X«rde Eft. 1806, Nr. 42. — Litteraturtid. 1816, Nr. 11. — 
!Sr. Rasmussen Søkilde: De reventlowske Skoler. 78 f. — N. M. 
Petersen: Bidrag til den danske Lit. Hist. V. I. 72. — Vor Ung- 
dom. 1890. 277 f. — Gampe: Revisionsværk. VI. — Christiani: 
[Beitr&ge. I B. 1 St. Ueber Eintheilung der Scbulen in Classen, vor- 
zuglich in Beziehung auf Landschulen. 

I »® Minerva. 1797. IH. 224. — Egeria. H. 1 B. 283, 286. — 

i[J. F. Gest:] Nachricht von einer Erziehungsanstalt in Bernstorfs- 
minde. 1802. — P. Villaume: Grundsatze und Einricbtungen zur 
Igemeinsamen Erziehung gebildeterer Stande nebst einem Bericbt von 
der Srziebungsanstalt zu Bemstorfsminde auf der Baronie Brabetrolle- 
Itorg in Flihnen. 1804. (Overs, paa Dansk af Oest). — Reglement for 
! Eleverne i Opdragelsesanstalten Bemstorfsminde. — Jfr. II. 9 og IV. 26. 

»« F. Sneedorff: Saml. Skr. L 153. 



V. 

1 Dette Afsnit er hovedsagelig efter Skolek. Ark. 

* Af disse Indberetninger, der indeboldt et fortrinligt Materiale 
til Skildring af Landsbyskolevæsenets daværende Tilstand, findes kun 
Indb. fra Ribe Stift og et Par andre Brudstykker i Skolek. Ark. 
Ogsaa de Udtog, der foretoges af dem^ ere forsvundne. 

3 L. Ko eb: N. E. Balle. 87 f. — Samme: Den danske Lands- 
uskoles Historie: 1882. 50. — Jfr. VI. 46. 

* Om disse Bøger se VI. 

5 H. Ussing: Kirkeforfatning. III. 1 B. § 189. — Forslag til 
Landsbyskoleboldemes bedre Belønning og Skoleembedets større Virk- 
Bombed. 1783. — En mærkelig og fornøjelig Samtale mellem Micbel 
Sognefoged og Mads Skolemester. 1787. — L. Eft. 1789. 177. — 
Minerva. 1791. II. 188. — F. Tbaarup: Arkiv for Statistik, Poli- 
tik og Husboldningsvidenskab. 337 f. — Kauc. Prom. "/i 1791, »/lo 
1793. — Iversen: Almennyttige Saml. 24 B. 297 f. indebolder »Peder 
Degns Trøsteskrift til hans Medbrødre i Herren,« et versificeret For- 
svar for Degnenes Uundværlighed, holdt i en meget' ironisk Tone, f. 
Eks.: »Nej, Troen den er bygt, naar man vil rigtig regne^ ej blot paa 
Præsterne, men og paa Sognedegne. Hvad blive Præsterne, om Degnene 
forgaar? De blive hjælpeløs', ja Bukke uden Faar.« 

' Kane. Ark. 

' I Iris og Hebe. 1802. III. 104, spørger Sognepræst T. M. B. 
Galskjøt: »Kan de Penge, som anvendes til at købe og reparere 
Hessehagel og Messeskjorte samt til aarlig adskillige Gange at vadske 

20* 



i 



308 

den sidste, ikke bedre anvendes?« og foreslaar at bruge Pengene til 
Sognebogsamlinger. 

8 L. Koch: Den danske Kirkes Hist. 1801—17. 48. — Dansk 
Maanedsskr. 1868. II. 277. 

' L. Reventlow fastholdt dog ikke paa dette Punkt alle de til- 
svarende Bestemmelser fra Trolleborg; thi her nød Skolekassen bl. a. 
godt af Bøder for Lejermaal og for at bande i Tingstuen. 

^^ Saml. af Bestemmelser, vedrørende Borger- og Almueskolevæ- 
senet i Kbh. 1891. 44 f. 



VI. 

• Minerva. 1791. II. 193, 1795 I. 193. — Iris. 1795. I. 116. 
— Iris og Hebe. 1798. IV. 79, 88. 

2 Egeria. I. 1 B. 543. — Minerva. 1791. ni. 1, 1794. n. 1, 
1801. I. 227. Fallesens Maanedsskr. X. 466. — L. Koch: Den 
danske Kirkes Hist. 1801 — 17. 301. — Jfr. Hertugen af Augustenborgs 
Udtalelser om Præsternes Undervisning i IX. 

3 Minerva. 1797. III. 51. 

I * Iris og Hebe. 1796. II. 1. 

* J. L. Forchhammer: Ueber Schulen und vorlaufige Bedin- 
gungen zu ihrer Verbesserung. 1800. 

« Reskr. ^'t 1796. 

^ Skolek, Ark. 

®F. Ekkard: Plan til en mindst bekostelig Opdragelses- og 
Understøttelsesanstalt for fattige Piger for at forskaffe Hovedstaden 
dydigere Efterslægt. 1789. — A. Gamborg: Hvori bør Almueung- 
dommen undervises. 1814. 

9 Fallosens Maanedsskr. VI. 343. — Kirkehist. Saml, IH R. 
2 B. 25.6 f. 

^° P. Hansen: Noget om Almueskoler tillige med Efterretning 
om Helliggeistes Sogns Sittiges Skole. 1796. — Samme: Arkiv for 
Skolevæsenets og Oplysningens Udbredelse i Kristianssands Stift. I — II. 
1800—03. 

Penia. 1811. 247. 

J. P. Mynster: Meddelelser om mit Levn. 187. — J. Møller: 
Teol. Bibi. V. 351. 

Egeria. II. 1 B. 286, 2 B. 173. 

Egeria. II. 1 B. 263. 

Stiftsøvrighedernes Indb. 1806. (Skolek. Ark.). 

Reskriptsaml. 

Skolek. Ark. Jfr. Fortalen til Steenvinkels Forelæsninger over 
Xærebpgen . 1795. 

'^ Politivennen. 1804, Nr. 299 og SOI. 



*• Tris og Hele. 1799. L 59 f. — PynB StHls VIsltoUprotoltol. 
*• KoUeginl Ildende. 

»> H. P. Mumme: Bidrag til Odense Bya Historie. 1857. 12 f. 
i— F. J. Bei'h: Udsigt over de luhnske Stiftelaer i Odense. 1804. — 
P. T. EngeUtoft: Jubelfesten i Lahtia Stiftelie. >'h, 18S4. 1855. 
KoUegiditid. 1812. loa. — Peiii«. 1818. 48. 
P. W. Heiberg; Johan Hendrich Birens's BiogrnS, 1813. 
Surolinger. odg. af det InirnholQiske Selskab lur Efterdægten. 
I— S H. 18Ce— 08. 

» Pallas. 1796. 1. 262. — Lærde Hft. 179S. 786. — Penia. 
8&S. 

• Egeria. I. 1 B. 140, 4*6, 461. — Penia. I80C. 92. 
' Beakriptsaiol. — Potiia. 1814. 171. — F>na SlifW Lnndemode- 
1813. 813, — A. P. Meden: Om SøndagBakoIerno i Aalborg. 
-18. 

• B. Nyoriip: Alm. Morskab.'! liean i ng. Fortalen. XS. — Plum; 
^aandbog. 26. — J, Junge: Den nordsjællandske Landalmue. 106. 
~- Knne. Fores til li ngsprot. 1813. 

J. B. Basedow: Sikker Vejledning til den bedste Bemeo()dta- 

ffHee. — C. G. Salimann: Anvisning til en om end ikke fornuftig, 

■a dog alamudisk Børneopdragelse (iKrebibiicblein«). Overs, af J, H. 

ktirier. 1783. — Samme: Anvisning til Opdrageres Opdragelse. (»Amei- 

■nMchleini;). Overs, af C. L. Stram. 1807. — Bidrag til Bemeap- 

lafplsens Forbedring: I. Anvisubg til den fysiske Opdragelse af 

Stuve. II. Anvisning til den muralske Opdragelse af G. ZoUi- 

.fer. Overs, af E. J. J. Balle ined Anm. af J. C. Tode. 1786. — 

H. Camper Revisionsvierk, det hele Skole- og OpdragoUes-YEesen 

..gttaende. Udarb. ved et Selskab af prakt. Opdragere i Tysblaiid, ug 

ivers. af J. Worfel. 1-18 D. 1799-1806. — J. J. Bousseau: 

eller om Opdragelsen. Særtr^vk af Revisionsv. 1805—06. — 

J. A. atrnve: Haandbog i Opdragelsen for Medre og Bemevenner. 

>ven. af M. Hallager. 1601. lEt Udtog af sEmik, med nogle Anm. 

" den tyske Udgiver). — J, H. G. Heusinger: Wertbeims Famille. 

I teoretisk-praktisk Anvisning til en regelret Bømeopd ragelse. Overs. 

f M. F. Liebenberg. 1-3 D. 1799-1802. — S. Hahnemann; 

hauidbog for Madro eller Grundstetninger fur Børnenes forste Opdra- 

[alae. Overs, af U. C, Michelsen. 1799. — A. Albanus: Om pæda- 

^ — 'ske Straffe og Belønninger. Overs, af G. J. Brandsted. 1801. — 

r. Lehne: Udkast til en teoretisk Pædagi^ik. Overs, af S. N. 

r. Bloch. 1803. — J. Kunt: Om Opdragelsen. Udg. af F. T. Bink. 

Vnrs. af J. St. Heger. 1809. — A. H. Nieiueyer; Grundsntninger 

Opdragelse og Undervisning, for Foraaldte, Huslærere og Skolo- 

ad. Overs, af F. Haegb Guldberg. 1—2 D. 1800-01. - F. G. 

lewitz: Borgerens Opdragelse tii den sunde Forstands Brug og en 

iioMiDytlig Virksomhed, Overs, af H. J. Clementin. 1774, — O. J. 

Ohristiani; Beitriige KUr Veredliing der Menschheit, herauagege- 

1 aus dem Er/.iehungsiiistitut bei Kopenhagen. 1—2 B. 1796—97- 

roue BeitrUge. 1 B. 1—2 St. 1802—03. — L. C. Sand - " '~ 

il PKdugogikken og dens Historie. 1 — 2 D. 1804— OS. 

" J. B. Taubet: 2fogle uforgribelige TbnUet 




^ 310 

OKring i TTndervisningsAget 1T90. — F. J. Bech: TejJedning til at I 
opdrage en sund, fornuftig, dydig og Ijkkelig Åfliom. 1792. — S. N. P 
J. Bloch: Hvilken FremgRngsmsiide burde man. ved Ungdommeni 1 
allerfijrste TInden,-isning helst Tolge. 1800. — Sammen Bidrag tilt 
Kritik af TTndervisQingametudeTi med Foralsg [il saniweG Forbedring. 1 
1802, — L, Heiberg: Hvad ber Staten gore for Opdngelwn? Hvad i 
for TJndervianingen? 1808. ^ J. H. Weisa: Banndbog i Opdragelse 
l»ron for Forældre i de kultiverede Sttendec. 1803. — C. F. Degen: 
FmdHgogiske Aforismer i Bystemutisk Sammenlueng. Et Bidrag til 
OpdragelBeslBren. 1799. (L. Eft. Aarg. 171i9]. 

" P.Villnumc: Praktielc Haandbog for unge Gejstlige og Lærere 
i Købstad- og Landsby skoler Ovt-rs. af L. Hasse. 1794. — J. C. P. 
Bist: Anvisning for Skolemestre i de lavere Skoler til deres Embeda 
relte Feralee. Overs, af L. Ensse. 1794. — F. Plum: Hanndbog for 
Ltercre og OpsyusmiEnd ved Borger- og Almueskoler. 1802. 

" K. Knudsen: Anvisning til Kateki^ation for Børn. Uddraget af 
Streiowii Haandbog for Skolnhaldere. 1787. — C. Daub: Lærebog i 
Katekotikken. Overs, af A. K. Holm. 1802. — P. O. Boisen: BUte- 
ketik, 1803. — P. Holst: Korte Kegler Ibr den kateketiske Uoder- 
visning i Rolij^oneii. 1810. ^ P. Sandberg: Haandbog ved den. 
katekctiike og dinlogislte Undervisningsraaftde. 1812. ^ N. L. C. 
Bent/on: Kateketiske Kogler, udarb. med nsermest Hensyn til Skole- 
ItBrare. 1822. — H. A. Bjorn: Om den eroteraatiske TJndervisningE- 
raetode. 1816, — C. L. Strflm: Dan sokratisk-kateketiske Under- 
vianingsmet<«3a. 1806. — K. C. G. Zerrenner: Metodebog eller V^- 
ledning til eu rigtig LEeremnade for Almueskolelærere. Overs, af J. C. 
UlUIng. 1817. 

" P. Hansen: Arkiv for Skolevæsenets og Oply-sningens I 
bredelaa i Hristianssands Stift. 1-2 D. I80O-O3, _ P. Plum, 
C. Rander ogA. K. Holm: Egeria. Fjerdingaarsskrift for Opdragels 
og Unde rv isnings væstiiiet i Danmark og Norge. 1—2 Aarg. 1804—1 
— J, H. Barens: Penia eller Blade for Skole-, Industri-, Medicinal- 
ug Fattigviescn. 1-7 Aarg. 1806—12. (8. Aarg. ved P. T 

" Kane. Ark. 

" C. G, Salzmann: Feder Jensen eller Anvisning til en for- 
nullig Børneopdragelse. En Bog for Menigmand. Overs, af F. Hocgb- 
Guldberg. 1796. 

" C. G. SaUmann: Om de kraftigste Midler, ved hvilke man 
kan bibringe Born Religionen. Overs, af C. J. Bredsdorff. 1789. (Jfr. 
sammes niamudiske Borneopdr. 93l. - Th, Hasmusaeu: En Faders 
Samtaler med sit Barn. Furtalen. — Sammen Tanker over adskil- 
lig« Materier. 40. 

" Penia, 1800. 77. 

" J. H. Campo; Kort Sjneleliere for Bern. Overs, af D. F. Staal. 
ITQO. — Samme* Kort Sædelære for skikkelige Folks Dom. Overs, 
af M. Christensen. 177T. — Samme: Ledetraad ved den kristelig« 
Iteligionsunderv isning for den mere kultiverede Ungdom. Overs, af 
J. F. Bergsøe. 1793. IL. Eft. 1791, Kr 38; Iris. 1793. IIL 218). 

'• C. 6. Sal7.menn: Hendrik GoUkalk blandt nn Familie elter 
forsle Undervisning i Eeligionen for Bom fin li til tolv Aar. Ovetv 
af C S. milager. 1606. — C. P, Funba, Psjkologi ellor Sjælelatre. 



311 

i, WoMl itg nUurlig BeKgicin- Oven. 1799. ~ Samme: Små^ 

1 for TJiigdi'minan i Eksaiupler til Brug i Skoler og veå Privat- 

I undervisning. Ovcra. af J.Warful. 1803. — J. S. Dietrich: Undec- 

I Tbning til Lykanlighcd efter Jdsu Lsre. Oven. ur L. S. Lund. 1T9D. 

ft<Xi>. Efl. 1791, Nr, I). — P. H. C. Schwarz: Do moralake Viden- 

■ diKber. En Lærebog i Mgral, Beligian og Retaleere efter Fornuftens 

E'BlUndsKtninger. I. Fomuft-EatekismuG. Overs, af M F. Lielrøtiberg. 

17S9. — J. F. Sclilez: LedetTHad ved den farate TTndervi^ning i den 

krisleligu Beligion. Overs, af M. F. Liebenberg. 1797. (Iris ug Heba. 

1798, II. 107). — K. P. BnhrdtT Naturiig Baligiona-Kntekiamua til 

j for Forteldre, Prssster or Opdragere. Overs, af K. H. Seideiin. 

1196. (Tria og Hobe. 1796. U, a99|. — Sokratiske Samtaler under 

l^urklHiingcn af Dr. Bahrdts Naturlig BeligioiiB-Kateltisinua. Overs, af 

;K. H. Seidelin. 179B. (Iris og Habc. 1798. II. 344). 

'« Iris og Hobe. 1796. L 232. 

" For*og lit Plan til Ruligions Lærebog for opvoksende Kristne: 
^^ 1781. IV. 227 tf. — 1795, L 19. - Haandbog i Moralen for 
Ungdommen. 179B. — A. Gumborg: Kalakiemiis for alle Menne- 
d»T eller Jesu Moral. 1799, (L. Eft. 1799, Nr. 40]. — Samme: 
ØlidcTiøgelsc om. hvorledes Moralen bor bibringes Barn. 

" II. E. Nannestad: Kristendommens Liere fur Børn og Ung- 
li. 1775. — H. J. Birch; Kristendom mens Ho?edsandb^er af 
^^ 1 hellige Skrift, 1779. — B. G. Sporon: Den kristelige Religion« 
ajTedlærdomme. 1779, — M. GiiUhen; Katafcotisk Udtog af O. H. 
Soldbergs nubanbarede Teologi. 1784. — O. Bastholm; Religionabog 
" r Ungdommen, tillige med Betragtninger over on saudan Bogs uyt- 
[ste Indretning. 178G. 

*> Th. Rasmussen: Kort Udkast til en kristeligBarneopdragelse. 
85. — H. P. Sandal: En Skolelwrers Undoraogolae, hvor vidt 
ithers Katekiarau! er akikkel til at være Lærebog for Ungdommen. 
1786. iL. Eft. 1789, Nr. 14). — N. E. BalU: Luthera lille Kate- 
kjamus, paa ny udgivet og forsynet med Anm., til Ttgledelse for 
Økofehuldere i deres Undervisning samt til Øvelse I Boglæsning for 
ara og til Opbyggelse for do leldre, »om rille korteligen igentage 
ires kristelige Bernelærdom. 1786. — (Krit. og Antikr. 1788 I. 102. 
- 1*H. Progr. m. 310. — Iria og Hebe. 1798. IV. 100. - Minerva. 
HM. L 183. — L. Eft. 1800. 23; 1802. 525; 1800. C41. — Palle- 
na Maanedsskr, II. 386, — Oscar Moe: Kateliismi^s og EaCekismus- 
idBTviBningen (Kristiauia. 1890). 193 f.) 

Tk Rasmussen: En Faders SamUlar med sit Barn om Beli- 
a vigtigste Sandheder aom en Forberedelse til en modnere Reli- 
BSkundskab. 1780. — Samme: Kort Indhold af Religionens Hoved- 
Iheder, at lære udenad for de Bom, som have læst en Faders 
mt«Ier o. a. v. 1787. — Samme: Tanker over adskillige ikke 
Itirlgtige Materier. ITQO. 

" Kort Undervisning i Kristendommen, overs, ofter den for Sko- 

e i Hertugdømmerne til alm. Brug efter allerh. Befuling anord- 

e Forklaring til rigtig at forstaa Luthers lille Katekismus. 1786. 

* Lierebug i don evangelisk-kriatelige Religion, indrettet til Brug 

i de danske Skoler. 1791. tMinerva. 1791. lU. 302. Iris. 1791. L 

~" L. Eft, 1791, Nr, 1; 1792, Nr. 6. Krit. og Antikr. 1792, Nr. 

Callesens Mnanedsskr. IL 889. Pligtankeret. I. Nr. 2. Dansk 



" Guliiberg^ Ovors. af Sieno ejers Grunds, I. 467, 
Anvisning far LiDreme ved Skolelioldersem. IS. 

" ForsDg til en Lwrebog i Religionen. 1790. (L. Eft. 1791, Nr.l). ' 

— Kort Begreb af den saliggørende Lærdom om en Kristens Tro og 
Pligter. 1701. (L. Eft. 1792, Ur 6). — B. C. Lund; Forsag til en 
Læseovelaeabog i den lutherska Lterdoms rette Forstand og Heoing. 
1794, — N. Blitlior; Forsog til en kristolig BocnelaBrdom. 1802. 
(Palleaena Mug. IX. 243 f.|. — P. Holst: Ledetraod ved den forste 
Iteligiooaimdervianicg fur Børn ni åen mindrs Alder. 1806. — T. M. 

B. Galskjot: Forsøg pan en kart og enfoldig ReiJgionsl)og. 1815. — 

C. J. R. Christiani; Kort Fremstilling af Kristendommens vigtigste 
Lærdomme. Overe, af A. K. Holm. 1811. — L. Keventlow: For- 
søg til nt gøre Dr, SI. Luthers liden Katekismus fatteligere 
samtidige, grundet pea Budene om Kærligbed til Gud og til vor Næste. 
1798. — Niemeyers og Hermans Lærebager, begge overs, af Rah- 
bek (1802 og 1803) vare for Latinskoler. 

" J. P. Mynster: Om de danske Udgaver af Luthers lille Kate- 
kismus. 1835. 

'" G. F. Soiler; Lærebygning af den evangeliske Tros og Sæders 
Lærdomme. Overs, og med Anm. forsynet af A. C. Puber. 1791. 
P. C. Steenvinkel: Forel lesn Inger i Ovprensatemmelse med den a 
ordnede Lærebog. 1795. — P. O. Boisen: Praktiak Religionsunder- 
visning med kateketiake Anm. 1796. — A. K. Holm: Undervisning 
i Religion for Ungdommen me-d Hensyn til den anordnede Lærebog. 
1812. 

*' H. J. Birch; Dydelier« (or Boru i Tankevers og bibelsko 
Sprog. 1788. — Samme: Den kristelige Iteligions Hovedsandheder i 
korte Vera og bibelske Sprog. 1792. — Samme: Morgen- og Aften- 
Iwnner ng Salroer for Bom. 1790. — B. P, Ronne: Kort Vejledning 
for Almuens Eorn til at kende Dyrenes Natur og T ' 
Menneskets Pligter mod dem. ISOG. 

'■ J, F. Feddersen: Vor Herres og Frelsere Jesu Kristi Levneds 
Uiatorie for Børn. Overs. 1777. — H. P. C. Henke: Valg af bibelske 
FortSHllinger for den forate Ungdom. Overs, af O. Fangel. 1796. 

" J. F. Horster: Kurt Udtog af de bibelske Historier til Ung- 
dommens Brug i Skolerne. 1773. — H. J. Birch; Det gamle og det 
nye Testamentes Hisftirie til Brug for Ungdommen og Almuen. 1782. 

— Samme: Kort Udtog af den bibelske Historie for Bern, især paa 
Landet, som bave ringe Evner og liden Skolegang. 1788, — B, F. 
Benne: Kort Udtog af den bibelske Historie for Børn, som hun have 
liden Skolegimg. 1801. — P. Thonbo: Bibelske Historier som Ind- 
ledning til Religionsundervisningen. 1804. — J. Werfel; Bibelske 
Historier for Ungdommen 1806. — P. O, Boisen: Bibelske For- 
tællinger med Anvendelse pua Religion og Sædelære. 1810. — S. B, 
Herslebr Lærebog i Bibelhistorie. 1812, — Samme: Kort Udsigt 
over Bibelbiatorien. ISIS. — C. L. Strøm: Bibelske Fortællinger 
tillige med udvalgte Stykker af de bibelske Bogera Indhold. 181G. — 
Samme: Bibelhistorie for Bogyndere. 1817. — N. F. S. Grundtvig: 

£a J/den Bibelkrønike foc Børn og Menigmand. 1814. 



■* J, Dreior: Bibelen i kort Udlog, isier til Ungdommens hmg. 
1793. — Treumann; Kort Udtog af liibelen. O^rs. af M. Hsllsger. 
1802. — Jfr. NytaaragBve for det yndige Kan. 1797. 104 f. 

" Th. Busmussens ForUlo til hans ABC. — Minervu. 17B7. 

257. 1802. I. 50. — M, T. Bredsdorff: Et Par Ord til do 

ike Skoleholdere om en bedre og letlero Mntide end den siedvunlige 
at Jteire Børn at lieso, med tilhørende Fibel. 1799. 



" J. Dreier: Læaebiig Ibr Begyndere 
ly ABC eller Stave- og Læsebog for Born. 
Iteve- og LiBsebog for sama. Bom. 1793. - 
B Leaebog. 1798. — Samme: Abcteni; 
?honbo; ABC til Brug i Landsbyskoler. 



, 17B9, - H. J. Birch: 
1790, — B. F, KoMiie: 

- Th. HaBinusseu: ABC 
Afløsning. 1799. — P. 

1801. ----- - 



j ABC og Licsehog. 1803. — A. F. Just: Billed-ABC med Stnve- 
{ IitBKflvetser. 1806. -- G. L. Lahde: Billedsprog fur Børn. 1806. 
- O. D. Ltltken: ABC og Læsebog for de første Kegyndoro. 1813. 
' O. 6. SalKinatin: Peder JeoBPna ABC og Li^aebog. Oven. af 
.. Høegb-Quldbecg. 17B8, -- Tb. BjiemusseQ: Sukmmma med fiaa 
megen Bnim iiilbasuncde ug af det kgl. Bentekammer udbredte ABC 
^ Læsebog, vejet paa min Vægtskaal og funden for let. 1799. 

>' C. J. Bredsdorff: Stavebog for de første Begyndere. 1801. 
. N. Vilatrup: Første Læsebog med Bogstav- og Stuvetabeller. 
1814. — C. J. L Krarup: Anvian. til Brugen uf foreg. Bog. 1815. 
.. I. 2 B. 186. 194 {. — A. Gamborg: Liesebug for de 
■lleT&nte Begyndere, 1797. — Samme: Om enXeori af Læsekunsten 
" Ut Forsøg til en Legologi. 1803. — Samme: Inimftnueis Abecet. 1803. 
'» F. E. Bochow: Bomevennen, en Læneliog til Brug fur Sko- 
mo poa Landet. Overs, uf J. C, Pingel. 1777. (Andre Oversættelser 
r Duus, Palmer og Wolf. — J. G. Reinhardt: Pigespiylet eller 
m mbog for unge Fruentimmer, overa. af C, G. Host. 1797, er et 
tTddntg af Roohowa Borneven). — C. T. Thieme: Forstå Naring 
^^ r den sunde Menneskeforstand. Overs, af J. H. A. Torlilz. 1803. 
Samme: Godmnnd eller den da.nske barneven for Eøbstud- og 
iabyakoler. Overs, uf M. Hallager. 1803. — J. H. A. Torlita: 
-ibog for Ungdommen i Borger- og Almueskolerne. 1806. — P. 
lume: Liusebug for Købstad-, Lundsby- og Soldaterskoler. Overs. 
. Hasse. 1802. — C, P. Funke: Læsebog for Borgerskoler. 
m. af J. Werfel. 1803. — F. Å, Junker: Haandbog over de al- 
aoannj^igste Kundskaber for Aliimeakoler. Overs, af L. Hasse, I— IIL 
1804. 

"* B". Prahl: Liesefaog for Born. 1779. — M. Hallager: Forsog 
^^^ n Læseovolsebog. 1791. — Th. Rasmussen; Indledning til Bere 
BCnndakabur i Form af en Ln.'SDbag foT den danske og norske Ungdom, 
1798. — B,F.Ronne: Liesebog for Handerbflm. 1795. — P, Thonbo; 
Bsebog og Eksempelsaiiiling til Brug i Landsbyskoler. 1800. — M. 

allager: Ny dansk Læsebog for de forate Begyndere. 1800. Omarb. 

tXV. Thonbo 1804, — A. F. Just: Haandbog for den læspnde Ung- 
~ m. 1800. — C. N. Vilatrup: Anden Læaebog for Almneskoler. 
1815 — O. D, Latken: Læsebog til Brug i AlmueBkolerne. 1817, 

" O. Malling: Store og godo Handlinger af Diinske, Karske og 

ttdstenere. 1777. — S. Soldiii: Patriotiske Handlinger af Dnnske 

ff Korake, en Eksempelbog for Ungdommen, 1806, — Almuens 

nyttig Læsning for Menigmnnd i Danmark og Norge. Oven, 



314 

»fil. Haaee. 1785-8B. (Jfr. H. Lund: Selikatet for Bor^rdyd. 188Sl 
151, 168.) — L. Hassfl: LftndsbysBlskabet, en Fortsættelse uf Almuena 
Lairer. 17B2. — Tisdomebog«!! for den kristeligB Landmand. 
Dansk ved D. F. Staal. 1791 — Had- og Hjælpobog for Bondestanden, 
Overa. af L^ Hasse, omarb. og udg. uf C. G. Kafn. 1800, — J. P. 
ScbleK: Alæuevennen. Overs, af L. Hasse, 1802. - C. G. Salz- 
mann; Conetants kurinse Levnedshistorie ug besynderlige Fataliteter. 
Overs, af P. Hast«. I— n, 1791—94. — E. Balling; Husmodoran 
«ller den værdige Landbokvinde. 1792, — A. K. Holm: Kristen 
Fauisled, en udforlig, meget lystelig og Issrerig Historie nm en fattig 
Bondekarl, der blev en Friherre. Efter Salzmanns iiBrnst Haberfeld«. 
1806. — F. Plum; Andere Hjatrbye uf Vissonlijerg Sogn. Bn Læse- 
bog især for Fynboer. 1821. — O. Friraann; Almuens SHnger. 1790. 

■' E. Fleischer: AgerJyrkningikatekismus. 1780. — J. L. 
Mansa: Havekatekismus. 1787. — H. J. C. Hoegii: Anvisning til 
et vel indrettet Jordbrug. 1795. — C. E.Mangor: Underretning om 
de bedste Bedningsniidler for Skindøde. 17'J6. 

" O. F. "WeisBo: Sange for Born. Overs, af H. J. Birch. 1778. 

— H. C. Bunkeflod: Forsag til Viser for RpindeakolDrne i Sjælland. 
1783. — V. K. Hjort: Sange for unge Piger, iaier med Hensyn til 
offentlige Arbejdsskoler. 1799. — N. H. Maasmann: Sange for Søn- 
dagsskolerne. 1 H. 1802. — V. K. Hjort: Sangbog for Haandværka- 
atanden til Brug i Søndagsskolerne. 1809. — Samme; Sangbog for 
SoldatBtstanden. 1810. — Folkesange, sand. ved P. H. Mønster, 
udg. af O, Horrebow. 1801. — H. P. Barfod; Bidrag til Fædreno- 
landssange for Almuen. 1 H. 1804. — O. D. Liitken: Hus- og Skole- 
sangbog, 2B0 lystige og alvorlige Sange, iaier for brave tJkolclærere og 
flinke Skolebarn. 181S. 

" Af den omfangsrige Bameliiteratur skal her blot anføres; J. F. 
Feddersen: Eksempler paa Yisdom og Dyd af Historien. I— H. 
1779—84. — M. C. C. Stnrm,; Mærkværdige og berømte Mænds 
Ungdom shistfirie. 1783, — J. H. Oampe: Robinson den yngre. I — H. 
1784-85, — S^TTinip; Om Opdagelsen af Amerika. 1787—88. — 
Samme: .'i:.., lu ■/ ^,!' I;. i-,M.,.-krivelaer. 1793. — C. C. Daasel: Den 
Gutmannr^L. : ... ■ i: ■ I-H. 1796— 98. — A. F. J. Froville: 
Mærkværdii-. i: . ■ l ■ ■ : L.'^krivelser. 1801. — Af danske Forf.r 
Bibliotek i".h- ri-.|..iiii,. ■. ,i' begge Køn, L ved H. J, Birch. 1783. 
n og ni ved H. Y. Kibi^r. 1785—8«. — B. F. Rønne: ITakyldig 
Tidsfordriv for Børn. I^TIl. 1792— 1)4. — J, C. Tode: Fabler og 
Fortællinger for unge Læsere af be^e Køn. 1793. — M. Haliager; 
Hjælpemidler til Overtroens Udryddelse og Forstandens Oplysning. 
1796. — K. Brorson: Læsning for den barnlige Aldor. Et Maaneda- 
akrift I— IV Aarg. 1804-07, — K. L. Rahbek: Galleri for da forv 
nemstc Kimster og Hnandvæi'fcer. En liererig og underholdende BiUed- 
bog fur Ungdommen. 1B05. 

" F. E. Rocho Kat k n tor den sunde Menneskeforstand. 
Overa. af P. N. Nyegaa d 1793 — Samme: Materialier ti! tidlig 
Undervisning i Borge g Ind st k ler. Overa. af P. Prahl. 1798. 

— J. G. SuUor: P b d d O I er til Opvækkelse hos Ungdom' 
roen. Overs, af J. C P ng 1 I— III 1782-87. — Spørgamaal til 
Børn uf et asketisk Bel kab Z n h Overs, af A. "Woldike. 179T. 

— Sprog- ag Forstå d o Isea-Tab 11 . Efter det Tyske ved N, H. 
Gilde. 1S08. — A. Jø g n n 11 teriulleT U\ de umiddelhare Poi 




815 

1812. — C. N.Vilstrup; Vejlodning tilSamtaler med 
t cppvække og tive deres Poratund. 1816. — CL. 8trnm; For- 
■Undsavelser. 1816. — I!. Bergholt: Spargsmaal og OpgHver til 
Vlontanda- og HukommolseaeToUor. 181S. 

• Lærebøger i dansk Spn-glÆrt nf J. Baden 1798, J. Werfel 
J794, 1798, 1803, 1811, M. F. G. Bøgb 1800, N. Lang-Nissen 1801, 
1808, J. H. Bilrena 1805 og P. Thonbo 1806. — D. S. Uirch: V^- 
ledning til UnderT isning i Modersmaalet. 1810 — SsDimo: Udtug 
af den danske Sproglære raed eu koit Jdatodelicre. 1810. — Drev- 
boger afis.. Hallager 1802, L. Ha.eae 1804, P. Handnip 1805 ug 
J. "Werfel 1806. — K. L. Rnhbok: Forsøg om den danske Stil. 
1801. 

" Liere- og Læseboger i Naturhialorie. Overaatle: G. Bothe ved 
D. B. Brandt, 1770. — A. F. Biisching ved J. C. Pingel. 1778. 

- J. P. Blumenbaoli ved O. J Mynster. 1798. - C.Ph.Fiinke. 
1795 (ved F. C. Kieisen 17'J9, ved J. Werfel for Pigeborn 1802.) — 
Cb. Bollin ved M. Hallager. 1796. — F A. Junker. 20plag 181B. 

- Samme; Teknologi. 2 Oplag 1820. — C. Ph. Funke; Natuth. 
te Teknologi for Lierere ved j. W. Hornetaanu, C. G. Bafn og F. O. 
Kielsen I— lU. 1796-1801. — G. C. Raff vedF. Hunsen, 1784. — 
tten lille Naturi-en. Efter det Engelske ved F. C. Kialsen. 1808. 

Af danske Forf.: F. C. Kieisen; Lærebog lar Skoler. 1802—04. 
mme: Lærebog for Uegjnidere. 1807. — A. F. Just: Hatiirh. 
Tabeller med Fig. og oplvsende Forlil. 1801. — S a m m e : Naturh. 
em Djrene. 1802. — C. G. Rafn og F. C, Kielson; Naturhistorie 
fer Hvermand. I-U. 1802—09. 

' LiBreboger i AHtropulogi. Oversatte: O. Wolf; Menneskets 
fysiske Beskrivi'lse. Efter det Hollandske. 1788. — P. Villaume; 
Menoeikets Historie ved M. Hallnper. 1794. — B. C. Faust; Sund- 
Jiirfskfttekismus ved J. O. Todo. 17E>4. — C. J. K. Christiani; An- 
Tisning til en med var Natur og BeHtemmelse paseende Leveplan ved 
". Krumra. I-H. 1806-09. 

Af danske Forf.; J. H. Leth: Hautologi eller Hanndbog til Selv- 
iKkendtskab. 1800. — N. Ttesi^how; Kort Udkast til Kundskab om 
Mennesket. I. 1803. 

n »hemmelige Synder«, overs. Skrifter af Sab-mann 1786, Campe 
1789, Oe=t 1791. S. G. Vogel 1792, J. G. Bøttichor 1795. Jfr. Re- 
vwionsværkets VI og VII Del. 

'° Lære- ug Lieaeboger i Nahtrlare. Oversatte; Erxlebon vod 
. C. Olufsen. 1790. — J. H. Halmuth ved C. A. Borch. 1796. 
. Katekismus i Naturlieren. 1794. — 6. U. A. Vieth: Fjaikakk 
SlBTneven. Overs, af J. Sa:itorph. 18tK). — Newton for Unndomraen 
'«UeT fvsisk, astronomisk og kemisk Børneven. Overs, af S. C. Salling 
1806. 

Af danske Forf; Lærebi^er a.f A. W. Hauch 1794, J. Sax- 
■Sorph 1799. S. C. Salling 1804 og B. Ussing 1817. — T. E. 
.-Thiele; Nalurliere for Fruentimmer. 1800. — K H. Seidelin; 
Matematik fur Bonder. 1801, (For Sandhed V 34 f.) 

" LsBre- og Læaeboger i Asironami, Oversatte; J. B. Tode ved 
. Hallager, 1792. — J. O. Brockshnmmer ved L. Reistnip. 1794. 
, C. G. Steinbeck ved M. Halinger. 1707. — J. H. Helmuth 
i C. O. Pflueg. 1806. 



i, 1799 og 1811. 

'* Lereboger i Omgrafi. Oversatte: L. A. Baiimgarten vedM. 
Hallager. 1770. — Geander ^ed S. Schioamng. 1779. — J. E. E, 
Fabci ved F. Thaarup. 179S. — A. C. Gaspari ved J. WerfeL 
1800. — Geografi efter Fabri og Gaspari ved J. Kienilf. 180S. — 
C. Ph. Funke ved O, Alhertsan og F. Ekkard. 1808. 

Af danske Forf. : C. Sommerfeldt 1776, E. Storm 1792, T. 
K. Thiele 1802. J. Werfel 1801 og 1802, L. Stoud-PIatou 1803 
og 1810, E. C. K. Munlho 1803. J. H. Leth 1804, P. Thonbo 
1806, P, D. Faber 1808, H. A. Kofod 1809 og 1810, P, Kier 1810, 
A. K. Holm 1811, O. Borelt 1815, F. C. E. Vithuson 1816 og 
A. O. Lupian 1818. — Haatidbager af J. Kluppenburg 1787 og 
L. Stuud-Piatou 1809-12. — Landkort: H, Hansen: Plamtpbæriura 
1790. — A. F. Just: Kort over Europa 1800, Jordkloden 1803, Dan- 
mark 1806, Norge 1806 (med korte Beskr.). — C. L. Lose: Skoleatias 
1817. — Meier: Skoleatlas 1817. 

" Lsarebogor i Yerdenshintarie. Oversatte: H. i. Wolteinat ved 
J. Baden. 1773. — J. G. A, Galletti red J. H. Spletb og J. Kier- 
ulf. 1798, — Sftrome ved C. P. Mansen, 2, Opl. 1811, — Samme 
(Den gi. Hist.) ved D. P. Mullerup. 1796. — Samme (Eur. Hist.) 
ved J. Kierulf. 1803. — J. O. DoU ved K. L. Eahbek. 1801. — 

A. L- SohlOaer ved K. B. Thoring og J. Kierulf. 1804. — C. Ph. 
Funke ved J, Werfel. 1802. — Huandbøger: Millot; Overs. 1781— 90 
og forts. 1804—10, i alt 21 Bind, ved P. M. Trojel, H. Amberg, G. 
Haslund og A. W. Brorson. — J. M. Scbrackh ved G. Sverdrup, 
8. B. Juul, N. T. Bruun og J. Werfel I— IV. 1797-1802. - Lsssb- 
beger: J. Werfel efter J, A. Remor og J. M. Schrackh. I-HI. 
1802-1805, — G. G. Bredow ved H, A.Kofod. I— H. 1815-161S. 

Af danske l'orf : A. Kali. 1777, (Udtog ved Werlauff 1817.) — 
H. Petersen, 1779 og 93. - K, L. Kahbek (Eur, Hist.) 1803. — 

B, C. K. Munthe. 1804. — H. A. Kofod. 1808, IB09 og 1813 
— IdBsebøger; U. C. Mulo. I— m. 1807—12. 

'* Lserebuger i FiedrelaiidshistoTie af P. F. Buhm 1776 (ved 
Kierulf 1802 og "Werlauff 1813), J. Werfel 1804, C. C. K. Munthe 
1808, H. A- Kofod 1816ogP. Laurberg 1818. — A. Steenstrup: 
Den danske Bondes Pligter og Itettigheder. 1798. 

"> Eegnebeger af N. Søndergaard 1796, P. Poulsen 1791, 93 
og 96, J. Werfel 1796 og 1801, A. Svendsen 1799, J.KroymHim 
1802 (overs, efter den i Slesvig 1786 udlt. tyske Original). P. Kier 
1804, S. P, Smith 1813, J. Boye 1813, H. C. Nielsen 1816 og P: 
Brandt 1817. — Hovedregning alene: J. Werfel 1801, P. Han- 
drup 1811, H. C. Nielsen 1811-15, T. Jensen og K. Lindholm 
1815 og U. K. Melbye 1818. — J. C. Hedegaard: Tejledniog til 
at regne med DecimalbrBk. 1^9. 

" Lærebøger i Aritimlik ogAlgeira af T. Bugge 1772, CKahre 
1802, H. O. Bjørn 1800—10 og J. Boye 1809. — I Geometri af H. 
O. Bjorn 1811. — Overs, uf de første Grunde af MBtematikkon ved 
J. Krumm 1806 og P, R, Duus 1807. 

" Torskrifter af T. Kleve, J. Sonne, A. N. Angelo og J. G. 
Moltke. — Anvisninger til Skrivning af L. Hasse 1804, T, M, B. 
Galskjøt 1804 og J. H. Biin 

" Skolek. Ark. 



*• J. H. Tnuber; Sang og Tpgning som rone^lelseamidler for 
age MeDnesker. 1792. — 6. H. Olsen; Om Tegnekunstens Fæflan 
J T«rd (Rorgervennen 1803. Nr. 51, jfr. Egeria U 1. få. 88 og Peniu 
1806, 260). — A. Svendsen: Regnebog, 1709. Fortale VII f. — 
Bl IJsslng: Under visning til frihanndategning samt Illuminering med 
Vand&rver. 1816. — Begyndelsesgrunde til Frihuttnds-Tegne kunsten. 
J790, — G. C. Lfthde: Tegnebog for Ungdommen. 1 H, 1800, — 
mme: An^'isning til at tegne, skattere og mnlo med ijluraeter. 2 
1803. — Samme: Elomentarværk i Tegnekunsten til Brug i 
fttoierne. 1—17 H. 1815-24. 

S. Schiørring; Forslag til Kirkesangens Forbedring. 1785. 
lansen: Musikkens første Grunds., anvendte paa Synge kunsten. 
- J. A. P. SchulE: Gedanken Jiber den Eiufluss der Musik 
«l]f die Bildung sines Tolks und iiber deren Binfiihrimg in den Sohulen 
der dU.niachen Staaten. 1790, [Udkom s. A. i dansk Overs, og optoges 
/a 1790, I 254). — H, O. C. Zinek: Om Sangundervisning. 
. 1801 IV 78, 1803 I 29. Por Sandhed I 263. Den nord. 

Bniekaer Nr. 52. Maanedstid. for Skolelærere og Opdragere I 87. 
Jfr. Tb. Bang i Full. Miuinedaskr. VII 403 og J. Mandix i Ny 
mnBrvH. 1806 HI 71.) 

T. Schiørring: Kirkemelodier til den nye Salmebog, for Kla- 
veret. 1781. — Samme: Eoralbog. 17S3. — Samme: FirsMmmige 
Eoralsango. 1783. — Samme: Sangbog eller de Sange og Salmer, 
■om indebotdes i den nye Salmebog med deres Holodier og Noder. 
<1788. — n. O. C. Zinck: Koralmelodier til den evang.-krist. Salme- 
_ 1801. — Samme Hog, udsat 2, 3 og 4 stemmigt fur Sang ved 
K. Andersen. 1820. — J. A. Btainaeo; Sange for Ungdommen i 
Xobstad- og LanJibyskoler. 1816. — Melodier til LUtkena Hus- og 
£koleaiingbog, uda. for S st. Sang. 1819. 



' Pallesens Maanedssk. VI 138. — J. Møller: Teol. Bibi. IL 1. 
- J. P. Mynster; Medd. om mit Levned 104, — L. Engelstoft: 
Tnir. og Skoloannaier 1806 I 50. — A. Biner: Efterretu. om det 
tgl. Yaisenhus 102. 

■ Pallesens Maanedeskr. II 392. — J, Maller: Teol.Bibl.V 361, 
y^ 111. — Det danske Bibelselsk. 4. Beretning. 1815. — D.Smith: 
Het kgl. vesterborgske Skolelærerseminariums Virksomhed 10. 

' L. Engelstoft: Tanker om National opdragelsen, betragtet som 
t vigtigste Middel til at fremme Aliuenaand og FiedretandEkiertlghed. 
06. (Jfr. Job. C. H. B. Steenstrup: Historieskrivningen i Dan- 
»rk i det 19de Aarh. 118.) — P. O. Boisen; Forsag til en Fiedre- 
lemdikatekiamus. 1811. Jfr. Kollegialtid. 1812, 15. — A. Einer; 
Anf. Skrift. 102. 
< C. L. 



' R. Nyerup: HerremnndenBrtLheogBondenie iørbv. 1798. A- 
Baggesen: Jens Baggesens Biografi II 43, 228. — Museum 1891. II. 
206. — Vor Ungdom 1891, 1 f. Her siges det^ at Forslaget om at sende 




dnnslie Skolemænd til Biirgdorf udgik fra F. Moltke. Haaske han 
indirekte kati have givet Anledning til Sendelsen, men selve Forestil- 
lingen Itum fra Skolekommission en og er underskrevet &f Schimmel- 
mann, Keventlow, Galle, Miinter og Årctander. (Sttolek, og Eitnc. 
Ark.) 

' F. Plura; Pestalozzis Læreraaade. 1803. 

' Pinia. 180S, 193, 209, 225. 

" Fallesens Mnancdaakr. III 106. — Egeria I 1 B. Hl, 121, 486. 
2 B. 204, 469. HIB. 315. 2 B. 97, 347. — C. L. Strøm; Den 
Pealalozziske KlemGntarundervisnings Hovedpunkter, 1804. 

» Fftllesen3 Maanedaskr. V 187. - J, H. A. Torlit?,: Schweitzer- 
Rejse i Aaret 1B08 (1805). Fuldatændigere i den tyske Fdgave: Keise 
in der Schweiz und einem Theile Italiens ioi Jahre. 1803 (1807). — 
Egeria II 2 B. 240. 

'" D. C. Bugaurdi Skolereformatoren J. H. PestalozaisHiindrede- 
aars-Mitidefest i Danmark lS4i>. Jfr. Tidende for aim. dansk Skoleiærer' 
forening. 1846 Nr. 2. 



" Nyt Uagasin for militier Ytdenskabe lighed. 1828. I 2S8. — 
Ghristiani: BeitrSge I B. 1 St. 41, 2 St. 34, 106. — E. C. Schou- 
boe: Udsigt over det Sohouboeske Opdragelaes-Institut i Kbh. 1799. — 
L. Engelstoft: Univ. og Skoleaonaler. 1806 I 280. 

" F. Nachtegalli Gymnastikkens Fremgang i Danmark fra 
dens forste Indførelse i Aaret 1799 indtil Udgangen af Aaret 1830 
(1831). — Kopibog for det kgl. militiere gymnastiske Institut. 



stof 






BO Fris, Oldtidens Skandinaver sstte 

1801, — H. P. Manster: Om Legemsovelser i 

Om Svammeerelser og deres Fremgang bos 

Gro Gymnaitikken og dens Ånvondolao paa 



Alm. 

03. 1804. - San 

Opdragelsen. 1806. 

1' F. Nachtegall: Instruktion i Gymnastikken. 1806. 

" Kane. Forestillingsprot. — Beskr. '/i 1808. 

" A. Meedom; Tydelig Anvisning til de almindeligste og simp- 
leste Legemsøvelser til Brug ved de i Skolerne befalede gymnastiske 
Øvelaer. 1816. 



Om alle Fræstegaards-Seminarieme b 



' Reski, '"/in og "/u 180]. — Eeglement for det vesterborgaka 
Skolelærerseminarium. 1801. (Udtog i Kollegialtid. 1801, 719). — P, 
Boisen; F. E. Boisens Liv og Levned. 14. — Dansk. Maunedsskr. 
1863 I 401. 



' D. Smith: Det kgl. ■ 
■omhed. 1831. — Egcria 1 
. '%„ 18U. 



. 1803, ' 



E»llegialtid. 1805, 



1807. — EgeriBn2B.329, — KoUegialtid. 
J. Hchurmann: Hlal. Enerretn. om det kgl. Skoldv- 
1 Skaarup 1803—53. 
OgSM Norge fik 1804 et Boisensli Sem. i Toten. Planen i Kol- 
ikltid. 1804. S61 f. 

■ F. Miintar: Forsag til en Ånvistiing for Litrcma ved Skole- 
jdemmiDarieme. 1804. ~ C. M. T. Cold: Tale paa det jonstrup- 
h BemmRriuQis 2Sde Stiftelsesfest 26. Juni 1816. 



. 1806, 705. 



- Eirkch. Saml. HI R. 
j og "t 1805. — Kol- 



" Beakr. ", 180G. — Kollegialtid. 1806, 369; 1815, 666. ~ N- 
I. C. BentKen: Magusin for Skolevæsenet 1821, 2 H 80 f. — C. L. 
^^Irarup: Ueskriv. over Borueskoleu ved Seminariet i Borris. 1811. — 
^>rstitllde^e^s Indber. til Eanc. "tu 1874. 

" Resfcr. "li 1812. - J. Kok: G, P. lirammeT^ Ungdomsliv 
{4. 1 — Forstanderens Indber. tjl Eanc. '/la 1814. 

" Beskr. "/. 1813. — F. Nie 
- E. Langhoff; Hist, Berotn, on 
iyngby. 1863. 

'* HeskT. ".is 1815. — Kolleginltid. 181G, 1. 

" Reskr. ",', 1810. 

'• KsncProm, "/i 1810. — Kollegialtld. 1810, 817. — R. Soren- 

: Anf. Skr. 15, 33. — E. Langhoff: Anf. Skr. 19. — Kirkeh. 

L 8 B. 779. — P. O. Boisen og J. Saitotpli: Hvorledes tunno 

Jkolelærere, som ikke ete seminaristiak dannede, af Pneslen for- 
)J«lpe8 til Elørre Einbedsduelighed. 1810. 

" Kane. Prom. "U 1607, "(. 1810 og '/, 1813. 

" Kgl. Res. =i,'a 1812, — Koliegiaitid. 1812, 605, — Forstanderens 
Eudberetn. til Knnc. Vio 1S14. 

■' Reskr. '■/„ 1816. "k 1817. — Koliegiaitid. 1320, 672. 

" Udtog Hf Boretn. i Koliegiaitid, 1816, 419. 

»' Fyns Stifts vidcnsk. Forhandl. 181Q, 1 H. 19. 



' Om Lovforslagets Sksbne 1799—1806 tier baade Skolek, Og 
o. Arkiv. Men i en Fnkke lYariac fra Kronprinsens Civildeparte- 
i B&ev. til Rigsarkivets anden Afdeling) lindes: 



320 

1. Kommissionens Forestilling af **/2 1799 og dens Udkast til 
Forordning. 

2. Generalprokurørens Udkast til Forordning. 

3. Hertugen af Augustenborgs Betænkninger: A og B ^j* 1802, 
C «/4 1802. 

4. Grev C. Reventlows Modbemærkninger: ad A ^V» 1803, ad 
B »Va 1803, ad C »/s 1803. 

2 Rotuli 1799, 188. 

3 Om Jor.d til Skolelærerembeder: Forordn. "/^ 178O, Plak. "^jio 
1784, Forord, »/e 1787, Kane. Prom. »/s 1796, Plak. »/n 1801 og '8/4 
1804. — Om aarl. Indber.; Reskr. '^la 1804, jfr. Fallesens Maaneds- 
skrift. V. 230. 

* Kane. Supplikprot. 1803. 

* Kane. Forestillingsprot. 1806. — Kollegialtid. 1816, 476. 

* H. N. Clausen: Om Bestyrelse af Kirke og Skole i Danmark. 
1844. 4 f., 44 f. 

' Forordn. Vi 2 1806. — Kollegialtid. 1806, 769. — Fallesens 
Kvartalsskr. 1807, 16. 1809, 20. 

8 J. Møller: Teol. Bibi. V. 336. 

X. 

^ Indber. om Privatskolerne. 1801. (Skolek. Ark.) 

* L. G. Resewitz: Die Erziehung des Biirgers. 1773. 

* P. C. S te en vinkel: Til Indvaanerne i Assens. 1784. 

* Minerva. 1800. in. 218. 

* P. Thonbo: Om Borgerskolerne, deres Mangler og Midlerne til 
at afhjælpe samme. 1802. 

« Minerva. 1794. II. 1 f. 

^ P. N. Frost: Om Kødvendigheden og Nytten af en Borgerskoles 
Oprettelse i Aalborg samt Plan til sammes hensigtsmæssige Indretning. 
1804. 

« P. Adler: Hist. stat. Maanedstidende for Ribe St. 1838— 39. 73 f. 

3 Reskr. ^'3 1800 og "/s 1802. — Kollegialtid. 1802, 683. 

^° S. Hempel: Udkast til Planen for en Arbejds- og Undervis- 
ningsanstalt ved Odense Bys Fattigvæsen. 1804. — Egeria. II. 2 
B. 183. 

^1 Reskr. "/7 1803. — Kirkeh. Saml. HI. R. 2 B. 264. — L. 
Koch: Den danske Kirkes Hist. 1801—17, 60. — Helveg: Kirkeh. 
II. 380. 

»2 Kane. Prom. •/? 1808. - Kollegialtid. 1808, 493. 

^3 Kane. Plak. "/s 1806. — Reskr. "A, 1805. 

^* P. N. Frost: Beskr. over Ringkøbing. 148. — T. Siersted: 
Kolding kommunale Skoler. 1792—1892, 7. 

" Egeria I. 2 B. 320. Jfr. Beretn. i Skolek. Ark. 



321 

'« P. Adler: Anf. Skr. — Kollegialtid. 1806, 607. 

'' Reskr. »/g 1808. - Kollegialtid. 1809, 711. 

'* Reskriptsaml. 

'3 H. P. Mumine: Bidrag til Odense Bys Hist. 22 f. 

'° Skolek. og Kane. Ark. 

»» Reskr. "/s 1809 om Skolegang. — Keskr. "/2 1810 om Skole- 
tid. — Plak. »^'9 1810 om Børns Kirkegang. — Kgl. Res. "/« 1810 
om Enkepension. — Prom. ^U 1811 om Lærerløn. — Plak. ^*/5 1812 
om Ijaan af oft'. Midler. — Forordn, om Tiende ^,6 1810. 

'^ Kane. Arkiv. 

*^ Skolek. Ark. Den af J. Jensen (Hist. Eft. om det "blaag. 
jonst. Sem. 66 f.) givne Beretning om Englændernes Overfald 1807 an- 
gribes uden Grund af C. L. Strøni (Vor Ungdom 1890, 284), da den 
er et korrekt Udtog af Saxtorphs officielle Indber. »tf '*/jo 1807, der 
findes i Kommiss. Ark. Nr. 1444. 

'* Kane. Ark. 

»* J. Jensen: Anf. Skr. 8, 59 f. 

'• Seminariedir. Forhandlingsprot. 

" Kane. Ark. 



XI. 

' Magasin for Skolevæsenet. 1821. 2 H. 1 f . — R. Sørensen: 
Anf. Skr. 127. — G. L. Baden: Hist., jurid. og stat. Notitser og 
Anekdoter. 22. — Maanedsskr. og Rcpertorium for Almueskolelærere. 
1840, 144 f. 

* J. Paludan: Beskr. over Møen. II. 271. — F. S. Heiberg: 
Om Markfred. 1815. — Landøkon. Tid. 1816. III. 329. 

' S. Birket-Smith: Til Belysn. af litterære Personl. og Forhold 
i Slutn. af det 18de Aarh. 348. 

* Kane. Cirk. ^U 1815 og "/n 1816. 

* R. Sørensen: Anf. Skr. 146. — Kirkeh. Saml. III. 2 B. 410. 

« J. Moller: Teol. Bibi. XX. 276 f. — H. P. Mumme: Anf. 
Skr. 32 f. 

T Kane. Ark. — Udtog af Kane. Betænkn. »'/s 1816 i Kollegial- 
tid. 1816, 467. 

^ L. Koch: Den danske Landsbyskoles Hist. 76. 

» Kbh. Skilderi. 1823, Nr. 94 og 96. 

'° F. C. Christensen: Beskrivelse over Vensløv Skolelærerbolig. 
1837. 

^' Kollegialtid. 1877, 716 f. 

21 



322 

XII. 

^ Kane. Forestillingsprot. 1816-1818. 

* Dansk Maanedsskr. 1865. I. 345 f. — E. Langhoff: Hist. 
Ber. om det kgl. Skolelærersem. i Lyngby. 23. 

^ Kane. Ark. — J. Jensen: Anf. Skr. 36. 

* J. Møller: Teol.. Bibi. XL 258, XIII 275. 

s Kirkoh. Saml. III. 2 B. 274. — Kbh. Skilderi. 1826, Nr. 49. 



• . <- 



Af samme Forfatter er tidligere udkommet: 



Bidrag 

til 



Københavns offentlige Skolevæsens 



Historie. 



ISSl. 



3 Kr. 



folkeskole og Konfession 



i Udlandet. 



i.sa^. 



1 Kr. 



A7 .'^ 









»•I • • » 
il .!J; 

I«; ::?;£{ 



'•»•■TI 2 



mr.si 



tu: 



•••••'1 
(■•••■• 






ji;: 



:;••'" 

i;j««» 



Jihi 



J<,t 



éx:: 

Ulli)'' '> 

m 



%::^ t^ 



STANFORD UNIVERSITY LIBRARY 

To avoid fine, this book should be returoed ot 
or before the date last stamped below. 



^•.m. ;3 1^ 



3 tlOSJ 



UBUAfiV,